Manden der skabte par nr. 7

nullDer var ikke et øje tørt i Ballerup Super Arena, da 1950’ernes store danske cykelprofil, Kay Werner Nielsen, lørdag aften under det københavnske 6-dagesløb i februar blev præsenteret på en æresrunde sammen med sin vinder-makker fra løbet i 1952, luxembourgeren Lucien Gillen. Der var fyldt på tribunerne, og publikum rejste sig spontant for at hylde den gamle mester – selv om de fleste af dem næppe nogensinde har haft mulighed for at se deres idol som aktiv (Kay Werner sluttede karrieren i 1961).

I dag, søndag 28 maj, fylder Kay Werner 85 år, og meddelelsen herom vil utvivlsomt vække positive minder og erindringer hos mange. Der er nærliggende at spørge: Hvad er årsagen til at den gamle stjerne stadig står så stærkt i erindringen hos så mange?

For én, der selv var en stor dreng, da Kay Werner stod på sit højeste, og havde ham som sit absolut største idol, er spørgsmålet både let og svært at besvare. Let, fordi det for en selv er så selvfølgeligt, men svært fordi det trods alt er så mange år siden og så mange andre store navne fra den tid mere eller mindre er forsvundet i glemselen.


Kay Werner / Foto: Erling J.

Først og fremmest var Kay Werner manden der skabte par nr. 7. Først som makker med Evan Klamer, siden med Palle Lykke. Og selv om det er svært at drage sammenligninger mellem generationerne, så var parret Kay Werner – Palle Lykke nok det stærkeste, det mest harmoniske og det mest slagkraftige par nr. 7, der har eksisteret. Og det populæreste. Det sidste har også noget at gøre med den opmærksomhed, der dengang var omkring cykelsporten i almindelighed og 6-dagesløbene i særdeleshed. Daglige transmissioner fra 6-dagesløbene og en massiv dækning af alle de mange professionelle parløb, der dengang kørtes på vinterbanerne i Forum og Århus, gjorde 6-dagesrytterne til mediestjerner, og den største af dem alle var Kay Werner. Først og fremmest fordi han var den bedste, og fordi han gennem 10 sæsoner i perioden 1951 – 1961 var publikums garanti for, at der altid var en dansker med helt fremme.

14 6-dagesløb vandt han, men hans evner og kvaliteter rakte længere end som så. 13 år i træk var han dansk mester i 5 km indiv. forfølgelsesløb og ved VM vandt han én gang sølv og to gange bronze i samme disciplin. Han vandt sølv ved EM i parløb 1959 (med Palle Lykke) og bronze i 1957 (med Evan Klamer). Og så var han i en årrække indehaver af den danske timerekord med distancen 45,306 km, der da den blev sat i 1956 ikke blot var dansk rekord men også blandt de bedste resultater, der var opnået overhovedet.

Med til at bevare den folkelige erindring om Kay Werner er nok også den kendsgerning, at manden er still going strong og stadig møder op og er synlig ved f.eks. det københavnske 6-dagesløb. Hans interesse for sporten er levende den dag i dag, og han er fuld af beundring for, hvad der præsteres af nutidens ryttere. Forfængelige betragtninger over temaet ”i min tid var der rigtige cykelryttere til”, ligger ham uendeligt fjernt.

Vi letter på hatten for en ældre gentleman, der har været en pryd for sin sport!

Rico