Optakt: 2. etape af Vuelta a Espana

Ruten

I de senere år har Vueltaen ikke budt på mange muligheder for sprinterne, der derfor i stort antal har vendt det spanske løb ryggen, men med enkelte undtagelser venter der dog som regel en flad etape dagen efter det indledende holdløb. Det er ingen undtagelse i år, hvor 2. etape er en klassisk transportetape, der har til formål at bringe feltet videre mod Spanien. I en helt flad del af Frankrig venter der end ikke én eneste kategoriseret stigning, og derfor vil de hurtige folk slikke sig om munden. De skal dog tage sig voldsomt i agt i et område, hvor den frygtede mistralvind ofte har splittet Tour de France-feltet til atomer, når det franske løb har været forbi.

Etapen er med sine 203,4 km ganske lang efter typisk Vuelta-standard, men hvad den har i længde, mangler den i klatring. Således byder turen fra Nimes til Gruissan på den franske middelhavskyst bare på beskedne 402 højdemeter. Stort set hel dagen rejses der mod sydvest, hvor man bl.a. undervejs passerer tæt forbi storbyen Montpellier.

Terrænet er helt fladt, og det ændres der ikke på, når man efter ca. 100 km forlader kysten for at slå en lille sløjfe, der betyder, at man nærmer sig mål fra nordvest via Narbonne. Retningsændringen kommer kort før dagens spurt, der er placeret efter 174,7 km og herefter passerer man gennem Narbonne for at køre frem til målbyen ved kysten. Her venter en helt flad afslutning, der ikke byder på mange tekniske udfordringer. Med 2,2 km igen skal man til venstre i en rundkørsel, og derefter følger et blødt sving med 900 m til stregen. Sidste udfordring er en rundkørsel med bare 400 m til mål.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Gruissan har senest været vært for et stort cykelløb i forbindelse med det nu hedengangne Tour Mediterraneen. I 2013 vandt André Greipel en massespurt på 1. etape, mens Caisse d’Epargne vandt et holdløb i 2009. Året inden vandt Sylvain Chavanel sidste etape via et udbrud, mens det igen var Caisse d’Epargne, der var hurtigst i et holdløb på 1. etape i 2007.

Vejret

Lige siden denne etape blev præsenteret, har den været frygtet for risikoen for sidevind, og feltet har al mulig grund til at tage sig grundigt i agt. I tillæg til den skyfri himmel og de høje temperaturer på 29 grader vil der nemlig blæse en frisk til hård vind fra nordvest. Det betyder, at rytterne vil have sidemodvind hele dagen, indtil man kørt før den indlagte spurt drejer ind i medvind. Det var ved helt frem til svinget med 2200 m igen. Herefter vil der være sidevind, der gradvist bliver til sidemedvind inden opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Som vi påpegede i vores optakt, har Quick-Step og BMC i et overvældende flertal af de kørte holdløb sat sig på de to første pladser, og de to mandskaber har i den grad etableret sig som de førende specialister i den særlige disciplin. I lyset af at de samtidig var to af de eneste mandskaber, der bragte et større antal specialister til dette løb, ville det nærmest have været en mindre sensation, hvis ikke det havde gentaget sig denne gang. Sunweb levede op til vores høje forventninger og kom overraskende tæt på at true de to giganter, men i sidste ende gik det helt som forventet, og traditionen blev dermed holdt i hævd.

Ikke overraskende viste BMC sig at være et niveau bedre end deres belgiske rivaler, og heller ikke det kan betragtes som overraskende. Som vi påpegede i går, er Rohan Dennis i særklasse verdens bedste holdløbsrytter, og den største udfordring, når han er til start, er at undgå, at han smadrer holdet, som Tony Martin så tit gjorde det i gamle dage. Det var også tydeligt denne gang, hvor han kørte så stærkt på opløbsstrækningen, at han nær var kørt fra sine holdkammerater.

Dennis er en yderst loyal holdrytter, og det er påfaldende, at holdet aldrig tidligere har ladet ham krydse stregen som første mand på et af disse holdløb, hvor der har været en førertrøje på spil. Denne gang fik han imidlertid helt fortjent æren - en ære, han i kraft af rå styrke sandsynligvis selv sikrede sig - og dermed får han endelig lov at sole sig i rampelyset. Om han forsvarer den i morgen er usikkert, da trøjen vil gå til første mand af de seks BMC-ryttere, der i dag var med til stregen (og Matteo Trentin lurer som en trussel via bonussekunder), men BMC har gode muligheder for at holde trøjen i længere tid. Man har et stærkt mandskab til at kontrollere Andorra-etapen, og her har Dennis, Tejay van Garderen, Nicolas Roche, Damiano Caruso og måske Alessandro De Marchi alle klatrebenene til at hænge på de bedste på en dag, der næppe vil blive kørt offensivt. Her lurer Alaphilippe som en farlig mand i kraft af bonussekunder, men kan man overvinde den hurdle, kan man formentlig forsvare positionen helt frem til 5. etape, hvor Alaphilippe dog vil blive en hård nød at knække.

Samtidig fik holdets to erklærede klassementsryttere, van Garderen og Roche, den lovende start, de havde håbet, og selvom de vundne sekunder næppe betyder meget i Madrid om tre uger, er det specielt for amerikaneren vigtigt at styrke selvtilliden og komme fra land. Forventningerne til van Garderen er denne gang ikke store, men måske kan det netop være, når presset er væk, at han kan præstere. Han så i hvert fald lovende ud i Polen, og vi ved, at potentialet er der.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Også Quick-Step kan være godt tilfredse, selvom de naturligvis havde håbet på sejren. David de la Cruz så brølstærk ud, og selvom Bob Jungels ikke er her for klassementet, holdt han sig til. Det samme gjorde unge Enric Mas, der har potentiale til at blive en af løbets åbenbaringer, og selvom han tabte et par dumme sekunder til sidst, er det i hvert fald tydeligt, at han har ambitioner om at se, hvor langt han kan komme.

I går pegede vi på Sunweb som vores tredjestørste favorit, og de sikrede sig netop den ventede tredjeplads. Vi havde dog slet ikke regnet med, at de ville være i stand til at slutte så tæt på de to giganter. Det var en yderst positiv overraskelse, som bekræftede, at man i Lennard Kämna og Søren Kragh har nogle yderst interessante tempotalenter. Samtidig fik man givet Wilco Kelderman (og måske Sam Oomen) den perfejte start på løbet, og det styrker selvtilliden for den ellers meget selvsikre hollænder, der efter to styrt har haft en elendig sæson. Han har imidlertid set stærkere ud end i de senere år, hvor hans klatreevner er blevet forringet betragteligt. Der er små indikationer på, at det igen går den rigtige vej, og efter den lovende start har han givet sig selv et godt udgangspunkt for at genetablere sig selv som grand tour-kandidat.

Blandt de store favoritter var den ventede vinder Chris Froome, der ved at køre holdet i sænk på opløbsstrækningen, tydeligt fik vist, at formen bestemt ikke er dårlig. Det var helt forventet, at Sky ikke kunne gentage sidste års sejr, og derfor kan være yderst tilfredse med den fjerdeplads, vi skød dem til på forhånd. Froome vandt ganske meget tid på flere nøglerivaler, og hans strategi er dermed på skinner. Det handler om at køre defensivt hele vejen frem til enkeltstarten, og med en lille buffer bliver det endda endnu nemmere.

Igen i år viste Orica-Scott, at fokus på holdløb betaler sig, også selvom man ikke kommer med specialisterne. Både Yates-brødrene og Chaves har givet sig selv en bedre start end ventet i en disciplin, der bestemt ikke passer dem. En endnu større vinder er imidlertid Rafal Majka, hvis Bora-mandskab langt overgik forventningerne. Samtidig var det interessant, at Patrick Konrad så overraskende stærk ud efter et svagt Polen Rundt, og at også en ellers træt Emanuel Buchmann sad med hjem. Det åbner interessante kollektive perspektiver.

Vincenzo Nibali må også betragtes som en af løbets helt store vindere. Forventningerne til Bahrain - også fra hold selv - var minimale, og hajen var udset til at blive den måske største taber af forhåndsfavoritterne. I stedet endte han med at vinde tid på stort set alle rivalerne, og det må bestemt betegnes som en positiv overraskelse. Holdet er stadig Nibalis store svaghed, men i dag gav de dog visse løfter om, at det måske ikke er så skidt endda.

Dagens største tabere er ubetinget Miguel Angel Lopez og Fabio Aru, hvis ellers ganske stærke Astana-mandskab kørte en katastrofal etape. At tabe 32 sekunder til Froome på bare 13 km er en mindre katastrofe for et mandskab, der i den ideelle verden måske endda kunne have slået briterne. Hvis man indregner det ventede tidstab på enkeltstarten, er der pludselig meget tid, der skal vindes i bjergene. Det er der også for Romain Bardet og Domenico Pozzovivo, for hvem en svag præstation dog var at forvente.

En anden taber er Steven Kruijswijk, men det skyldes i højere grad et styrt end reel svaghed fra det hollandske LottoNL-mandskab. Han havde håbet på mere, men vidste, at et tidstab var et sandsynligt udkomme. Mere skuffelse må der være i Trek-lejren, efter at holdet præsterede langt under forventning. Dermed gentog historien sig for Contador, der også sidste år lod et tidligt tidstab på holdløbet ride sig som en mare gennem hele løbet. Den store overraskelse var, at John Degenkolb, en af holdets motorer, ikke var med hjem, og det er helt sikkert en stor del af forklaringen. Det er i skrivende stund uklart, om uheld er en del af forklaringen. Også Ilnur Zakarin havde helt sikkert håbet å et bedre resultat.

Tidsforskellene på etapen var større end ventet, og det er bestemt at betydning, at folk som Lopez og Aru tabte tid. Der var imidlertid tale om en kort, meget speciel etape, der intet siger om rytternes form. Hvem af favoritterne, der er kommet til start med de rette ben, finder vi først ud af på mandag - men der vil vi i hvert fald også få en klar indikation på, hvem der ikke kan vinde løbet.

Favoritterne

Inden vi når til bjergene, skal rytterne imidlertid sikkert igennem en etape, der på papiret ser helt uskyldig ud. Man skal dog ikke kun kigge på profilen, men snarere på rutekortet. Vi befinder os hele dagen tæt på kysten i den del af Frankrig, der er berygtet for den kraftige mistralvind, og den har før revet Tour de France-feltet til atomer. Således vil mange huske, hvordan Chris Froome og Peter Sagan i sidste års Tour gik i offensiven på en vindblæst Touretape til Montpellier, og hvordan Lance Armstrong i 2009 begik et mindre kup mod Alberto Contador i sidevinden, da Touren det år besøgte morgendagens målområde.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Derfor vil samtlige sportsdirektører også i detaljer studere vejrudsigten, og de har grund til bekymring. Som sagt bliver søndag ganske blæsende, og for at gøre det hele endnu værre, vil vinden komme fra nordvest. Dermed er der sidevind stort set hele dagen, og den er helt sikkert så kraftig, at den kan splitte feltet.

Om den gør det, er imidlertid mere usikkert. Umiddelbart ser det ud til, at der snarere er tale om sidemodvind end direkte sidevind, og det gør det betydeligt sværere at skabe forskelle. Undervejs er der imidlertid flere mindre retningsændringer, og der skal ikke meget til, før at vindretningen er rigtig. Derfor vil der helt sikkert undervejs være passager, hvor man kan skabe kaos. Da der samtidig er medvind til allersidst, er betingelserne for at holde eventuelle forskelle til stregen helt sikkert til stede.

Spørgsmålet er, om der er nogen, der vil udnytte det. Feltet vil helt sikkert være ekstremt nervøst hele dagen, og det vil være en rædselsfuldt stressende etape. Der vil ikke være mange sekunders ro - med mindre det viser sig, at vinden har så meget karakter af modvind, at faren hurtigt kan afblæses. De mange små retningsændringer betyder dog, at man hele tiden skal være på stikkerne.

Vi tvivler på, at et hold som Sky vil tage store risici ved at køre offensivt. De vil formentlig være tilfredse med at følge med. Skal det udnyttes, er det mere nærliggende, at Quick-Step, Lotto Soudal og BMC, der har meget at vinde og mindre at miste, tager initiativet. Det vil i virkeligheden ligne specielt Quick-Step dårligt ikke at forsøge mindst én gang. Om det lykkes, er usikkert, men der er en risiko for, at det ender i et sidevindsdrama og ikke en stor massespurt.

Nervøsiteten betyder også, at det tidlige udbrud ikke har nogen chance, og vi vil næsten med sikkerhed se, at en gruppe med deltagelse fra Manzana Postobon, Aqua Blue og Caja Rural kommer afsted fra start. Farten vil dog være så opskruet, at de vil blive kørt ind. Selv hvis etapen er mindre rolig, vil BMC, Lotto, Cofidis og Quick-Step alle være interesserede i at jagte. Det er mere usikkert, om også Trek vil kaste kræfter ind, eller om det er alle mand for Contador.

I sidste ende skal det afgøres i en spurt, men det er spørgsmålet, om det vil være i et fuldt felt. Under alle omstændigheder vil vinden betyde, at det vil være en ganske hård dag og et træt felt, der når stregen. Derudover er spurten karakteriseret ved at være teknisk ukompliceret og præget af medvind. Der er med andre ord tale om en rigtig powerspurt.

Det er meget svært ikke at pege på John Degenkolb som klar favorit. Tyskeren er på papiret feltets hurtigste mand, og alene det gør ham naturligvis til manden, der skal slås. Alle parametre peger imidlertid retning af tyskeren. Etapen har udsigt til at blive hård, og en spurt efter en svær dag har altid været Degenkolbs speciale. Han er en mester i sidevinden og burde ikke få problemer med at hænge på, hvis det splitter. Han elsker powerspurter som disse, men vigtigst af alt er det, at han har feltets klart bedste tog. Med både Edward Theuns og Koen De Kort ved sin side, har han alle forudsætninger for at starte i den bedste position.

Det eneste åbne spørgsmål er, hvorfor han blev sat i dag. I skrivende stund har Trek intet meldt ud, men man må formode, at det handler om en defekt. Degenkolb burde være i god form. Samtidig bør han være manden, der skal satses på, også selvom Edward Theuns er til start. Theuns er på vej væk fra holdet, og Degenkolb er både hurtigst og øverst i hierarkiet. Det kan dog ikke udelukkes, at rollerne byttes rundt, hvis tyskeren ikke har dagen. Sker det, er Theuns favorit, idet det er ham, der kan lukrere på det bedste lead-out, og også han specialiserer sig i hårde løb.

Matteo Trentin er den eneste af sprinterne, der kan tage førertrøjen. Det kræver, at han bliver minimum nummer 2 på etapen (i hvert fald hvis vi fik noteret hundrededelene fra holdløbet korrekt), og det er bestemt ikke umuligt. Ganske vist er han ikke ren sprinter, men i dette felt er han en af de hurtigste. Han viste med sejren i Burgos, at han sagtens kan vinde massespurter, og også han favoriseres af, at det er et hårdt løb. Han misser helt sikkert ikke ud i sidevinden, og han har et fornuftigt lead-out med folk som Niki Terpstra, Bob Jungels, Julian Alaphilippe og Yves Lampaert. Sidevind rimer på Quick-Step, og de har holdet til at splitte feltet og føre deres mand frem. Trentin har gode chancer for i morgen at blive rytter nummer 100 til at vinde etaper i alle tre grand tours.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Sacha Modolo er en af de få sprintere, der allerede har vundet grand tour-etaper, men det skete, mens han stadig havde Richeze som lead-out man. Normalt er han ikke hurtig nok til at udfordre de bedste, men de er på den anden side slet ikke til start i dette løb. Han viste med sejren i Polen, at han kan vinde i et felt som dette, hvis positionen er rigtig, og på papiret burde han være en af de hurtigste. Han har måske ikke det bedste lead-out, men Matej Mohoric og Federico Zurlo kan dog køre ham frem.

Vi er meget usikre på, hvad vi skal mene om chancerne for Magnus Cort. Hvis det ender i sidevindskaos, kan danskeren meget vel blive tvunget til at ofre sig for sine kaptajner, og så kommer han ikke i spil til noget som helst. Skulle det dog blive holdt samlet til en spurt, kan han måske få lov at spare på kræfterne og tage sin chance. Han har vist, at han kan vinde i et felt som dette og har på det seneste været i god form. En hård etape tiltaler ham også. Hans problem er, at han ingen støtte vil få, men han har vist, at han er god til at positionere sig.

Jens Debusschere mangler måske den sidste topfart for at kunne true en mand som Degenkolb, men han mangler ikke meget. Han har før vundet spurter på højt niveau, og det er specielt efter et hårdt klassikerløb, at han trives. Derfor favoriseres han af sidevinden, specielt fordi Lotto Soudal er et af de mandskaber, der måske kan tage initiativ. Samtidig er han en af de sprintere, der faktisk vil få lidt støtte, men hans tog med Tomasz Marczynski, Jelle Wallays og Adam Hansen lader dog meget tilbage at ønske.

Sidste år vandt Jonas Van Genechten en etape i dette løb, og det er bestemt ikke umuligt, at han kan gentage bedriften. Belgieren har ikke haft mange muligheder for at spurte for sig selv, men hanviste så sent som i Vallonien, at han stadig har en rimelig topfart. Hans speciale er at spurte på en bakke, og denne afslutning er derfor ikke ideel, men med støtte fra Kenneth Vanbilsen, Anthony Perez og Anthony Turgis er han ikke uden chancer.

Adam Blythe er flere gange i år blevet nummer 2 og kredser konstant om sejren. Nu håber han at få den i denne Vuelta, og denne etape er måske en af hans eneste chancer inden Madrid. Han er en relativt ren sprintertype og får det svært på stigningerne. Til gengæld burde han være i sit es på denne rute, hvor han også er fornuftig i sidevinden. Han er ikke den hurtigste, men Aqua Blue har et af løbets allerbedste lead-outs, og det kan bringe ham langt.

Tom Van Asbroeck har ikke i mange år fået chancen for at spurte i en grand tour, men det gør han denne gang. Han er ikke så hurtig som tidligere, men han har på det seneste vist meget god form. Også han drager fordel af de vanskelige betingelser og vil kunne side med i sidevinden. Han vinder ikke en stor spurt, men i et mindre felt har han en chance.

FDJ har to unge sprintere i Lorrenzo Manzin og Daniel Hoelgaard. I Polen kørte de for nordmanden, men han styrtede, og herefter blev der byttet rundt. Normalt er Manzin førstemanden, og han viste sidste år, at han sagtens kan begå sig i dette selskab. FDJ har også Anthony Roux og dermed et glimrende lead-out. De vinder ikke i et sidevindsdrama, men i en mere traditionel spurt har de en chance.

Juan Jose Lobato er egentlig ganske hurtig i en flad spurt, men hans speciale er at spurte op af bakke. Alligevel viste han i Ain, hvor han slog Bouhanni, at han ikke er uden chancer. Hans form er helt forrygende, men han har det evige problem: at han er feltets ringeste sprinter til at håndtere positionskampen. Da han er uden støtte i finalen, virker det usandsynligt, at han vil kunne komme frem og spurte sig til et topresultat - også selvom farten er der.

Endelig vil vi pege på Sebastian Molano. Colombianeren viste med tredjepladsen i sprinterløbet GP Denain, at hans fart faktisk er ganske god, også selvom hans speciale er at spurte på en bakke. Hans problem er som Lobato, at han ikke er god til at positionere sig, og der er ikke til hans fordel, hvis løbet bliver hårdt. Han vinder ikke i et sidevindsdrama, men kan overraske i en mere traditionel spurt.

Til slut har vi lidt fidus til Daniel Oss, hvis det hele splittes til atomer. I det tilfælde vil italieneren kunne sidde med i front. Selvom han er hurtig, vil han ikke kunne slå folk som Trentin og Degenkolb, men han har en god evne til at angribe i en finale, hvor der ikke er megen kontrol.

Også Michael Schwarzmann, Jose Joaquin Rojas, Michael Mørkøv, Youcef Reguigui, Søren Kragh, Daniel Oss og Ivan Garcia vil med nogen sandsynlighed blande sig i en spurt, men det er kun Schwarzmann, vi tilskriver en lille chance for at kunne blande sig i top 3.

Feltet.dks vinderbud: John Degenkolb

Øvrige vinderkandidater: Matteo Trentin, Sacha Modolo

Outsidere: Magnus Cort, Jens Debusschere, Edward Theuns, Jonas Van Genechten

Jokers: Adam Blythe, Tom Van Asbroeck, Lorrenzo Manzin, Juan Jose Lobato, Sebastian Molano, Daniel Oss