Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Muscat Municipality/Paumer/Kåre Dehlie Thorstad

Løbsarrangør svarer igen: Nibali må tænke på andre

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

13.03.2016 kl. 22:00 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Mauro Vegni, leder af RCS Sport, som arrangerer Tirreno-Adriatico, er ikke videre begejstret for den kritik, som blandt andre Vincenzo Nibali er kommet med, efter dagens etape i det italienske løb blev aflyst.

I går blev det offentliggjort, at dagens etape i Tirreno-Adriatico var aflyst grundet sne på vejene, og at rytterne dermed måtte undvære løbets største bjergslag. Det har blandt andre Vincenzo Nibali erklæret sin utilfredshed ved, efter han i dag delte billeder af målet, hvor vejrforholdene var langt fra kritiske. Den kritik svarer løbets arrangør, Mauro Vegni, nu igen på.

 

”Vejrudsigten gjorde, at vi hverken kunne køre den oprindelige etape eller bruge vores plan B. Jeg ville hellere aflyse etapen end placere rytterne i en vanskelig situation derude - jeg gør det altså også af respekt for rytterne,” siger han ifølge Cyclingnews.

 

”I løbet af natten faldt temperaturerne ikke (som vejrudsigten ellers sagde, de ville, red.), og sneen smeltede. Desværre var vi nødt til allerede at træffe beslutningen i går.”

 

Som følge af det overraskende gode vejr kunne Vegni og resten af cykelverdenen sidde skuffet tilbage, da senere billeder så har vist, at etapen sagtens kunne have været kørt, hvis det altså ikke var fordi, RCS Sport var nødt til at aflyse den aftenen før.

 

”Sandheden er, at det kostede os en helvedes masse at aflyse etapen. Vores samlede tab, både i forhold til TV-rettighederne og den manglende indtægt fra målbyen løber op i omkring 250 000 euro. Derfor ville vi selvfølgelig gerne have undgået at aflyse etapen, så jeg forstår ikke folks kritik,” forklarer han.

 

Kritikken, som Vegni sådan ærgrer sig over, kommer primært fra Vincenzo Nibali, som med stor sandsynlighed så sine muligheder for at vinde løbet fordufte med aflysningen af kongeetapen. RCS Sport-lederen opfordrer Astana-rytteren til at tænke på andre, og ikke blot på sine egne ambitioner.

 

”Jeg er ikke bitter over det, Vincenzo har sagt. Jeg beundrer ham; han er en stor rytter og det er fantastisk at han altid viser respekt for vores løb. Men i dette tilfælde må han tænke på andre, og ikke kun på sig selv. Vi arrangerer ikke løbet med kun én rytter i tankerne. Han må respektere de mennesker, der varetager alles interesser,” svarer Vegni, og sammenligner situationen med den, der fandt sted i det nyligt overståede Paris - Nice.

 

”Alberto Contador var fire sekunder fra den samlede sejr efter, at man tidligere i løbet havde aflyst en etape på grund af ekstreme vejrforhold. Jeg synes dog ikke, at jeg hørte Alberto klage; han accepterede, at det er en del af sporten.”

 

Der venter to etaper i Tirreno-Adriatico: En kuperet en af slagsen i morgen og en enkeltstart på tirsdag. 

SKAL DU HAVE NIBALI PÅ DIT MANAGERHOLD I APRIL? PULJEN ER OVER 5.000 KRONER.

 

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk