Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Sidste weekend afholdt Specialized Demo-dag ved Fussingø - Feltet.dk benyttede sig af muligheden til at afprøve et par af de nye modeller til nogle ’lyntest’.
Annonce
Som Feltet.dk tidligere har kunnet berette, er den måske største nyhed fra Specialized på mtb-fronten deres nye Epic-modeller. Den blev præsenteret på Eurobike-messen, hvor vi både fik forklaret om cyklen og om SWAT-konceptet: Storage Water Air Tools - eller lidt mere fredeligt: Opbevaring, vand, ’luft’ og værktøj.
Siden 2003 har Specialized cyklerne med det episke navn været udstyret med den banebrydende Brain-teknologi, der suverænt styrer bagdæmperens funktion. I 2014 får modellerne imidlertid et helt nyt stel: Fact (Functional Advanced Composite Technology) IS 10m carbon til 100 mm vandring - også i aluminium-udgaven (M5).
Feltet.dk forventer at lave en ordentlig test af en af Epic-modellerne på et senere tidspunkt, men da Specialized i weekenden afholdt Demo-dag, fik vi lejlighed til at prøvekøre topmodellen, Epic Marathon Carbon 29”, der var monteret med en Rock Shox Sid 29” forgaffel med Brain-funktion, baghjul med de nye dimensioner: 142x12 mm, geargruppen SRAM X0 med 2x10s samt Magura MT6 bremser.
Ved en prøvekørsel er det naturligvis ikke muligt hverken at få indstillingerne helt på plads eller få afprøvet alle cyklens egenskaber og features, men en ’lyntest’ kan alligevel fortælle noget om nogle første indtryk. Denne skribent, som kommer fra en ’halvtung’ 26”, mærkede en nærmest overraskende lethed på Epic’en - og undres over, at det ikke er sværere at køre på en 29”! Springet fra 3x10 og til 2x10 gearing føltes derimod ikke så stort, ligesom det i dette tilfælde må siges, at Magura MT6 bremsen faktisk skuffer en smule - og ved prøvekørslen havde en irriterende metallisk lyd ved bremsning ...
Stumpjumper FSR Expert Carbon Evo 29
Næste lyntest gik ud over den legendariske Stumpjumper. Specialized kalder det selv for en Trail Bike, men på vores breddegrader vil den komme i kategorien All Mountain eller AM+, da den råder over hele 135 mm vandring i 29'er versionen. (Den laves også i en 26” version, i aluminium og i karbon - med 150 mm vandring.)
I forhold til Epic'en mærker man også hurtigt at det er komforten, der er i højsædet, frem for aggressiv cross country-stil. Men man skal jo stadig op af bakkerne. Der kan det undre, at man vælger SRAM's XX1 (1x11s) på en mountainbike, der mere er beregnet på sjov og spas nedad, end hyperhastighed opad. Og med en 32-tandsklinge foran fik undertegnede hurtigt kærligheden af føle på den tekniske og stejlt kuperede rute ved Fussingø.
Af andre indtryk med Stumpjumperen oplevedes en virkelig god dæmpning - faktisk bedre afbalanceret end på Epic'en -, et virkelig godt indtryk af de monterede Formula R1 Racing bremser, model 2014, verdens letteste skivebremser, samt en vurdering af, at sadelpinden med remote-betjening til dansk brug måske er lidt overkill.
S-Works Fate Carbon 29
Som alle de andre store cykelfabrikanter med respekt for sig selv har også Specialized en hel linje af cykler og udstyr lavet specifikt til den kvindelige kropsbygning. Og trods denne skribents maskuline køn valgte Feltet.dks udsendte også at prøvekøre og lynteste Fate-modellen, topmodellen af de mtb’er, der er lavet specifikt til kvinder: en renblodet racer med 29” hjul, Rock Shox SID forgaffel med Brain-funktion og kun 80 mm vandring, 2 klinger foran samt med Magura MTS-bremser.
Cyklen var chokerende let - omkring 8 kg kampvægt - og hyperaggressiv i geometrien. Den stejle vinkel i kronrør/forgaffel (71 grader) giver en mærkbar nervøs kørsel i det tekniske terræn; samlet set efterlader ”Fate” ingen tvivl om, at det er en mountainbike, der kun er lavet for at komme først i mål, og hvor der ikke er levnet plads til unødvendig komfort! Hurtig op ad bakkerne, og med udstyr - lige fra hjulene af carbon og til den diskrete forgaffel og karbonstyret - der er på toppen.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce