Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Med Bryan Coquard, Arnaud Demare og Nacer Bouhanni er fransk cykelsport begavet med nogle af tidens mest lysende sprintertalenter. Med jævne mellemrum duellerer de i de mange franske endagsløb, der er spredt ud over sæsonen, men ét løb fremstår som den ultimative styrkeprøve for enhver fransk sprinter. GP Denain-Port du Hainaut betragtes af mange som det uofficielle franske mesterskab i sprintdisciplinen og vil torsdag give os svaret på, hvem der er hurtigst af Coquard og Bouhanni. Fra klokken 13.45 kan du følge slaget på Feltet.dks søsterside, CyclingQuotes.com.
Annonce
Scheldeprijs kaldes med sin flade profil og ofte stjernespækkede startliste ikke uberettiget for sprinternes verdensmesterskab og er tre år i træk blevet domineret af Marce Kittel, inden Alexander Kristoff i år overtog tronen. Løbet har en fransk lillebror i endagsløbet GP Denain, der oftest byder på en stor duel mellem alle de bedste franske sprintere og en stribe udenlandske stjerner.
Dette års udgave er ingen undtagelse, og der er i den franske presse blevet varmet op til det store slag. Frankrig er som bekendt beriget med et væld af sprintertalenter, og meningerne er delte om, hvem der er hurtigst. Mest opmærksomhed får Nacer Bouhanni, Arnaud Demare og Bryan Coquard, og i morgen bliver vi formentlig lidt klogere på det franske sprinterhierarki, når 2015-udgaven af GP Denain løber af stablen.
Desværre er Demare igen i år fraværende, idet han restituerer efter en hård klassikeresæson, og i stedet giver FDJ deres nye sprintertalent Lorrenzo Manzin chancen. Bouhanni og Coquard er imidlertid klar til et stort slag, og de møder begge op med stor selvtillid. Efter en sløv start fik Bouhanni hul på bylden med to sejre i Circuit Cycliste Sarthe, mens Coquard var meget tæt på WorldTour-sejre i både Paris-Nice og Volta a Catalunya.
De to franske stjerner udfordres imidlertid af et hav af hurtige herrer, og med navne som Yauheni Hutarovich, der blev nummer 3 i Scheldeprijs, Romain Feillu, der netop har vundet Route Adelie Vitre, supertalentet Nicola Ruffoni, Francesco Chicchi, erfarne Alessandro Petacchi og formstærke Baptiste Planckaert og Antoine Demoitie alle på startstregen er der lagt op til et brag af en dyst.
Danske Cult er også til start, men holdet er uden dets sprintere og vil derfor nok være nødsaget til at køre aggressivt for at gøre sig bemærket.
Fra klokken 13.45 kan du følge slaget her.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce