Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Frederik Wandahl stiller til start i Catalonien Rundt, hvor han udover at støtte Bora-holdets stjernekaptajn håber på at få lov til selv at vise sig frem og køre sine egen chancer på de lettere etaper.
Annonce
Det er én utroligt velkørende og formstærk Frederik Wandahl, som Bora-hansgrohe for tredje gang har udtaget til Catalonien Rundt.
I sin debutsæson på WorldTouren var Catalonien Rundt, det første WorldTour-løb, den unge dansker gav sig i kast med. Her kan man i den grad sige, at talentet blev hærdet, da han på flere af løbets etaper kom i mål som sidstemand og endte også ud med en placering på klassementet sidsteplads.
I 2022 skippede Wandahl løbet, men gjorde sidste år comeback, hvor det bestemt ikke var sidstepladserne, han kørte om. Udover at hjælpe holdets kaptajner dét år, Jai Hindley og Cian Uijtdebroeks, blev han på løbets fjerde etape sekser og spurtede i mål foran flere løbets store stjerner.
Nu er danskeren klar til endnu en tur i manegen, hvor han igen i år øjner succes.
”Det er tredje gang, jeg skal køre løbet, og det er som altid et af de hårdeste ugelange etapeløb, der er på kalenderen. Som altid i Catalonien kan det ligne flade dage, men der ender altid med at være en del højdemeter, som virker skjulte. Der er altid superhårdt cykelløb med et superstærkt felt,” siger Frederik Wandahl til Feltet.dk og fortsætter:
”Jeg synes, løbet passer mig fint. Det er klart, at vi har en leder med, som skal have fuld support, men jeg håber på, at der også kan opstå nogle muligheder for mig selv. Formen er også god. Jeg har lige været tre og en halv uge på Teide, så det var lidt uvist, hvordan jeg ville være kørende i mit comeback, hvor jeg så følte mig virkeligt godt kørende.”
Wandahl kommer til løbet med en frisk 10. plads fra Milano-Torino, hvor han flere gange var i offensiven og greb ud efter den helt store triumf.
Vil have succes i stjernesprinternes fravær
Der er ingen af de rene stjernesprintere til start i årets udgave, hvor de hurtigste ryttere er folk som Axel Laurance, Ivan Garcia Cortina, Bryan Coquard og ikke mindst fænomenet over dem alle, Tadej Pogacar.
”Det, der er specielt ved Catalonien Rundt, er, at ingen af store sprintere er til start, så jeg synes, at det er ret nemt at navigere gennem feltet. Det vil sige, at på de lidt mere flade etaper vil jeg se, om jeg kan køre en okay spurt. Jeg har ikke kigget specifikt på, hvilke etaper, der kunne passe mig godt, men lad os se, hvordan formen er efter de første par etaper.”
”Jeg har forberedt mig virkelig godt til det her cykelløb, så det er klart, at det er ét løb, som jeg gerne vil gøre det godt i.”
I kaptajnens tjeneste
Den 22-årig dansker er en del af et stærkt Bora-hansgrohe hold, som tæller verdensstjernen Aleksandr Vlasov, som med offensiv kørsel i Paris-Nice sikrede sig én etapesejr og en samlet femteplads.
Derudover har holdet også Sergio Higuita til start, der vandt løbet i 2022. Dog har dette samme høje niveau fra dengang ikke været at spore hos colombianeren det sidste år, hvor har kæmpet med ret markante formsving.
”Det er nok en lidt blandet rolle, jeg får. På nogle etaper får jeg til at prøve at se, om jeg kan køre et resultat hjem, og ellers skal jeg forsøge at hjælpe Aleksandr Vlasov så lang tid som muligt på de store bjergetaper.”
”Han (Vlasov) er en kaptajn, der ved, hvad han vil have. Der er ikke så meget pis med ham, og jeg føler, at vi fungerer godt sammen. Den måde, han kører cykelløb på, er den samme som min måde. Det er relativt nemt at koordinere og navigere med ham, så på den måde er det meget lige til.”
Wandahl indledte sæsonen i en rolle som Vlasov-hjælper i de velkendte 1-1-løb på Mallorca, hvor det i russerens tilfælde udelukkende blev til podieplaceringer.
Feltet.dk har også talt med danskeren om resten af sæsonen, og hvad den har at byde på. Det kan man læse mere om i løbet af denne uge.
Annonce
Annonce
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 2. etape af Volta a Catalunya
Volta a Catalunya-analyse: Da UAE forvandlede Pogacar-showet til et israelershow
Visma-rytter udgik efter styrt: Det ser ikke godt ud
Pogacar reagerer på nederlag: Jeg tænkte for længe