Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Jakob Fuglsang kan både se ligheder og forskelle med sit unge jeg, der i 2008 bragede ind på cykelscenen med den samlede sejr i Danmark Rundt. Motivationen og fliden er den samme, men 23-årige Fuglsang ville nok blive overrasket over, hvor stor karrieren er blevet ifølge danskeren.
Annonce
Mere end 12 år er gået, siden Jakob Fuglsang første gang kørte sig ind i danskernes bevidsthed på landevejen.
I sommeren 2008 vandt den dengang 23-årige Fuglsang Danmark Rundt, som den første kontinental-rytter nogensinde, da han triumferede i Designa-Køkken-trikoten.
Feltet.dk satte forleden Fuglsang i stævne, og snakkede om lange linjer i en karriere, der har taget ham fra konti-rækkerne til verdenseliten.
På trods af at der udefra er verdener til forskel på den unge danske knøs fra Silkeborg, der baskede hele CSC-holdet i Post Danmark Rundt i 2008, til den monument-betvinger han er i dag, så mener Fuglsang selv, at det primært er selvtilliden og troen på egne evner, der er forandret.
”Jeg ved ikke, hvor meget der er sket siden dengang. Jeg tror måske, jeg er mere bevidst om, hvad jeg kan, og hvor stærk jeg er,” fortæller den 35-årige dansker til Feltet.dk
Ifølge Fuglsang var det en uerfaren ung mand, der trådte ind på cykelscenen med sejren i 2008, hvilket sikrede ham en WorldTour-kontrakt hos Riis og Saxo Bank i 2009-sæsonen. Han vidste kort sagt ikke, hvad han kunne drive det til.
”Jeg havde ingen anelse om, hvad det kunne blive til. Jeg havde ikke troet, jeg ville opnå så meget, som jeg har gjort,” siger han og fortsætter
”Dengang var alting nyt, og det var første gang. Det første år var jeg overrasket over, at jeg overhovedet kunne følge med i Paris-Nice og køre top-10 i Dauphiné. Så jeg havde slet ikke troet, at jeg en dag ville vinde det løb,” fortæller silkeborgenseren, der i sin første sæson på WorldTouren blev nummer seks i Dauphiné Liberé, som det hed dengang.
”Det er jeg klar over nu. Nu ved jeg, jeg kan sætte forventningerne op og køre med de allerbedste i verden,” fortæller Fuglsang afklaret og selvtillidsfuldt.
En glad Fuglsang fejrer Danmark Rundt-sejren i 2008.
Optimerer fortsat og går op i detaljen
Jakob Fuglsangs karriere har i langt højere grad end så mange andre, været en historie om gradvis udvikling baseret på flid.
Danskeren har altid trænet seriøst, og man skal stramme sig godt an for at kunne følge ham i bjergene omkring Monaco, hvor han bor i dag.
Fuglsang starter i år sin 13. sæson på WorldTouren, og den omfattende erfaring er naturligvis også en del af historien om hans succes.
”Jeg er selvfølgelig blevet mere erfaren og klogere, end det jeg var (i 2009 red,). Dengang var det de gamle, der havde kørt på WorldTouren i lang tid, der fortalte mig, hvordan man kørte. Dengang var det folk som David Moncoutie, Robert Gesink, Alejandro Valverde, Cadel Evans og Alberto Contador, jeg kæmpede imod, og jeg er blevet både ældre og bedre siden da,” fortæller Fuglsang.
Efter 13 sæsoner på højeste niveau i en krævende sportsgren og med kone og barn derhjemme, ville mange ryttere måske begynde at slække lidt på træningen eller føle en form for metaltræthed.
Det er dog ikke tilfældet for Fuglsang, der stadig er lige så motiveret, som første gang han trådte ind på cykelscenen, hvilket er en af grundene til, at han stadig kan relatere meget til den unge knøs fra Silkeborg.
”Derudover er der ikke sket så meget i bund og grund. Jeg går stadig op i udstyret og detaljen. Jeg forsøger stadig at optimere og blive bedre år for år og evaluere, når noget er gået skidt for at blive bedre,” slutter danskeren af.
Læs her om Fuglsangs plan for afrundingen af karrieren.
Siden han kom ind på WorldTouren i 2009, har Jakob Fuglsang vundet to monumenter, 25 sejre, kørt Tour de France ni gange samt vundet olympisk sølv.
Annonce
Annonce
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Dansker-oversigt: Læs ugens WorldTour-interviews
Groenewegen vil gøre comeback i Ungarn
Fuglsang vil slå Rolf Sørensens monument-samling
Jonas Gregaard - Hvad kan vi forvente i 2021?
Mads Pedersen vil gerne køre Danmark Rundt i 2021