Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Intxausti glæder sig til samarbejde med Landa

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

10.02.2016 kl. 12:16 af Tobias Munck Sørensen.

Team Sky har tilknyttet yderligere to baskere til sin trup forud for denne sæson. Beñat Intxausti glæder sig til at hjælpe sin landsmand, Mikel Landa, til tops i årets Giro d’Italia.

Efter fem sæsoner hos Movistar har Beñat Intxausti forud for denne sæson fundet tiden moden til at skifte det spanske storhold ud med et britisk tilsvarende, hvorfor han er skiftet til Team Sky. Her får han til opgave at være højre hånd for Mikel Landa, der har ambitioner om at bevise, at sidste sæson ikke var en engangsforeteelse, hvorfor han har sat sig som mål at vinde Giro d’Italia.

 

På trods af at Intxausti og Landa begge er baskere, har de to ryttere aldrig kørt på hold med hinanden før. Intxausti kørte en enkelt sæson hos Euskaltel-Euskadi i 2010, og Landa kørte der i tre sæsoner fra 2011 til 2013. Alligevel kender de hinanden fra barndommen, og Intxausti fortæller, at der er god kemi mellem dem, og at han glæder sig til at servicere den tidligere Astana-rytter.

 

”Han har en leders personlighed. Han er meget ambitiøs og med store mål, hvilket er essentielt for en leder. At vinde Giro d’Italia er et meget ambitiøst mål, men det burde være inden for rækkevidde. Det kræver selvfølgelig en hård kamp,” lyder det fra Intxausti til Cyclingnews.com om Landas målsætninger i Giroen, hvor han skal dyste mod så etablerede stjerner som Vincenzo Nibali og Alejandro Valverde.

 

Intxausti, der har erfaring med alle tre Grand Tours, fortæller yderligere, at Giroen, hvor han har to etapesejre og en top ti-placering i bagagen, er den af de tre, som han bryder sig mest om.

 

”Giroen er altid hård. Den starter i Holland, men der er masser af hårde etaper med stigninger. Man skal være den mest konstante for at være i stand til at vinde den. Landa har været på podiet, og han har vundet etaper ligesom mig. Forhåbentlig kan vi sikre ham den lyserøde førertrøje,” lyder det fra den 29-årige basker.

 

Intxaustis nylige karrierevalg kan synes som en endegyldig erkendelse af, at han ikke selv har, hvad der skal til for at skyde helt til tops, da han næppe kan forventes at få et utal af personlige chancer på Team Sky, men det til trods lader han i interviewet forstå, at han fortsat er yderst stålsat og motiveret, og at han ser fin fornuft i at hjælpe andre til personlig succes frem for at forfølge egne mål.

 

SENESTE

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk