Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Ekspert: Baskisk cykelsport på vej på fode igen

Ekspert: Baskisk cykelsport på vej på fode igen

17. april 2018 07:30Foto: Sirotti

Da Unipublic forleden offentliggjorde de hold, som kommer med til årets Vuelta a España på et wildcard, var det basiske Euskadi-Murias-hold med på listen. De bliver dermed det første baskisk-funderet mandskab i Vueltaen siden 2013. Feltet.dk dykker lidt ned i den baskiske cykelsport med vores ekspert Emil Axelgaard.

Artiklen fortsætter efter videoen.

For på hvilket stadie er baskisk cykelsport egentlig i 2018? For at finde ud af det, skal man kigge tilbage i tiden. Igennem 90’erne og 00’erne især vil flere TV-billeder berette om en orange hær af baskiske ryttere kæmpende specielt i det mere bjergrige terræn.

 

Fra 1994 til udgangen af 2013 udviklede Euskaltel-Euskadi sig til en institution i international cykelsport. For at forstå Euskadi-Murias og den fremgang holdet har opnået de senere år, er man nødt til at kigge tilbage på det nu hedengangne WorldTour-hold Euskaltel.

 

Mandskabet var unikt i den forstand, at man, indtil det sidste år, havde en streng rekrutteringspolitik, hvor kun ryttere af baskisk afstamning eller med en meget særlig tilknytning til den baskiske cykelverden var velkomne på mandskabet, som var sponsoreret af telekommunikationsfirmaet Euskaltel, Fundacion Euskadi og den baskiske regering.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

”Euskaltel var igennem mere end et årti en institution i sporten og et af de få hold, som også et mindre cykelinteresseret publikum kendte til. Det er i sig selv imponerende, at et hold, der har sit udspring i et så lille geografisk område og en meget striks politik om kun at engagere ryttere med en cykelopvækst i Baskerlandet, kunne opnå en sådan succes, både hvad image og sportslig succes angår,” siger Feltet.dks cykelekspert Emil Axelgaard.

 

Hvordan kan Baskerlandet drive et cykelhold?
Det var i høj grad et stolt anliggende for den basiske sport på et generelt plan, at man kunne drive et mandskab som Euskaltel-Euskadi. Med den autonome region Navarra og de fransk-baskiske området foruden selve det spanske Baskerlandet er der samlet set lidt over tre millioner indbyggere at gøre godt med i regionen.

 

Alligevel var de mere end overrepræsenterede på landevejene med fans, specielt når løb lagde vejen forbi hjemegnen. Baskerlandet Rundt farvede regionen orange og opmærksomheden var enorm.

 

 

Dette står dog i skærende kontrast til den generelle interesse for cykelsport i Spanien. Nøglen til dette var, foruden den regionale stolthed, også selve kørerstilen, som disse ryttere er opdraget med: Aggressiv, inspirerende og modig kørsel.

 

”En stor del af forklaringen på den store popularitet skal formentlig findes i det yderst lidenskabelige basiske publikum, hvis lige formentlig kun findes i Flandern. Hvor cykelsporten i store dele af Spanien desværre ikke nyder den fortjente opmærksomhed, og Vueltaen derfor har været kendt for næsten publikumsforladte etaper, har der altid været et hav af voldsomt passionerede baskiske fans både ved den lokale begivenhed, Vuelta al Pais Vasco, og de store pyrenæeretaper i Touren. Koblet med en evigt aggressiv attitude har det givet en energi, som ikke har kunnet undgå at smitte og vække glæde hos også ikke-basiske fans,” siger Axelgaard.

 

Talentfulde ryttere og de store resultater
Der skal dog mere end entusiastiske og dedikerede fans samt aggressiv kørsel til at drive et WorldTour-hold. Historien om Euskaltel-Euskadi er også historien om et imponerende talentarbejde, som stadig sætter sine spor i cykelverdenen. Blandt de ryttere, som har fået deres opvækst på Euskaltel-Euskadi, er Mikel Landa, Samuel Sanchez, Igor Anton, Izagirre-brødrene, Haimar Zubeldia, Iban Mayo og Joseba Beloki.

 

Flere etapesejre i de tre Grand Tours og her specielt Vueltaen foruden sejre i Baskerlandet Rundt, Züri Metzgete, Criterium du Dauphine og Schweiz Rundt står i statistikkerne, mens Samuel Sanchez vandt OL under sin tid som rytter for mandskabet. I netop Vuelta a España rendte holdet med sejren i holdkonkurrencen i 2013:

 

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Holdet vandt de store og flotte sejre, men oplevede specielt i den sidste tid problemer med at optjene nok point til at holde sin WorldTour-status. Dette førte til et opgør med rekrutteringspolitikken, inden den finansielle krise for alvor fik skovlen under mandskabet i 2013.

 

”Den sportslige succes har også været stor, hvis man tager omstændighederne i betragtning. Det er klart, at holdet altid lå lavt på diverse ProTour- og WorldTour-ranglister og ofte var afhængige af meget få ryttere - i de sidste år særligt Samuel Sanchez og i mindre omfang Igor Anton og Mikel Nieve - men i lyset af det begrænsede rekrutteringsgrundlag var det en voldsom succes, der formentlig kunne være fortsat mange år endnu, hvis ikke den økonomiske krise havde ramt Spanien særligt hårdt,” siger Axelgaard.

 

Euskaltel lukker - Euskadi Murias opstår
Under stor virak meddeler mandskabets ledelse i 2013, at holdet lukker, hvis ikke en ekstraordinær sponsor kommer til. Formel 1-stjernen Fernando Alonso var i forhandlinger om at redde mandskabet, men de faldt sammen og det 19 år gamle eventyr måtte lukke.

 

Året efter lukkede udviklingsmandskabet, og det lignede, at baskisk cykelsport var på vej ned i et sort hul. De baskiske ryttere blev spredt over mange mandskaber, og flere måtte træde et niveau ned, hvis de da ikke endte med at stoppe fuldstændig i sporten.

 

I 2015 lysner situationen dog. Murias Taldea, navngivet efter byggefirmaet som sponsorerede dem, tog skridtet op på kontinental-niveau og hyrede den tidligere Euskaltel-mand Jon Odriozola til at stå for den sportslige del. Senere sørgede holdet for, at Euskadi-navnet kom med, og vejen var lagt.

 

Ambitionerne er dog langtfra de samme. En sund og økonomisk rigtig opbygning er det erklærede mål ifølge Odriozola, og det betyder ifølge Emil Axelgaard at tempoet og målet er et lidt andet end under Euskaltel-tiden.

 

”Nu er regionen heldigvis ved at komme på fode igen. Euskadi Murias har på relativt få år bevæget sig fra kontinental- til prokontinentalniveau, og dermed er der udsigt til, at vi igen i år vil have et baskisk hold til start i Vueltaen. Holdets mål er deltagelse i Touren, men man har ikke nødvendigvis WorldTour-ambitioner. Tværtimod er manager Jon Odriozola inspireret af Cofidis, der trods en placering længere nede i hierarkiet stort set deltager i alle de løb, de ønsker sig, uden at være bundet af de krav, som det højeste niveau kræver,” siger Axelgaard.

 

Mest af alt handler dette også om ryttergrundlaget. Talentarbejdet under Euskaltel involverede mange cykelklubber lokalt i Baskerlandet, som sendte deres bedste rytter til udviklingsholdet for mandskabet, som så senere trådte op på WorldTouren, når man vurderede dem klart. Dette samarbejde på tværs af mange instanser stoppede i 2014.

 

Dermed starter Euskadi-Murias fra bunden, hvilket også kommer til at kunne mærkes i årerne fremover. Der skal stabilitet og funktionalitet over en længere årrække til, før end at det sportslige potentiale kan genfindes.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

”Sportsligt er Euskadi Murias dog ikke i nærheden af Euskaltel, men det vil også være meget at forlange. I de seneste år er de bedste baskiske ryttere, herunder særligt Mikel Landa og Izagirre-brødrene, blevet spredt på andre hold, og det er klart, at de næppe kan overtales til at tage et skridt ned. Som det var tilfældet med Euskaltel, vil det derfor tage år, inden man kan samle de bedste baskiske ryttere samme sted, og det vil først ske, når man i en årrække har været det naturlige sted at starte for alle de baskiske talenter,” siger Axelgaard.

 

Hvad er næste skridt så?

Hertil skal man fokusere på Fundacion Euskadi. Organisationen har til formål at drive professionel cykelsport i Baskerlandet, men har siden nedgangstiden i 2013 nærmest været anonyme. Man kan groft karikeret sige, at den bagvedliggende organisation faldt med et brag efter mavepusteren fra Euskaltel-Euskadis lukning.

 

Emil Axelgaard påpeger dog, at organisationen har arbejdet på at stable endnu et mandskab på benene, hvilket på nuværende tidspunkt er et kontinental-projekt. Ligeledes har Movistar-stjernen og baskeren Mikel Landa sat sig i spidsen for projketet.

 

Det er dog højest tvivlsomt, om Baskerlandet kan bære to middelstore cykelprojekter. Euskadi-Murias kører i år på prokontinental-niveau, hvilket altså muliggjorde deres deltagelse i Vueltaen senere på året. Hvad er nøglen så?

 

”Derudover skal man genfinde tidligere tiders enhed. Fundacion Euskadi, der er organisationen bag det gamle Euskaltel-hold, lever nemlig endnu og er sidste år blevet reddet af Landa, der har overtaget arrangementet. De har deres eget konkurrerende kontinentalhold, som har ambitioner om på sigt at blive det nye Euskaltel. Det er klart, at Baskerlandet aldrig vil kunne bære at have to hold på højeste niveau, og derfor vil al fremtidig succes formentlig afhænge af, at man finder en vej til at slå pjalterne sammen.”

 

Sikkert er det, at Euskadi-Murias viser små glimt af samme kørsel som Euskaltel-Euskadi. De har flere ryttere fra det gamle mandskab, og har forsøgt sig med de store og modige angreb, akkurat som før i tiden. Jon Odriozola har erklæret, at mandskabet nu skal bruge det næste godt halve år til at forberede indtagelsen af den store scene, når Vuelta a España starter d. 16. september, hvilket markerer comebacket for et baskisk cykelhold på den ypperste scene i Spanien.

DEL
INFO
Euskaltel-Euskadi
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?