Optakt: 13. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Vueltaen er kendt for ikke at være sprintervenlig, men det er dog usædvanligt, at den anden uge er så svær, som det er tilfældet i år. Således byder de seks etaper mellem de to hviledage kun på én dag, hvor de hurtige folk har en chance for at komme til fadet, og selv her kan de endda nemt blive skuffede. Muligheden kommer på fredagens 13. etape, der er stort set helt flad og en af de nemmeste i hele løbet. Som så ofte før har arrangørerne imidlertid fundet lidt ekstra krydderi til finalen, denne gang med en lille bakke på de sidste tre kilometer, der betyder, at mange af sprinterne måske vil finde finalen en anelse for svær.

Med sine 198,4 km er 13. etape igen en relativt lang sag, der fører feltet fra Coin til Tomares, der er en forstad til storbyen Sevilla - kendt som Spaniens stegepande for sine ekstreme temperaturer. Mens Sevilla ligger i en af de fladeste dele af Spanien, ligger Coin i en lidt mere kuperet del, og det betyder, at starten er den vanskeligste. Fra begyndelsen sætter man kursen mod nordvest, og det sker efter en lille nedkørsel og en let stigende vej via dagens eneste stigning, kategori 3-stigningen Alto de Ardales (7,2 km, 4,3%), der har top efter 27,2 km. Den leder på til et plateau, og derfor er der kun en kort nedkørsel, inden man via en lang, ganske let stigende vej fortsætter mod nordvest.

Det flade terræn afbrydes kortvarigt af en nedkørsel og en lille bakke, inden et langt, let faldende stykke leder ned til det helt terræn omkring Sevilla. Det nås efter 118 km, og herefter går det helt fladt frem mod storbyen, hvor dagens spurt kommer med 15,2 km igen. Man fortsætter igennem byens centrum videre mod vest ud til forstaden Tomares, hvor en ubehagelig overraskelse venter. Med 3 km igen venter nemlig en 1 km lang bakke, der ifølge profilen synes at stige med ca. 6%. Med 2 km igen venter så en lille nedkørsel, inden de sidste 2 km stiger ganske let. Finalen er ikke meget teknisk, idet man primært skal igennem de vanlige mange rundkørsler. Med 1 km igen skal man til højre i en sådan og herefter lige igennem yderligere to, inden man rammer den 320 m lange opløbsstrækning, der stiger med 2%.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen byder på i alt 1698 højdemeter.

Tomares har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Sevilla er som sagt kendt som Spaniens stegepande, og det er ikke uden grund. Feltet kan således se frem til en dag med en skyfri himmel og temperaturer på hele 35 grader. Der er heller intet af den vind, der ellers kan præge regionen. Faktisk vil det være næsten helt vindstille med kun en meget svag vind fra øst og nordøst. Det giver sidemedvind stort set hele dagen. I finalen vil der på de sidste 4 km kun være sidevind de sidste 1500 m frem til den røde flamme. Derudover vil der være sidemedvind.

Analyse af 12. etape

Der var mange, der stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor Chris Froome kørte så aggressivt i løbets indledning. Med udsigt til 40 km pandekageflad enkeltstart i den tredje uge var der i princippet ingen grund til ikke blot at være defensiv og følge rivalerne i bjergene inden den ventede magtdemonstration på tidskørslen. Briten selv var imidlertid ivrig efter gang på gang at understrege, at han én gang har tabt Vueltaen med kun ca. 10 sekunder, og at han derfor vil gribe enhver mulighed for at vinde tid, så længe formen er god.

Strategien har to årsager. For det første viser historien, at Froome før har haft det svært i den tredje uge af grand tours, og det kan meget vel være tilfældet igen denne gang, hvor han stiller til start i Vueltaen efter en lang sæson og uden en reel pause mellem sine to grand tours. Det er imidlertid også for at gardere sig mod uheld som dem, der ramte ham i dag, og efter dagens drama priser han sig helt sikkert lykkelig for, at han ikke tog for let på det i løbets første uge.

