Optakt: 1. etape af Colombia Oro y Paz

Ruten

Colombia er måske kendt som et bjergrigt land, men den sydamerikanske nation byder faktisk også på mere fladt terræn. På denne tid af året er det vigtigt, at løbene ikke bliver vanvittigt hårde, og da arrangørerne samtidig har et ønske om at promovere en af nationens stolteste sønner, Fernando Gaviria, er det kun naturligt, at løbet også byder på sprinteretaper. Faktisk får de hurtige folk dedikeret hele den første halvdel til sig, idet de første tre dage byder på flade ruter. Det hele skydes i gang med et fladt rundstrækningsløb i Palmira, hvormed alt peger på, at en sprinter vil bære løbets førertrøje.

Med en distance på bare 99,9 km er åbningsetapen en yderst kort sag, der består af 9 omgange på en 11,1 km lang rundstrækning i området omkring stadionet i Palmira. Selvom etapen finder sted i mere end 1000 m højde, er der ikke mange klatremæssige udfordringer på rundstrækningen, der byder på to 90-graderssving samt to U-vendinger. De første halvdel stiger ganske let, mens den sidste halvdel tilsvarende er svagt faldende, idet man følger nøjagtigt de samme veje på tilbagevejen efter den første U-vending. Det sidste sving kommer med 1400 m igen, og derfra er der kun et par bløde kurver på den næsten helt flade opløbsstrækning.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vejret

Colombia er måske kendt for sol og varme, men årets udgave af Colombia Oro y Paz bliver en våd affære. Tirsdag ventes at blive overskyet, men hvis rytterne er heldige vil bygerne først komme, når løbet er slut. Det vil være en varm dag med temperaturer på 30 grader, og der vil bare være en svag til let vind fra nordvest. Det giver en blanding af sidemod- og sidemedvind på rundstrækningen. Sidemodvind frem til sidste sving, vil blive fulgt op af sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Arrangørerne har inddelt løbet i to skarpt adskilte dele med en første halvdel for sprinterne og en anden halvdel for bjergrytterne. Hvor feltet har tiltrukket en stjerneparade af klatrere, kniber det imidlertid noget mere på sprintersiden. Det skyldes naturligvis, at feltet er domineret af colombianere, og selvom landets gruppe af professionelle ryttere gradvist bliver mere alsidig, er antallet af hurtige folk fortsat relativt begrænset.

Samtidig er Quick-Step det eneste af WorldTour-holdene, der stiller til start med en sprinter, og det betyder, at det for langt de fleste af de store hold i den første del blot handler om at finde løbsrytmen. Konsekvensen er, at der kun er ét hold, der har en rigtig topsprinter til start, og derfor er det meget sjældent, at man ser et cykelløb med en så klar favorit. Det er simpelthen umuligt at komme uden om, at Fernando Gaviria bliver næsten umulig at slå på denne etape.

Det betyder naturligvis også, at Quick-Step ikke nødvendigvis får så megen hjælp i deres forsøg på at kontrollere etapen. De viste dog i Vuelta a San Juan, at de med denne opstilling alligevel er stærke nok til at gøre netop det. Selvom vi helt sikkert vil se en meget aggressiv start, hvor de mange små hold vil gøre deres yderste for at få en mand med i det tidlige udbrud, burde vi få en ret traditionel sprinteretape, hvor Quick-Step vil holde udbruddet i stram snor. Lidt hjælp kan måske endda komme fra Bardiani, og derfor vil det være en stor overraskelse, hvis ikke det ender i en massespurt.

Selve finalen er ikke voldsomt kompliceret. Opløbsstrækningen er relativt lang, og der er god plads og tid til at komme frem. Det er derfor en glimrende powerspurt, hvor topfarten betyder det meste. Samtidig betyder det relativt smalle felt af sprintere, at man med bare et par folk til at køre sig frem burde kunne starte i en god position.

Fernando Gaviria er som sagt tårnhøj favorit. Ikke blot er han feltets i særklasse hurtigste, han har også det suverænt bedst tog. I Argentina viste Iljo Keisse, Alvaro Hodeg og ikke mindst Maximiliano Richeze, hvordan de let kunne aflevere deres kaptajn helt fremme på 1. etape, og så behøvede Gaviria nærmest blot at træde to gange for suverænt at vinde spurten. Det scenarium vil formentlig gentage sig her, og derfor vil det være en sensation, hvis ikke Gaviria sejrer.

Den eneste lille tvivl kan skyldes, at Gaviria styrtede og måtte udgå i San Juan. Han slog sig imidlertid ikke slemt, og selvom han ikke just imponerede i søndagens colombianske mesterskaber, var han tilfreds med følelsen. Den gode form fra Argentina kan ikke være helt væk, og derfor burde Gaviria være klar til at gå efter sejren. Med det hold og i dette felt behøver han såmænd bare være på 70% for at sejre, og han er derfor vores klare vinderbud.

Den eneste anden rytter i feltet, der har vundet store massespurter på højeste niveau, er Andrea Guardini, men det er efterhånden længe siden. Nu er italieneren kommet til Bardiani i et forsøg på at genstarte karrieren, og det skal blive spændende at se, hvordan det går. Hans 2017-sæson var nemlig hans hidtil værste, men tidligere var han en af de allerhurtigste i helt rene massespurter. Samtidig har han altid haft tradition for at starte sin sæson stærkt, og langt de fleste af hans sejre er opnået i årets første tre måneder. I Paolo Simion har han en god mand til at køre sig frem, og han er formentlig topmotiveret til en let powerspurt, der burde passe ham. Kan han nærme sig fordums styrke, er han Gavirias værste trussel.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vi glæder os meget til at se Matteo Malucelli på denne etape. Den unge italiener fik en ganske lovende professionel debut i 2017 og er kommet fremragende fra start i 2018. Han har nemlig allerede vundet to massespurter i Vuelta al Tachira og har dermed bevist, at han er i form. Sidste år blev det til flere i sejre i europæiske 2.2-løb, ligesom han i Vuelta a San Juan også kom på podiet i et felt med WorldTour-modstandere. Med den nuværende form er han en af favoritterne til at true Gaviria på denne etape.

Isarel Cycling Academy satser formentlig på Mihkel Raim, der sidste år slog WorldTour-ryttere, da han vandt en etape i Colorado Classic. Han kørte et par ganske gode spurter i Vuelta a San Juan, hvor det var positioneringen og ikke farten, den var gal med. I Edwin Avila og Guillaume Boivin har han på papiret et glimrende tog, men de skal forbedre samarbejdet i forhold til det, de leverede i Argentina. Lykkes det, synes Raim at have farten til at blande sig. Holdet kan også vælge at køre for Avila, men det er tvivlsomt i så let et løb.

Manzana Postobon stiller med deres topsprinter Juan Sebastian Molano, der formentlig er den næsthurtigste colombianer. Han har hidtil haft sine bedste resultater i spurter op ad bakke, og derfor er denne finale ikke helt ideel. Sidste år kørte han sig dog på podiet i skrapt selskab i GP Denain, der er et løb for rene sprintere, og derfor kan han også begå sig i denne type finaler. Med unge Jordan Parra, der er holdets plan B, samt Jetse Bol har han gode folk til at køre sig frem.

Holowesko-Citadel har i John Murphy og Miguel Bryon to kandidater, og det er ikke umiddelbart helt klart, hvem der satses på. Murphy er dog denne eneste af de to, der har vundet på højeste niveau, og holdet gør derfor klogt i at satse på veteranen. De amerikanske hold kører sjældent voldsomt stærkt i årets første løb, og derfor er det usikkert, hvor han står formmæssigt, men på papiret er han under alle omstændigheder en af de hurtigste i dette felt.

Unitedhealthcare stiller med Lucas Sebastian Haedo, der efterhånden er blevet lidt af en veteran. Han havde ikke sin bedste sæson i 2017, men var dog stadig blandt de bedste i de amerikanske UCI-løb. Han har aldrig helt været hurtig nok til at vinde på dette niveau og er desuden hæmmet af at være omgivet af et hold af klatrere. Med en god positionering kan hans erfaring dog bringe ham langt.

Mauro Abel Richeze viste med flere top 10-placeringer i Vuelta a San Juan, at han stadig er en ganske glimrende sprinter. Han har aldrig været hurtig nok til at vinde på dette niveau, men præstationerne i Argentina vidner om, at han er at regne som en af de bedste sprintere i dette felt. Han er samtidig god til at positionere sig og derfor stort set altid at finde i top 10.

CCC stiller med nyerhvervelsen Pawel Franczak, der i flere år har været en af de bedste polske sprintere. Han har flere top 10-placeringer i massespurter i Tour de Pologne, og det vidner om, at han kan begå sig i langt skarpere felter end dette. Desværre har det polske hold ikke tradition for at starte sæsonen som lyn og torden, og hans form er derfor lidt af et spørgsmålstegn. Han bør dog få fuld opbakning i en trup, hvor der ingen klassementsryttere er.

En af de positive overraskelser i Vuelta a San Juan var den unge Manuel Penalver, der to gange spurtede sig til top 10-placeringer. Han viste ikke megen holdbarhed, men til gengæld god topfart i de helt rene massespurter som denne. Han positionerede sig samtidig fint og burde derfor også kunne gøre det godt her.

Endelig vil vi pege på Martin Laas. Esteren var meget tæt på at måtte ende sin karriere efter sidste sæson, men nogle fremragende spurter i Tour of Hainan sikrede ham en kontrakt med Team Illuminate i USA. Han er en lidt mere hårdfør type, der foretrækker lidt flere udfordringer, end denne etape kan byde på, men i Hainan viste han, at han også kan begå sig i mere rene massespurter.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Andrea Guardini, Matteo Malucelli

Outsidere: Mihkel Raim, Sebastian Molano, John Murphy

Jokers: Lucas Haedo, Mauro Richeze, Pawel Franczak, Manuel Penalver, Martin Laas, Miguel Bryon, Edwin Avila