Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Både Mark Cavendish og Bradley Wiggins var godt kørende ved weekendens Revolution-stævne på cykelbanen i Derby. Sammen vandt de to parløb og viste også flot kørsel i andre discipliner.
Annonce
Begge har sat sig OL på banen som mål. Wiggins har stoppet sin landevejskarriere for at fokusere fuldstændig på banen og disciplinen holdforfølgelsesløb, hvor han kan vinde sin 8. OL-medalje og 5. af guld. Cavendish er opsat på at vinde sin første OL-medalje og satser nu på disciplinen omnium, samtidig med at han kører på topniveau på landevejen.
De to var sammen med den britiske elite og flere andre stærke ryttere fra rundt omkring i verden samlet til sæsonens første stævne i den prestigefyldt Revolution Series, der blev kørt i Derby.
De repræsenterede Storbritannien ved OL i parløb i 2008, hvor de kom til som verdensmestre. OL-parløbet blev dog en kæmpe skuffelse, og siden havde de ikke kørt løb sammen på banen, indtil de i går aftes deltog i parløbet.
Tilsyneladende skulle der ikke meget til for at finde ind i en god rytme. I spurterne kunne ingen matche Cavendish' hurtighed, mens Wiggins også kørte en del point ind ved at sætte et så højt tempo i front af feltet, at de andre ikke havde svært ved at komme forbi ham.
Parret vandt derfor sikkert med 32 point mod 21 til det belgiske par, Kenny de Ketele og Moreno de Pauw, hvor førstnævnte også er tidligere verdensmester i parløb.
Cavendish' vej til OL bliver hård
I Storbritannien stiller man ikke op til OL i banecykling uden at være topklasse - ellers er man ganske enkelt ikke god nok til at blive udtaget. Og til stævnets omnium blev Cavendish også sat på plads af Storbritanniens pt bedste omnium-rytter, Ed Clancy.
Egentlig havde Clancy tænkt sig kun at fokusere på holdforfølgelsesløb ved OL, men den tidligere verdensmester i omnium blev overtalt af de britiske landstrænere til alligevel at forsøg sig i omnium.
Det forsøg er på vej mod et stærkt bud på en OL-medalje, idet Clancy var et niveau bedre end de andre ved stævnet i Derby. Han vandt både udskilningsløb, flyvende omgang og 1000 meter på tid og gik dermed ind til det afgørende pointløb med 28 points forspring til Cavendish.
Selvom Cavendish både kørte point hjem i spurterne og prøvede at vinde en omgang på Clancy, så kom hverken han eller nogen af de andre i nærheden af sejren. Cavendish endte dog på konkurrencens andenplads og viste, at han ikke kommer med tomme ord, når han siger, at han vil til OL.
Det lykkedes ganske imponerende for Cavendish at slå Clancy i 4000 meter individuelt forfølgelsesløb, hvor kun den unge Christopher Latham var hurtigere.
Britisk hold i storform
Det britiske 4000 meter-landshold viste også, at de er allerede er meget stærke inden den kommende World Cup-sæson, der starter i slutningen af oktober. Bradley Wiggins, Owain Doull, Ed Clancy og Steven Burke vandt sikkert i finalen med tiden 3.54,974.
Det er under et sekund fra den tid, som New Zealand sidste år vandt VM med - vel at mærke på et tidspunkt af sæsonen, hvor rytterne stadig bør være et stykke fra topformen.
Annonce
Annonce
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce