Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Marcel Kittel viste atter engang, at han er Tour de Frances bedste sprinter, da han vandt sin femte etapesejr.
Annonce
Det var den sjette mulighed for sprinterne, der ventede på dagens 11. etape fra Eymet til Pau over 204 kilometer. En dødssejler af et udbrud var endnu en gang afsted, og denne gang var det lige ved at lykkes at snyde feltet.
Maciej Bodnar (Bora-hansgrohe) blev nemlig først hentet lige før opløbet, og så skulle etapevinderen altså findes i den ventede massespurt. Igen var der ingen, som tilnærmelsesvis var ved at slå Marcel Kittel (Quick-Step Floors), som dermed fik sin femte etapesejr i dette års Tour.
Løbsreferat:
Fuldstændig ligesom de andre sprinteretaper var der ikke stor kamp om at komme i udbrud. Denne gang var der tale om Marco Marcato (UAE Emirates), Frederick Backaert (Wanty-Groupe Gobert) og Maciej Bodnar, som fik lov til at prøve den usandsynlige lykke.
Det stærke udbrud fik hurtigt et forspring på tre minutter, og det fik Quick-Step Floors til at reagere, da Julien Vermote blev sendt i front, og han fik hurtigt selskab af danske Lars Bak (Lotto Soudal). De kontrollerede udbruddet og sørgede for, at de ikke kom for langt væk.
Der var nærmest usædvanligt stille, men i forplejningszonen var der styrt, som kostede Dario Cataldo (Astana) sin deltagelse i løbet, mens også Jakob Fuglsang (Astana) var involveret i styrtet. Danskeren tog sig efterfølgende til håndleddet, men han fortsatte altså ufortrødent.
Nervøsiteten i feltet afspejlede sig med det samme i, hvordan der blev kørt, og der gik kun ganske få kilometer, før endnu et styrt opstod. Her var Michael Valgren (Astana) og Romain Bardet (AG2R) impliceret, men begge så ikke ud til at være fysisk medtaget.
Bodnar går solo
Derfor blev udbruddets forspring også formindsket, så der med 40 kilometer kun var et minuts afstand. 12 kilometer senere så Bodnar sit snit til at angribe, og det kunne hverken Backaert eller Marcato svare igen på.
De to ryttere blev hentet, mens Bodnar havde et forspring på 45 sekunder til et felt, hvor positionskampen var begyndt. Det kostede også Alberto Contador (Trek-Segafredo) endnu et styrt, men han blev efterfølgende hjulpet tilbage til feltet.
Bodnar holdt forspringet godt til feltet, hvor flere rytterne blev udbrændt i forsøget på at hale polakken tilbage i folden. Det fik Quick-Step Floors til at sende et par mand mere i front, og så blev forspringet barberet ned til 25 sekunder med seks kilometer til stregen.
Den hårdføre enkeltstartsspecialist gav dog ikke op, og med 500 meter til mål var han endnu ikke hentet. Fabio Sabatini (Quick-Step Floors) åbnede spurten for Marcel Kittel, som kom drønstærkt bagfra, og så kunne konkurrenterne kun se måbende til.
I overbevisende stil krydsede Kittel stregen først, mens Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo) havde fulgt tyskeren i hele spurten og blev nummer to, mens Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) fik tredjepladsen.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce