Optakt: 10. etape af Giro d’Italia

Ruten

Hvis rytterne havde håbet, at arrangørerne efter to store bjergetaper, hvoraf den ene var hele 225 km lang, ville vise nåde og lade dem komme roligt i gang efter hviledagen, må de tro om. Dagen efter den lille pause venter nemlig endnu en etape af sand klassikerdistance, når feltet skal fortsætte den lange rejse mod bjergene i nord ved at tilbagelægge ikke færre end 239 km. Denne gang er terrænet dog betydeligt mere moderat, og selvom det kun sjældent er helt fladt, er det kun allerførst på etapen, at der er en større stigning på programmet. Den afsluttende del er ikke sværere, end at sprinterne kan drømme om at få en sjælden chance, men det kræver en hårdfør afslutter at sejre efter et sådant maraton samt en stærkt dedikeret indsats af flere hold, hvis en udbrudssejr skal undgås.

I alt er der altså hele 239 km på menuen på turen mellem Penne og Gualdo Tadino. Etapen er stort set identisk med den foregående, idet den i alt væsentligt består af en lang rejse mod nordvest, og ligesom på søndagens etape holder man sig hele dagen inde midt i den italienske støvle. Starten er den hårdeste del, idet man efter en lille bakke og nedkørsel kører stik vest direkte ind på kategori 2-stigningen Fonte della Creta (15,7 km, 5,8%, max. 12%), der er en lang, meget regulær stigning med top efter 21,3 km. Herfra får det via en nedkørsel mod nord og siden ned til bunden af kategori 3-stigningen Bruzzolana (6,2 km, 5,7%, max. 11%), der har top efter 56,1 km. En nedkørsel fører ned til den første spurt, der er placeret efter 63,8 km.

Nu bliver etapen lettere, mens man fortsætter mod nordvest. En lille bakke og en længere nedkørsel efterfølges af et let stigende stykke, der leder forbi forplejningen efter 112,2 km. Herefter venter et par mindre bakker i let kuperet terræn, inden man passerer den sidste spurt efter 149 km. Herefter falder det let frem til Calderola, der nås efter 166,4 km. Her sætter man kursen mod sydvest for at følge en lang, let opkørsel, der først ender på toppen af kategori 4-stigningen Annifo (14,0 km, 2,0%, max. 8%), der rundes, når der resterer 30,5 km. En skarp nedkørsel fører herefter mod nord og ender med ca. 13 km igen. Herefter følger man en lige, flad vej mod nord frem til målbyen, hvor der venter en teknisk kompliceret og let faldende finale. Den lige vej afbrydes to skarpe sving i rap lige inden den røde flamme, og herefter følger yderligere to meget skarpe sving (det sidste med 750 m igen) og en blød kurve med 500 m igen, inden man rammer den 7,5 m brede, 500 m lange opløbsstrækning. De sidste 3 km falder let, indtil det flader ud på den sidste kilometer.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen har i alt 4121 højdemeter.

Gualdo Tadino er ikke tidligere blevet besøgt af Giroen og har heller ikke været rammen om et større cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Giroen er kendt for sit dårlige vejr, og efter den gode start er der udsigt til en kedelig anden uge. Tirsdag bliver en dag med regn og byger og en temperatur i mål på bare 15 grader. Der vil være en jævn vind fra syd, hvilket efter sidevind på den første stigning giver med- og sidemedvind næsten hel dagen. Efter anden spurt er der et kort sidemodvindsstykke frem til toppen af sidste stigning, hvorefter der er medvind. Først med 1,5 km igen får man sidevind.

Analyse af 9. etape

Bradley Wiggins, Richie Porte, Mikel Landa, Geraint Thomas - og Chris Froome? Listen over Sky-kaptajner, der er blevet ramt af det britiske hold Giro-forbandelse er alenlang, og måske står den nu foran at få sin mest prominente tilføjelse. Efter en oprejsning på Etna, der bragte den britiske forhåndsfavorit tilbage på sporet, blev Froome i dag tilføjet et måske held afgørende banesår, der måske kan ende med at koste ham den samlede sejr.

Nedturen kommer som et lyn fra en ellers relativt klar himmel. Sky har i de seneste dage endelig været åbne omkring, at Froome faktisk led mere end først afsløret efter sit grimme styrt forud for enkeltstarten, og det forklarer utvivlsomt det store tidstab på 4. etape. Efter præstationen på Etna drog man imidlertid et kollektivt lettelsens suk, og Froome gav også selv udtryk for, at han var tilbage på sporet.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Derfor kom dagens tidstab også uventet. Ganske vist har det hele tiden været planen, at Froome skulle starte blødt ud, forsvare sig på 6. og 9. etape og først toppe i den sidste uge. Derfor havde man da også indkalkuleret et muligt tidstab på yderligere et par sekunder på Gran Sasso, men det voldsomme kollaps havde ingen set komme.

Froome var naturligvis i asfalten i går, men det er næppe forklaringen på det overraskende udkomme. Briten er nemlig kendt for sin evne til at disponere sin indsats, holde sit eget tempo og begrænse et eventuelt tidstab på forbilledlig vis. Derfor var det også helt usædvanligt at se ham eksplodere med så voldsom kraft, at han mod slutningen blev passeret af utallige ryttere. Det ligner slet ikke Froome!

Derfor må der også være en fysisk forklaring! Froome kender sig selv og sine tal og havde han fornemmet en potentiel krise på forhånd, havde han som altid holdt sit eget tempo med Sergio Henao og Wout Poels som guider. Nu slap han imidlertid så pludseligt, at selv Henao ikke anede uråd, før han over radioen blev bedt vente. Og herefter gled Froome bare længere og længere tilbage og kunne end ikke holde hjul på store Rohan Dennis til slut!

Derfor er det også nærliggende at tro, at der er noget andet på færde end bare dårlig form. Det meget mærkelige reaktionsmønster kunne pege i retning af en helt klassisk sukkerkrise, som han oplevede det på Peyragudes-etapen forud i Touren sidste år. Hvis det er tilfældet, er katastrofen ikke total, og der vil således blot være tale om en enkelt dårlig dag.

Værre er det naturligvis, hvis sygdom er forklaringen. Angiveligt undgik briten diverse reportere fra morgenstunden, og det kan have været i et forsøg på at skjule eventuelle svaghedstegn. En rusten stemme som følge af forkølelse vil straks blive afsløret. Mange vil sikkert huske, hvordan han i Touren 2015 desperat kæmpede for ikke at hoste foran konkurrenter og journalister for ikke at afsløre, at han var ramt af sygdom.

Alt dette er naturligvis ren spekulation, og vi skal i hvert fald ikke forvente megen information fra Sky-lejren i de kommende dage. Heldigvis kan Froome glæde sig over, at den første rigtige klassementsetape først venter lørdag. Til den tid skal han imidlertid være på toppen igen, for der gælder det frygtede Zoncolan, etapen, han på forhånd havde udset sig som sin store chance til at vinde tid på Tom Dumoulin.

Uanset hvad begynder situationen at være kritisk. Tabet til Dumoulin er nu næsten to minutter, og det bliver ikke let at hente så meget tid selv på Zoncolan. Taber han som ventet tid på enkeltstarten, vil han have eget at hente i den sidste uge. Heldigvis er terrænet rigeligt svært til, at det kan lade sig gøre, men ambitionen om at komme relativt let til Rom, er i hvert fald knust. Froome vil være tvunget til langt mere aggressiv kørsel end ventet - i hvert fald hvis ikke Dumoulin knækker.

Og netop det kan han måske håbe på. Igen i dag blev det nemlig tydeligt, at den store hollænder ikke har de diamanter i benene, som han havde sidste år. Den relativt lange, lette stigning burde passe ham glimrende, men Dumoulin, der har været relativt åben omkring sine overraskende dårlige form, var alligevel ude af stand til at matche de bedste.

Tidstabet i sig selv var ikke alarmerende, og Dumoulin har stadig stensikker kurs mod at erobre den lyserøde trøje ganske suverænt på 16. etape. Hans store problem er, at han allerede sidste år var på knæene i de høje bjerge i den tredje uge. Vi ved ikke, om det scenarium vil gentage sig i år, men frygten er nærliggende. Med klare svaghedstegn fra de to forhåndsfavoritter er Giroen pludselig pivåben!

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det betyder naturligvis, at der er et hav af ryttere, der kan lugte blod. Det gælder naturligvis ikke mindst Simon Yates, der atter bekræftede sin status som feltets i øjeblikket stærkeste rytter. Med suveræn autoritet satte han alle rivalerne til vægs på den sidste kilometer og har dermed styrket sit i forvejen solide greb om førstepladsen.

Alligevel er det stadig svært at se briten vinde. I forvejen er det nemlig velkendt, at begge Yates-brødre altid har haft det svært i den tredje uge, og den fare er bestemt ikke mindre i lyset af den helt forrygende form, han har taget med sig ind i løbet. Det bliver meget svært at holde det niveau hele vejen til Rom, specielt fordi han fortsat mangler at vise den allerbedste holdbarhed.

Dertil kommer, at de to bjergetaper har passet ham godt. Etna handlede om én enkelt stigning, og i dag var der tale om en relativt kort rampe op mod mål. Langt sværere bliver det, når han i de høje bjerge skal forcere stigninger som Finestre og Zoncolan, hvor man ikke kommer langt med punch og eksplosivitet. Det er først her, vi for alvor ser, hvilke chancer Yates har.

Heldigvis har Mitchelton-Scott flere kort at spille. Esteban Chaves var præcis lige så solid som ventet, og ligger nu på en solid andenplads bag sin holdkammerat. Og modsat Yates ved vi, at han er særdeles holdbar over tre uger, ligesom hans evner på lange stigninger i højderne er veldokumenteret. Det giver Mitchelton en vis sikkerhed, hvis det mere usikre Yates-kort skulle vise sig ikke at række i længden - og fremfor alt giver det holdet mange taktiske muligheder i bestræbelserne på at vinde den fornødne tid på Dumoulin.

I den sammenhæng bliver Jack Haig også guld værd. Det er virkelig synd, at den unge australier kun er generation 2 af klassementsryttere på Mitchelton-Scott. Allerede nu ville han utvivlsomt kunne køre top 10 i en grand tour, og den chance havde han fået, hvis han var kommet frem på samme tid som Yates-brødrene og Chaves. Nu er han imidlertid endt som slagtekvæg, men efter dagens sublime præstation, hvor han i modvinden på en ikke alt for svær stigning fik feltet til at eksplodere og satte flere af verdens bedste klatrere, må lederlsen indse, at han snart skal have sin store chance.

Dunsten af blod er blot blevet kraftigere, og særligt Thibaut Pinot må have skærpet lugtesansen. Blandt rytterne i den absolutte top af klassementet, er det nemlig kun Dumoulin, der kan matche franskmanden på en enkeltstart, og selvom han ikke just har været knivskarp i disciplinen i det sidste års tid, burde han kunne vinde tid på Yates, Chaves og Domenico Pozzovivo. Kan han få skovlen under Dumoulin i den tredje uge - og sidste år var han stærkere end hollænderen på de store bjergetaper - kunne det pludselig blive til noget rigtigt stort for FDJ-kaptajnen. Måske var det alligevel ikke dumt af manager Marc Madiot at give efter for Pinots ønske om at køre i Italien?

I det hele taget cementerede etapen blot det hierarki, vi allerede så i torsdags, hvor det så ud til, at Yates, Chaves, Pinot, Domenico Pozzovivo og George Bennett var et niveau over de andre. I dag havde Bennett det en anelse sværere, men newzealænderen er heller ikke just skabt til en ret eksplosiv finale. Til gengæld fik Pozzovivo til fulde bekræftet det voldsomt positive indtryk fra løbets indledende fase, og efter hans fabelagtige føring til slut kan man kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, hvis stigningen havde været sværere, eller der ikke havde været modvind. I dag var Pozzovivo måske allerstærkeste mand!
 

Det giver håb om noget stort for den sympatiske italiener, der har fortjent endelig at slutte på podiet. Måske kan det endda blive til endnu mere end det. Sidste år var han nemlig skarpest i den tredje uge, og gentager det scenarium sig, kan han blive farlig. Vi skal ikke glemme, at Pozzovivo i Vueltaen for et par år siden skabte en sensation ved at blive nr. 3 bag specialisterne Fabian Cancellara og Tony Martin, og selvom han ikke gentager det på den flade rute på 16. etape, kan han med den nuværende form sagtens vinde tid på folk som Yates og Chaves. Og så lugter det pludselig af noget rigtigt stort!

Etapen gav os også endnu en bekræftelse på Richard Carapaz’ supertalent, og der synes nærmest ikke at være grænser for, hvad han kan opnå. Motoren har han, klatreevnerne er på plads, og holdbarheden er veldokumenteret. 16. etape vil give voldsomme klø, men han ligner efterhånden måske alligevel en reel trussel mod den ellers så stensikre hvide trøje til Lopez.

Lopez fremstår til gengæld som en af dagens tabere. Forventningerne var store til den lille colombianer, der dog atter engang kom til kort mod rivalerne. Det er tydeligt, at der fortsat er et stykke vej at gå, men samtidig er det stadig rimeligt at antage, at han kun vil blive bedre og bedre fra nu af. Holder den antagelse, er meget stadig muligt for superklatreren, der med yderligere et par dages kørsel i benene vel  mp betragtes som favorit til at vinde på Zoncolan næste lørdag.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Glæde er der utvivlsomt også i Bora-lejren, hvor man med tilfredshed kan notere sig, at Davide Formolo vitterligt bare var ramt af styrtet og den efterfølgende defekt på Etna-etapen. Italieneren er fremragende kørende og kan fortsat drømme om en top 10 samlet. Det samme kan Michael Woods, der efter et par dage med allergiproblemer, synes at være tilbage på sporet efter en solid præstation på en lang stigning, der ikke passede ham.  Det er klart, at målsætningen fortsat først og fremmest er at vinde 11. etape, der passer ham som fod i hose, men efter i dag er der ingen tvivl om, at også top 10 fortsat er et mål.

Endelig må man fremhæve stortalentet Giulio Ciccone og Ben O’Connor. Det er sjældent, at en nyprofessionel vinder en bjergetape i Giroen, men det gjorde Ciccone i 2016. Dengang var det klart, at en stor rytter var født, men et sygdomsmareridt fjernede ham totalt fra radaren. Det har taget overraskende lang tid for ham at komme tilbage, men nu er han der. Det er en skam, at han har skippet klassementet, for i dag viste han, at han køre lige op med favoritterne. Til gengæld må der simpelthen ligge en etape at vente til ham - i hvert fald hvis han modsat for to år siden kan holde niveauet, inden vi igen om en lille uge rammer bjergene.

For O’Connor er det også holdbarheden, der er spørgsmålet. Egentlig kom han til løbet som hjælper for den fortsat skuffende Louis Meintjes, men nu er der ingen tvivl om, at han får lov at køre sin egen chance. Foreløbig har han kun bekræftet sit store potentiale, og i virkeligheden taler logikken også for, at han har motoren til at holde den gående hele vejen til Rom. I hvert fald plejer han at blive bedre og bedre undervejs. Tre uger er naturligvis ukendt territorium, men australieren har i hvert fald muligheder for at levere en helt fantastisk grand tour-debut, som de færreste havde ventet.

Svarene på alle disse spørgsmål vil imidlertid blafre i vinden i en lille uges tid. Den anden uge af løbet indledes relativt let, og det er frem til weekenden kun på 11. etape, at der vil kunne gøres små forskelle på Muren i Ossimo. Indtil da er der tid til at arbejde på formen på nogle relativt lette etaper - og mon ikke der er en vis brite, der er glad for den mulighed?

Favoritterne

225 km søndag, 239 km tirsdag. Mens særligt Vueltaen er kendt for sine korte, intense etaper, er Giroen berømt for sine maratondage. Den anden uge byder altid på en rigtig klassikerdistance, og efter søndagens bjergmaraton er det en lille klassiker, der venter tirsdag i Appenninerne.

Mens klassikerne har klare favoritter, er det imidlertid ikke tilfældet for denne 10. etape, der hører til blandt løbets mest uforudsigelige. Den meget svære start og det generelt kuperede terræn lægger i den grad op til en udbrudssejr. Omvendt betyder den ret lette sidste del, at sprinterne helt sikkert også lugter blod.

Derfor kan det gå begge veje, men oddsene må være i udbruddets favør. Starten er knaldhård, og det betyder, at vi med garanti for et brølstærkt udbrud. På en dag som denne er der ikke mange tilfældigheder involveret. Her vil de stærke folk kunne gøre en forskel, og man skal være en ganske god klatrer for at komme i dagens ”hug”. Det er helt sikkert ikke tirsdag, at Guy Sagiv får sin dag i rampelyset!
 

Udsigten til en udbrudssejr betyder også, at der er lagt i kakkelovnen til en vild start med et hav af angreb, og det er meget sandsynligt, at sprinterne allerede tidligt vil tabe kontakten. Først når udbruddet er kørt - og det kan tage nogen tid, vil feltet tage sig en puster, og udbruddet vil kunne opbygge et stort forspring, inden alle mand atter er samlet.

Når det er sket, er det tid til at gøre status. Hvilke sprinterhold har en mand med i front, og hvem er friske på at organisere en jagt? Quick-Step og Bora vil formentlig satse 100% på en spurt, men vil de få hjælp? Og kan deres relativt tunge folk kontrollere et brølstærkt udbrud, hvor særligt Bora vil kunne mærke, at de har mistet en mand og også har to klassementsryttere at beskytte.

EF og LottoNL-Jumbo kunne komme dem til undsætning, men det er tvivlsomt. Begge har nemlig et stort mål onsdag, hvor Michael Woods og Enrico Battaglin er blandt favoritterne, og det er således en risiko at brænde et par tændstikker på at kontrollere en 239 km lang etape allerede tirsdag - endda med den overhængende fare, at det går galt. Naturligvis er der altid den risiko, at et hold, der har misset udbruddet går frem - det vil helt sikkert være en god ide at få en mand fra Katusha med i udbruddet, hvis man vil holde hjem - men uanset hvad bliver det svært for feltet at hente en gruppe, der sandsynligvis vil indeholde flere af feltets allerskarpeste udbrudskonger. Derfor tror vi på årets første udbrudssejr.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Skal man have en chance på denne etape, skal man klatre så godt, at man kan komme afsted i den svære indledning, men samtidig være ganske stærk på flad vej og helst spurtstærk for at kunne gøre det færdigt. Endelig skal man have tabt så megen tid i klassementet, at Mitchelton-Scott vil give den nødvendige frihed, da australierne tydeligt har markeret, at de ikke frivilligt afgiver trøjen.

Det får os til at pege på Giovanni Visconti som vores favorit. Italieneren styrtede ganske vist slemt for et par dage siden, men dagens præstation vidner om, at han allerede er tilbage. Nu venter en etape, der passer ham ganske perfekt. Den først stigning er et glimrende afsæt til, at Visconti kan ramme udbruddet, og derefter vil han være blandt de bedste i det afsluttende terræn også. Formen synes efter 2. pladsen på 5. etape at være fin, men allervigtigst er det, at han er lynhurtig på stregen. I år har han to gange slået Greg Van Avermaet i spurter i mindre grupper, og samtidig elsker han tekniske finaler - hvem var det eksempelvis, der slog et hul i de to sidste sving på 5. etape? - ligesom han har stor erfaring i disse situationer. Derfor tror vi på sejr til Visconti.

Diego Ulissi har ikke haft megen succes i år, men han synes endelig at have fundet lidt form. Han gjorde det nemlig ganske fint på Etna-etapen, ligesom han viste styrke med et angreb i finalen på 5. etape. Han er som bekendt specialist i at vinde etaper i Giroen, hvor han altid synes at ramme et nogenlunde niveau. Den hårde start passer ham glimrende, ligesom han er lynhurtig på stregen og stærk i en teknisk finale. Visconti er måske en anelse hurtigere i en flad spurt, men blandt potentielle udbrydere er han blandt de skarpeste afsluttere.

Gianluca Brambilla, der efter sit sygdomsramte forår endelig nærmer sig lidt form. I dag gjorde han det glimrende i udbruddet, og da hans lungebetændelse er nu blot et fjernt minde, vil han kun blive stærkere fra nu af. Med sejre i Vueltaen og Giroen er han kendt som brølstærk etapejæger med evner til at gøre det færdigt, og heller ikke han kunne have ønsket sig en meget bedre etape. Starten er kuperet og finalen teknisk kompliceret. Det passer perfekt til Brambilla, der er en glimrende afslutter på flad vej.

9. etape blev lidt af en nedtur for Tim Wellens , der eksploderede totalt efter at have ramt udbruddet. Der er en risiko for, at han kollapser helt, som han gjorde det efter sin tidlige etapesejr i 2016, for generelt har han haft det meget svært i anden halvdel af grand tours. Ikke desto mindre må han stadig betragtes som en af favoritterne på en etape som denne, for den indledende stigning burde passe ham som fod i hose og det samme gør distancen og ikke mindst vejret. I en flad spurt er han måske ikke helt så hurtig som de to ovennævnte, men han er en stærk afslutter efter et udbrud, særligt i en teknisk finale på våde veje.

Astana har formentlig blik på holdkonkurrencen, og denne gang kan de tage et stort skridt. Mitchelton-Scott er nemlig låst og kan ikke gå i udbrud, og derfor er dette en stor chance for kasakkerne til at tage et stort skridt frem. Det kan de gøre ved at sende en af deres superklatrere i udbrud, og derfor kunne det være dagen, hvor Luis Leon Sanchez endelig får sin chance. Spanieren har haft et drømmeforår og har ikke været stærkere siden den tid, hvor han var garant for etapesejr i Touren år efter år. Desværre har han ikke helt haft samme killerinstinkt i den seneste tid, men skal han vinde en etape, burde dette være den næsten ideelle rute. Starten er hård, og han er hurtig på stregen, selvom han nok i en spurt komme til kort over for de ovennævnte.

Er starten for hård for Matej Mohoric? Vi så på 8. etape, at han trods alt fortsat har sine begrænsninger på lange stigninger. På den anden side sad han hos Pozzovivo dubt inde i finalen på dagens etape, og derfor er der grund til at tro, at han også vil kunne gøre sig gældende i den hårde indledning, særligt hvis udbruddet først kører efter den lange stigning. Lykkes det ham først at komme med bliver han livsfarlig i en teknisk finale, hvor han vil være meget, meget svær at besejre.

Efter en lidt svær tid var der liv i Matteo Montaguti igen på 8. etape, hvor han ikke var langt fra at løbe med sejren. Derfor må han have blikket stift rettet mod denne etape, der ikke kunne passe ham meget bedre. Starten er hård for ham, men han vil have en fin chance for at komme med i udbruddet. Lykkes det, bliver han med sin gode spurt livsfarlig. Sejren i en spurt i Tour of the Alps sidste år vidner nemlig om hans evne til at gøre det færdigt.

Også Jarlinson Pantano vil elske denne etape, specielt fordi han sammen med Visconti måske er den hurtigste af de hidtil nævnte. Spørgsmålet er, om formen rækker for colombianeren, der ikke just har sat verden i brand i 2017 og 2018. Han vandt dog en etape fra et udbrud i Catalonien og burde have muligheder for at komme med fra start. Også han er teknisk fremragende, og særligt hvis han kommer afsted sammen med Brambilla, vil han have gode muligheder.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Valerio Conti har endelig fundet sine gode ben igen og har vel næppe været bedre, siden han vandt en etape i Vueltaen. Derfor burde også han kunne drage fordel af den svære indledning, og han har allerede én gang vist, at han kan vinde fra et udbrud. Også han er hurtig på stregen, men han er ikke helt så skarp en afslutter som de ovennævnte. Til gengæld burde UAE kunne sende mere end én mand afsted.

Etapen er skræddersyet til formstærke Jose Goncalves, der helt sikkert har benene til både at angribe på stigningen og gøre det færdigt i en spurt. Desværre har han valgt at køre et håbløst klassement, som alligevel aldrig vil kunne lykkes, og derfor er han så tæt på den lyserøde trøje, at han næppe får den nødvendige frihed. Der er dog fire minutter at give af, og kommer han afsted i en brølstærk gruppe, kan man ikke helt afskrive, at de alligevel vil kunne holdet feltet stangen.

Andre gode udbrudskandidater er Ben Hermans, Alessandro De Marchi, Nicolas Roche, Koen Bouwman, Mikcael Cherel, Davide Villella, Tanel Kangert, Jan Polanc, Robert Gesink, Victor De La Parte, Giulio Ciccone, Ruben Plaza, Ruben Fernandez, Antonio Pedrero og Sander Armee, men deres mulighed for at gøre det færdigt er ikke stor.

Skulle det blive samlet til en spurt, må Elia Viviani være favorit. Italieneren blev ganske vist sat til vægs i fredags, men i denne tekniske finale vil han for alvor kunne lukrere på sit fremragende tog. Samtidig har han med sejre i Plouay og Hamburg vist, at han kan spurte efter 240 km, og generelt har han vist sig som en særdeles holdbar type, efter at han har rettet fokus fuldt mod landevejen. Kun Sam Bennett er i dette felt hurtigere, men han vil være temmelig isoleret til slut, og det giver Viviani favoritstatus.

Sam Bennett har dog bestemt sine muligheder. Ireren er i skræmmende god form, hvilket han særligt viste på 4. etape. Til gengæld er han en betydeligt mere skrøbelig type end Viviani, og hans form har det med at forsvinde som dug for solen. Samtidig har han aldrig for alvor vist sine evner som afslutter efter et meget langt løb, og han er tillige hæmmet af den tekniske finale, hvor Viviani vil have langt bedre støtte. Omvendt har han én gang vist, at han som ventet er feltets hurtigste mand, og derfor er han naturligvis Vivianis største trussel.

Skal Sacha Modolo vinde en spurt, er dette bedste chance. Italieneren er nemlig fremragende over lange distancer, hvilket hans top 10-placering i Flandern Rundt sidste år vidner om, og han er generelt en meget holdbar type. Dertil kommer, at han er i sit es i tekniske finaler, og at EF-mandskabet helt som ventet har et af de bedste tog. Kan de aflevere ham godt, er dette en spurt, han kan vinde.

Danny Van Poppel var ikke glad for sin form i starten af løbet, men nu melder han om fremgang. Faktisk er han yderst begejstret for benene nu, og det burde give ham fine chancer på denne etape. På papiret har han i hvert fald topfarten til at vinde, og hans tog gjorde det fremragende i fredags, hvor det kun var Van Poppels egen tøven, der kostede ham chancen for at vinde. Tror han mere på sig selv, er dette en god chance for hollænderen.

Niccolo Bonifazio synes at være i fremragende form i disse dage, hvor han har hjulpet holdet godt i svært terræn. Han er en klatrestærk type med gode tekniske evner og har i Matej Mohoric en forrygende lead-out man i en teknisk finale. Han er måske ikke helt så hurtig som Viviani, Bennett og Van Poppel, men efter et langt, hårdt løb burde han have en bedre chance, især i en spurt som denne.

Andre holdbare, teknisk stærke sprintere er Clement Venturini, Jurgen Roelandts, Jens Debusschere, Manuel Belletti og Jempy Drucker, men de mangler farten til at gøre det færdigt og kan ikke stræbe efter mere end en podieplads.

Feltet.dks vinderbud: Giocanni Visconti

Øvrige vinderkandidater: Diego Ulissi, Gianluca Brambilla,

Outsidere: Tim Wellens Luis Leon Sanchez, Matej Mohoric, Matte Montaguti, Jarlinson Pantano

Jokers: Valerio Conti, Jose Goncalves, Elia Viviani, Sam Bennett, Sacha Modolo, Danny Van Poppel, Niccolo Bonifazio