Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter gårsdagens monsterstigning gjaldt det i dag mere menneskelige stigningsprocenter, da 4. etape af Østrig Rundt var på tapetet, og Giovanni Visconti udnyttede den gode form til at tage sin anden etapesejr.
Annonce
143 kuperede kilometer fra Kitzbühel til Prägraten sluttende med 11,7 kilometer med 3 % stigning var menuen for rytterne på 4. etape af Østrig Rundt. Trods talrige angreb på sidste stigning blev det hele samlet til slut, og her var Giovanni Visconti endnu engang suveræn og snuppede sin anden etapesejr på fire dage. Ben Hermans forsvarede sin førertrøje.
Etapereferat
Der var masser af angreb fra start, da 4. etape blev skudt i gang, men feltet holdt sammen hen over første stigning, Pass Thurn, efter 16 kilometer, hvor Kanstantsin Siutsou (Bahrain-Merida) var først over. Hans holdkammerat Matej Mohoric (Bahrain-Merida) var meget aggressiv og snuppede point i de to første indlagte spurter.
Der var dog ingen, som formåede at slippe væk, før Felbertauern, dagens anden stigning, var passeret efter 42 kilometer. Mohoric var først over, og nedad fik han Stephen Cummings (Dimension Data), Johann van Zyl (Dimension Data), Simone Sterbini (Bardiani-CSF), Nikolay Mihaylov (Delko Marseille-Provence KTM) og Georg Zimmermann (Tirol Cycling Team) med sig, og dermed var dagens udbrud skabt.
Det var dog kun kortvarigt, at der var ro på, for pludselig opstod der stress i feltet, og udbruddet måtte sætte tempoet op for at holde dem bag sig. Det kostede for Sterbini og Mihaylov, som måtte slippe og blev opslugt af feltet, som blev ført an af Astana.
Bahrain-Merida spiller trumfkortet
Afstanden mellem de to grupper nåede kortvarigt op på 1.40 med 41 kilometer igen, men derfra faldt forspringet støt og roligt frem mod finalestigningen.
Det så Cummings som sin chance, og han angreb med 26 kilometer igen og fik Zimmerman med sig, mens Mohoric og van Zyl jagtede. 10 kilometer senere kørte Cummings alene, mens resten blev opslugt af feltet. Desværre for briten blev han sat ud af spillet på grund af mekaniske problemer, og så var det hele samlet i bunden af sidste stigning.
Det gav naturligvis anledning til nye angreb, men det var kun Antonio Nibali (Bahrain-Merida), der formåede at få et reelt forspring. Lillebroren til Vincenzo lagde 20 sekunders afstand til feltet, men lige uden for kilometerporten var det slut for italieneren, hvorfor det hele endte i en massespurt med 41 ryttere.
Bahrain-Merida-showet fortsatte dog, for hans holdkammerat og landsmand Giovanni Visconti buldrede frem i spurten og vandt sin anden og holdets tredje etape i løbet. Stortalentet Wout Van Aert (Vérandas Willems-Crelan) tog andenpladsen foran Michael Bresciani (Bardiani-CSF). Ben Hermans (Israel Cycling Team) var med i feltet og forsvarede sin samlede føring forud for den store bjergafslutning i morgen.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce