Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Tour de France
07. juli 2018 18:00 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O / Getty Images

Fernando Gaviria fortsatte den drømmestart på grand tour-karrieren, som han med sine fire etapesejre i sidste års Giro d’Italia indledte med et brag, da han i dag spurtede sig til sejr på den korte karrieres første Tour-etape, der imidlertid nok snarere vil blive husket for favoritternes fald i de mange styrt end for colombianerens imponerende bedrift. Han får chancen for at forsvare sin status som ubesejret i verdens største cykelløb igen søndag, hvor der for første gang i nyere tid venter den anden af to flade åbningsetaper, og dermed kan der være lagt op til mere drama og kaos, inden vi når frem til den første store test i holdløbet.

Ruten

Da Touren i 2013, 2014 og 2017 startede med sprinteretaper, havde de hurtige folk kun én chance for at erobre den gule trøje. Allerede dagen efter ventede nemlig de første stigninger, og det blev derfor kun til en enkelt dag i førertrøjen for hhv. Marcel Kittel og Mark Cavendish. I år ændres der imidlertid på manuskriptet, for også 2. etape synes at være en lækkerbisken for sprinterne, der dermed får en chance for revanche, hvis den gule drøm skulle være brast om lørdagen. Ganske vist er der lidt flere højdemeter på programmet på den anden af de tre etaper i Vendee-regionen, men med en helt flad finale er der langt op til endnu en stressende, nervøs og muligvis vindblæst dag, der kan ventes at slutte i endnu et brag af en massespurt.

 

Etapen bringer feltet over 182,5 km fra Mouilleron-Saint-Germain til La Roche-sur-Yon og indledes i en lidt mere kuperet del af den ellers flade vestfranske region. Det betyder, at der er et par mindre bakker på programmet i den indledende fase, hvor man først slår en lille sløjfe mod øst i området omkring startbyen, inden man sætter kursen mod nordvest. Kort efter skal man over kategori 4-stigningen Cote de Puzauges (1 km, 3,9%), der har top efter 28 km. Herefter venter yderligere et par småbakker i det generelt uvejsomme terræn, men langsomt flader det ud, og efter en sidste lille bakke ca. ved 50 km-mærket er den resterende del af etapen stort set helt flad.

 

Efter 65 km når man frem til byen Tiffauges, hvor man drejer mod sydvest for gennem fladt terræn at køre mod målbyen. I Palluau efter 116,5 km drejer man mod syd, og den retning holdes over de følgende kilometer, hvor man efter 132 km når frem til den indlagte spurt, der over den sidste kilometer er ganske let stigende og har et blødt sving 100 m fra stregen. Kort efter drejer man mod sydøst, indtil man med 33 km når etapens sydligste punkt. Herfra går det mod øst frem mod dagens bonusspurt, der kommer med 14 km til stregen, er let stigende og kommer efter 1800 m lige vej. Herfra går det mod nordvest og nord frem til målbyen, hvor man til slut krøller sig lidt rundt i bycentrum. Mellem 5 og 3 km-mærkerne er der tre skarpe sving, inden man med 2 km igen drejer skarpt. Herefter buer vejen let, inden man med 900 m igen kører til højre i en rundkørsel ind på den 6,5 m brede opløbsstrækning. Finalen er stort set flad, men den fjerdesidste kilometer stiger let, og det samme gør den sidste kilometer, hvis gennemsnitlige stigningsprocent er 1,1.

 

Etapen byder på i alt 1393 højdemeter.

 

La Roche-sur-Yon har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Som skrevet i går har der i tiden op til løbet været stor frygt for Vende-regionens sidevind, men det er i stedet varmen, der bliver et tema. Også søndag byder på en skyfri himmel og temperaturer helt op på 32 grader. Det vil dog være mere blæsende, end det var i dag, og rytterne kan se frem til en let til jævn vind fra nordøst. Det giver primært sidevind på den og sidemedvind frem til forplejningen. Herefter vil der være medvind og sidemedvind, indtil der følger et kort sidevindsstykke efter spurten. Derefter venter sidemodvind, indtil man kort inden bonusspurte drejer ind i sidevind og sidemodvind. Den varer ved, indtil man med 2 km snor sig rundt, så man får sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 1. etape

”Ti små cyklister kom til en cykelsti. En kørte udenfor, og så var der ni.” Sådan indledes den berømte børnesang, der beskriver et sandt udskilningsløb, hvor den ene efter den anden falder fra, indtil der blot står én tilbage. Den er blevet til en verden, der vel næppe kunne være fjernere fra det kaos og stress, der kendetegner Tour de France, men i virkeligheden kunne man vel næppe ønske sig en bedre beskrivelse af det, der venter i de første ni dage af årets Tour.

 

Det er nemlig ikke uden grund, at netop de første ni etaper har fået langt mere omtale, end den historisk hårde bjergfest, der venter senere i løbet, for i løbet af de ni dage, der på profilerne ser helt tilforladelige ud venter så mange fælder, at det formentlig vil være meget få klassementsryttere, der slipper igennem uden at lide ét eneste tilbageslag. Den ene dag vil det være den ene, der taber tid, og den næste dag den anden. I den forstand vil den første uge formentlig være et sandt udskilningsløb, hvor kun en udsøgt skare i sidste ende står tilbage uden væsentlige tidstab, og selvom forskellene ikke vil være så store, at man vinder Touren i Nordfrankrig, kan man i den grad tabe den.

 

Dagens åbningsetape, der udviklede sig langt mere dramatisk, end man kunne have ventet, er det perfekt billede på, hvorfor Touren er i en liga for sig selv. I de fleste andre cykelløb vil en helt flad etape på en flot sommerdag uden vind ikke skabe blot det mindste drama, men i La Grande Boucle er det anderledes. Selvom manglen på vind gjorde det meste af etapen til en kedelig langgaber, steg intensiteten på de sidste kilometer til det vanlige uhørt høje niveau, og dermed endte en af løbets måske mest fredelige etaper i et regulært blodbad.

 

Det er ingenlunde usædvanligt. Hvem husker ikke Contadors styrt, da Gilbert spurtede sejr til sejr i 2011, eller da Bradley Wiggins styrtede ud et par dage senere i samme løb? Eller hvad med den berømte ”Massakre i Metz” i 2012? Eller Peter Sagans (og mange andres) styrt på 1. etape på Korsika i 2013? Ellers Quintana og Nibalis sidevindsnederlag på første linjeløbsetape i 2015? Eller Richie Portes tidlige tidstab i 2016? Eller den endeløse liste over Contador-styrt i den indledende del af Touren i de senere år?

 

Kun en tåbe frygter ikke Tourens første uge, og i år er der mere end nogensinde grund til at frygte for, hvad der kan ske i den første uge. I dag var det Chris Froome, Richie Porte, Nairo Quintana, Adam Yates og Pierre Latour, der var sømmet, og de andre hammeren, men i morgen kan det være helt omvendt. Ingen kan vide sig sikre, før de på næste mandag sidder ved Annecy-søen og nyder en aftendrink på den første hviledag.

 

Størst dramatik er der naturligvis om Froomes ublide møde med asfalten. Heldigvis tyder alt på, at han er sluppet helt uskadt - man skal nu passe på med at lægge alt for meget i hans egne ord, for han sagde det samme efter Giro-styrtet, som helt åbenlyst havde kostet ham - men selvom de 51 sekunder, han smed i dag, næppe er udslagsgivende, er det endnu et setback, der desværre udstiller Froomes største (og måske eneste svaghed). Selvom han egentlig er teknisk ganske glimrende, har han en kedelig tendens til at vælte. Det skete to gange i årets Tour, i Dauphine og Touren i 2014, i Vueltaen i 2015 og to gange i Giroen i år. Det er svært at give en indlysende forklaring, men faktum er, at Froome har en kedelig tendens til at ramme asfalten på flade etaper.

 

For seerne er det imidlertid en gave til løbet, at den største favorit har endnu mere tid at hente. Tanken om, at Froome nu blot kan gå på cruise control efter brostenene er i hvert fald nu mindre sandsynlig. Samtidig åbner det interessante perspektiver for Geraint Thomas, der meget vel kunne køre sig i gult på mandag - en trøje, han kan forsvare helt frem til bjergene. Selvom holdets hierarki utvivlsomt stadig er hugget i granit, bliver det en anelse sværere at lade Thomas vente, hvis Froome rammes af uheld på brostenene eller får brug for Thomas til at føre i forbindelse med en Movistar-offensiv i Alperne.

 

Netop Movistar må sidde med en meget blandet smag i dag. På den ene side vandt Alejandro Valverde og Mikel Landa næsten et minut på deres værste rival, men til gengæld smed deres på papiret stærkeste kort endnu mere tid. Det er imidlertid alt for tidligt at sige, hvilke langsigtede konsekvenser dagens tidstab har, for i morgen kan det være Landa, der ender på den forkerte side. Det er præcis derfor, at holdet hele tiden har villet vente til første hviledag, inden det endelige hierarki lægges fast, for det er først der, at ledelsen ved, hvilke kort de har på hånden. Det eneste, man kan undre sig over, er, hvorfor Quintana ikke ventede blot 300 m med sit hjulskifte. I det tilfælde havde han 3 km-reglen reddet ham. Man må håbe, at der var tale om en defekt, der tvang ham til at standse, for ellers må der have været tale om et mentalt sammenbrud for den lille colombianer.

 

Det mest forventelige var Richie Portes tidstab. Som fremhævet flere gange i optakterne er den lille australier en af feltets svageste i positionskampen, og selvom han på papiret har et af de stærkeste hold i fladt terræn, er det ikke uden grund, at han ifølge Greg Van Avermaet har været ved at ryste i bukserne over den første uge. Som det skete i 2016, hvor det dog var en punktering, der satte ham tilbage, står han med et tidligt tidstab, der blot er det seneste i den lange række af tilbageslag i grand tour-sammenhæng. Man kan kun undre sig over, at den ofte temmelig illoyale Van Avermaet, der mere har blik på egne resultater, samt Tejay van Garderen endte i første gruppe, når lokummet brændte for kaptajnen…

 

Noget lignende skete ikke for det meget mere sammentømrede Mitchelton-mandskab, der helt loyalt ventede på Adam Yates. Den lille brite fik samme kedelige start, som han gjorde i årets Tirreno-Adriatico, men denne gang skyldtes det formentlig ikke hans ofte meget nonchalante tilgang til positionering. I hvert fald har Mitchelton udtaget et hold af store bodyguards til at beskytte deres kaptajn, og dagens udfald viser meget godt, hvorfor det måske ikke var helt uden grund, at man valgte at lade Caleb Ewan blive hjemme og satse 100% på klassementet. Der bliver nemlig brug for alle mand i de kommende dage.

 

Etapen fik samtidig stor betydning for ungdomsklassementet, hvor det blandt topkandidaterne faktisk kun var Tiesj Benoot, der imidlertid ikke har blik på klassementet, der undgik tidstab. Pierre Latour, der med sin desperate jagt helt tydeligt viste, at han er kommet til Frankrig for at jagte den hvide trikot, var den største taber, men også Guillaume Martin blev fanget i kaosset. Mere overraskende var det, at Egan Bernal, der som omtalt i tidligere optakter havde planlagt at smide tid i den første uge, måske alligevel vil mere end det. I hvert fald lignede han ikke en mand, der havde til sinds frivilligt at droppe den hvide drøm, og selvom han tydeligvis ikke har holdets prioritet, kan man måske ikke helt udelukke, at han har større planer end som så. Til gengæld blev det helt tydeligt, at Daniel Martinez og David Gaudu som ventet overhovedet ikke har planer om at jagte hvidt.

 

Midt i alt kaosset glemmer vi helt Fernando Gavirias smukke sejr. Alle tanker om, at han i sin Tour-debut ville knække under presset og begå en af sine efterhånden klassiske fejl i den tekniske finale, blev gjort til skamme, for colombianeren tog en ganske suveræn sejr. Det var imidlertid i endnu højere grad takket være det helt suveræne Quick-Step-mandskab, der atter var i særklasse. Philippe Gilbert leverede en jætteindsats, der atter understreger den storform, han også viste ved de belgiske mesterskaber, kaptajn Bob Jungels ofrede sig for kollektivet, og sublime Maximiliano Richeze afleverede for gud ved hvilken gang i år sin sydamerikanske holdkammerat på et sølvfad, så han næsten umuligt kunne fejle.

 

Allerede sidste år fik Gaviria i Giroen den bedste grand tour-debut (set ud fra et etapesejrsperspektiv), siden den ellers ukendte Fons De Wolf i 1979 vandt 5 etaper i Vueltaen, og måske er colombianeren på vej til at forsætte den succes. I hvert fald er han foreløbig ubesejret i Tour-sammenhæng, og hvis dagens Quick-Step-præstation skal bruges som rettesnor, venter der et hav af sejre senere i løbet. Her skal de dog konkurrere med det på papiret ligeledes stærke FDJ-mandskab, der i dag blev taget ud ad spiller som følge af Arnaud Demares styrt, og derfor vil der formentlig være mere konkurrence i de kommende dage.

 

Peter Sagan blev igen nummer 2 på en Tour de France-etape, og dagens spurt viser meget godt hvorfor. Spurten viste tydeligt, at slovakken ikke er i nærheden af at matche Gaviria på topfart, men som jeg skrev u gårsdagens optakt, tilsagde al logik, at den positioneringsstærke Sagan ville være limet til Gavirias baghjul. Det var da også tilfældet, men skal Sagan slå sin colombianske rival, kræver det en fejl af den urutinerede sydamerikaner, som vi så det i Tour de Suisse. Den fejl udeblev i dag, og derfor var Sagan ikke i nærheden af sejren. Til gengæld sikrede hans klogskab ham atter det optimale udgangspunkt for endnu en grøn trøje.

 

Dagens positive oplevelse var Marcel Kittel. Det var helt efter bogen, at det pauvre Katusha-mandskab havde efterladt kaptajnen langt tilbage, da spurten blev åbnet, men da først Kittel trådte an, lignede han atter den rytter, der vandt fem etaper sidste år. Noget kunne tyde på, at han som altid har fundet formen til det eneste løb, hvor han altid topper, og selvom dagens etape også viser, at holdstøtten stadig gør det meget svært for ham at vinde, ser det hele meget lysere ud, end det gjorde for et par timer siden.

 

Dagens største taber var Dylan Groenewegen, hvís hold atter må sande, at de fortsat mangler lidt på den store scene. I hvert fald var hollænderen alt for langt tilbage under den røde flamme, og efter at han havde leveret én spurt for at komme op på Kittels hjul, var der ikke mere tilbage, da han skulle forsøge at følge tyskeren til sidst. Derfor er det da også svært at bruge dagens spurt til reelt at sammenligne særligt Kittel og Groenewegen, der på papiret er feltets to hurtigste, for hollænderen var ganske enkelt færdig, inden ballet overhovedet blev åbnet.

 

Derudover viste Aleander Kristoff atter med sin gode positioneringsevne, hvorfor han altid er en stensikker mand i top 10, ligesom John Degenkolb fortsatte de opløftende takter fra de tyske mesterskaber. Faktisk havde Jasper Stuyven afleveret ham i den helt perfekte position, og man kan kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke han var blevet lukket inde. Naturligvis havde han ikke vundet, men for første gang længe er der faktisk lidt lys for enden af tunnelen for tyskeren.

 

Det er der til gengæld ikke for landsmanden André Greipel, der atter måtte se sig som taber i en positionskamp og ikke var i nærheden af noget som helst, samt for Mark Cavendish, der aldrig kom frem, og hvis mareridtssæson bare fortsætter og fortsætter. Heldigvis var det blot den første af op til otte muligheder for de hurtige folk, men da dagens spurt i vidt omfang følger trenden fra den første del af sæsonen, er det svært at være alt for optimistisk på veteranernes vegne.

 

Det er det til gengæld ikke, når det gælder Gaviria, der kan blive den første rene sprinter i næsten umindelige tider til at forsvare en gul trøje i Touren. For første gang i nyere tid indledes Touren nemlig med to flade etaper, og der ligger derfor endnu en godbid og venter på den colombianske grand tour-konge allerede i morgen. Det gør der omvendt ikke for klassementsrytterne, der kan se frem til endnu et stresshelvede, der kan eliminere yderligere en mand eller to. Som børnene i børnehaven synger: ”Ni små cyklister flot hen ad gaden trådte. Ens bremse virked’ ej, og så var der otte.” Spørgsmålet er blot, hvem der er næste mand til at falde fra.

 

Favoritterne

Efter dagens styrtdrama venter mere af det samme på anden etape, der i alt væsentligt er en kopi af den foregående. Antallet af højdemeter tredobles i forhold til den helt flade åbningsetape, men det vil næppe ændre på etapens forløb. Der er lagt op til endnu en kontrolleret sprinteretape, hvor det kun er vinden, der måske kan skabe drama.

 

Etapen udmærker sig som sagt ved det helt specielle, at det er første gang i nyere tid, at sprinterne har to chancer for at erobre den gule trøje. Reelt er de fleste dog nu ude af spillet, for skulle man vinde etapen, samtidig med at Gaviria ikke kører i top 3 og Sagan ikke i top 2, er chancen for at etapeplaceringer bliver afgørende, stor. I dag endte folk som Greipel og Cavendish langt tilbage, så deres gule drøm er helt væk, og det samme er naturligvis særligt tilfældet for Demare. Særligt Gaviria, Sagan og Kittel kan naturligvis lugte gult inden holdløbet, men også Groenewegen har reelt en chance, hvis spurten flasker sig helt perfekt på hollænderen, der dog ikke længere selv kan afgøre det.

 

Som skrevet i gårsdagens optakt har der forud for løbet været en del frygt for sidevind. I dag var det ingenlunde vinden, der skabte det store drama, for faktisk kunne betingelserne næppe have været bedre. Det meste af etapen forløb da også helt uden stress, og det var først i de sidste 40 km, at intensiteten steg. Der blev det til gengæld også voldsomt hektisk, og vi vil formentlig se mere af det samme.

 

Søndag vil det dog være mere blæsende, og der vil være flere strækninger med side- og sidemedvind, der som bekendt er de farligste forhold. Derfor vil nervøsiteten næppe lægge sig, og selvom betingelserne ikke er til at splitte feltet - det kræver i et løb som Touren voldsomt blæsende forhold - vil alene stressniveauet kunne skabe forskelle, som det skete i dag. Sidemodvindsstykket vil lægge lidt dæmper på løjerne, men man kan forvente stort stress, når man nærmer sig sidevindsstykket i forbindelse med bonusspurten.

 

Første del af etapen vil formentlig være endnu en langgaber. Ingen vil bruge kræfter inden et holdløb, og derfor kan vi se frem til, at udbruddet atter etableres ved km 0, igen med deltagelse af wildcard-holdene. Bjergspurten kommer denne gang tidligt, så det er nærliggende at tro, at Kevin Ledanois atter skal i aktion, og man kan faktisk sagtens forestille sig, at en mand eller to kører med frem til bjergspurten for efterfølgende at lade sig falde tilbage.

 

Efter bjergspurten vil løbet falde til ro, og ”traktoren” Tim Declercq vil tage sin faste plads forrest i feltet, hvor han formentlig vil holde udbruddets forspring på under fem minutter. Han vil næppe få helt samme hjælp som i dag, men i hvert fald LottoNL og FDJ burde med Robert Gesink eller Antwan Tolhoek samt Tobias Ludvigsson eller Rudy Molard give en hånd med. Dimension Data kommer nok også igen frem med Jay Thomson, ligesom Marcel Kittels gode resultat måske ansporer til, at Pavel Kochetkov sendes i arbejdstøjet.

 

Derudover vil der næppe ske det store, men den hårdere vind vil gøre det hele endnu mere nervøst, og dermed kan udbruddet risikere at blive kørt ind tidligere end i dag. Igen er risikoen for styrt overhængende, og det vil være dem, der skaber dramaet. Den indlagte spurt vil blive en gentagelse af det, vi så i dag, hvor sprinterne holder sig til uden at give den alt for meget gas - denne gang endda endnu mindre, fordi vi er tættere på mål. Mere interessant bliver det at se, om bonusspurten denne gang kommer i spil. Som sagt er de mest sandsynlige kandidater til at gå efter et par sekunder Chris Froome og Alejandro Valverde, men mest sandsynligt er det, at man lader en hjælperytter neutralisere faren for, at konkurrenterne tager sekunderne, særligt fordi spurten kommer på et meget hektisk sidevindsstykkke.

 

I sidste ende bør det ende i endnu en massespurt i en finale, der igen er halvteknisk uden at være voldsomt kompliceret. Der er en del sving mellem 5 og 3 km-mærkerne, men derefter bliver det lettere. Med et relativt sent sving og en sen rundkørsel er det derfor atter en afslutning, hvor et godt lead-out spiller en vis rolle.

 

Derfor er det også nærliggende at pege på Fernando Gaviria som favorit. Som skrevet i analysen ovenfor var Quick-Step i dag i særklasse og leverede en præstation, som det overordentligt svært at overgå. Holdet ikke bare dominerede finalen, de sad med så mange mand på den sidste kilometer, at de nærmest kunne have lånt en rytter eller to ud til konkurrenterne. Derfor var det også barnemad for den i år så eminente Maximilano Richeze at forære Gaviria sejren på et sølvfad, og gentager det scenarium sig i morgen, bliver det overordentligt svært at komme i nærheden af den colombianske supermand.

 

I et styrtkaos kan alt naturligvis ske, men skal man pege på ét hold, der har mindst risiko for at blive fanget, er det de blå klassikerkonger. Sandsynligheden for, at det igen bliver sydamerikansk legestue for Richeze og Gaviria er i hvert fald ikke lille, og ser man på Gavirias spurt i dag, er der al mulig grund til at antage, at han også gør arbejdet færdigt. En stigende spurt passer ham i hvert fald som fod i hose, og derfor kunne det meget vel blive endnu en sejr til manden, der har vundet fem af sine første 22 grand tour-etaper.

 

Hans værste rival må stadig være Dylan Groenewegen, for reelt fik vi ikke at se hollænderen i aktion i dag. Som sagt måtte han brænde krudtet af for at komme frem på den første del af sidste kilometer, og der var derfor ikke mere tilbage i tanken, da der skulle åbnes op til sidst. Vi kan derfor ikke bruge dagens spurt til en reel vurdering af styrkeforholdet, men faktum er fortsat, at Groenewegen i år har været i en klasse for sig. Indtil i dag var han kun én gang i år blevet regulært besejret i en massespurt, og hans præstation i Slovenien var så knusende overlegen, at han er manden med de bedste chancer for at overspurte Gaviria.

 

Det kræver imidlertid, at hans tog stepper op i forhold til i dag, for selvom de i år med Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen har gjort det godt, så vi også på 1. etape, at de mangler muskelkraften på den helt store scene. Formentlig er Groenewegen så god, at han kan vinde fra en halvdårlig position, men det skal gøres bedre end i dag, hvis han skal slå Gaviria.

 

Styrtet berøvede os chancen for at se Arnaud Demare og ikke mindst hans FDJ-tog i aktion. Som bekendt er franskmændene de eneste, der på papiret kan matche Quick-Step, og så sent som i Tour de Suisse var de som kollektiv faktisk bedre end belgierne. Her viste Demare også, at han har farten til at overspurte Gaviria, og det let stigende opløb er af en type, som Demare elsker dem. Han er heldigvis sluppet fra uheldet uden skader, og han og holdet må i den grad være sultne efter revanche. Kan de gentage deres lead-out fra Schweiz, har Demare alle muligheder for at være i position til atter at slå Gaviria på stregen.

 

Forhåbentlig ser Marcel Kittel dagens glas som værende halvt fuldt. Han kørte nemlig en fremragende spurt, der viser, at han atter har ramt topformen til Touren. Vi fik i hvert fald at se, at hans topfart stadig er blandt de allerhøjeste i feltet, men etapen afslørede også, hvad vi hele tiden har vidst: at hans tog er en mindre katastrofe. Derfor var han aldrig en trussel mod Gaviria, og selvom han formentlig har farten til at slå colombianeren, kræver det en bedre position, hvis det skal lykkes. Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at det kan lade sig gøre, men i en ikke alt for kompliceret finale er det ikke umuligt. I hvert fald står Kittel med betydeligt bedre chancer end for 24 timer siden.

 

Dagens etape var som skrevet ovenfor et skoleeksempel på, hvorfor Peter Sagan altid bliver nummer 2 i massespurterne i Touren. Det var selvfølgelig den eminente slovak, der vandt kampen om Gavirias baghjul, men selve spurten afslørede også, at han ikke er i nærheden af at have colombianerens topfart. Derfor virker det også så usandsynligt, at Sagan søndag skulle vinde sin anden massespurt i Tour-historien, og det ligner derfor endnu en podieplads, der primært skal styrke ham i kampen om grønt. På den anden side viste han i Schweiz, at han er klar, hvis Gaviria skulle mistime sin spurt. Formentlig er det igen i morgen Sagan, der har Gavirias baghjul og dermed de bedste muligheder for at udnytte et ikke usandsynligt colombiansk fejlskud.

 

I dag så vi igen, at hverken Lotto eller André Greipel selv besidder evnerne til at matche de bedste i positionskampen. Derfor endte han atter helt ude af kampen om de bedste placeringer, og sandsynligheden for, at det scenarium gentager sig, er da også ganske stor. På den anden side har Greipel i år vist, at han stadig har farten til at bide skeer med de bedste, og en stigende powerspurt som denne er af en type, som Greipel elsker. Det meste af tiden sad Lotto også ganske fint, og har de lidt mere held, kan Greipel derfor måske få sin revanche.

 

En af dagens store tabere var Mark Cavendish, hvis Dimension Data-hold gik helt i opløsning. Det er i stærk kontrast til sidste år, hvor præcis samme tog var ganske dominerende, efter at Cavendish havde forladt løbet. Derfor ved vi da også, at de har muskelkraften til at blande sig helt fremme, og Cavendish er i positionskampen i hvert fald ikke den, der står dårligst. Efter hans seneste spurter kan man stadig stille store spørgsmål ved, hvor langt topfarten rækker, for i den sammenhæng blev vi i dag ikke spor klogere, men et godt lead-out kan forhåbentlig give Cavendish chancen for i morgen til at se, hvor langt den rækker.

 

Evigt stabile Alexander Kristoff udnyttede som altid sin gode positioneringsevne til at sikre sig endnu et topresultat uden nogensinde at være i nærheden af sejren. Spurten viste nemlig atter, at nordmanden ikke har topfarten til at matche de bedste, og derfor er der meget, der skal flaske sig, hvis det skal blive til norsk sejr. Chancerne burde i morgen dog være en anelse større, for etapen vil med mere vind være mere stressende, ligesom det mere stigende opløb er bedre for den store nordmand. Han er dog afhængig af en del held, hvis han skal omsætte en formentlig god position til sin første Tour-etapesejr siden 2014.

 

I dag så det lovende ud for John Degenkolb, der sammen med Jasper Stuyven atter sad helt fremme, som de også gjorde det på 8. etape i Schweiz. Samtidig virker Degenkolb endelig til at være i form, ikke mindst efter andenpladsen ved de tyske mesterskaber, men han blev desværre lukket inde og måtte genstarte sin spurt. Der er imidlertid noget, der tyder på, at Degenkolb kan gå en fin Tour i møde, og en stigende powerspurt som denne er ganske god form. Det vil stadig være meget overraskende, hvis hans fart rækker til sejr, men gentager han og Stuyven dagens præstation kan der være et godt resultat i vente.

 

Det kan der også for Christophe Laporte, der ganske vist ikke er i nærheden af at have farten til at vinde, men som igen i dag viste sin gode næse for positionering. Derfor blev det til en 5. plads, og selvom hans tog lader en del tilbage at ønske, kan det med lidt held og timing blive til endnu en top 5. I hvert fald elsker han at spurte op ad bakke, og den mere stigende finale er derfor ikke dum for ham.

 

Det er den heller ikke for yderst formstærke Sonny Colbrelli, der som bekendt har netop stigende finaler som sit speciale. Denne er ganske vist alt, alt for let for ham, og da han samtidig er helt uden hjælp, har han reelt ikke en chance for at vinde. Colbrelli virker imidlertid så stærk i øjeblikket, at han med lidt held i sin positionering måske med sin power i et opløb som dette kan levere et resultat.

 

De øvrige sprintere, Michael Matthews, Timothy Dupont, Magnus Cort og Thomas Boudat, burde ikke kunne blande sig helt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Araud Demare

Outsidere: Marcel Kittel, Peter Sagan, André Greipel, Mark Cavendish

Jokers: Alexander Kristoff, John Degenkolb, Christophe Laporte, Sonny Colbrelli

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Course by Le Tour de F...(1.WWT) 17/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 17/07-22/07

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 22/07-04/08

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

Grand Prix Cerami(1.1) 26/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »