Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Yoeri Havik og Moreno De Pauw fører Bilka 6-dagesløbet efter dets første dag, mens 7'erne er det eneste par på omgangshøjde.
Annonce
En tæt første dag af det Københavnske 6-dagesløb er nu slut, og det er par nummer 1 med Yoeri Havik og Moreno De Pauw, som kommer til at overnatte på førstepladsen. Michael Mørkøv og Kenny De Ketele ligger lige bag dem, mens flere andre toppar fortsat er med i kampen.
Første spurtserie
Næst på programmet efter den indledende jagt stod Bilka 6-dagesløbets første spurtserie, hvori der var seks muligheder for at score point til sit par. Det var desuden værd at bemærke, at Hans Pirius, som måtte udgå fra aftenens første jagt, var tilbage på cyklen og klar til at spurte.
Pointfordelingen blev ganske lige over de seks spurter, hvor parrene skiftedes til for alvor at jagte pointene. Kendetegnene var det dog, at 1’erne og 7’erne virkede til at holde lidt mere igen, end deres konkurrenter.
Longest lap
Den efterhånden publikumskære disciplin, hvor det gælder om at stå stille på cyklen, indtil startskuddet lyder, hvorefter man skal køre en omgang hurtigst muligt.
Det er en disciplin, som nogle elsker, og som andre dårligt træner, og den sidste kategori virker Marc Hester til at tilhøre, da han opgav først af de ryttere, som testede deres balanceevne på de skrå brædder. Flere andre top-par bukkede ud i de efterfølgende sekunder, og da løbet så blev skudt i gang, var det ganske overraskende par nummer 16, der tog føringen.
Det var Stephen Bradbury, der kom hurtigst afsted, og briten havde tydeligvis både balancen og accelerationsevnen på plads, da han slog konkurrenterne komfortabelt. Bag ham kom par nummer 8 og 4.
Derny Grand Prix
Da klokken rundede de 22.00 blev det tid til 6-dagesløbets første derny Grand Prix, hvor B-gruppen var den første på de skrå brædder. Der var dog bestemt intet andenrangs over cykelløbet, da rytterne leverede et underholdende væddeløb mens ’In Zaire’s toner for første gang i år kunne høres i Ballerup Super Arena.
Utallige angreb og kraftige forceringer fra nærmest samtlige ryttere gjorde, at der var spænding fra start, hvor man i andre løb tit ser, at favoritterne venter til de allersidste omgange med at komme med deres fremstød.
Wojciech Pszczolarski og Daniel Holloway fra par nummer 10 og 13 var imidlertid dem, der kom ind på de sidste omgange forrest, og førstnævnte viste sig som værende klart stærkest i spurten. Måske Holloways mange omgange alene i jagten kunne mærkes i benene, men ikke desto mindre var det en flot sejr fra polske Pszczolarski, som afviste en stærkt kørende Andreas Stokbro (par nummer 15) til sidst. Faktisk kom Stokbro så stærkt, at han slog Holloway på stregen, og dermed hentede otte point ind.
Omgang på tid
Nu var det ikke derny-pacere, som rytterne skulle ligge på hjul af, men derimod deres makkere. Til den populære omgang på tid starter den ene rytter med stille og roligt at hæve tempoet, hvorefter den formodede hurtigste af de to spurter den sidste omgang i en kamp mod uret.
De første to par på banen, nemlig 3’erne og 5’erne, leverede ikke tider, som kunne være med i toppen, og det var dermed Hans Pirius og Daniel Holloway, som satte aftenens første tid, som skulle holdes lidt øje med: 13,446.
Den blev dog allerede slået få minutter senere, da Andreas Kron og Andreas Stokbro, løbets eneste rene danske par, kørte omgangen på 13,200. Talent-duoen nød godt af hjemmepublikummets støtte og satte en tid, der nemt kunne placerede dem i toppen.
Heller ikke de holdt længe, da Marc Hester som næste mand fløj over målstregen i 12,982 efter et flot lead-out af Leif Lampater. Med flere stærke par endnu kunne den godt ende med at blive slået, men det ville ikke være med meget.
Blandt disse par var 7’erne, og Michael Mørkøv levede i høj grad op til publikums kærlighed, da han efter Kenny De Keteles forarbejde spurtede en omgang på imponerende 12,904 sekunder.
Michael Mørkøv starter sin omgang på tid. Foto: Feltet.dk
Derfor var det nu også interessant at se, hvordan par nummer 1 ville klare sig, da de fortsat lå i toppen af den samlede stilling. Det hollandsk-belgiske par levede dog ikke helt op til forventningspresset, da de kørte ind i 12,936 og dermed kun snuppede tredjepladsen bag 7’erne og 4’erne, som var kørt ind i 12,926.
Derny Grand Prix
Mens B-gruppen havde været i gang tidligere på aftenen, var det nu tid til A-gruppen, hvor blandt andre Mørkøv-brødrene stillede op imod hinanden.
Som sædvanlig startede de to relativt langt tilbage, men allerede med små 30 omgange til mål startede Michael Mørkøv sit fremstød, og 10 omgange senere havde han trukket fra. Skulle det blive til endnu en disciplinsejr til danskeren?
Kort efter dukkede Jesper Mørkøv op bag sin bror, men det tydede på, at danskerne havde lagt for hårdt ud. I løbet af de næste 10 omgange kom Achim Burkart fra par nummer 11 forbi begge, og senere gjorde Leif Lampater (9) og Yoeri Havik (1) det samme.
Burkart, som desuden er europamester i disciplinen, fortsatte sin forcering og kunne kalde sig sikker vinder af aftenens sidste Derny Grand Prix, mens Lampater og Havik tog sig af henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Gigantspurt
Sidst, men ikke mindst, skulle Heino Cyklers Gigant Spurt afvikles, hvor rytterne blev hyldet for aftenens bedrifter, men hvor de samtidig kunne dyste om de sidste point til regnskabet. Havik og De Pauw havde kun syv point ned til De Ketele og Mørkøv på andenpladsen, og løbsføringen var derfor på spil.
Ingen af disse par fik dog hentet store point, og det var derimod Jules Hesters fra par nummer 6, som kørte først over stregen.
Samlet status
Yoeri Havik og Moreno De Pauw har i kraft af deres sejr i åbningsjagten en kneben føring efter første aften på seks point ned til Kenny De Ketele og Michael Mørkøv i par nummer 7.
Fire par er en omgang efter, og Leif Lampater og Marc Hester i par nummer 9 er bedst af dem på point, mens både Daniel Staniszewski/Wojtech Pszczolarski og Lindsay De Vylder/Robbe Ghys er få point efter. Det er dog ikke lykkedes for Sebastian Mora og Jesper Mørkøv at score så mange point endnu, og derfor er de på sjettepladsen.
Samlet stilling efter 1. døgn
1 Yoeri Havik - Moreno De Pauw (Holland/Belgien) 36
2 Kenny De Ketele - Michael Mørkøv (Belgien/Danmark) 30
1 omgang efter
3 Leif Lampater - Marc Hester (Tyskland/Danmark) 25
4 Daniel Staniszewski - Wojtech Pszczolarski (Polen) 23
5 Lindsay De Vylder - Robbe Ghys (Belgien) 21
6 Sebastian Mora - Jesper Mørkøv (Spanien/Danmark) 7
2 omgange efter
7 Andreas Müller - Andreas Graf (Østrig) 0
3 omgange efter
8 Otto Vergaerde - Jules Hesters (Belgien) 20
9 Andreas Kron - Andreas Stokbro (Danmark) 15
10 Adrian Teklinski - Szymon Krawczyk (Polen) 14
11 Nico Selenati - Achim Burkart (Schweiz/Tyskland) 13
12 Melvin Van Zijl - Jonas Aaen (Holland/Danmark) 11
13 Mark Downey - Felix English (Irland) 3
4 omgange efter
14 Nico Hesslich - Sebastian Lander (Tyskland/Danmark) 7
5 omgange efter
15 Stephen Bradbury - Marc Potts (Storbritannien/Irland) 6
7 omgange efter
16 Daniel Holloway - Hans Pirius (USA/Tyskland) 7
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce