Giro d'Italia 2016: Podiekandidaterne

Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE): **

Denne lille fyr fra Colombia overraskede de fleste, da han under sidste års Vuelta a España brød ud med det talent, man havde håbet, han gik og gemte på. Esteban Chaves kom direkte fra Colombia og brillerede fra start med etapesejre på 2. og 6. etape. Begge dage overtog han førertrøjen, og han kæmpede bravt resten af løbet på de længere stigninger, der ikke passer ham lige så godt, hvilket endte i en samlet femteplads.

Hvorvidt Chaves’ resultat i Vueltaen er et udtryk for charme, egentligt talent eller de slidte konkurrenters manglende form, finder vi ud af de kommende tre uger. Det er nemlig her, at den 26-årige colombianer skal stå sin manddomsprøve. Vi så i Vueltaen, hvad han kan, når han er bedst og kører helt uden pres; så kan han slå Daniel Martin og Joaquim Rodríguez på stigninger, der normalt er skræddersyede til dem, og følge favoritterne i de høje bjerge. Spørgsmålet er så, om han kan være med fremme i tre uger endnu en gang, og denne gang hvor hele holdet kører for ham, og hele cykelverdenen lægger pres på hans skuldre. Ingen af os er vist i tvivl om, at potentialet er enormt.

De korte, stejle stigninger er perfekte til ham, og han har fordelen af sin lave kampvægt, når det går opad. Til gengæld er han ikke særligt god til at køre enkeltstart - omend han forsvarede sig rimeligt i Vueltaen -, og så virkede han også til at være lidt i problemer, når bjergene blev lange og knap så stejle; han er accelerationsstærk, men virker til at mangle lidt udholdenhed. Det skal man have, hvis man skal ende på podiet i en Grand Tour, og Chaves har muligheden for at bevise det i maj.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Præstationen i Vueltaen var en, som fik mange til at drømme stort. Colombianerne har allerede genvundet deres formidable entusiasme for cykelsporten med nationens flotte resultater de senere år, og nu har de fået endnu en at holde af. Oven i købet er han en fantastisk humørspreder, der er svær ikke at holde af, og han laver sjov med journalisterne, næsten hver gang de interviewer ham. ORICA-GreenEDGEs pressechef skal hele tiden holde ham i ørerne - næsten bogstaveligt talt - for at han ikke bliver for ivrig og kommer til at sige “fuck” på direkte tv.

Faktisk kan man nærmest ikke kigge på den storsmilende colombianer uden at blive i godt humør, og på den front står han i skærende kontrast til den stoiske Quintana - så meget desto mere grund til at elske ham. Og heppe på ham.

Rafal Majka (Tinkoff): **

Resultater er én ting. Sejre er noget andet.

Rafal Majka i kamp under Vueltaens enkeltstart sidste år. Foto: Tinkoff-Saxo/BettiniPhoto

Polske Rafal Majka har i årevis været udråbt som stort talent, og han har skridt for skridt bevæget sig op ad rangstigen og placeret sig solidt som en af verdens næstbedste etapeløbsryttere. En syvende- og sjetteplads i Giro d’Italia gjorde, at nogle begyndte at håbe på, at han kunne være med i toppen. Men det var først, da han i 2014 deltog i sit første Tour de France og vandt to etapesejre og bjergkonkurrencen, at han virkelig brød igennem hos det store publikum. Endnu en Tour-etapesejr året efter og en samlet podieplacering i Vuelta a España slog det fast med syvtommersøm: Rafal Majka er kommet for at blive. Og for at blive en af verdens bedste etapeløbsryttere. Hvad talentet rækker til, er naturligvis svært at spå om. Faktum er, at Majka gang på gang har bekræftet sit potentiale i de lange etapeløb, og nu har han placeret sig selv i midterrollen som outsider uden forventninger om en sejr og med store forventninger til minimum en samlet top fem-placering.

Polakken virker som en rytter, der er skabt til Grand Tours. Han har kun været på podiet i ét andet etapeløb, og det var Polen Rundt, som han vandt efter sit Tour-eventyr i 2014. Ellers er tredjepladsen i Vueltaen hans bedste etapeløbsplacering i karrieren, og det er lidt unikt.

De fleste etapeløbsspecialister scorer også podieplaceringer i de ugelange etapeløb i ny og næ, men Majka virker til at være decideret Grand Tour-specialist. Han er en af dem, som bare bliver bedre og bedre, som løbet skrider frem, mens konkurrenterne taber kræfter. Kan han undgå sygdom, som kostede ham top fem-placeringen i Giro d’Italia 2014, har han chancen for at gøre en forskel på de to bjergetaper, der afslutter årets løb.

Så er det bare, om han kan vende den evne til sejr på længere sigt. Grand Tour-vindere er gode fra start til slut, mens Majka altid lige starter med at finde trådet den første uge. Det skal han have optimeret, så han også sidder i front på første afgørende etape og ikke taber sekunder fra start.

Modsat Chaves er polakken god på de lange, udmarvende stigninger og kommer lidt til kort, når det bliver rigtig eksplosivt. På enkeltstarterne forsvarer han sig rimeligt, og selvom han kommer til at tabe tid til både Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde og Rigoberto Uran, så er Chaves og Mikel Landa ryttere, der begge bør tabe endnu mere tid. Top fem må siges at være et meget realistisk mål, men en podieplads kræver, at tingene går op i en højere enhed.

Majkas helt store problem er hans hold. Sidste år var Tinkoff på hælene hele Giroen i forsøget på at støtte Alberto Contador, og holdet er på papiret lige en tak svagere i år. Sammenlignet med Team Sky og Astana så er det et sølle lineup, Tinkoff præsenterer. Jesús Hernández, Pawel Poljański og Evgeny Petrov er de eneste bjergstøtter, og så skal Manuele Boaro, Pavel Brutt, Ivan Rovny, Matteo Tosatto og Jay McCarthy stå for arbejdet på flad vej. Der er masser af erfaring at hente på holdet, og Majka får rigtig god hjælp til at blive holdt fremme på de flade etaper, men i bjergene bliver han hurtigt alene, hvilket han allerede har beklaget sig over. Den danske klatrer Jesper Hansen blev taget ud af truppen for at være inde i varmen til en Tour-plads, og det svækker holdet en hel del. Majka bliver meget hurtigt isoleret, og selvom det ofte kun er topfavoritternes hold, der skal bruges på finalebjergene, så det kan vise sig at være et problem på de rigtig svære etaper, hvis han pludselig punkterer, og så kan klassementet være tabt.

Rigoberto Uran (Cannondale Pro Cycling Team): **

For fire år siden blev Rigoberto Uran nummer syv i Giro d’Italia, og da han fulgte det op med en sølvmedalje til OL og en andenplads i Giroen året efter, tænkte alle, at han var den næste store colombianske etapeløbsstjerne. Bekræftelsen kom næste sæson med endnu en andenplads i Giroen, da han var skiftet til Etixx-QuickStep. Her formåede han endda at vinde løbets lange enkeltstart, og han viste tempoevnerne igen i Vueltaen, hvor han kilede sig ind mellem Tony Martin og Fabian Cancellara.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Men så er der de dårlige dage.

Rigoberto Uran skal revanchere sig efter to skuffende Grand Tours i 2015. Foto: Sirotti

Langt inde i 2015-udgaven af Giroen lå han i top ti, men så knækkede kæden for colombianeren dagen efter enkeltstarten, hvor han ellers havde kørt sig ind i top fem. I Tour de France lå han nummer seks, men dagen efter holdtidskørslen røg han ud af top ti, og to dage efter var han nummer 35. Han kom tilbage og viste sig godt kørende på flere af bjergene i den sidste uge af begge løb, men en 14.-plads i Giroen og en en placering som nummer 42 i Touren var ikke, hvad han og holdet havde håbet på.

Det kan skyldes formkurven. Han startede 2015-sæsonen meget, meget stærkt med et colombiansk mesterskab i februar og top fem-placeringer i Tirreno-Adriatico, Catalonien Rundt og Romandiet Rundt, og måske var han simpelthen for stærk i foråret til at holde restitutionsevnen i top gennem hele maj og videre til juli. Han afsluttede året med en sejr i GP Québec, så det ville være flabet at sige, at Uran ikke længere har niveauet til at være med i toppen af verdenseliten. I år er han startet noget mere roligt ud, så formen er svær at vurdere.

Spørgsmålet er så, hvordan han kommer tilbage til niveauet i Grand Tours. Cannondale Pro Cycling Team har udnævnt ham til deres suveræne kaptajn, og holdet er bygget op om at hjælpe colombianeren med at køre sig til tops. Der er masser af talent iblandt, og det er faktisk noget af det, der bliver rigtig spændende - hvordan udvikler Joe Dombrowski og Davide Formolo sig, når de skal præstere i jagten på en Giro-sejr til deres kaptajn? Uran kan nok ikke regne med støtte langt inde i bjergene, og han er normalt meget afhængig af hjælp fra holdet, så det bliver en udfordring at skulle klynge sig til konkurrenternes baghjul.

Mest af alt skal han dog rette op på de dårlige dage i bjergene. Kommer der én af dem, bliver det straffet hårdt i det her selskab, særligt med tanke på at en del af konkurrenterne kan forvente at tabe tid til ham på enkeltstarten.

HVEM AF DEM KLARER SIG BEDST? FÅ HAM PÅ DIT MANAGERHOLD!