Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Adriatica Ionica Race
20. juni 2018 18:21 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Quick-Step levede op til deres status som storfavoritter i det indledende holdløb, der skabte ganske store afstande, og kom dermed perfekt fra start i det helt nye løb. Nu skal belgierne forsøge at forsvare Elia Vivianis førertrøje på en yderst uforudsigelig 2. etape, der lægger op til en aggressiv finale i rigtigt klassikerterræn.

Ruten

Efter en første etape i helt fladt terræn venter de første mindre stigninger allerede på 2. etape, hvor feltet kan se frem til en let kuperet rute med et par mindre bakker i finalen. De vil formentlig sortere sprinterne fra, men klassikerryttere med en god spurt samt de allermest holdbare sprintere kan drømme om at få deres chance torsdag eftermiddag i Maser.

 

Den 152,5 km lange etape fører feltet fra Lido di Jesolo til Maser og indledes helt fladt. Fra starten kører man nemlig væk fra adriaterhavskysten og startområdet vest for Venedig mod nord og siden nordvest henover den helt flade Po-slette. Her nærmer man sig Maser, der ligger lige syd for bjergene, men i stedet for at køre direkte ind til mål, slår man en lille sløjfe mod nord for at berøre udkanten af det kuperede terræn.

 

Etapen ændrer karakter, når man rammer kategori 3-stigningen Montelli (2,0 km. 6,5%), der har top efter 70,3 km, hvorefter en lille nedkørsel mod nord efterfølges af en let stigende vej, der fører mod nordvest frem mod bjergene og er rammen for den indlagte spurt, der kommer efter 83,4 km. Inden man kører ind i de virkelige højder, drejer man imidlertid mod sydvest for at køre op ad den mindre kategori 3-stigning Fusere-Tune (1,5 km, 6,2%), der har top efter 103,1 km.

 

Herefter bliver terrænet nemmere, når man følger en let faldende vej videre mod sydvest, inden man slår en lille sløjfe og kører tilbage mod nord for at køre op ad den ikke-kategoriserede Paderno del Grappa-stigning. Herefter leder et let kuperet stykke mod syd, inden man til slut krøller sig rundt i terrænet for at køre op over Asolo-stigningen fra to forskellige sider. Første gang stiger den med 7,6% over 1 km og har top med 12,4 km igen og anden gang stiger den med 5,7% over 1,9 km og har top med 6,6 km igen. Til slut venter en lille nedkørsel, inden en lige, flad vej uden sving fører de sidste ca. 5 km ind til mål. Den sidste kilometer stiger let med knap 1%.

 

Etapen byder på i alt 1180 højdemeter.

 

Maser har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

 

Vejret

Det varme italienske sommervejr fortsætter på en torsdag, der vil være næsten skyfri og have en temperatur på hele 31 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidevind hele vejen frem til bunden af den anden stigning. Herefter følger et stykke medmodvind, inden man hovedsageligt vil have medvind på den sidste del. Der vil være medvind på den lange, lige vej til sidst.

 

 

Favoritterne

Efter dagens holdløb er Quick-Step ikke uventet i førertrøjen, og selvom der bestemt ikke er nogen garanti for, at Elia Viviani kan overleve de sidste stigninger, vil holdet naturligvis gøre alt, hvad der står i deres magt for at forsvare trøjen, evt. med en af deres mere klatrestærke ryttere. Derfor synes det også givet, at belgierne vil holde løbet under kontrol på det indledende flade stykke.

 

Når vi nærmer os det kuperede terræn, er det oplagt, at nogle hold skal forsøge at gøre det for hårdt for sprinterne. Det gælder for Trek, der næppe tror på Giacomo Nizzolo i dennes comebackløb, samt for Androni, Nippo-Vini Fantini og det italienske landshold. Alt sammen vil det være opvarmning til de to passager af Asolo-stigningen, hvor den afgørende udskilning kan forventes.

 

Finalen er både kuperet og teknisk, og den er helt sikkert for svær for de tunge sprintere. Hvis Elia Viviani er i form, vil han måske have en chance for at klare den, ligesom også Simone Consonni, Matteo Trentin (der dog næppe er i form allerede nu) og Ben Swift kan drømme om succes, men det ligner mere end etape for typer som Fabio Felline, Marco Cabola og Francesco Gavazzi, der er er som skabt til terræn som dette. Særligt den første passage af stigningen er stejl, og da vi kan forvente ganske mange angreb, tror vi, at der vil være ganske stor udskilning. Det kan bestemt ikke udelukkes, at en lille gruppe kan køre væk, særligt fordi der er medvind i finalen, men mest sandsynligt er det, at det skal afgøres i en spurt i en formentlig ganske lille gruppe.

 

Det får os til at pege på Fabio Felline som vores favorit. Den alsidige italiener har mildt sagt haft et rædselsfuldt år, hvor han har været sat tilbage af toxoplasmose, men nu synes han langt om længe at være kommet sig. Han klarede sig bedre end ventet i Dauhiné, som bestemt ikke er det letteste løb at starte op i, og han var en af nøglerne til Treks overraskende gode holdløb. Siden da er han formentlig blevet bedre, og han burde være god nok til at klare en finale som denne, der vil passe ham perfekt. Felline er stærk på korte stigninger og har før vundet reducerede massespurt. I finalen kan han vente at have de hurtige Gianluca Brambilla og Jarlinson Pantano til at køre lead-out, og det kan vise sig afgørende. Derfor tror vi på en længe ventet sejr til den uheldige Felline.

 

Havde han været i topform, havde Matteo Trentin været favorit til denne etape, men nu hersker der en del usikkerhed om hans form. Han har ikke kørt løb siden Roubaix, hvor han brækkede ryggen og blev efterladt i immobiliseret tilstand i flere uger. Han har dog overrasket sig selv så meget i sin træning, at han endnu ikke helt har opgivet håbet om at køre Tour de France, og han har udset sig denne etape som en vigtig test. Overlever han stigningerne, er han formentlig den hurtigste, men han kan være hæmmet af ikke at have megen støtte på det unge italienske landshold.

 

2018 har været et katastrofeår for Ben Swift, der ikke har været i nærheden af noget som helst. Heller ikke i Tour de Suisse imponerede han på stigningerne i finaler, der egentlig burde have passet ham, men han syntes dog at blive bedre på de store bjergetaper. Finalen her i et felt som dette burde ikke være for svær for den alsidige brite, der klatrer så godt, at han endda blev nr. 2 i på Alpe d’Huez i Dauphiné sidste år. Efter et hårdt løb er han ganske hurtig, hvilket hans to podiepladser i Milano-Sanremo vidner om. Måske er dette dagen, hvor Swift rejser sig igen.

 

Der står nærmest skrevet Marco Canola med fed ud over denne etape. Den alsidige italiener viste på stigningerne i Tour de Slovenie så god form, at han trods en svag enkeltstart endte som nr. 13 samlet. Dermed kan finalen her ikke blive hård nok, og særligt hvis der har været stor udskilning vil han være blandt de hurtigste i en spurt. Desværre har det knebet lidt med at vinde flade spurter, og derfor kan man frygte, at han vil være oppe imod hurtigere folk.

 

Den samme frygt kan man have på vegne af Francesco Gavazzi. Også han skal håbe på hård udskilning, efter at han med en andenplads i GP Kanton Aargau viste fornuftig form. Desværre har det altid kenebt med at vinde spurter i mindre grupper for den lille italiener, der i stedet altid synes at ende i top 5. Androni har en endnu hurtigere kandidat i Davide Ballerini, som normalt ville være en af de helt store favoritter i en finale som denne. Desværre viste han mildt sagt skidt form i Slovenien, og han synes at være træt efter Giroen. Holdet drømmer også om, at deres sprinter, Manuel Belletti, kan overleve, og det kan heller ikke udelukkes.

 

Er Elia Viviani i storform, er det en ganske god finale for italieneren, der har klatret fremragende i det seneste års tid og blandt andet blev nr. 2 i det hårde Cadel Evans Great Ocean Road Race. Selvom han viste fin form i grusvejsløbet Dwars door het Hageland, må han dog være temmelig træt efter en hård Giro, og finalen her er derfor formentlig for svær for ham. Afskrive ham kan man dog ikke, og er han med til sidst, er han naturligvis tårnhøj favorit.

 

Simone Consonni tog for nylig karrierens første sejr på 1. etape i Slovenien og går derfor ind til etapen med stor selvtillid. Som U23-rytter var han kendt som en holdbar type, men i 2018 har det i den grad knebet med klatreevnerne. Heller ikke i Slovenien viste han noget som helst, og det er derfor svært for alvor at tro, at han kan klare stigningerne. Afskrive ham kan man dog ikke, for i teorien burde finalen passe ham, og han har vist en helt ny hurtighed i Slovenien i sidste uge.

 

Paolo Toto må i den grad banke på til en kontrakt med et større hold efter en fantastisk sæson, hvor han både har spurtet og klatret med de bedste. Senest blev han en flot nr. 22 samlet i Tour de Slovenie, og derfor burde han ikke få problemer på stigningerne her. Man kan dog tvivle på, om han er hurtig nok til ligefrem at vinde etapen, men særligt hvis der har været stor udskilning kan han måske endelig tage den fortjente store sejr. Det samme kan ligeledes talentfulde Nicolas Tivani, der allerede har et hav af topresultater i mindre løb, og både kan klatre og spurte.

 

Det er også værd at fremhæve Kristian Sbaragli og Sergey Shilov, der i gamle dage var specialister i reducerede massespurter. Desværre har ingen af de to vist nogen stor form i det seneste års tid, og man kan tvivle på, om de stadig har niveauet til at vinde i så skrapt et selskab.

 

Også Nick van der Lijke, Enrico Barbin, Valerio Conti, Moreno Moser og Yukiya Arahiro kan tænkes at blande sig i en spurt, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

 

Skal man pege på ryttere, der kan stikke af i finalen, skiller særligt Gianluca Brambilla, Valerio Conti, Jarlinson Pantano og Francesco Gavazzi sig ud, særligt fordi de alle er relativt hurtige. Det er også værd at holde øje med en stadig mere klatrestærk Niki Terpstra, der sagtens kan komme med over stigningerne og herefter bruge sin styrke til at snige sig væk på det flade, som han forsøgte på en lignende etape i årets Tour of Oman.

 

Feltet.dks vinderbud: Fabio Felline

Øvrige vinderkandidater: Matteo Trentin, Ben Swift

Outsidere: Marco Canola, Francesco Gavazzi, Davide Ballerini, Elia Viviani, Manuel Belletti, Simone Consonni, 

Jokers: Paolo Toto, Nicolas Tivani, Kristian Sbaragli, Sergey Shilov, Gianluca Brambilla, Valerio Conti, Jarlinson Pantano, Niki Terpstra 

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Course by Le Tour de F...(1.WWT) 17/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 17/07-22/07

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 22/07-04/08

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

Grand Prix Cerami(1.1) 26/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »