Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Pressefoto/Riwal Platform

Chris Anker: Riwal har potentiale til at rykke op

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

11.03.2017 kl. 12:58 af Jonas Krügermejer Nygaard.

Riwal Platforms Chris Anker Sørensen er ikke i tvivl om, at holdet kan tage skridtet op til prokontinentalt niveau.

For øjeblikket er der ingen danske hold på cykelsportens to øverste niveauer, men det kan hurtigt ændre sig, mener Chris Anker Sørensen.

 

Efter mange år på WorldTouren under Bjarne Riis skiftede ’Oksen’ forud for 2016-sæsonen til franske Fortuneo Vital-Concept, der frister en tilværelse på prokontinentalt niveau.

 

Nu er 32-årige Chris Anker Sørensen så hjemme i Danmark og på kontrakt hos kontinentalholdet Riwal Platform.

 

Et hold, der har potentialet til at rykke et niveau op og opnå status som prokontinentalhold, mener ’Oksen’.

 

"Det kan der i mine øjne ikke herske den mindste tvivl om," sagde Chris Anker Sørensen, da Riwal Platform-rytterne for 2017 i torsdags blev præsenteret i Odense.

 

"Jeg har i sagens natur oplevet en del gennem de ni år, jeg har kørt på WorldTouren og ikke mindst i sidste sæson hos det franske prokontinentalhold Fortuneo Vital-Concept. Og for mig at se er organisationen rundt om Riwal Platform fuldt på højde med, hvad jeg har set undervejs,” uddybede den rutinerede dansker.

 

”Vi har et rigtig spændende hold med et fint mix af rutinerede ryttere og store unge talenter."

 

Vigtigt for dansk cykelsport

Netop for de unge talenter er det afgørende, at et dansk hold igen kommer til at repræsentere de rød-hvide farver på højeste niveau.

 

"Det vil betyde, at vores mange rigtig dygtige og ambitiøse unge ryttere har et sted at udvikle sig yderligere. Som det er nu, kan kun de allerbedste forvente at komme med på det niveau på et udenlandsk hold.”

 

”I Holland og Belgien er der for eksempel cykelpolitisk bestemte kvoter for, hvor mange udlændinge, der må være på de enkelte hold. Og det begrænser jo selvsagt de unge danske rytteres muligheder for at folde deres talent fuldt ud,” mener Chris Anker Sørensen.

 

"For dansk cykelsport generelt vil det også være ufattelig vigtigt at få et hold på prokontinentalt niveau."

 

Du kan læse mere om Riwal Platforms holdpræsentation her. I slutningen af februar lavede Feltet.dk et længere interview med Chris Anker Sørensen. Det kan du se herunder.
 

 

SENESTE

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk