Boganmeldelse: Tourens Helte

Det er en kliché, at ét billede siger mere end tusinde ord. Men da jeg har hentet hollandske Jan Cleijnes bog Tourens Helte (da. 2014) på posthuset, lavet mig en kop kaffe og bladrer den igennem for første gang, bekræfter jeg klichéen: Jeg lander tilfældigt på side 121 og kan ikke komme videre for kuldegysninger og klump i halsen.

Jeg behøver ikke læse ordene, jeg ved godt hvad det her handler om. Derfor er det heller ikke vanskeligt at give topkarakter for selve idéen i Cleijnes projekt. Dels fordi bogen gør noget, som egentlig er oplagt; den sætter billeder på en historie hvis talrige anekdoter netop kalder på billeder.

Men samtidig fanger den på få sider, og med sparsom tekst, essencen i Tour de Frances brogede historie - inklusiv mange af de mest kendte anekdoter og tragedier.

Som netop dén på side 121: Uanset hvor mange gange jeg har læst om ulykken, så er tegningen mere bevægende. Også mere bevægende end alle de fotografier der ukritisk blev sendt verden rundt - dengang i 1995, da 24 årige Fabio Casartelli mistede livet på nedkørslen fra Portet d'Aspet. Det er én af de ting Cleijnes tegninger kan.

Tegneseriekunst

Billedet af Casartellis tragiske død er blot ét af flere højdepunkter i bogen.

Når Cleijne er bedst, er han en kunstner, der ikke bare illustrerer men skaber. Stærke og opfindsomme eksempler findes i kapitlet om ”Monsieur Chrono”, Jacques Anquetil, hvor kampen mod uret illustreres af et urværk og cyklens tandhjul smeltet sammen.

Men også i kapitlet om Merckx, hvor denne ses fortærende en skål suppe bestående af cykelrytterne, og i kapitlet om Bartali og Coppi, hvor rytternes intetanende siluetter står på randen af en mørk, sønderbombet verden, der med ét slag gør cyklingen til en parantes.

Dén så vi gerne som plakat, tak. Meget stærk er også sammenkoblingen af alle Lance Armstrongs ikoniske højdepunkter med dystre, kemiskgrønne billeder af doping. Mere tydeligt end ord, bøger og film fortynder de tegninger heltebedriften. Og så har Cleijne tilmed øje for de bivirkninger dopingen har, når han dystert viser os Christophe Basson, der med dybe depressioner må forlade cykelsporten, fordi han ikke vil dope. Eller lystre Armstrong.

Meget opfindsomt starter Cleijne i stumfilm-stil med sort/hvide tegninger, men bevæger sig så langsomt over i farvebilleder. Med en undtagelse på Casartelli-siderne. Sine steder kan tegningerne minde om Batman-tegneren Frank Millers billeder; dystre, båret af skygger, antydninger og konturer.

Gennemgående er tegningerne detaljerede og der er gjort forsøg på at få rytterne til at ligne sig selv. Noget unikt er der også over tegningerne i Simpson-kapitlet, fordi Cleijne så fint rammer fornemmelsen af heden, varmedisen, det døde landskab og den særlige farve på himlen over Mont Ventoux.

Sammenlagt giver det indtryk af en tegner der kan mere end blot illustrere. Han skaber billeder der er oplevelser i sig selv - og ikke kun del af en fortælling.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det hele, men kun i glimt

Cleijne må dog foretage mange fravalg, når han vil fortælle så stor en historie på så få sider. Det kommer til udtryk i forenklinger, en af de mere uskønne er beskrivelsen af Indurains regeringstid, som virker fortyndet, men også i det unuancerede portræt af Anquetil; for Cleijne vil gerne diskutere doping, men romantiserer 'de gode gamle dage' så meget, at han  glemmer, at de helte heller ikke var rene.

Han er dog utrolig dygtig til at skabe nedsalg der folder sig ud - tag især et kig på skildringen af Bayonne-Luchon etapen i 1926. Så selv om det er vanskeligt at forene nedslagene med kontinuiteten, får vi mange af de anekdoter vi forventer; dén om Eugène Christophes forgaffel, dén om Bartali der afværger Borgerkrigen osv.

Og vi får også historiske detaljer, som godt kan gå i glemmebogen, for eksempel dén om at bjergene slet ikke var med fra starten og dén om at den gule trøje først kommer til senere. Cleijne berører også det unikke, tætte forhold mellem atleter og publikum som cykelsporten rummer, når han fortæller hvordan den lokale helt i Saint-Étienne, Antoine Fauré, får lov at passere, mens feltet passes op og får tæsk!

Lige når man er færdig med Tourens Helte, kan man derfor, midt i billedrus og betagelse, godt være stemt for at give bogen topkarakter. Når man har sundet sig, er der små forbehold. Der er for eksempel lidt for store spring tidsmæssigt - et af de mest uelegante er springet mellem Anquetil og Mercxx henover Simpson.

Bogen virker på den måde for meget som et forstudie. Man savner også lidt mere sammenhæng, og man savner en mere kritisk tilgang til historien et par steder. Også den del af historien der skrives i disse år, for Cleijne slutter sin bog med en slags opråb til cykelsporten. Her lader han Bradley Wiggins rejse sig som den store frelser af cykelsporten, hvilket både virker svulstigt - og lidt for tidligt.

Konklusion - og bonusinfo!

Alt i alt er det dog småting man kan indvende mod Tourens Helte. Det vi får i Cleijnes bog, er trods alt ganske unikt og af høj kvalitet. Man kan mærke begejstringen for cyklingen i alle billeder. Bogen anbefales således til alle der interesserer sig for cykelsport - også de der normalt ikke er til tegneserier. Simpelthen fordi den viser os ting, vi ikke har set før og er en oplevelse alene i kraft af tegningerne.

Man kan hurtigt komme igennem den, men vil helt sikkert vende tilbage til den igen og igen. Og sidder man af og til og brænder inde med sin begejstring for cykelsporten i forhold til den yngre del af familien, så viser det sig, at Tourens Helte er en oplagt mulighed for at åbne mytologierne for den helt unge generation.

Så måske er bogen en god gaveidé fra den cykelbegejstrede voksne til børnene. Eller fra børnene til den cykelbegejstrede voksne.
 

Tourens Helte

Af Jan Cleijnes (oversat af Jørgen Nielsen)
Turbine 2014
144 sider med illustrationer

Pris: 249 kroner - Køb før Tour-start og spar 100 kroner.