Optakt: 16. etape af Tour de France

Ruten

For sprinterne er den franske geografi så praktisk anlagt, at terrænet mellem Alperne og Pyrenæerne hovedsageligt er fladt. Derfor er det trods arrangørernes opfindsomhed næsten umuligt ikke også at have en sprinteretape på den lange vej mellem de to bjergkæder, og efter to etaper, hvor bakken i Rodez og det kuperede Massif Central ødelagde det for de hurtige folk, får de måske endelig chancen igen dagen efter anden hviledag og ved indledningen til den tredje uge, der er usædvanligt venlig over for de hurtige folk. Efter en for dette års løb uhørt lang pause uden muligheder vil det derfor være et sultent sprinterkoppel, der samles til starten efter mandagens korte pause og inden de afgørende slag i Alperne, men en hård start betyder, at det ikke bliver nemt for sprinterholdene at skabe samling

Med bare 165 km er 16. etape en af de få flade i årets løb, der er relativt kort. Den fører feltet fra Le Puy-en-Velay, hvor man har tilbragt tiden siden afslutningen på søndagens etape, til Romans-sur-Isère for foden af de mægtige Alper. Udover måske at give sprinterne en chance tjener den det overordnede formål at transportere feltet det sidste stykke frem til bjergene, og derfor køres der det meste af dagen stik mod øst. Den flade finale betyder imidlertid ikke, at det er en let dag, idet startbyen er placeret midt i Massif Central, og derfor er første del af etapen særdeles hård. Fra starten bevæger man sig således mod vest igennem svagt stigende terræn frem til bunden af kategori 3-stigningen Cote de Boussoulet (4,5 km, 6,3%), der har top efter 20,5 m. Der er ingen reel nedkørsel efter stigningen, og i stedet venter et let faldende samt et svagt stigende stykke, der fører mod øst og nordøst, indtil man har tilbagelagt 50 km. En småkuperet strækning kulminerer dernæst med kategori 4-stigningen Col du Rouvey (2,8 km, 5,6%), hvis top i 1250 m er etapens højeste punkt og kommer efter 65 km.

Herefter er det slut med udfordringerne. De næste ca. 20 km fører alle mod sydøst ned ad en lang, snoet nedkørsel. Her venter et kort fladt stykke, der fører mod nordøst, inden yderligere 15 km nedkørsel leder feltet mod sydøst ned i Rhone-dalen. Herefter er det resterende ca. 55 km stort set helt flade. Først køres mod nordøst forbi dagens spurt, der kommer efter 121,5 km, stiger ganske let og er uden tekniske komplikationer. Kort efter vender man rundt og kører videre mod sydøst og syd fem til byen Allxan i udkanten af storbyen Valence. Her vender man igen rundt for at køre det sidste 10 km lange stykke mod nord til målbyen, hvor der venter en kompliceret finale. Efter tre rundkørsler umiddelbart før 3 km-mærket, er det en relativt lige vej, der fører frem til den sidste kilometer. Her udfordres feltet af to rundkørsler lige efter hinanden, inden man skal til venstre i en rundkørsel med bare 300 m til stregen, der er placeret på en 6 m lang vej.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Romans-sur-Isère var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med sidste års Paris-Nice. Her fik Nacer Bouhanni revanche for en tidligere deklassering ved at vinde en massespurt foran Edward Theuns og André Greipel.

Etapen og vores live-dækning starter klokken 13.40.

Vejret

Efter en anden uge med tålelige temperaturer ser det ud til, at varmen igen vil blive et tema i løbet sidste del. Således byder tirsdag på solskin fra en skyfri himmel og en temperatur i mål på hele 33 grader. Vigtigst er det dog, at det bliver meget blæsende. Der vil være en frisk til hård vind fra sydøst, og det giver sidevind, sidemedvind og sidemodvind næste hele dagen. Først til sidst rammer man et modvindsstykke kort efter den sidste spurt, inden der igen kommer lidt sidevind. Der vil være medvind på det sidste stykke frem til mål, indtil man med 300 m igen drejer ind i sidevind.

Analyse af 15. etape

Det skulle have været en relativt fredelig dag på kontoret for Chris Froome, hvor han med sit stærke Sky-mandskab skulle have sikret, at feltet kom helskindet frem til anden hviledag uden at bruge alt for mange kræfter. I grand tours kan man imidlertid aldrig vide sig sikker og være forberedt på det mest uventede, og det måtte briten igen sande på en etape, der helt uventet udviklede sig mere dramatisk, end man skulle have troet.

Initiativet blev igen taget ag Ag2r, der igen viste, at de aldrig forspilder en mulighed for at skabe kaos, når terrænet er kuperet, vejene er snoede, og der er tekniske nedkørsler på programmet. Ikke nok med at holdet viste mod og aggression, som man kun kan bifalde, demonstrerede de også skræmmende styrke. Langt oppe på sidste bjerg havde Romain Bardet stadig Ben Gastauer, Pierre Latour, Mathias Frank og en helt formidabel Alexis Vuillermoz hos sig, endda på et tidspunkt, hvor Roman Kreuziger var den eneste anden rytter, der ikke kører for klassementet. Det kan godt være, at offensiven i sidste ende ikke kan det store udbytte - og faktisk endte med at give Dan Martin mulighed for nærme sig Bardets podieplads - men det må helt sikkert styrke Bardets selvtillid at se specielt Vuillermoz køre så stærkt forud for Alperne.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Offensiven blev imidlertid først og fremmest dramatisk, fordi den faldt sammen med Chris Froomes punktering. Man kan bestemt ikke sige, at den forsvarende vidner har haft heldet med sig i årets løb, hvor han nu to gange er blevet ramt af defekter på nøgletidspunkter, og det må være en kilde til frustration på et hold, der er kendt for deres perfektion. Denne gang var der imidlertid ikke tale om at vente, og modsat på 9. etape, hvor Arus angreb bestemt kan diskuteres, synes det denne gang at være velbegrundet. Ag2r havde allerede iværksat offensiven, da uheldet indtraf, og i en sådan situation er det naturligvis ikke et krav, at man efterfølgende afbryder et planlagt angreb.

Sky viste dog igen deres styrke, og selvom man måtte ofre Michal Kwiatkowski, der skulle give kaptajnen et hjul, fik Vasil Kiryienka, Sergio Henao, Mikel Nieve og Mikel Landa sikkert bragt chefen tilbage. Det gav samtidig et definitivt bevis på Landas loyalitet - hvad hans kørsel i 2015-Giroen i øvrigt klart har dokumenteret, ikke bør betvivles. Baskeren faldt beredvilligt tilbage, pacede Froome tilbage og arbejdede loyalt for kaptajnen på det sidste flade stykke, hvor han kontrollerede de mange angreb. Det gav mindelser om årets Tour of the Alps, hvor han i en helt tilsvarende finale spillede samme afgørende rolle for Geraint Thomas. Der er ingen tvivl om, at Landa har store personlige ambitioner og gerne vil på podiet også i dette løb - det er derfor, han skifter hold næste år - men det er urimeligt at tvivle på, at han vil gøre, hvad der kræves af ham i støtten til Froome.

Det er ikke helt klart, hvad formålet med Ag2rs angreb var. De kunne naturligvis ikke vide, at Froome ville få defekt, og var det ikke sket, var det sandsynligvis endt uden resultat, da Sky uden problemer ville kunne kontrollere den sidste flade del. Det er derfor tvivlsomt, om det var et angreb på Froome. Al logik tilsiger, at det snarere var et forsøg på at udnytte det skræmmende svage Astana-mandskab og forsøge at fange Fabio Aru på det forkerte ben. Var det lykkedes, havde de haft en sikker allieret i Sky, og det er faktisk disse etaper snarere end bjergene, der for alvor kan blive farlige for italieneren. I lyset af etapens udvikling skal han i øvrigt næppe begræde tabet af trøjen - kun det meget store tidstab i Rodez. Det havde bestemt ikke været nemt for Astana at kontrollere denne etape, hvis Sky havde haft en offensiv tilgang. Italieneren så ikke ud til at være helt på toppen på sidste stigning, og han kunne have været sårbar, hvis han for alvor var blevet angrebet.

Som ventet var det en dag, hvor man kunne tabe Touren, men ikke vinde den. Og tabe den gjorde Nairo Quintana. De colombianske fans og Quintana selv havde lugtet blod efter den store genrejsning i Pyrenæerne, men det bliver der intet af. Movistar-stjernen er milevidt fra sin topform og kommer ikke længere til at spille en rolle i klassementet. Det er ikke en overraskelse, at han ikke er på sit højeste niveau. Vi har aldrig troet på hans Giro-Tour-double, der ikke synes mulig i moderne cykelsport, men at han er så skidt kørende, er alligevel overraskende. Således er der få, der restituerer bedre end ham, og han har før vist, at han kan køre to gode grand tours i træk.

Man må virkelig hos manager Eusebio Unzue begræde Alejandro Valverdes fravær. Som løbet har udviklet sig, kunne spanieren meget vel have endt med at køre med om sejren. Sejrene på 3., 5., 8., 9. og 12. etape havde bestemt været inden for rækkevidde, og da han styrtede på enkeltstarten, havde han angiveligt kurs mod en top 10-placering. Med muligheden for et hav af bonussekunder havde spanieren været livsfarlig, og der er næppe tvivl om, at dette var hans livs chance for faktisk at tage den Tour-sejr, som han ellers selv havde betragtet som umulig.

Den eneste anden ændring i toppen af klassementet var, at det igen lykkedes Dan Martin med snilde at sikre sig få sekunder. Han kommer sig tydeligvis efter styrtet og har kurs mod topformen i Alperne. Samtidig har han undgået den halvdårlige dag, der plejer at ramme ham - sidste år skete det på Ventoux - og der er ingen tvivl om, at han havde været med i kampen om sejren, hvis det ikke havde været for styrtet sidste søndag. Man skal imidlertid huske på, at han ikke havde haft samme frihed, hvis han stadig havde været helt fremme, og derfor kan man ikke automatisk konkludere, at han havde været i trøjen, hvis han ikke var styrtet i Chambery. Omvendt er det meget sandsynligt, at han i modsat fald havde vundet både 9. og 12. etape, og de 20 bonussekunder havde bragt ham langt.

Eneste anden ændring i top 10 var, at Damiano Caruso overtog Quintanas plads efter en storslået offensiv fra BMC, der havde hele fire mand i udbruddet. Man stod i et dilemma, om man skulle satse på klassementet eller etapesejren, og man valgte det første. Derfor sled man Alessandro De Marchi, Amael Moinard og Nicolas Roche op, og Caruso brugte selv et hav af kræfter på den sidste store stigning. Belønningen var en placering i top 10, men til gengæld en forspildt chance for en etapesejr. Det valg kan man diskutere, men man valgte at spille på det mest sandsynlige. Der er ingen tvivl om, at en etapesejr er mere værd end en samlet 10. plads. Omvendt var man i ekstremt skrapt selskab, og selvom man havde satset helhjertet på at vinde etapen, er risikoen for, at man var blevet slået trods alt meget stor. Derfor var udkommet ikke helt skidt, selvom en sjetteplads kan synes tam i lyset af den gode situation, man befandt sig i.

Dagens mand var Bauke Mollema, der var en yderst fortjent vinder. Man kan ikke beskylde hollænderen for at være karrig i sit føringsarbejde, og ingen kan derfor brokke sig over, at det var ham, der løb med sejren. Han førte nærmest uafbrudt på første stigning, hvor han næsten ene mand trak den store forfølgergruppe fri, og da BMC-rytterne var eksploderet, var det ham, der tog ansvar for at jagte Barguil og Pauwels på den store stigning i finalen. Alligevel havde han kræfter til at køre en 30 km lang enkeltstart til slut og holde nogle fabelagtige ryttere bag sig. Chapeau!

Sejren kunne ikke være faldet på et bedre sted. Året har bestemt ikke været godt for Trek, der havde ambitioner om at vinde WorldTouren. Contador endte med et hav af andenpladser i foråret, Degenkolb fik ikke den store sejr i klassikerne, og Mollema skuffede selv stort i Giroen, hvor han slet ikke kunne leve op til de takter, han havde vist i sidste års Tour. Han var endda også skuffet ved indgangen til dette løb, hvor hans form ikke var som forventet, men han har stille og roligt fundet benene. Efter Contadors nedtur redder det nu Touren for Trek og tager samtidig lidt af presset af den spanske stjerne. Det vil kun motivere ham endnu mere til at angribe i Alperne - nøjagtigt som han også forsøgte i dag. Der er lagt op til et stort angreb i de kommende dage - måske allerede på Croix de Fer.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Etapen viste også, at der trods alt er grænser for, hvad Michael Matthews kan præstere. Han så ellers enormt stærk ud på første stigning, hvor han sad limet til Mollemas hjul hele vejen til toppen. Finalen blev dog alligevel for svær, og dermed lykkedes det ikke Sunweb at udnytte deres fremragende position. Barguil kunne have siddet på hjul hos klatrerne i finalen ved at spille Matthews-kortet, men da australieren tabte for meget terræn på stigningen, blev den taktisk gode situation ødelagt. I stedet kan Barguil ærgre sig over, at han med lidt hovedløs kørsel på første stigning spildte enormt mange kræfter - noget han ellers ærgrede sig over at have gjort på 8. etape - og lidt mere økonomisk kørsel havde måske givet ham mulighed for at køre alene hjem fra sidste stigning.

Sunweb er dog et af de hold, der kan køre frigjort. Med specielt Kittels dominans er årets etapesejre ikke specielt ligeligt fordelt, og man kan som altid i denne fase se, hvordan desperationen breder sig. Har man misset et udbrud, jagter man desperat, og der angribes ofte lidt hovedløst. Hovedparten af holdene er stadig uden sejre, og det vil helt sikkert sætte sit præg på de kommende dage.

Et af disse hold er Lotto Soudal. André Greipels vanlige etapesejr bliver mere og mere usandsynlig, og dagen i dag var derfor en af de vigtigste for det belgiske mandskab. Med Tony Gallopin, der ellers er bedre end meget længe, og Tiesj Benoot havde man sine to esser med i udbruddet, men igen kom man tomhændede derfra. Man kan stadig glæde sig over, at Gallopins form giver ham muligheder for at gå efter mere, men ingen af de kommende etaper er så ideelle som denne. Der er ingen tvivl om, at Greipel havde håbet på sejr til sine holdkammerater i dag. Presset på tyskeren vokser!

Favoritterne

Greipel kan får sin næste chance allerede tirsdag. Årets usædvanligt sprintervenlige rute byder på ni potentielle chancer for de hurtige folk, der netop har overstået deres længste tørkeperiode i årets løb. Det er imidlertid langt fra en given ting, at etaperne tirsdag og fredag, der ellers byder på flade finaler, bliver en sag for sprinterne. De har begge ganske kuperede strækningen i den indledende fase, og på dette tidspunkt i en grand tour er det altid svært at holde tingene under kontrol. Derfor har det store spørgsmål forud for 16. etape hele tiden været, om det vil lykkes for sprinterholdene at skabe samling.

Nu tyder det imidlertid på, at vejrudsigten fuldstændigt kan ændre etapens dynamik. Der varsles meget kraftig vind fra syd, og dermed er der udsigt til en hel dag i sidevind. Der er ingen tvivl om, at det blæser tilstrækkeligt til, at der kan skabes splittelse, og derfor vil det utvivlsomt blive en uhørt nervøs dag.

Det interessante er, at det gør det sværere både for udbryderne og sprinterne. Nervøsiteten vil gøre det hele så nervøst, at det ikke nødvendigvis er sprinterholdene, der vil jagte udbruddet. I stedet vil positionskampen være så hård, at det i sig selv vil resultere i et vanvittigt tempo, og det gør det meget svært for en gruppe at holde hjem. Samtidig vil stressniveauet være højt fra start, hvor man skal over en hård stigning. Det kan meget vel betyde, at sprinterne allerede falder af her, og hvis ikke der falder ro på, vil de næppe nogensinde komme tilbage. Under alle omstændigheder vil det koste et hav af kræfter.

For at komplicere situationen endnu mere vil vi ikke udelukke, at det kan lade sig gøre for et hold at splitte det hele. Quick-Step, BMC, Lotto, LottoNL, Trek, Katusha og Sky fremstår som mandskaber, der alle kunne finde på at gøre et forsøg, og vi kan sagtens ende med et klassisk sidevindsdrama, hvor det i sidste ende bliver en meget lille gruppe, der skal køre om sejren, som vi senest så det, da Fernando Gaviria tog sin første etapesejr i Giroen.

Dermed har vi tre mulige udfald: en ”rigtig” massespurt, en udbrudssejr eller en spurt i et reduceret felt eller en lille gruppe. Der er ingen tvivl om, at der vil blive angrebet i begge sider af vejen fra start, og at det vil give anledning til en vanvittig åbning. Quick-Step, Lotto og Katusha vil markere hinanden hårdt og samtidig forsøge at holde tingene under kontrol, men der er meget stor risiko for, at mange sprintere vil falde fra i så hård en indledning. Samtidig vil der være hold som Sunweb, Bahrain, Trek og Katusha, der har en interesse i at gøre det så hårdt som muligt, og man må derfor formode, at feltet eksploderer på de første kilometer.

Når en gruppe er kørt, vil der måske kortvarigt falde ro på, men risikoen for sidevind betyder, at det ikke er givet. Derfor tror vi heller ikke meget på en udbrudssejr. Det store spørgsmål er, om sprinterne kan nå tilbage, og om det vil splitte i finalen. Under alle omstændigheder vil det blive en helt anden spurt end tidligere, og det vil være et langt mere mærket felt, der skal spurte om sejren.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det får os til at pege på Alexander Kristoff som et lidt vovet vinderbud. Starten kan blive en anelse for hård for ham, og der er en vis risiko for, at han bliver sat, men han bør i teorien have bedre chancer end Kittel og Greipel. Dertil kommer, at han blandt sprinterne nok er den bedste i sidevinden, og dermed har de største chancer for at sidde med, hvis det splitter. Husk på, at han ofte har kørt vanvittigt stærkt i vinden i Qatar, og at han sad med på første vifte ved VM sidste år.

Derudover har Kristoff den fordel, at hans speciale er at spurte efter et hårdt løb. Han er ikke helt så træfsikker som tidligere, men han vinder som regel spurterne om de sekundære placering i klassikerne. Det var også tilfældet i år i Milano-Sanremo og Flandern Rundt til trods for, at han ikke har spurtet ideelt i denne sæson. Nordmanden er brølstærk efter et hårdt løb. Samtidig er han i stand til at klare sig uden et tog, hvis sidevinden har skivet hans holdkammerater af, og han er god til at positionere sig i en teknisk finale. Vi er ikke sikre på, at Greipel og Kittel er med hjem til stregen, eller at de har deres vanlige friskhed. Dette er dagen, hvor Kristoff endelig kan bryde sin WorldTour-tørke.

Det samme kan John Degenkolb. Tyskeren har vist stigende form igennem løbet, hvor han trods begrænset holdstøtte har vist stigende form og kørt et par gode spurter. Han var også med fremme i Rodez, indtil han eksploderede kort før toppen. Han klatrer bedre end de fleste sprintere og bør ikke have problemer med at overleve stigningen. Samtidig er han en af de stærkeste i sidevinden, og også han har som speciale at spurte efter et hårdt løb, hvor det vel kun er Kristoff, der er hurtigere. Hvis der er udskilning, kan han meget vel ende som eneste sprinter i frontgruppen, men selv hvis der er andre, er hans muligheder gode. Han er ikke så stærk i positionskampen i selve spurten, men i et decimeret felt, burde han kunne drage god fordel af sin topfart efter en svær dag.

Kan Marcel Kittel vinde endnu en etape? Havde det ikke været for sidevinden, havde han været vores favorit, men nu får han det sværere. Selvom han har klatret bedre end tidligere, kan den første stigning meget vel vise sig at være for svær. Derefter skal han tilbage til feltet og overleve eventuelle splittelser i sidevinden, hvilket ikke altid har været hans største styrke - selvom han har styrken til at sidde med fremme og har et godt hold. Endelig skal han stadig bevare friskheden til at spurte, og historien er fyldt med eksempler på, at han ikke har sin vanlige topfart efter et hårdt løb, senest i år i Paris-Nice og De Panne. Det bliver bestemt ikke let for Kittel, men på den anden side er han så velkørende og har det måske bedste hold i vinden, at det bestemt ikke er umuligt, at han gør det igen.

Det er svært at blive klog på chancerne for André Greipel. På den ene side er stigningen i starten ikke ideel, idet mange andre sprintere har bedre muligheder for at overleve. På den anden side er han god i sidevinden og har et meget stærkt hold. Alt afhænger derfor af, om han kan komme tilbage efter at være blevet sat på stigningen, og om han stadig har kræfterne i behold til at slås for sin position, hvis det splitter. Han er normalt brøkstærk og har en god spurt også efter et hårdt løb, men samlet set kan etapen vise sig at være for hård.

Hidtil har Edvald Boasson Hagen fået flotte resultater i spurterne takket være sit hold, men denne gang skal han gøre det i kraft af sin styrke. Sidevind og en stigning i starten er perfekt nyt for den stærke nordmand, der klatrer bedre end næsten alle andre sprintere og samtidig er stærk i sidevinden. Normalt er der mange, der er hurtigere end ham, men han kunne meget vel ende som en af kun få eller måske endda den eneste sprinter i første gruppe. Efter et hårdt løb er meget forandret, og derfor kan en meget formstærk Boasson Hagen slå normalt hurtigere folk.

Måske kan det åbne døren for Nacer Bouhanni. Efter at have døjet med sygdom tidligt i løbet er han kommet sig, og han kørte imponerende flot i Rodez. Normalt kører han faktisk ganske hæderligt opad, og han er bestemt heller ikke dårlig i sidevinden. I øjeblikket synes han at være mere holdbar end folk som Kittel, Greipel og Dylan Groenewegen, og dermed kan han meget vel ende som den i teorien hurtigste i første gruppe, også selvom holdet er svagt. Den tekniske finale passer ham i hvert fald fremragende.

Det hårde løb åbner også døren for Michael Matthews. Australieren klatrer bedre end de andre sprintere, og han vil helt sikkert sidde med fremme på stigningen. Han har desværre ikke den bedste historik i sidevinden, men med den form han har vist, bør han have bedre muligheder end vanligt. En flad spurt er ikke ideel for ham, men han har i Paris-Nice vist, at han kan slå de rene sprintere efter et hårdt løb.

Det samme kan Greg Van Avermaet, der utallige gange har slået Peter Sagan. Belgieren må slikke sig om munden ved udsigten til sidevind. BMC har et fremragende hold til at tage tyren ved hornene og splitte feltet til atomer i finalen. Ender det med, at en lille gruppe kører hjem, kan Van Avermaet sidde med som hurtigste mand. Belgieren vil helt sikkert også forsøge sig i et udbrud, og skulle det lykkes ham at komme afsted, er det svært ikke at se ham som storfavorit.

Læs også

LIVE nu: Price i næstbedste tid på stor enkeltstart

Også Sonny Colbrelli skal glæde sig over et hårdt løb. Italieneren viste endelig sin gode form i Rodez, og han vil helt sikkert kunne overleve stigningen. Udfordringen er sidevinden, der ikke tilgodeser ham, fordi hans hold er så svagt. Til gengæld er han en af de stærkeste sprintere, og derfor kan det ikke udelukkes, at han kan sidde med. I Paris-Nice slog han alle topsprinterne efter et sidevindsdrama, og det kan han gøre igen.

Ben Swift er heller ikke hurtig nok til at vinde massespurter, men han har forudsætningerne for at gøre det godt her. Kun Matthews klatrer på hans niveau, og han er heller ikke dårlig i sidevinden. Hans hold er imidlertid ikke ideelt til disse forhold, og han synes ikke at være i topform. Alligevel skal man ikke afskrive ham, hvis det ender i et meget lille felt. Også han har mulighed for at gå efter en udbrudssejr, da han klatrer godt nok at angribe tidligt.

Vi er nødt til at nævne Dylan Groenewegen, men det bliver svært for hollænderen. Farten har han, og han er egentlig heller ikke dårlig i klassikerterræn og sidevind. Alligevel er han ikke så holdbar som de værste rivaler, og han har virket lidt slidt på det seneste. Vi tvivler på, at han vil have sin vanlige topfart, hvis han sidder med hjem, men ender det med en stor massespurt efter en lettere dag end ventet, vil han naturligvis være en af topfavoritterne.

Endelig vil vi pege på Davide Cimolai. Italieneren viste god form i Rodez, og også han er mere holdbare end de fleste andre sprintere. Han klatrer i hvert fald bedre end mange, men hans udfordring bliver sidevinden. FDJ har nærmest intet hold tilbage, og det vil derfor være op til Cimolai og Olivier Le Gac at kæmpe deres egen kamp. Cimolai har dog før vist, at han ikke er dårlig, når det blæser.

Som sagt betyder vinden, at det bliver svært for et udbrud, men skulle det lykkes for en gruppe, vil vi pege på Van Avermaet, Alberto Bettiol, Jarlinson Pantano , Stefan Küng, Danilo Wyss, Swift, Daryl Impey, Michael Albasini, Stephen Cummings, Jay McCarthy, Maurits Lammertink, Simon Geschke, Lilian Calmejane, Pierre-Luc Perichon og Romain Hardy som kandidater.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Marcel Kittel

Outsidere: André Greipel, Edvald Boasson Hagen, Nacer Bouhanni, Michael Matthews,

Jokers: Greg Van Avermaet, Sonny Colbrelli, Ben Swift, Dylan Groenewegen, Davide Cimolai

Udbrudskandidater: Greg Van Avermaet, Alberto Bettiol, Jarlinson Pantano, Daryl Impey, Michael Albasini, Stephen Cummings, Jay McCarthy, Maurits Lammertink, Lilian Calmejane, Pierre-Luc Perichon, Romain Hardy

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 03.18.57. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!