Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Boganmeldelse: Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb

Boganmeldelse: Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb

16. juli 2013 08:00Foto: A.S.O.

Joakim Jakobsens sikre og ikke mindst fortællelystne pen er en gevinst også i bogens nyest tilkomne del - ganske som den er det i alle de tidligere kapitler - og som helhed er bogen et både digert og kyndigt, velskrevet og afbalanceret værk. En Tour-grundbog for alle.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Af mange - hvis ikke de fleste - regnes Joakim Jakobsens bog om Tour de France som den danske bibel på sit felt. Med god grund, for ingen andre bøger på dansk om verdens største cykelløb gennemgår i samme omfang, kronologisk og udførligt, hvert eneste af løbets udgaver.

Og heldigvis for os alle, er bogen ikke bare den, man skal have, hvis man ønsker sig et gedigent dansk Tour de France-opslagsværk, men er et særdeles velskrevet og oplysende værk - og med et godt blik for at inddæmme og fastholde de gode historier.
Bogen igennem præsenteres og gengives ingredienserne til den fascination og begejstring, denne over 100 år gamle sportsinstitution vækker hos folk verden over.


Når bogen her anmeldes - og under titlen Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb - er det, fordi Joakim Jakobsens bog Le Tour, der allerede er ophøjet til status som klassiker (og bibel),  er genudgivet i en opdateret udgave og altså med ny titel. Den første version af bogen udkom i 2004 for siden at blive opdateret i 2006.

Up to date - for fuld kraft
Sidste år lykkedes det så forfatteren, der er kulturredaktør på Weekendavisen, at træffe aftale med forlaget om at opdatere bogen med et nyt kapitel - nummer 20 med den overordnede overskrift Whereabouts. Det dækker over årene 2006-2012, syv udgaver af Tour de France med andre ord, udgaver hvor Lance Armstrongs dominans var et overstået kapitel, hvilket bestemt og desværre ikke kunne siges om ’dopingspøgelset’.

Foruden de godt 100 sider mere end i den forrige udgave, er der ikke meget anderledes i denne bog sammenlignet med forgængeren. Gudskelov for det. Man kunne have frygtet, at nyvunden viden, som eksempelvis Bjarne Riis’ og Tyler Hamiltons dopingindrømmelser, ville føre til, at forfatteren følte trang til at revidere i for længst skrevne og afsluttede løbsbeskrivelser. At trangen til at indføre tilføjede bemærkninger, der demonstrerer senere tiders indblik og afspejler eftertidens mere afbalancerede stolthed og begejstring, ville blive stor.

Men nej, en af bogens helt store forcer er den umiddelbarhed, som lader læseren fornemme, hvordan løbet blev set og oplevet i sin samtid, mens det skete. I hvert fald så længe, vi har at gøre med de seneste udgaver af løbet, dem, som forfatteren selv har oplevet, i erindring eller som ung og voksen person sandsynligvis selv har fulgt med glubsk interesse.

Modsat giver det sig selv, at desto længere, vi kommer tilbage i løbets historie, altså i bogens mange første hundredvis af sider, i jo højere grad er fortællingerne baseret på de overleveringer og anekdoter, de fleste cykelsportsfans efterhånden er velkendte med. Og de er der alle sammen, alle de klassiske, forunderlige, bizarre, dramatisk, vanvittige, sjove og ikke mindst mytiske fortællinger. Dem, som har medvirket til at skabe løbet, gøre det til den institution, det i dag er.

På det punkt er bogen en klassisk Tour de France-historiebog, med en enorm historierigdom, men hvor overblik, tendenser, detaljer og faktuelle oplysninger er overlegent afbalanceret - men hvor også kildekritikken er forventeligt fraværende, desto ældre løbet er. Tour de France bygger på gode, mytiske fortællinger - dem får vi i hobetal. Ganske som vi har været vant til fra ikke mindst Jørgen Leth, men også andre danske og udenlandske Tour-storytellere.

Og så skal man øjensynligt ikke spekulere alt for meget over, om det nu virkelig foregik på den måde, som overleveringerne lyder; om de journalistiske beretninger fra de første mange udgaver, hvor reporterne var de eneste sandhedsvidner og tilmed skulle leve af at sælge deres fortællinger - og aviserne sælge deres optryk - måske lige fik et twist eller to. Nuvel.

Velskrevet, velafbalanceret - og velfortalt
Joakim Jakobsens bog er udover at være et særdeles velresearchet stykke kulturhistorie fuld af disse gode historier - og alt sammen er det hamrende godt fortalt. Fra først til sidst frydes man stor fortællelyst og af et sprog, der er flydende og med overblik, indblik samt humor, skarphed og lune. Og som allerede nævnt, er der en umådelig velafbalanceret vekslen mellem de gode fortællinger, beskrivelser af de væsentligste momenter i hvert enkelt løb samt detaljer og kontekstuelle begivenheder; hvordan løbet er i samspil med både sin tid og interne magtkampe i sporten samt udvikler sig i det hele taget.

Når nu bogens overordnede dramaturgi er på forhånd givet, må man til gengæld begejstres over, hvor fint det lykkedes forfatteren at komponere hvert enkelt underkapitel, hvert enkelt løb.

I denne sammenhæng - en anmeldelse af 2012-udgaven af bogen - er de senest tilkomne sider, det 20. kapitel, selvsagt de måske mest interessante. Ikke alene fordi alt det andet for længst er blevet anmeldt af nogle, klassikergjort af mange - og konsumeret af endnu flere. Men også fordi de seneste syv Tour-udgaver - efter afslutningen på Lance Armstrongs dominans - har budt på lidt af hvert. I enhver forstand.

Lad os blot nævne Operación Puerto, Vinokourov, Landis, Contador, Michael Rasmussen, Schleck-brødrene og Sastre, Evans, Cavendish, Armstrongs comeback - og senest Wiggins, Froome og Team Sky. Hvordan i alverden formidler man det på en nogenlunde kortfattet, sober og underholdende måde? Lader det sig overhovedet gøre?

Hertil må svaret være: ja, det gør det. Joakims Jakobsens formel holder hele vejen - med konsistens formår han at skære ind til benet og fastholde fokus på det interessante, det spændende og relevante, og spare os for alt det, som ikke enten skaber den gode fortælling (eller de gode fortællinger) eller i det mindste bidrager med noget. Alt overflødigt skæres bort, ikke mindst etaper, personer og forhold, som måske giver kronologi og faktuel viden, men som i sidste ende er overflødig fyld.

Det er ualmindelig godt gjort, og det lykkes, fordi forfatteren altså både har både en god formel, som allerede har vist sig mere end blot duelig, og rent sprogligt er tilstedeværende og præcis, men samtidig på en kommenterende og iagttagende distance.

Stillingtagen, men lunefuldt og fra distancen
Lyder dette nemt, er det det utvivlsomt ikke, og det mærkes ind imellem da også, ikke mindst i al palaveret omkring Michael Rasmussens opblomstring, storhed, fald og exit. Joakim Jakobsen har sine foretrukne kilde og citat-leverandører, danske såvel som internationale, og i netop beskrivelsen af Michael Rasmussen-affæren, træder det frem.

Affæren, som selv efter ’Kyllingens’ indrømmelser (der altså i lighed med mange andres, heriblandt navnlig Lance Armstrongs, ikke har nået at påvirke denne udgave) er umådeligt indviklet, men Joakim Jakobsen vælger den linje, man kunne kalde ’elitesportens præmis’, og hvor dobbeltmoral i offentlige fordømmelser såvel som i institutionelle handlemåder fremhæves. I det lys udstilles grundlaget for hele dopingkampen som betænkelig, i bedste fald, i værste fald som absurd og kynisk.

Også når Andy Schlecks brokkerier i 2010 dømmes som "hvinende og vedholdende som fra den værste drama queen på en lejrskole", og Contadors forklaring på fundet af clenbuterol i spanierens system omtales som "festlig", er neutraliteten tæt på at tippe og forfatterens egne meninger lurende, hvis man da ikke samtidig var klar over, at også disse holdninger faktisk afspejler dele af en mere generel, offentlig holdning. Det gælder muligvis også, når det konstateres, at det ikke "ligefrem [så] kønt ud", da Wiggins sad på cyklen på vej mod Tour-triumfen i sidste års udgave. 

Ikke desto mindre - og selvom der altså særligt i tilfældet med Michael Rasmussen fornemmes en vis stillingtagen - er forfatterens sikre, betragtende, opmærksomme og ikke mindst fortællelystne og lunefulde pen en gevinst også i bogens nyeste del. Ganske som den er det i alle de tidligere kapitler.

Og bogen er som helhed altså et både digert og kyndigt, velskrevet og afbalanceret værk. En Tour-grundbog, man bør gå om bord i - eller i det mindste eje - hvad enten man er inkarneret fan eller blot ved at blive indfanget.

Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb

Af Joakim Jakobsen

(Revideret og opdateret udgave af Le Tour, udgivet i 2004 og opdateret i 2006)

Lindhardt og Ringhof, 2012

816 sider
Pris. kr. 299,95
 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie
DEL
INFO
Anmeldelser
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Bøger, magasiner og film
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?