Den tilgang er baseret på bitter erfaring. Froome har før tabt Romandiet Rundt på grund af en defekt, og i 2014 blev han slået ud i Dauphiné af et styrt. Mange vil også huske de mange uheld, han har haft i Touren i de senere år, men her har han, hvis man ser bort fra de skæbnesvangre styrt i 2014 altid været i stand til at redde situationen. Froome - og specielt Sky-mandskabet som helhed - ved, hvor meget der kan gå galt i løbet af tre uger, og derfor er det vigtigt at opbygge sig en buffer.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det tidsforspring viste sig i dag at blive meget vigtigt. Havde Froome ikke været aggressiv i den første uge, havde Nibali sandsynligvis været i rødt i dag. Briten fik dog begrænset skaden fint - ikke mindst fordi Sky igen i dag spillede med musklerne og sammen med Astana var det eneste hold med tre mand i favoritgruppen - og meldingerne fra Spanien er, at han ikke har slået sig. Det kunne med andre ord være endt langt værre, og med en enkeltstart forude er der intet, der har ændret på, at Froome er kolossal favorit til endelig at tage den forløsende sejr, han så længe har jagtet.

I Touren var der megen polemik om, at man på 9. etape ventede på Froome efter en defekt. I dag var der imidlertid ingen, der ventede, og det vil helt sikkert rejse nogen debat. Desværre viste billederne ikke, om Froomes første styrt skyldtes en decideret kørefejl, men hvis det er tilfældet, havde Sunweb, Astana og Bahrain naturligvis al mulig grund til at udnytte situationen. Dertil kommer, at Contador allerede var i angreb, og det i sig var et tilstrækkeligt alibi til ikke at stoppe løbet. I virkeligheden kan man kun undre sig over, at klassementsrytterne først til allersidst selv begyndte at køre rundt, og at folk som Esteban Chaves og Wilco Kelderman aldrig kom frem. Hvis de i sidste ende misser en podieplads til Contador, er det en beslutning, de sikkert vil fortryde.

Man må som altid tage hatten af for Contador. Som vi skrev i går, ville han sandsynligvis teste rivalerne på den stejle del af stigningen, og da Theuns - en mand, der har udsigt til sin største chance for en etapesejr fredag - ramte udbruddet på en etape, han aldrig kunne vinde, var det ikke svært at læse skriften på væggen. Initiativet gav imidlertid et bedre udbytte, end han selv havde ventet. Formentlig var angrebet mere tænkt som en mulighed for at vinde tid på en eller to rivaler, der havde en dårlig dag, men nu endte han i stedet med at hente ind på dem alle. Det skyldtes naturligvis i høj grad Froomes styrt, da Sky forud for uheldet havde det hele under kontrol. I lyset af, at de endte med at køre 30 sekunder ind på spanieren på de sidste kilometer, må man formode, at det havde været skønne spildte kræfter, hvis ikke Froome var røget i asfalten. Men initiativ belønner sig som bekendt, og havde Contador ikke forsøgt, havde Sky taget det roligt på nedkørslen, og så var uheldet næppe sket.

Det var i øvrigt interessant at se, hvordan Froome reagerede anderledes denne gang, end han gjorde, da Contador prøvede en lignende manøvre på den næsten identiske 6. etape (som sjovt nok endda havde samme etapevinder). Her gik Froome selv med i forceringen og neutraliserede på den led Contador. Denne gang blev han hos sine holdkammerater og lod Contador køre væk. Det kan læses som et svaghedstegn, men er det næppe. På 6. etape havde han nemlig kun Poels hos sig, da Contador angreb. Denne gang havde han fortsat David Lopez, Gianni Moscon, Mikel Nieve og Poels, og der var derfor ingen grund til at gå i panik. Som sagt var det formentlig kun styrtet, der forhindrede ham i at neutralisere det hele, og det er derfor i virkeligheden blot endnu et vidnesbyrd om, hvorfor Froome bliver næsten umulige at slå: Sky er simpelthen så ekstremt stærke, at der er intet hold, der blot kommer tæt på at matche dem.

Samme styrke har Orica-Scott imidlertid ikke længere. Det australske superhold, der med hele tre klassementsryttere og en yderst formstærk Jack Haig i den første uge lignede et mandskab, der faktisk kunne matche briterne, er nærmest faldet helt sammen. Chaves så heldigvis bedre ud i dag, men det øvrige mandskab er forsvundet helt. Som man let kunne forudse, er Simon Yates helt død efter Touren, og nu synes hans bror, Adam, også at være gået død. I dag kunne heller ikke Haig sidde hos kaptajnen, der pludselig befandt sig isoleret.

I stedet er det Astana, der ellers havde en meget svær start, som nu spiller med musklerne, først og fremmest fordi den altid ustabile Pello Bilbao endelig viser, hvorfor han kørte så stærkt sidste forår. Samtidig har veteranen Franco Pellizotti for alvor fundet benene og viser, hvorfor det ikke er uden grund, at Nibali har overtalt ham til at fortsætte i yderligere en sæson, så han næste år kan hjælpe i Touren og ved det bjergrige VM i Østrig. Pludselig er det Lopez/Aru og Nibali, der har den kollektive styrke til at gøre en forskel, mens Orica-Scott er kørt helt bag om dansen. Det er netop det, der adskiller Vueltaen fra de øvrige grand tours: når trætheden sætter ind, kan alt med ét slag forandres, og derfor er det altid det mest uforudsigelige af de tre store etapeløb.

Det store drama til sidst tog næsten al opmærksomheden fra Tomasz Marczynski, og det er dybt ufortjent. Det er altid en fornøjelse, når en uheldig rytter endelig får mulighed for at indfri sit potentiale, og det er, hvad den polske veteran gør i disse dage. I 2011 lignede han en lovende klassementsrytter, da han kørte med de bedste i Vueltaen, men siden da har helbredsproblemer reddet ham som en mare i et sådant omfang, at han faktisk måtte redde karrieren ved at skifte til det lille tyrkiske Torku-hold, hvis ry jo som bekendt er meget blakket. Det har næppe været med hans gode vilje, at han måtte tage det skridt, men heldigvis var Lotto villige til at kaste en livline. Sidste år blev han så igen ramt af sygdom, og det var faktisk lidt overraskende, at Lotto udviste tålmodighed og gav ham en etårig kontraktforlængelse.

Det er imidlertid en beslutning, de næppe fortryder. Som vi flere gange tidligere har bemærket i disse optakter, kunne man allerede i Polen Rundt se, at de gamle 2011-ben lå og gemte sig lige under overfladen, og nu er de altså for alvor kommet frem. Hvis man samtidig husker på, hvordan Vueltaen altid domineres af de samme ryttere dag efter dag, kan det endda blive til endnu mere for Lotto Soudal, der ellers har haft en skidt sæson. Foreløbig har han udset sig hjemmebanen i Sierra Nevada - også selvom den etape måske er lidt for svær.

Det var også løfterigt at se, at Omar Fraile endelig er tilbage. Nuvel, han er slet ikke på samme niveau som i Giroen, hvor han kørte bedre end nogensinde, men efter en uge med sygdom ville det også være for meget at forlange. Vi kan forvente, at han fra nu af kun bliver bedre og bedre, og han har med denne rute fine muligheder for at redde Dimension Datas Vuelta og sikre, at de får en etapesejr i alle tre grand tours. Til gengæld ser det ud til, at han opgivet en tredje bjergtrøje. I hvert fald viste han absolut ingen interesse i pointene i dag.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det gjorde til gengæld Jose Joaquin Rojas, men han går nu næppe efter prikkerne. Til gengæld er han på jagt efter en etapesejr, og der findes vel næppe noget menneske i denne verden, der ikke under den sympatiske og yderst loyale spanier den ultimative triumf. Alle har set, hvor stærkt der er blevet kørt på første del af etaperne i dette løb, men alligevel er det lykkedes Rojas at ramme udbruddet på de tre etaper, han havde udset sig. Det vidner om KLASSE, og han har samtidig overgået sine hidtidige klatrepræstationer, ikke mindst på dagens meget stejle stigning. Desværre har han hver eneste gang været oppe imod mindst én rytter, der var stærkere end ham, og det er derfor endt med tre podiepladser. Rojas fortjener om nogen en sejr i dette løb. Desværre er han langsomt ved at løbe tør for muligheder.

Endelig kan vi ikke undlade at kommentere på Brendan Canty. Det australske klatretalent var forud for sæsonen en af de mere spændende nyerhvervelser, men han har virkelig været en skuffelse. På intet tidspunkt har han været blot i nærheden af at bekræfte sit ellers store potentiale - altså lige indtil i dag. På 12. etape fik han endelig vist, hvorfor han sidste år vandt en svær bjergetape i Østrig Rundt. Forhåbentlig var det netop det, han behøvede, for endelig at vise hele verden, hvor godt han klatrer.

Favoritterne

Dagens etape var et vidnesbyrd om, at man aldrig kan regne med at få en rolig dag i Vueltaen, men mon ikke der alligevel er temmelig mange, der har udset sig fredag som en mulighed for at komme nogenlunde let igennem en etape. De seneste tre dage har været ekstremt hektisk og hurtige, og hver dag har der været action blandt klassementsrytterne. Specielt favoritterne har derfor al mulig interesse i, at fredag bliver en overkommelig dag, ikke mindst hvis man tænker på, hvad der venter i weekenden.

Et af kendetegnene ved årets løb er, at det vel er den mest sprintervenlige grand tour længe. Da man missede muligheden på 7. etape, blev det klart, at de hurtige folk i de sidste to tredjedele af løbet blot ville have to chancer. Den sidste kommer naturligvis i Madrid, og den første kommer i morgen i Tomares. Det er med andre ord morgendagens etape, de alle har tænkt på, når de har slidt sig over de mange spanske bjerge og mure, og derfor er det helt sikkert et ekstremt sultent sprinterkobbel, der stiller til start.

På forhånd er det imidlertid ikke helt givet, at det bliver en spurt. Fraværet af topsprintere betyder, at det ikke er helt entydigt, hvem der skal hjælpe Quick-Step med at kontrollere etapen, og da den første del af ruten bestemt ikke er nem, kan man virkelig etablere et stærkt udbrud, hvis der køres aggressivt. Alligevel tror vi, at sprinterne får det, som de vil have det. De seneste dage har været brutale, og det er formentlig ikke kun klassementsrytterne, der gerne vil have en lidt lettere dag. Alle ved, at de skal overleve to store bjergetaper i weekenden, mindst halvdelen af feltet er så trætte, at de ikke har meget overskud til at angribe, og alle ved, at der kommer endnu bedre muligheder også i den tredje uge.

Samtidig tror vi, at der bliver en del hjælp til Quick-Step, der naturligvis skal bære hovedansvaret. Aqua Blue har ikke lagt skjul på, at Adam Blythe er deres måske bedste bud på en etapesejr, og selvom vi tror, at finalen er for svær for ham, vil irerne helt sikkert forsøge. Det er samtidig en god finale for Juan Jose Lobato, hvis LottoNL-hold i lyset af Kruijswijks sygdom er nødt til at brede deres perspektiver lidt ud og ikke kun fokusere på klassementet. Man kunne sågar også forestille sig, at Bora, hvis mål jo er etapesejre, og Cannondale, der af indlysende årsager har brug for al den omtale, de kan få, vil give en hånd med.

Vi tror derfor, at udbruddet faktisk vil blive etableret relativt hurtigt uden alt for mange sværdslag. Samtidig er der stort set ingen vind i en region, der ellers kan være meget blæsende, og derfor vil der ikke være den store stress i feltet. Sky vil kontrollere indledningsvist, og derefter vil Quick-Step og måske også Aqua Blue, LottoNL, Bora og Cannondale give en hånd med. Det bør være nok til at sikre, at vi får en spurt.

Finalen er imidlertid alt andet en enkel. Teknisk er den set værre, men hvis man kan stole på løbsbogen - og det kan som bekendt være ret farligt i Vueltaen - stiger det altså med ca. 6% over en lille kilometer med 3 km igen. Det er ganske hård bakke og burde eksempelvis være for meget for en relativt tung fyr som Adam Blythe. For mange sprintere vil det ikke blot give anledning til en betydelig mængde mælkesyre, som vil gøre det svært at spurte - for slet ikke at tale om at holde position - men det vil også være en perfekt rampe for et sent angreb. I denne del af Vueltaen er mange hold på grænsen, og det bliver ikke nemt at kontrollere. Vi vil bestemt ikke udelukke, at en puncheur eller to kan gøre en forskel i finalen.

Her er Quick-Step imidlertid godt stillet. De kører naturligvis for Matteo Trentin, men de vil helt sikkert også gøre brug af Julian Alaphilippe-kortet. Finalen passer perfekt til franskmanden, og han kan enten køre med i angrebene og dermed lette presset på Quick-Step, eller han kan sågar angribe selv med en aktion som den, der næsten gav ham etapesejren på 1. etape af årets Paris-Nice. Dermed er Quick-Step dækket ind i begge scenarier og har fremragende kort på hånden. Det øger imidlertid sandsynligheden for, at en gruppe kan køre væk, hvis Quick-Step vitterligt sender Alaphilippe i offensiven.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det mest sandsynlige er dog, at det bliver samlet, og derfor peger vi på Matteo Trentin som manden, der skal slås. Alle, der så 10. etape, fik bekræftet, at italieneren er i sit livs form, og han har aldrig tidligere klatret på dette niveau. Derfor er en finale som denne nærmest helt perfekt for ham, da han på toppen af stigningen vil være langt friskere end rivalerne. Et stigende opløb passer ham ligeledes godt, og på 4. etape viste han, at han i denne type spurter kan vinde i dette felt. Det bliver kun endnu bedre for ham, at spurten denne gang kommer efter en hård finale, specielt fordi han på papiret ikke er løbets hurtigste. Hans form betyder imidlertid, at han er den klare favorit, hvis det hele skal afgøres mellem de hurtigste, og han har derfor alle muligheder for at sikre sig Quick-Steps femte og sin egen tredje etapesejr.

Han skal imidlertid tage sig i agt for Edward Theuns. Belgierens speciale er at spurte op ad bakke, og derfor er denne finale fremragende for ham. Han har siden BinckBank Tour været i sit livs form, og intet tyder på, at den er aftaget. Tværtimod spillede han en nøglerolle på dagens etape, og selvom det desværre måske vil koste lidt i morgen, viser det i hvert fald, at han ikke er træt. Hans problem er, at han ikke får hjælp fra Koen De Kort, der har til opgave at passe på Contador, og modsat Trentin har han derfor ikke et lead-out. Det kostede ham chancen for at vinde i den vanvittigt tekniske finale på 4. etape, men denne gang vil det være langt nemmere at holde sig fremme, specielt på grund af bakken, der taler til formstærke Theuns’ fordel. I teorien er han faktisk betydeligt hurtigere end Trentin, og han har derfor al mulig grund til at tro på sejren.

Som sagt er der gode muligheder for angreb på bakken, og det gør Julian Alaphilippe til en stor kandidat. Som sagt kan han både selv tage initiativ og gå med angreb fra Quick-Steps rivaler, men uanset hvad har han gode muligheder for at vinde. Han er så hurtig i en stigende spurt, at han faktisk ville kunne vinde, hvis ikke Quick-Step kørte for Trentin, og derfor vil han med statsgaranti sejre, hvis en lille gruppe når mål. Han er imidlertid også så stærk selv, at han sagtens kan køre alene hjem i en puncheurfinale, hvor alle vil kigge på Quick-Step. Derfor har belgierne to gode kort at spille.

Juan Jose Lobato har siden Tour de Wallonie endelig været tilbage ved fordums styrke, og han viste ved sin deltagelse i udbruddet på den vanvittigt hurtige 10. etape, at benene stadig er gode. Han er en af verdens allerbedste til at spurte op ad bakke, og det er ingen tilfældighed, at han blev nummer 2 på 4. etape. Denne gang er finalen hårdere, og det bør i teorien blot styrke hans chancer. Han er som bekendt elendig til at positionere sig, og det er altid hans udfordring, men i en finale, hvor feltet vil blive trukket ud på bakken, har han langt bedre mulighed for faktisk at kunne gøre brug af sin hurtighed.

Sacha Modolo er heller ikke ked af, at det stiger i finalen, men hvor han er hurtigere end Lobato og Trentin i en flad spurt, kniber det mere at matche de to samt Theuns i en hård finale som denne. Italieneren har imidlertid i år klatret bedre end nogensinde tidligere og viste specielt fremragende form i klassikerne. Dette er nærmest en slags klassikerfinale, og han har i afslutningen fordel af hjælp fra formstærke Matej Mohoric, der vil kunne give ham et god lead-out i en afslutning som denne. Han kan være eneste rytter med et reelt tog, og det kan give ham den afgørende fordel.

Cannondale drømmer om succes med Tom Van Asbroeck, der i de senere måneder endelig har genfundet spurtstyrken fra de glade Topsport Vlaanderen-dage. Han har altid været god til at positionere sig, og det har gjort ham meget stabil med en tredjeplads på 4. etape som et fint højdepunkt. Bakken kan blive lidt svær for ham, men han har virkelig klatret godt på det seneste. Med erfarne Simon Clarke til at køre lead-out har han et godt hold til denne afslutning, og han er derfor ikke uden chance.

Med Oricas lille kollaps har australierne nu kun én mand, der skal passes på. Det øger chancerne for, at Magnus Cort kan få lov at teste sig selv af i en finale, der burde passe ham fremragende. Mange vil huske, hvor vild en spurt han kørte på bakken i Sønderborg i sidste års Danmark Rundt, og det vidner om, hvor god han er i disse finaler. Han så træt ud i dag, men kørte stærkt i går og burde derfor være frisk nok til at køre efter et resultat, hvis han får lov. Han har i hvert fald farten til at vinde og er god til at positionere sig, også selvom han er uden hjælp fra holdet.

En mand, der kan lave et Alaphilippe-fremstød, er Daniel Moreno, der i 2013 vandt en meget lignende etape ved netop at angribe på sådan en bakke. Spanieren er ikke længere på samme niveau, men i Burgos viste han, at han stadig har et punch i denne type finaler. Det vil ligne ham dårligt ikke at forsøge sig - specielt fordi Movistar desperat jagter en etapesejr - og da han kun slå de fleste i en spurt i et stigende opløb, kan det lykkes endelig at tage en sejr til Movistar.

I en spurt vil holdet imidlertid satse på yderst formstærke Jose Joaquin Rojas. Spanieren kører vanvittig stærkt i øjeblikket, men selvom han vil forsøge sig, tvivler vi på, at han har den nødvendige topfart til at slå de hurtigste. For ham handler det om, at løbet bliver så hårdt som muligt - her vil et angreb fra Moreno kunne hjælpe - og sker det, giver hans gode positioneringsevne og vanvittige form ham en chance.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Vi glæder os meget til at se Juan Sebastian Molano i denne afslutning. Colombianeren har netop stigende spurter som sit speciale, og han må derfor have udset sig denne etape, ikke mindst efter at have vundet to lignende etaper i Alentejo tidligere i år. Det er imidlertid hans grand tour-debut, og han er formentlig temmelig træt. Dertil kommer, at finalen kan vise sig at være en anelse for hård. Alternativt vil Jetse Bol forsøge sig, men han vinder næppe.

Det burde den til gengæld ikke være for Søren Kragh. Danskeren vandt i Oman en langt hårdere finale, og det viser, at hans punch er godt. Desværre er denne afslutning nok lidt for let til, at han kan matche de mere rene sprintertyper, men han viste trods alt på 4. etape, at han ikke er helt uden chance. Spørgsmålet er mere, om Sunweb i lyset af Keldermans form giver ham chancen for at forsøge sig.

Det kunne også være en finale for Michael Schwarzmann, der i Tour of Norway før har vist, at han kan være god i disse afslutninger. Der er dog en risiko for, at det kan være en anelse for hårdt for ham, men kommer han fint over bakken burde det være en let stigende spurt som denne, der passer ham.

Endelig vil vi opfordre til at holde øje med Astana. Trioen Pello Bilbao, Luis Leon Sanchez og Alexey Lutsenko er alle livsfarlige, hvis de angriber i denne type finaler, og de er alle hurtige på stregen. Det store spørgsmål er, om de får lov, da der er hele to kaptajner at passe på. En anden kandidat til et sent angreb er Matej Mohoric, der dog formentlig skal tage sig af Modolo, Lluis Mas og Daniel Oss.

Anthony Roux, Michel Kreder, Daniel Oss, Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard og Anthony Perez kan alle tænkes at blande sig I spurten, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Matteo Trentin

Øvrige vinderkandidater: Edward Theuns, Julian Alaphilippe

Outsidere: Juan Jose Lobato, Sacha Modolo, Tom Van Asbroeck, Magnus Cort, Daniel Moreno

Jokers: Juan Sebastian Molano, Jose Joaquin Rojas, Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao, Søren Kragh, Michael Schwarzmann, Alexey Lutsenko

SÆT GRATIS PICKS PÅ DAGENS ETAPE PÅ FANPICKS.DK