Jesper Mørkøv: Seksdagesløb er blevet mere high performance!

Der er sket meget i de forgangne otte år. Adskillige hektoliter vand er løbet i åen, og Jesper Mørkøv har kørt et ukendt antal omgange på de europæiske vinterbaner, fra Amsterdam til Zürich.

Torsdag den 29. januar 2009 stillede 20-årige Mørkøv til start i sit første seksdagesløb i Ballerup. Det var den daværende sportslige leder, Henrik Elmgreen, der gav ungersvenden chancen. Makkeren hed Andreas Müller, og i den samlede slutstilling måtte den dansk-østrigske konstellation se sig distanceret med ikke færre end 29 omgange af vinderne, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv.

Talrige seksdagesløb og mange erfaringer senere er det helt andre placeringer, som Jesper Mørkøv i dag kører efter. I debuten blev det til en samlet 13.-plads, men i de seneste sæsoner er podieplaceringer blevet stadigt hyppigere forekommende fænomener på den publikumsvenlige rytters generalieblad. Kulminationen indtraf sidste år, da det lykkedes Jesper Mørkøv at vinde seksdagesløbet i Ballerup sammen med Alex Rasmussen. I indeværende sæson er det foreløbig blevet til en andenplads i Rotterdam sammen med Lasse Norman Hansen og en tredjeplads i Bremen sammen med hollænderen Yoeri Havik. I det igangværende seksdagesløb i Berlin, der er Mørkøvs nummer 40 i rækken, bliver det næppe til en ny podieplacering til samlingen, idet Mørkøv inden den afsluttende aften ligger placeret som nummer seks sammen med makkeren Marc Hester. Parret er to omgange efter hollænderduoen Mouris/Ligthart, der indtager tredjepladsen. Et tilsyneladende uindtageligt forspring.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Mere high performance

Under seksdagesløbet i Rotterdam mødte Feltet.dk den nu modnede danske sekdagesrytter til en snak om den udvikling, som både han og løbene på de europæiske velodromer har været igennem i de mellemliggende otte år.

”På et personligt plan handler det jo først og fremmest om, at jeg er blevet otte år klogere,” indleder Mørkøv, mens han skovler en portion aftensmad indenbords. Det er vigtigt at få tanket ordentligt op inden aftenens strabadserende prøvelser. ”Jeg kan huske, at jeg i 2009 flere gange snakkede med Elmgreen om at få lov til at køre seksdagesløb. Faktisk kan man vel godt sige, at jeg plagede ham en hel del. Jeg syntes selv, at jeg havde gjort en god figur ved at køre godt i et parløbsstævne sammen med Kenny De Ketele, og ved at blive nummer to til DM i scratch, efter Michael [Mørkøv], men foran Alex [Rasmussen]. Men Elmgreen syntes, at jeg var for ung. Dengang syntes jeg i en kort periode, at han var lidt af en klovn. Men hvorom alting var, så fik jeg altså chancen i 2009, og da vi havde kørt halvdelen af åbningsjagten, var jeg ikke sikker på, at seksdagesløbet ville vare seks dage for mit vedkommende. Elmgreen var selvfølgelig ingen klovn alligevel, jeg måtte jo sande, at han vidste, hvad han talte om,” konkluderer Mørkøv med et grin og en klædelig selverkendelse, mens han tørrer sig om det mundskæg han har anlagt sig.

”På et tidspunkt var der to par, der stak i udbrud, og jeg tænkte for mig selv: ’Dem kører jeg da lige op til’, men det var sgu lettere sagt end gjort. Jeg nåede ikke frem til udbryderne, og Müller og jeg endte med at komme til at sidde på mellemhånd i 20 omgange. Vi tog ikke én eneste omgang i den åbningsjagt, og bagefter sagde Müller: ’Fra nu af skal jeg nok sige til, når vi går i udbrud.’ ’Fint,’ svarede jeg.”

”Dengang kørte jeg meget med hjertet, og det forsøger jeg stadig at gøre, men jeg er naturligvis blevet meget klogere, og bedre til at spotte, hvornår en gunstig mulighed byder sig til. Og så har jeg en større motor i dag, end jeg havde dengang. Nogle af de ting, jeg forsøgte at udføre dengang, ville jeg have haft held med, såfremt min daværende motor havde haft lige så mange hestekræfter som min nuværende. Så samlet set kan man vel konkludere, at jeg er blevet både klogere og stærkere i løbet af de sidste otte år. Heldigvis, for ellers skulle fanden da stå i at knokle løs hver eneste vinter,” lyder det malende og præcist fra Mørkøv, inden han drejer samtalen ind på de mere overordnede forskelle på seksdagesscenen anno 2017 sammenlignet med årgang 2009.

Længere program betyder ikke nødvendigvis flere solgte øl

”Overordnet set vil jeg pege på tre områder, hvor et seksdagesløb i dag er væsentligt forskelligt fra et seksdagesløb for otte år siden. Det første punkt handler om programmet. I dag er det meget mere komprimeret, end det var dengang. I dag kører vi fire timer. Hernede [i Rotterdam] kører vi fra 19 til 23. Der er ingen underholdning, intet show, ingen boksekampe og ingen cheerleadere. Der er kun cykelløb på programmet. Det har gjort løbene meget mere intense, og det har betydet, at man som rytter i langt højere grad end tidligere er nødt til at prioritere blandt aftenens discipliner. Det er simpelthen ikke muligt at køre all out i samtlige discipliner og gå efter at vinde det hele. Det skal publikum i Ballerup måske nok til at indstille sig på. Traditionelt set har det jo været sådan, at par nummer 7 har været mere eller mindre forpligtet til at køre efter sejren i samtlige discipliner: spurtserie, derny, parudskilning, jagter … hele pivtøjet. Sådan vil det ikke nødvendigvis være i år, for det mere koncentrerede program gør, at der køres med større intensitet, og det gør det umuligt at køre efter det hele. Jeg siger ikke nødvendigvis, at der blev kørt slapt tidligere, men det er indlysende, at man ikke går op og kører for fuld skrald fra start, hvis der er seks timer til sidste disciplin skydes af. Man kan sammenligne det lidt med Tour de France. Nok er hver etape blevet 100-150 kilometer kortere, end de var for 100 år siden, men i dag afvikles den enkelte etape til gengæld i et betydeligt højere gennemsnitstempo, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med udviklingen inden for materiel, bedre veje, etcetera. Som jeg ser det, er seksdagesløbene, og tilgangen til dem fra rytternes side, nok også blevet mere seriøse. Rytterne er mere fokuserede i deres træningsmetoder, og deres viden om træning og agtpågivenhed i forhold til selv den mindste detalje er blevet større. Det er uden tvivl et resultat af en mere generel udvikling inden for banesporten, hvor bevidstheden om det, som englænderne kalder marginal gains, har spredt sig til seksdagesscenen.”

”Det er, interessant nok, arrangørerne, der står bag denne intensivering af programmerne. Måske skulle man tro, at de ville være interesserede i så lange aftener som muligt for derved at holde på publikum og derved øge indtægterne fra ølsalg og så videre. Men erfaringerne viste jo, at når vi sad og kørte derny klokken 02.00 i Berlin, så var det betalende og købevillige publikum for længst gået hjem, fordi de skulle op og passe deres arbejde dagen efter, og så solgte arrangørerne ikke mange øl. Det er min opfattelse, at et kortere program gør det mere attraktivt for publikum at gå til seksdagesløb. Skal man op og på arbejde fredag morgen, er det måske lidt surt, hvis torsdagens program slutter klokken 01.00. Har man et par timers transport fra arenaen i Ballerup inden man er hjemme, bliver det en sur omgang at skulle tidligt op fredag morgen. Og som potentiel tilskuer til et seksdagesløb er det formentlig heller ikke voldsomt tillokkende at skulle købe billet til et arrangement, hvis man på forhånd ved, at man ikke kan se hele aftenens program, fordi man er nødt til at tage relativt tidligt hjem.”

Feltet.dk fortsætter i de kommende dage dette long read om Jesper Mørkøv og udviklingen i moderne seksdagesløb.