en optakt til prologen<\/a>.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Onsdag køres også det herlige Druivenkoers Overijse, der sidste år blev vundet af Evenepoel og har et fremragende felt med blandt andre Van der Poel, Philipsen, Demare og den uhyre formstærke Campenaerts. De kører på VM-ruten fra sidste år, og det ligner et selektivt løb, der vil have karakter af en rigtig brostensklassiker. Jeg når desværre ikke en favoritvurdering eller optakt, men mit gæt er, at vi kan få en duel mellem Van der Poel og Campenaerts, hvor Van der Poel med sin spurt kunne ligne en vinder, hvis han har fået hvilet og starter så stærkt, som han plejer.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 22:48","date_unformatted":"2022-08-23 22:48:26","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336163","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Alexey Lutsenko<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Quentin Pacher, Thibaut Pinot<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Rudy Molard, Santiago Buitrago, Wout Poels, Mark Padun, Julien Alaphilippe<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Samuele Battistella, Luis Leon Sanchez, Sebastien Reichenbach, Remy Rochas, Rein Taaramae, Jesus Herrada, Kenny Elissonde, Ethan Hayter, Bruno Armirail, Jay Vine, Harry Sweeny, Bob Jungels, Dylan van Baarle, Marc Soler, Mads Pedersen<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Primoz Roglic, Sergio Higuita, Ethan Hayter, Julian Alaphilippe, Juan Ayuso, Mads Pedersen, Quentin Pacher, Tao Geoghegan Hart, Alejandro Valverde, Joao Almeida, Fred Wright, Brandon McNulty, Samuele Battistella<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 21:15","date_unformatted":"2022-08-23 21:15:40","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336162","title":"Favoritterne","text":"
Som beskrevet i analysen gav førstedagen i Baskerlandet flere svar eller i hvert fald indikationer, end man kunne have forventet, og det kunne måske være et tegn på, at vi får endnu flere svar på andendagen i den cykelgale region. I teorien er det i hvert fald en betydeligt vanskeligere etape, der venter feltet, når de runder de to dage i området af med en tur til den største by, Bilbao.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Modsat i dag kender vi endda lidt til finalen. Ganske vist er den flade del og nedkørslen ikke den samme, men afslutningen er praktisk talt den samme, som blev benyttet, da Igor Anton blev en meget populær vinder i 2011, hvor Vueltaen for første gang i mere end 30 år turde begive sig ind i Baskerlandet. Også dengang skulle man to gange over Vivero, som i øvrigt også blev besteget i løbet i Getxo for godt tre uger siden, men der var samlet set nok tale om en lidt lettere etape for 11 år siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvordan gik det så dengang? I 2011 var etapen en af de sidste lidt vanskeligere dage i en ellers meget let tredje uge, og det var således Chris Froomes sidste reelle chance for at angribe Juan Jose Cobo. Det forsøgte han da også at gøre bag det udbrud, som sikrede Anton sejren, men spanieren var for stærk, og det endte med, at et felt på 20 mand nåede mål i samme tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imidlertid ikke uden grund, at Froome angreb. Vivero er så svær en stigning, at der kan køres klassement, men der er en væsentlig forskel på 2011 og 2022. For 11 år siden kom etapen som Froomes absolut sidste chance, mens den i år kommer, inden rytterne overhovedet har testet sig selv i bjergene. Der er således ingen panik før lukketid eller grund til at tage chancer, og da der endda kommer en bjergetape 24 timer senere, virker det stærkt usandsynligt, at klassementsrytterne vil spilde kræfter på noget, der næppe vil have noget godt udkomme, når stigningen trods alt kommer relativt langt fra mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det lugter da også i den grad af samme udbrudssejr, som vi fik for 11 år siden. Forud for dagens etape var det sandsynligt, at Julian Alaphilippe ville være gået efter at komme i trøjen – og det blev kun bekræftet af, at han gik efter bonussekunder i dag – men det kapitel er nu lukket. Man kunne også have overvejet, om Sergio Higuita ville gå efter en spurtsejr, men efter dagens store nedtur, hvor Bora ellers havde arbejdet for ham hele dagen, er det vist ikke nu, der skal brændes mere krudt af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kunne også overveje, om det ville være en etape for Ethan Hayter. Den er bestemt ikke uden for rækkevidde, men stigningen er så svær, at Hayter ryger af, hvis det eksploderer. Med udsigt til en bjergetape torsdag virker det usandsynligt, at Ineos vil brænde krudt af på noget, der kan ende med at gå galt - også fordi Hayter i dag ikke lignede en mand med diamanter i benene. Juan Ayuso og Joao Almeida er også hurtige herrer, men med deres præstation i dag er det vist heller ikke noget, der skal udnyttes. Optionen med Movistar for Alejandro Valverde må efter i dag også være usandsynlig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der Trek. Efter i dag synes intet jo at være umuligt for Mads Pedersen, men der må trods alt være grænser. Det er muligt, at han vil prøve at hænge på, hvis udbruddet bliver hentet, men når feltet for 11 år siden bestod af 20 mand, vil han vide, at det her er for svært. Det bør være utænkeligt, at Trek kunne finde på at jagte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi er altså efterladt med Jumbo. Naturligvis kan Primoz Roglic vinde etapen og tage flere bonussekunder, men jeg tror ikke, at det vil være hovedmotivationen for en eventuel jagt. Snarere har vi set, at han har været meget modvillig til at afgive trøjen, når først han har fået den, og det er bestemt ikke umuligt, at han i morgen vil insistere på at beholde den. Hvis det er tilfældet, kan det blive svært for udbruddet at holde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år skiftede han imidlertid tilgang. Her lånte han trøjen ud to gange, og jeg vil tro, at han har det fint med at gøre det samme denne gang. Dels brugte hans hold mange kræfter i dag, og dels venter der en bjergetape torsdag. I dag fik de også hjælp til at kontrollere, men jeg har ret svært ved at se, hvem der skulle hjælpe dem i morgen. Hvis de helt alene skal kontrollere små 200 kilometer med små 3000 højdemeter, tror jeg, at de lader trøje være trøje.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver i hvert fald en hektisk start. Allerede i dag var det en vild kamp om at ramme udbruddet, og det vil det også være i morgen. Denne gang vil den formentlig også tage længere tid. Dels er der næppe hold, der signalerer, at de vil kontrollere, og dels ved alle, at udbruddets chancer er større. Da starten samtidig er flad, og da det derfor er et lotteri at ramme rigtigt, regner jeg med en alenlang kamp, inden udbruddet er kørt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herefter kan der vel ske to ting. Enten vil Roglic forsvare trøjen eller vinde etapen, og så vil Jumbo formentlig holde elastikken meget stram. I givet fald får vi en meget hurtig etape, for selvom starten er flad, bør udbruddet være stærkt, og Jumbo kan med tanke på den kuperede finale ikke tillade at give dem megen snor. Selv hvis det sker, er det dog ikke sikkert, at de kan hente dem, for jeg reger ikke med, at de får hjælp. Med de små afstande er det også usandsynligt, at vi får et udbrud, de bare kan lade køre langt væk. Hvis de skal forsvare trøjen, skal de formentlig jagte hårdt hele dagen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror dog mere på, at de lader udbruddet sejle. Når udbruddet er kørt, vil de tage kontrol, og så får vi formentlig en relativt rolig dag, hvor de vil give gruppen den snor, de finder rimelig. Til slut vil der være positionskamp frem mod Vivero, men jeg regner ikke med angreb i klassementet. Dertil er udsigten til gevinst for lille og frygten for 6. etape for stor. Mit bedste bud er altså, at vi får en vild start, men derefter en relativt rolig (og stadig hård) dag i feltet, mens et udbrud kører om sejren. Det betyder også, at spurten næppe bliver et tema denne gang, og at bonussekunderne på Vivero formentlig spises af udbruddet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror altså på en udbrudssejr, men det er ikke let at pege på favoritter. Den flade start gør nemlig, at det bliver et lotteri at ramme rigtigt, og den er i hvert fald til ugunst for de små klatrere. For at vinde skal man til gengæld klatre godt, hvis man skal klare Vivero, men den kommer trods alt også på et sted, hvor der vil være tid til at komme tilbage, også selvom nedkørslen er let. En god spurt kan blive vigtig, og med bare to flade kilometer til sidst er der ikke alt for megen tid til taktik, hvis en gruppe er samlet til sidst. Chancen for, at bedste mand kører alene hjem, er relativt god, nå vi ser på, hvordan det gik Anton for 11 år siden, men modvinden på stigningen vil gøre det vanskeligere, selvom den er svær.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg prøver at pege på Alexey Lutsenko. <\/b>Kasakken er på alle måder skabt til denne etape, da han er kraftfuld i fladlandet, en fremragende klatrer, særligt på kortere stigninger som denne, og hurtig i en spurt, selvom hans nederlag til Wout Poels i Andalusien indikerer, at han måske ikke er helt så hurtig som tidligere. Han brugte mange kræfter i dag, og det kan lægge en dæmper på lysten, men vi har i hvert fald set, at han har ambitioner, og som altid har frihed til at prøve. Han virkede også både formstærk og overbevisende efter pausen, og han ligner en mand, vi vil kunne have betydelige forventninger til de kommende uger.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lutsenko har tillige den fordel, at han i dag tabte tid. Det betyder i hvert fald, at Jumbo vil give ham frihed, men den tror jeg som sagt, han havde fået alligevel. Nej, vigtigere er det, at han til slut meget vel kan sidde med ryttere, der har muligheden for at tage trøjen. Det vil både åbne muligheden for en aftale om at fordele rovet og for, at Lutsenko kan lukrere på, at andre har mere travlt med at komme til Bilbao så hurtigt som muligt. Det kan altså give ham en taktisk fordel, og med de ben, han så ud til at have i dag, tror jeg, at han i morgen tager revanche for dagens ”fiasko”.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har også i nogen tid haft blik for Quentin Pacher<\/b> til denne etape. Franskmanden har gjort gigantiske fremskridt i år, og det bekræftede han så sent som i dag. Tidligere havde jeg regnet etapen som værende for svær, og der er da også en vis risiko for, at han vil være oppe mod bedre klatrere, men hans kørsel i Catalonien og Ardennerne, giver mig et vist håb – særligt når der er modvind på stigningen. Han har i år fundet en helt ny fart, også på flad vej, som vi så på 6. etape i Catalonien, og derfor kan han slå de fleste på stregen. Han har også noget power til at ramme udbruddet, som FDJ vil gøre alt for at ramme, men han har én udfordring. I et udbrud vil han formentlig have kurs mod at tage trøjen, og det kan meget hurtigt blive hans førsteprioritet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
FDJ har imidlertid et hav af gode kandidater. En anden er Thibaut Pinot<\/b>. Han smed tid i dag, og det kan være en smule bekymrende, for vi ved, at hans niveau er enormt svingende, og at han i år har haft svært ved at komme i gang efter en pause. Det er derfor muligt, at han igen skal bruge noget tid på at finde formen, men det er også meget sandsynligt, at han smed tid med vilje. Det giver ham i hvert fald al den frihed, han skal bruge, og det er en etape, der passer ham fint. Den flade start er et problem, men han var ret god til at ramme udbruddene i Touren, og han bør også stadig have en del af den fart, han tidligere havde. Han har et helt hold, der skal <\/i>ramme udbruddet, og han er god på eksplosive og stejle stigninger. Han har altså hele pakken, hvis formen er der.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvorfor ikke tage endnu en FDJ-rytter? Jeg er ret sikker på, at Rudy Molard<\/b> har kig på at komme i trøjen. Det var han nemlig allerede via et udbrud for nogle år siden, og det vil han helt sikkert prøve igen. Også han kan finde stigningen for svær, men med de fornemme klatreben, han havde i Ain, bliver han ikke let at sætte. Han er nok langsommere end både Pinot og Pacher, men han er ganske hurtig, og også han har således hele pakken, hvis han kan ramme udbruddet i fladlandet. Det største problem er, at han meget vel kan ende med at fokusere på at komme i trøjen. Omvendt har han prøvet det før. En grand tour-etape har han til gengæld ikke vundet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af dagens skuffelser var Santiago Buitrago<\/b>¸ men det betyder ikke, at han ikke kan vinde denne etape. Her skal han nemlig ikke slå de bedste, men blot de ryttere, han måtte komme afsted med. Hans form i Burgos var ganske glimrende, og det er en ganske perfekt etape for ham. Han har hidtil været bedst i mere eksplosivt terræn, og selvom vi ikke har set ham spurte på flad vej, bør han have en vis fart, når han er så eksplosiv, som vi så i Burgos. Han kan desværre få svært ved at komme afsted i den flade start, men han viste i Giroen, at det er muligt for ham, selv når det starter fladt. Han er nok også en rytter, Jumbo tør give trøjen, og dermed står han ganske fornuftigt, hvis ikke han ender med at gå mere efter trøjen end etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bahrain har også en anden kandidat. Der er lagt op til, at de vil give en vis frihed til udbrud, som de også gjorde i Giroen, og det vil åbne døren for Wout Poels<\/b>. Vi aner som bekendt aldrig, hvor den hollandske lottokupon står, men hans kørsel på sidste etape i Burgos var i hvert fald lovende. Han er et ganske langt stykke fra sit bedste niveau, men Burgos-niveauet er rigeligt til at vinde denne etape. Han plejer desværre at brænde for meget krudt af på at ramme udbruddet, men denne gang er der i det mindst ikke en stigning, hvor han kan lægge ud med at gennemføre et af sine klassiske soloridt. Han er god på korte, stejle stigninger, og som vi så, da han overraskende slog Lutsenko i Andalusien, er han faktisk heller ikke helt langsom på flad vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Har Mark Padun<\/b> endelig fundet noget form? Det så sådan ud i Polen, og det gik også fint i dag, hvor han ikke havde mange mål andet end at støtte kaptajnerne. Han plejer at være ret god til at ramme udbrud, og vi ved fra sidste års Dauphiné, at han på sine store dage er uhyggelig. Problemet kan være, at hans vilde ridt dengang kan betyde, at man ikke tør tage mange chancer med ham, men mon ikke Jumbo godt tør give ham nogle minutter? Det er klart, at han skal alene hjem for at vinde, men hvis han nærmer sig de ben, han havde i Dauphiné, eller bare i Burgos sidste år, er det bestemt også muligt, at han kan komme det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg kan være usikker på, om Astana giver ham lov, for modsat Lutsenko er Samuele Battistella<\/b> ikke kasak. Det er derfor muligt, at han skal blive hos kaptajnerne, men Astana plejer at være ret flittige til at opsøge udbrud, selv når Miguel Angel Lopez er til start. Jeg kan dog være lidt usikker på hans form, for jeg havde forventet mere af ham i dagens finale. Den sidste stigning er også for svær, hvis han er oppe mod klatrere, men vi så i Ungarn, at han efterhånden kan begå sig på længere stigninger, hvis han er i form. Modvinden vil også hjælpe, og vi ved, at han kan slå de fleste i en spurt. Det er mest af alt formen, der bekymrer mig, for også i Polen skuffede han, men hans fine enkeltstart til sidst viser trods alt, at det ikke er helt galt fat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg nævner også Julian Alaphilippe<\/b>. Det er klart, at hans form er temmelig langt fra at være 100%, men han var trods alt konkurrencedygtig i Ain. Det vil ligne ham dårligt at lægge sig fladt ned, og jeg vil tro, at vi ser ham aktiv i morgen. Han plejer at være ret god til at ramme udbrud, og med de svaghedstegn, han har vist, vil folk heller ikke frygte ham, som de plejer. Der vil være en ganske betydelig risiko for, at han eksploderer på klassisk Alaphilippe-maner til sidst, men de ben, han havde i Ain, bør give ham en reel chance, hvis gruppen er den rette. Det er i hvert fald en fremragende finale for ham, da stigningen er af en begrænset længde og stejl, og da han kun slå næsten alle i en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bahrain har også Luis Leon Sanchez<\/b>, men jeg tvivler på, at han får lov. Det gjorde han i Touren, da holdet var ude af klassementet, men normalt er han først og fremmest bodyguard for kaptajnerne. Det vil hanformentlig også være her, men skulle han alligevel få chancen, er perspektiverne gode. Han har i år oplevet en lille renæssance, og i Touren klatrede han bedre, end han har gjort i lang tid. Hans form plejer også at være ganske stabil, og det er ikke en dum finale for ham. Stigningen er lidt for stejl og svær, men modvinden vil hjælpe, og han har poweren til at komme tilbage. I dag spurter han ikke meget, men han vør have lidt af den fart, der tidligere gav ham spurtsejre i endog ganske store grupper.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
FDJ har endnu en kandidat i Sebastien Reichenbach<\/b>. Schweizeren har i år genfundet lidt af fordums styrke, og han har været på et højt niveau stort set hele året. Han var senest ganske flyvende i Ain, hvor Molard endte bedst, men hvor Reichenbach så stærkest ud. Den flade start og finale er dog klare ulemper for ham, og det er bestemt ikke den ideelle etape, da han er ganske spurtsvag. Heldigvis har Anton vist, at Reichenbach godt kan vinde, hvis omstændighederne er de rette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg håber, at Remy Rochas<\/b> tager chancen. Efter et uhyre skuffende forår var han fabelagtigt kørende i Ain, hvor han lignede en mand, der kunne have vundet, hvis han havde kørt for sig selv, og vi så allerede sidste år i Vueltaen, hvor god han kan være. Han er her for at køre klassement, som han har bevist med sin meget aggressive positionering i Holland, men i den sammenhæng vil det ikke være dumt med et forspring. Han er ikke en mand, Jumbo vil frygte, men den største trussel er fladbanestarten, der kan gøre det meget svært at ramme udbruddet. Lykkes det, skal han alene hjem for at vinde, men heldigvis har Anton vist vejen for Rochas-typerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil også tro, at Rein Taaramae<\/b> har sat et kryds ud for denne etape. Sidste år kom han i rødt ved at vinde den første bjergetape, og selvom holdløbet kan gøre det svært at tage trøjen, kan han i hvert fald gentage etapesejren. Den flade start er ikke en ulempe for en fyr som ham, men også han skal alene hjem for at vinde. Det kan blive svært, for han har i år ikke virket alt for overbevisende som klatrer. Den flade start betyder imidlertid også, at han kan havne i den helt rette gruppe, hvor klatrepotentialet er begrænset nok til, at han vil være bedste mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Jesus Herrada<\/b>. På papiret er det en god etape for spanieren, der nok ikke er så hurtig som tidligere, men stadig bør kunne overspurte en klatrer eller to, og da stigningerne trods alt er relativt korte. Problemet er, at han bestemt ikke bliver bedre og bedre, men tværtimod har haft en lidt skuffende sæson. Undervejs har han dog vist, at klassen er der, særligt med sejren i Besancon og podiepladsen i Occitanie, men har han den form nu? Det tvivler jeg på. Så skal han i hvert fald have forbedret sig markant siden Ain, hvor han var uhyre skuffende, og det er bekymrende, når man ser på, hvordan han periodevist har kørt de seneste år. Tvivlen skal dog komme ham til gode, for han har helt sikkert evnerne til at vinde, selvom han ikke er, som da han var bedst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Helt anderledes er det med Kenny Elissonde<\/b>. Han viste i Burgos sit højeste niveau i lang tid, og derfor ved vi, at han er i form. Dette er dog ikke den ideelle etape, da han både er spurtsvag, uden punch og på udebane i den flade start, men han er generelt ret god til at ramme udbrud. Sidste år var han i den røde trøje, og det vil han formentlig gerne prøve igen. Det kan til gengæld også lægge en sten i vejen for hans etapesejr, der kræver, at han kommer alene hjem. Der er således mange forhindringer på vejen, men når Anton kan vinde, kan Elissonde også, hvis Burgos-benene er intakte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Giver Ineos Ethan Hayter<\/b> lov til at jagte udbrud? Der venter en bjergetape torsdag, men det er vel ikke helt umuligt. Han har i hvert fald poweren til at udnytte den flade start, men vi ved også, at han som klatrer har sine begrænsninger, særligt på stejle stigninger. Han så heller ikke overbevisende ud på den lange stigning i dag, men vi har lært, at man ikke altid skal lade sig snyde af, at han glider ned bagved. Han forbedrede sin klatring helt enormt i Dauphiné, og det er trods alt en relativt kort stigning. Formen synes også god, selvom hans enkeltstart i Polen stadig efterlader mig den fornemmelse, at han ikke er helt på 100%. Heldigvis vil modvinden hjælpe, og han kan i hvert fald slå hvem som helst i en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En spændende kandidat er Bruno Armirail<\/b>. Den sidste stigning er helt sikkert for svær for franskmanden, men han har forbedret sig helt enormt i år. Hans motor er kolossal, og han plejer at være fremragende til at ramme udbruddene. Han risikerer igen at ende i et udbrud, hvor han skal være trækdyr for en anden og mere klatrestærk rytter, men får han sin chance, er opskriften klar. Han skal sørge for at få sig et forspring inden sidste stigning, og det er han med sin power, manden for at gøre. Lykkes det, ved vi fra årets Liege, at han er pokkers svær at hente, også i terræn som dette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jay Vine<\/b> har allerede smidt en del tid, men det er efter hans eget udsagn en del af planen, da han så har mere frihed. Der er en skræmmende forskel på hans top- og bundniveau, men hans spurt på toppen af dagens sidste stigning tyder på, at vi er i en af de gode perioder. Etapen er dog langt fra ideel. Dels tror jeg, at han får mere end svært ved at ramme et udbrud på en dag med flad start, og derudover skal han alene hjem for at vinde. Han har endnu til gode at klatre tilstrækkeligt godt på dette niveau, men hans kørsel i Norge giver håb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For nogle dage siden havde jeg end ikke overvejet Harry Sweeny<\/b> til denne etape. Intet tydede nemlig på, at han kunne klare så svære stigninger, men så tog han en hel cykelverden på sengen på kongeetapen i Ain. Hvis han har de samme ben her, tør jeg ikke længere udelukke ham. Han bør have poweren til at ramme udbruddet, men han vil formentlig være oppe mod bedre klatrere. Samtidig beskriver han sig selv som spurtsvag, og det gør det til en svær sag, men opskriften til sejr må være den samme som for Armirail, nemlig at køre aggressivt inden stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en god etape for Bob Jungels<\/b>, der jo blev genfødt i Touren, men efter i dag er optimismen begrænset. I sig selv er et tidstab ikke katastrofalt, hvis det er bevidst, men det var det næppe i dag, hvor han efterlod Ben O’Connor med meget lidt støtte. Det kunne tyde på, at han efter sin pause ikke er klar endnu, men det kan også bare have været det første chok, der skulle ud af systemet. Han er kommet til løbet for at tage en sejr i den grand tour, hvor han endnu ikke har vundet, og han er blevet lovet en vis frihed. Den flade start er ikke ringe for ham, og han er også ganske hurtig. Den sidste stigning er til gengæld for stejl til at være ideel, men det er en stigning, som den bedste Jungels fint kan klare. Spørgsmålet er bare, om det er ham, vi ser her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ineos er begyndt at køre mere aggressivt, og det kan godt tænkes, at Dylan van Baarle<\/b> får lov. Jeg vil tro, at finalen trods alt er for svær, men på sine store dage klatrer han jo ganske overbevisende. Han har trods alt vundet en dog relativt let bjergetape i Dauphiné, og han har poweren til at komme afsted i fladlandet. Han vil være oppe mod bedre klatrere, men med et forspring inden stigningen er det ikke umuligt, hvis han har sin bedste form efter pausen. Heldigvis har han før haft god succes med at komme stærkt ind i Vueltaen fra Touren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af dagens skuffelser var Marc Soler,<\/b> der blev sat nærmest med det samme. I forvejen var hans form usikker, og da hans bundniveau er skræmmende lavt, var det en risiko, at det ville gå sådan. Vi ved dog også, at han i en grand tour kan være uhyggeligt svingende, og derfor tør jeg ikke helt udelukke, at han i morgen faktisk kan køre med om sejren. Jeg vil tro, at UAE giver ham pladsen, men etapen er ikke helt ideel. Han er ikke alt for god på denne slags stigninger, og han er ikke videre spurtstærk. Det er dog bestemt muligt for den bedste Soler at vinde, også i en finale som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Mads Pedersen<\/b>. Logikken siger som sagt, at denne etape er alt for svær, men efter i dag tør jeg ikke helt udelukke ham. Stigningerne her har en længde og en stejlhed, vi slet ikke så i dag, og det bør være for hård kost i snart sagt enhver gruppe. Der er dog modvind på stigningen, og får han et forspring forinden, skal man aldrig sige aldrig. Poweren og evnen til at komme afsted i fladlandet, har han i hvert fald.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ville gerne nævne Luke Plapp<\/b>, men han så ud til at have det svært i dag, og da jeg ved, at Ineos passer på ham i hans grand tour-debut, tror jeg derfor ikke, at de giver ham plads. Carl Fredrik Hagen<\/b> har været genfødt og så godt ud i dag, men jeg har en mistanke om, at han nu skal køre klassement i Woods’ fravær, og at han sparer sig til torsdag. Carlos Verona<\/b> er også en god kandidat, men ham skal Movistar formentlig bruge torsdag, og jeg tror ikke, at man tør tage chancer med Brandon McNulty<\/b>. Jonathan Caicedo<\/b> har været god i år, men jeg tror ikke, at han kan gøre det færdigt. Fred Wright <\/b>er en seriøs joker, da han før har lavet vilde ting i bjergene, men jeg tror trods alt, at det bliver for svært, som det også bør gøre det for Nikias Arndt<\/b>, der ellers også af og til laver utrolige ting. Lucas Hamilton<\/b> skal helt sikkert spares, og jeg er ikke overbevist om formen hos Jan Polanc <\/b>og Clement Champoussin. <\/b>Jeg regner med, at stigningen er for svær for Jan Bakelants, Omer Goldstein, Remi Cavagna, Nelson Oliveira, Simon Guglielmi, Jose Joaquin Rojas, <\/b>en ellers formstærk Julien Bernard<\/b> og Anthony Delaplace<\/b>, der ellers chokerede i Ain, mens Elie Gesbert<\/b> synes meget formsvag. Der er også en række klatrere i form af Jose Felix Parra, Jose Manuel Diaz, Oscar Cabedo<\/b>, den formstærke Jaakko Hänninen, Marco Brenner, Matteo Fabbro, Harold Tejada<\/b> og Vadim Pronskiy<\/b>, men de får svært ved at gøre det færdigt. Jeg er ikke overbevist om formen hos den i år så skuffende Nans Peters, <\/b>den i dag skuffende Roger Adria, Xandro Meurisse, Mark Donovan, Andrea Vendrame, Patrick Bevin, Chris Froome, James Shaw, Davide Villella, Fausto Masnada, Gregor Mühlberger, Alessandro de Marchi, Robert Stannard, Antonio Tiberi<\/b> og Thomas de Gendt<\/b>, og endelig er Daryl Impey<\/b> forslået.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skulle Jumbo alligevel skabe samling, vil vi formentlig se mere aggressiv kørsel på stigningen, end hvis udbruddet holder. Jeg tror dog stadig, at klassementsrytterne vil holde sig i ro, og på baggrund af det, vi så i dag, er det vel kun Jumbo, der vil lægge presset. Jeg vil stadig tro, at det bliver svært for et sent angreb at lykkes, når der er så relativt langt til mål, for hvis der er samling, vil Jumbo gå efter sejren. I dag så vi, at der er grænser for, hvor hårdt Jumbo kan gøre det, hvis både Roglic og Kuss skal beskyttes, og derfor regner jeg ikke med noget blodbad. Det vil formentlig ende i en spurt, og her vil min favorit være Primoz Roglic<\/b> skarpt forfulgt af Sergio Higuita<\/b>. Vi har stadig til gode at se, om Juan Ayuso <\/b>kan vinde spurter på flad vej, så han er et åbent spørgsmål. Normalt bør Joao Almeida<\/b> også være kandidat, men han synes helt stoppet med at spurte, og også Brandon McNulty<\/b> er hurtig. Mit gæt er, at den vil være for svær for Ethan Hayter <\/b>på baggrund af det, jeg så i dag, men som nævnt ovenfor kan hans kørsel godt snyde ganske meget. Julian Alaphilippe<\/b> må også regnes som en god kandidat, selvom benene ikke er i top, og det samme gælder for Alejandro Valverde<\/b>, der ikke har fordums fart, men trods alt kørte en god spurt på 3. etape i Burgos. Jeg tør heller ikke helt afskrive Mads Pedersen<\/b>, selvom det som nævnt vil stride mod al logik, samt måske endda heller ikke Fred Wright<\/b>. Også Quentin Pacher<\/b> vil kunne køre en god spurt, ligesom Samuele Battistella, Wilco Kelderman<\/b> og Tao Geoghegan Hart<\/b> også kan spurte, men næppe vinde. Efter i dag tror jeg ikke meget på, at Robert Stannard, Andrea Vendrame, Roger Adria<\/b> eller Patrick Bevin<\/b> kommer med hjem.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 21:15","date_unformatted":"2022-08-23 21:15:29","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336161","title":"Analyse af 4. etape","text":"
Da årets Vuelta-rute blev præsenteret lige inden jul for mere end et halvt år siden, var det ikke svært at finde interessante nedslagspunkter. De fleste faldt vel hen over turen op i Sierra Nevadas iltfattige luft på 15. etape. Turen op ad stejle La Pandera var utvivlsomt også en etape, mange noterede sig, ligesom det var tilfældet med det herlige gensyn med muren Les Praeres på 9. etape. Også den pandekageflade enkeltstart i Valencia-regionen blev udset som en nøgleetape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld var der næppe mange, der havde sat kryds ved 4. etape. Jo, det havde løbets puncheurs, for i den ellers normalt så puncheurvenlige Vuelta var den lille, stejle bakke i Baskerlandet, der var rammen om den første finale på spansk grund, den eneste chance for den slags ryttere til at jagte en sejr i årets løb. Den kunne bestemt også få en beskeden rolle at spille i klassementet, for med bonussekunder på stregen lå det i kortene, at den slovenske superpuncheur Primoz Roglic nok skulle hente en eller anden form for tidsgevinst. I den slags finaler opstår der også let huller, og dårlig position ville sagtens kunne indebære en regning på et par sekunder, men nogen nøgledag var der bestemt ikke udsigt til, at det ville blive.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det blev det bestemt heller ikke, for forskellene var akkurat lige så begrænsede som ventet, da en lynhurtig etape som forventet endte i et syrebad af en puncheurspurt på de stejle baskiske procenter. Alligevel blev vi efter den 900 m lange opkørsel betydeligt mere klogere, end nogen kunne have drømt om ved etapens start.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu skal man naturligvis passe voldsomt meget på med at drage skråsikre konklusioner på baggrund af 900 m spurt op ad en mur. Det er trods alt noget helt andet end det bjergrige terræn, der sammen med enkeltstarten ventes at afgøres årets Vuelta, men alligevel er det svært ikke at skrive nærmest en hel lærebog med alle de indikationer, vi fik serveret i løbet af det ganske korte tidsrum, den lille puncheurspurt varede.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi kan jo starte med det indlysende. Al snak om, at Roglic skulle være kommet til løbet i halvsvag form, blev effektivt aflivet. Det gjorde den faktisk allerede, inden tv-billederne meldte deres ankomst, for på det tidspunkt havde Jumbo allerede sat sig frem for sammen med Bora-mandskabet at jagte benhårdt bag et uhyggeligt stærkt udbrud, det ville kræve mange kræfter at få styr på. Den slags havde Roglic utvivlsomt ikke bedt sit hold om at spilde kræfter på, hvis ikke han følte, at benene ville række til også at gøre det færdigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I virkeligheden var det lidt unødvendigt. Ligesom sidste år, hvor han to gange lånte trøjen ud til Intermarché, havde det været fint at lade Alexey Lutsenko sole sig lidt i rampelyset og taget presset og opmærksomheden lidt væk. Nok er kasakken ikke en hr. hvem-som-helst, men et par minutter kunne han fint have fået.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Roglic har imidlertid haft en temmelig pauver sæson. Nok har han vundet fire gange i år – herunder samlet i to af sportens allerstørste etapeløb – men kun én gang har han krydset stregen først i et linjeløb, nemlig på kongeetapen i Paris-Nice. Det er ganske uhørt for en mand, der plejer at være ekstremt sejrssulten og af nogle endda er blevet betegnet som grådig, og man skal nok ikke undervurdere betydningen af den enorme sejrssult, der har ophobet sig i en for ham lidt halvtrist og i hvert fald atypisk sæson.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Samtidig fik han sendt et alvorligt varselsskud. Når benene tilsyneladende var gode, kunne han lige så godt én gang for alle fortælle alle, at der ikke var tidlige svaghedstegn, der kunne udnyttes, inden topformen indfandt sig. Det signal sendte han allerede, da hans hold tog ansvar, men signalværdien blev mangedoblet, da han efterfølgende også gjorde det færdigt med en autoritet, der gav mindelser om den tid, hvor han var allerbedst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bedste af det hele var ikke, at Roglic vandt etapen. Det kunne han såmænd nok også have gjort, hvis ikke han er helt på toppen, for han har altid været en ganske sublim puncheur. Snarere var det, at han gennem hele finalen lignede ”den gamle Roglic” igen. Nu har det ellers igennem hele sæsonen, særligt i Dauphiné og under Touren, været et tema, hvordan hans positionering har været helt til hest, og hvordan han har flakket rundt i feltet og tabt dumme positioner – alt sammen et lille krisetegn. I dag havde hans hold ellers efterladt ham temmelig alene, men det generede slet ikke sloveneren, der på hele bakken bevægede sig rundt på overskudsagtig maner, fandt den rette position og slutteligt gjorde arbejdet færdigt med den autoritet, han også havde, da han vandt puncheurfinaler i Suances i 2020 og i Paris-Nice i 2021. Overskuddet rakte endda også til at overspurte Julian Alaphilippe i kampen om bonussekunder i bonusspurten og dermed sende endnu et signal om, at der var mere 2019 og 2020 end 2022 over den Roglic, vi så i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det hele taget var det en fremragende dag for Jumbo. Det var en af den slags dage, hvor man næsten ville forvente, at Sepp Kuss kunne tabe et par sekunder, men løjtnanten holdt sig fremragende til. Det kunne indikere, at han nok engang har brugt Touren til at finde sin bedste form, og Jumbo synes at stå med en ganske potent duo i kampen om den samlede sejr. Det kan der til gengæld også blive brug for på en dag, hvor Robert Gesink og Rohan Dennis viste, at det bestemt ikke er alle, der er kommet til Spanien med deres bedste klatreben.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Julian Alaphilippe i hvert fald ikke. Verdensmesteren var på forhånd udset som manden, der kunne slå Roglic, og han viste, da også tro på egne evner, da han sendte Remi Cavagna til fronten for at føre og fik efter bonussekunderne undervejs. Vi skulle imidlertid ikke langt op ad bakken, inden det stod klart, at den halvsvage form fra Tour de l’Ain ikke er blevet forbedret væsentligt i mellemtiden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis var der andet, der var opløftende for Quick-Step. Det er mig lidt en gåde, hvordan Remco Evenepoel kunne starte stigningen helt ude af position – jeg ved i skrivende stund ikke, om han har haft uheld – men han var i hvert fald langt væk fra fronten bare med få hundrede meter igen. Hvordan han alligevel lykkedes med at ende som nr. 8, er en mindre gåde, men det kan kun indikere, at det belgiske vidunderbarn er kommet til løbet med præcis den superform, hans sejr i San Sebastian indikerede. Ligesom Jumbo må han til gengæld se med stor bekymring på et hold, hvor Ilan van Wilder sammen med Alaphilippe tabte tid, og hvor Fausto Masnada stadig er den skygge af sig selv, han har været, siden hans lovende fremgang blev bremset af kyssesyge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det lignede ellers så stærkt et kollektiv med hele tre potentielle klassementstrusler, men nu ligner det en belgisk enmandshær. Det stærkeste kollektiv har dog hele tiden været Ineos, og de kom vel fra etapen som nogle af de største tabere. Det skyldtes ikke så meget, at Ethan Hayter måtte sande, at denne slags finaler nok er lidt for hårde til, at han kan vinde i dette selskab, for den risiko var klar på forhånd – og en 7. plads er jo trods alt ikke ringe. Nej, det skyldtes, at Richard Carapaz bekræftede den bekymring for niveauet, som hans svage kørsel i Polen skabte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var nemlig slet ikke den Carapaz, vi kender. Som altid startede han bakken i en god position, men da der blev åbnet for gassen, gled den normalt så aggressive terrier blot længere og længere bagud. Det havde ikke været bekymrende, hvis vi havde talt om Gino Mäder, Ben O’Connor eller Louis Meintjes, for hvem punch er lige så fremmede, som regnvejr er det i Europa i denne sommer, men for en mand, der normalt ville være en sikker top 10-rytter i en finale som denne er det et alarmerende svaghedstegn – særligt når man har Polen med i erindringen også.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld kan Ineos sætte flueben ved Pavel Sivakov. Nu må vi se, om han har toppet for tidligt, når han allerede har kørt rasende stærkt i flere uger, og om han denne gang kan holde niveau hele vejen, men en 5. plads i denne slags finale er et sublimt resultat for den formstærke franskmand. I det hele taget var der tæt på fuld plade for Ineos, når man ser bort fra Carapaz. Den punchløse Carlos Rodriguez klarede etapen til UG, og selvom den bedste Tao Geoghegan Hart havde kørt med om sejren, var det opløftende at se, at den så svingende brite er kommet til løbet med ganske fin form. Problemet er bare, at det formentlig kun er Carapaz, der er vinderkandidat, og han lignede bestemt ikke en vinder i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde til gengæld Enric Mas. Forud for løbet lød han ellers så opgivende, at jeg faktisk havde fortrudt, at jeg havde rangeret ham som min fjerdestørste favorit til den samlede sejr. Den fortrydelse var der slet ingen grund til, for i dag lignede han i en finale, der var alt for eksplosiv til ham, igen den rytter, der siden sidste års Vuelta, hvor han endte som nr. 2, har nået helt nye højder. Man skal næppe undervurdere betydningen af det selvtillidsboost, den inden løbet så usikre spanier fik i dag, og nu kan man håbe, at Touren bare var en kort krise i en ellers uhyre overbevisende sæson. Selvfølgelig gør det enormt ondt at se, at Alejandro Valverde som frygtet synes at have mistimet forment til sin sidste grand tour, men Movistars vigtigste mission er på sporet – og det er særligt vigtigt i forhold til kampen for overlevelse på WorldTouren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mas var imidlertid ikke alene. Der var flere af dieselklatrerne, der klarede sig så fint i denne finale, at de må være i form. Det gælder særligt for Ben O’Connor, der var som en fisk i vandet i en for ham ellers alt andet end ideel finale. Også Gino Mäder holdt sig ganske fint til, selvom etapen kun passede ham marginalt bedre, end de hollandske sprinteretaper gjorde, og Bahrain kan endda også glæde sig over, at den forud for løbet så tvivlsomme Mikel Landa i hvert fald kom fint fra den første lille test. Så lever de nok med, at Santiago Buitrago var helt ude af stand til at brillere på samme måde, som han gjorde, da han vandt puncheurfinalen i Burgos.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det arabiske mandskab har i hvert fald mere grund til tilfredshed end BikeExchange. Nu er Simon Yates i stigende grad holdt op med at blande sig i disse finaler, men han skulle i hvert fald sørge for at holde sig til. Det gjorde han også, for han sad ganske perfekt placeret undervejs, men da spurten blev åbnet, var det foran ham, at hullet opstod. Med tanke på hvor eksplosiv en fyr, Yates er, var det bestemt ikke et opløftende tegn, når vi i forvejen må stille store spørgsmål ved hans stabilitet og holdbarhed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han så imidlertid bedre ud end Miguel Angel Lopez. Den lille colombianer lignede jo ellers en mand, der var på vej tilbage på sporet i Burgos, men det gjorde han bestemt ikke i dag. Tværtimod gled han fra en god position kun baglæns, og det er bestemt ikke opløftende, når vi ved, hvor svært han i år har haft ved at finde sit niveau. Vi må også sande, at Vincenzo Nibali næppe skaber samme mirakel som i Giroen, for han syntes at eksplodere totalt fra en ellers glimrende position og en endte med at tabe så megen tid, at han vel allerede har opgivet sit klassement.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har Bora ingen grund til at gøre. Jai Hindley, der i grand tours plejer at være temmelig rusten i uge 1, sad ganske fint med, og det samme gjorde Wilco Kelderman. Hollænderen bekræftede sine puncheurevner, men det var Hindleys fine start, der er det vigtigste, hvis tyskerne vil vinde deres anden grand tour i år. Til gengæld var der en gedigen lussing til Sergio Higuita, som ellers bad sit hold jagte hele dagen, og han var præcis så skidt kørende, som man kunne frygte efter en sæson, hvor hans niveau har været meget svingende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er vanskeligere at finde ud af, hvad man skal mene om UAE. Joao Almeida var langt efter i en finale, der burde have passet ham storartet, og selvom det vel var et dårligt tegn, har vi også i år set, at hans punch har været helt væk, og at han nu synes at køre enhver stigning på sin enkeltstartsagtige maner. Et klarere krisetegn var det for Juan Ayuso, der lignede en hængt kat hele dagen, men man kan håbe, at supertalentet forvandles lige så pludseligt, som han blev mellem San Sebastian og Getxo. Den slags udsving er ikke lovende for hans klassement, men det synes ikke helt givet, at han ikke kan have bedre ben de kommende dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
EF kan også være fint tilfredse. Hugh Carthy, der ligner deres bedste kort, undgik et tidstab, og så lever de nok med, at Esteban Chaves trods sin gode position bestemt ikke virker flyvende, og at Rigoberto Uran næppe heller her pludselig forvandler sin sæson. Intermarché klarede det også ganske storartet med Domenico Pozzovivo og Louis Meintjes, der med statsgaranti er startet stigningen næsten bagerst, og mens det er en skam, at Jan Hirt er helt bag om dansen, er det ikke overraskende, at tjekken starter en grand tour i gruppettoen, som han plejer. Det var Giroen, der var undtagelsen, og han finder sikkert benene senere, som han plejer. For DSM var det også fint, at Thymen Arensman undgik at tabe sekunder, som han plejer at gøre i disse eksplosive finaler, og så ser en uhyre velkørende Remy Rochas mere og mere spændende ud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gør Mads Pedersen i den grad også. Al logik tilsagde, at denne finale ville være for svær for danskeren, og det burde den stadig være. Når man ser på etapens top 10, består den således udelukkende af klassementsryttere, alsidige Hayter og Quentin Pacher, der igen bekræftede, at han er ved at udvikle sig til en af verdens bedste puncheurs – og så altså den danske sprinter. Vi vidste nok, at han kunne spurte op ad stejle bakker, når de ikke er alt for lange – det har han bevist i Besseges tidligere i år – men denne bakke var længere, etapen var meget vanskeligere, og modstanden var af en helt anden kaliber. At Pedersen kan blande sig med ryttere, der nærmest har halv størrelse af ham, vidner om, at han har taget den klatring, han allerede har forbedret voldsomt i år, til et helt nyt niveau.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skulle vi måske også i virkeligheden forvente. Vi ved jo, at han altid er skræmmende stærk, når han kommer ud af Touren, men til gengæld plejer det at knibe i foråret. I år har han været uhyggeligt stærk gennem hele sæsonen, og så burde det jo give sig selv, at hans post-Tour-form ville skabe et mirakel som det, han leverede i dag. Med de klatreevner synes Sam Bennett i hvert fald godt at kunne glemme en grøn trøje, der allerede ser meget dansk ud, og når Juan Pedro Lopez med sit lead-out tillige så meget mere formstærk ud end i Burgos, hvor han var coronaramt, var det på alle måder en herlig dag for Trek.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Pedersens vanvidsform var imidlertid blot et af mange svar, dagens etape gav os. Vueltaen blev ikke afgjort af de sekunder, Roglic vandt i dag, og vi skal passe meget på med at overfortolke på en spurt, der ikke giver mange mindelser om bjergene. Alligevel var det overraskende, hvor mange svar eller i hvert fald indikationer, en lille baskisk bakke kunne give. Det havde end ikke løbsdirektør Javier Guillen nok regnet med, da han præsenterede ruten i december.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 18:58","date_unformatted":"2022-08-23 18:58:56","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336094","title":"Vejret","text":"
Efter en varm dag er der en lille risiko for, at rytterne kan blive mødt af det baskiske regnvejr. Det vil være endnu en varm dag med en temperatur i Bilbao på 33 grader, men der vil kun være lidt sol og hovedsageligt skyet. I den sidste times tid vil der være en 40% risiko for en tordenbyge, men formentlig holder det tørt. Vinden vil være let (9-12 km\/t) og dreje fra nordøst til nord. Det giver indledende sidemedvind, men efterhånden som vinden drejer, bliver det en dag med hovedsagelig sidevind. Efter toppen af Morga får man sidemedvind ned til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind frem til bunden af Vivero, sidemodvind på Vivero og nedkørslen, indtil man med 4 km igen får medvind. Slutteligt vil der være sidemedvind over de sidste 1500 m.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 16:28","date_unformatted":"2022-08-23 16:28:45","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336093","title":"Ruten","text":"
Efter tirsdagens puncheurfinale fortsætter det baskiske eventyr med en etape, der vil vække flade minder hos det baskiske hjemmepublikum. I 2011 kom løbet for første gang i mere end 30 år til den cykelgale region, og her blev det en populær hjemmesejr til lokale Igor Anton, der kørte alene hjem til Bilbao fra et udbrud, der to gange i finalen havde været ovre den kendte og ganske stejle Vivero-stigning. Samme finale vender nu tilbage 11 år senere, og det kan give ideer til mange klatrere om at gentage Antons udbrudssejr. Denne gang kommer etapen dog så tidligt, at der fortsat vil være en førertrøje i spil, og dermed er det bestemt ikke umuligt, at et hold vil være så opsat på at forsvare trøjen, at det alligevel bliver samlet frem mod en finale, der er så svær, at klassementsrytterne får en mulighed for at teste bjergbenene for første gang frem mod den afsluttende nedkørsel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 187,2 km er der tale om en for Vueltaen relativt lang etape, der fører feltet fra Alberto Contadors berømte bøfby, Irun, til Baskerlandets største by, Bilbao. Startbyen ligger næsten helt ud til den baskiske kyst, og herfra man igennem relativt fladt terræn mod sydvest og nordvest ud til den store kystby San Sebastian, som nås efter 12,5 km. Herfra snor man sig mod vest hen langs vandet igennem terræn, der er stort set fladt, idet der dog er en lille bakke i forbindelse med passagen af byen Orio efter 35,0 km. Efter 50,2 km når man frem til Zumaia, hvor man drejer mod sydvest for at køre væk fra vandet via en lang bakke, inden man kører mod vest og sydvest tilbage til vandet og kystbyen Deba, som nås efter 66,0 km, og hvorfra man kører mod nordvest hen langs den flade kyst frem til Ondarroa, som passeres efter 76,0 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er det slut med den relativt flade tur langs kysten. Herfra drejer man nemlig mod sydvest for at køre væk fra havet ad en let stigende vej, inden man drejer mod vest for at passere kategori 3-stigningen Puerto de Gontzagarigana (5,3 km, 4,5%), der efter en let start slutter med 3,3 km med 5-6% frem mod toppen, som rundes efter 95,6 km. En let nedkørsel leder mod nordvest, inden det med det samme går mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Balcon de Bizkaia (4,2 km, 5,6%), der stiger med 6-8% over de første 3 km, inden den flader ud nær toppen, som rundes efter 102,4 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu bliver det kortvarigt lettere, når man kører mod vest, nord og igen vest ad en lang og ganske let nedkørsel, inden det med det samme går mod vest og syd op ad kategori 3-stigningen Alto de Morga (8,6 km, 3,5%), der stiger med 2-5%, men har en nedkørsel undervejs og slutter med 1100 m med 6,9% frem mod toppen, som rundes efter 125,4 km. Nu leder en relativt enkel nedkørsel mod sydvest ned til fladlandet omkring Bilbao, hvor man ad en let faldende vej kører mod vest ind mod centrum.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet for at køre ind til bymidten drejer man mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Alto del Vivero (4,6 km, 8,0%), der er en relativt jævn stigning med procenter på hovedsageligt 8-10, men hvis fjerde kilometer med 5,8% er lidt lettere. Toppen rundes efter 144,0 km, og derefter leder en lang og relativt enkel nedkørsel mod nordvest tilbage til fladlandet i udkanten af Bilbao, hvor man drejer mod sydøst for at køre det sidste stykke ind til centrum. Her krydses stregen efter 158,0 km i forbindelse med dagens spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med en omgang på en 29,2 km lang rundstrækning, der indledes med, at man kører ad flade veje mod sydøst frem til byens udkant. Her drejer man mod nordvest for igen at passere kategori 2-stigningen Alto del Vivero (4,6 km, 8,0%), hvis top nu rundes efter 173,0 km og denne gang i forbindelse med en bonusspurt. De sidste 14,2 km indledes nu med samme lette nedkørsel, der leder mod nordvest, inden de sidste 2 km er flade, når man kører mod sydøst ind til centrum. Her går det ad en stor, bred boulevard, der kun afbrydes af bløde sving med hhv. 1500 m og 1000 m igen og en enorm dobbeltrundkørsel, som leder ind på den 500 m lange opløbsstrækning, idet den sidste kilometer stiger let med 1,1% i snit.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2952 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bilbao var senest målby for løbet i 2019, hvor Philippe Gilbert fra et udbrud kørte alene hjem fra en sen mur i finalen, og i 2016, hvor Jens Keukeleire vandt en reduceret massespurt i byen. I 2011 var byen vært for første gang i mere end 30 år, da Igor Anton tog en meget populær hjemmebanesejr. Baskerlandet Rundt gjorde stop i byen i 2021, hvor Primoz Roglic vandt den indledende enkeltstart foran Brandon McNulty og Jonas Vingegaard, og i 2017, hvor samme Roglic snød sprinterne ved at køre alene hjem med et sent angreb, som kostede Michael Matthews sejren. Til gengæld vandt Matthews i 2015 i en meget kontroversiel massespurt, der blev præget af et slemt styrt, som næsten kostede Peter Stetina og Sergio Pardilla deres karrierer. Forud for det skal vi helt tilbage til 2000-udgaven af Euskal Bizikleta for at finde det seneste større cykelløb i byen. Dengang slog Marco Serpellini akkurat Vicente Garcia Acosta i en tomandsspurt.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 16:28","date_unformatted":"2022-08-23 16:28:39","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"336091","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Vuelta a Espa\u00f1a (5. etape). Dagens løb køres fra Irun til Bilbao over 187.2 kilometer. Vi starter kl. 14.50.<\/p>","date":"23\/8-2022 kl. 16:28","date_unformatted":"2022-08-23 16:28:28","km_driven":"187,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"}]}