Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Løbsdirektør advarer: At være italiensk er ikke nok
20. January 2016 af Christian KjærFoto: ANSA / DAL ZENNARO - ZENNARO - PERI

Løbsdirektøren for blandt andet Giro d’Italia, Mauro Vagni, har fortalt de italienske hold, at de skal forbedre sig og moderniseres. Ellers risikerer de ikke at få invitationer til de store løb i Italien i fremtiden.

I mandags blev det offentliggjort, at wildcard-pladserne til Giro d’Italia, Milano-San Remo og Tirreno-Adriatico er blevet givet til Southeast-Venezuela, Bardiani-CSF, Nippo-Vini Fantini og det russiske Gazprom-Rusvelo-mandskab. Det italienske hold Androni Giocattoli blev udeladt, og det har efterladt stor undren i cykelverdenen.

 

Næste års udgave af Giro d’Italia bliver version nummer et hundrede. Vegni er allerede i gang med at planlægge løbet, så han er sikker på, at det bliver noget helt specielt. De italienske hold skal derfor ikke føle sig sikre på, at de har en plads i jubilæumsløbet.

 

”Italiensk cykling er nødt til at blive bedre. Både organisatorisk, men også fra rytternes synsvinkel,” fortæller Vegni til Gazzetta dello Sport ifølge Cyclingnews.com, hvorefter han begrunder for sine til - og fravalg.

 

”Ingen investerer i italiensk cykling mere, og de bedste ryttere tager andre steder hen. Vi har hjulpet italiensk cykelsport de senere år, og det stopper vi ikke med at gøre. Men vi vil ikke skabe en situation, hvor det at være italiensk er nok til at deltage løbene. Vi vil have mere end det. Vi vil se, hvordan holdene vil udvikler sig, og hvordan de vil udbrede italiensk cykelsport,” fortæller løbsdirektøren.

 

Cykling i Italien har over tid mistet vigtighed, sponsorer, hold og offentlig støtte, i takt med at cykelsporten er blevet mere global. Finanskrisen ramte også de italienske hold hårdt, og flere års konsekvent brug af doping begyndte at vise sine spor. Lampre-Merida er det eneste italienske hold tilbage i World-Touren. Dog er holdet afhængig af sin taiwanske cykelsponsor.

Lampaert: Det er helt vildt
Landevej
20.08 2017
Dennis: Ruten testede alt
Landevej
19.08 2017
BMC vinder Vuelta-åbning
Landevej
19.08 2017

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09

GP de Fourmies / La Voix du Nord1.HC 03/09-03/09

Tour of Britain2.HC 03/09-10/09