Optakt: 4. etape af BinckBank Tour

Ruten

I de senere år har sprinterne næsten altid haft tre muligheder for at gå efter sejren, og det er også tilfældet i år. Som så ofte før er det koncentreret på de første fire etaper, men i år er den sidste af de tre flade etaper gjort vanskeligere ved, at den er henlagt til den belgiske by Lanaken, der er nabo til den hollandske by Maastricht og således er placeret i den kuperede Limburg-provins. Ganske vist er der ingen store stigninger på programmet, men lidt småbakker vil gøre terrænet lidt mere udfordrende, end det har været hidtil.

Etapen er med sine 154,2 km relativt kort og har både start og mål i Lanaken lige nord for Maastricht og den belgisk-hollandske grænse. Der er tale om et rundstrækningsløb, der består af omgange på to forskellige rundstrækninger. Den første af disse er 53,2 km lang og er placeret i området vest for start-og målbyen. Efter den neutraliserede zone tilbagelægger man først de sidste 46,4 km af rundstrækningen, der er småkuperet med flere mindre, men ingen længere bakker. Der er enkelte tekniske passager undervejs, men ingen væsentlige udfordringer. Undervejs dyster man efter 37,9 km om pointene i den første Primus-spurt. Efter at have passeret målstregen kører man endnu en omgang, denne gang dog uden Primus-spurt, og når igen stregen efter 99,6 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 27,6 km lange mindste af de to rundstrækninger. Dens terræn minder meget om det, der fandtes på den store runde, og det samme gælder de tekniske udfordringer. Den Gyldne Kilometer kommer med 32,9 km igen kort før afslutningen på første omgang, og den sidste Primus-spurt kommer med 8,5 km igen tæt på afslutningen af anden og sidste omgang. Finalen er teknisk ganske kompliceret, idet den byder på hele tre sving på fjerdesidste kilometer og yderligere et 180-graders sving i en rundkørsel med 1500 m igen. Herefter går det ligeud frem til stregen. Med ca. 8 km igen er der en sidste bakke, inden det falder ned til de sidste 3 km, der er flade.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Lanaken var sidst vært for løbets Ardenneretape sidste år. Her holdt et udbrud akkurat hjem, og Luka Pibernik slog Mark McNally og Bert Van Lerberghe i spurten, hvorved han sikrede sig karrierens klart største sejr.

Vejret

Efter en dag med flot vejr venter der igen regn til rytterne. Torsdag vil være en overskyet dag med bygevejr, hvor der konstant er 25-50% for en skylle. Temperaturen vil være 20 grader, og der vil kun være en let vind fra nordøst. Det giver vind fra alle mulige retninger på de to rundstrækninger. På den lille af dem vil der hovedsageligt være sidevind. Det gælder også i de sidste 6 km frem til det sidste sving, hvorefter der vil være medvind på de sidste 1500 m.

Analyse af 3. etape

Ved indgangen til årets BinckBank Tour var der helt sikkert mange klassementsryttere, der priste sig lykkelige over det stærke sprinterfelt. Med deltagelse af store navne som Marcel Kittel, André Greipel, Dylan Groenewegen og Elia Viviani var der gode chancer for, at Peter Sagan ville få det svært i massespurterne og dermed ikke score mange bonussekunder på de flade etaper. På den måde var det en ganske god ide af mange af klassementsholdene at stille til start med både en topsprinter og klassementsryttere, idet førstnævnte ved at gå efter etapesejre faktisk ville kunne hjælpe i klassementskampen også.

Desværre for dem er planen mislykkedes totalt. Som vi allerede skrev på vores optakt til 1. etape, er der én ting, der kendetegner finalerne i BinckBank Tour mere end noget andet: KAOS! Kombinationen af tekniske finaler, smalle veje og et stærkere sprinterfelt, end man ser i noget andet ugelangt etapeløb på WorldTouren, betyder, at spurterne er et spørgsmål om positioneringsevner meget mere end topfart. Det er derfor ikke mærkeligt, at en rytter som Marcel Kittel aldrig har haft meget succes i løbet, da han er kendt for at have vanskeligheder i positionskampen. Det samme er tilfældet for Greipel, der dog har taget en del sejre i de år, hvor Lotto Soudal havde et suverænt tog, der kunne dominere finalerne.

Problemet for rivalerne er, at der er én rytter, der elsker kaos mere end nogen anden: Sagan. Det var ikke tilfældigt, at han allerede sidste år vandt sprinteretapen til Ardooie, der jo netop er kendt for sin vanskelige finale. I år blev der endda kastet lidt regnvejr ind som ekstra krydderi, hvilket kun gjorde situationen endnu bedre for verdensmesteren. Samtidig er han i år bedre stillet end tidligere, fordi han har Rudiger Selig til sin rådighed og slet ikke er så isoleret i finalerne, som han traditionelt har været. Den kombination gør det meget svært at bide skeer med Sagan, og efter tre etaper står hans rivaler i den nærmest mareridtsagtige situation, at han kan ende med at gøre rent bord på sprinteretaperne. Håbet var, at han først ville begynde at score bonussekunder på de sidste tre etaper, men det er gået stik modsat.

Sagan fortjener naturligvis ros for, at han stort set aldrig misser ud i positionskampen og - som vi har fremhævet mange gange tidligere - spurter bedre end måske nogensinde. Der er dog særlig grund til at fremhæve Selig, som vi allerede roste i går. Hidtil har vi betragtet Jacopo Guarnieri som verdens bedste lead-out man, men med det, tyskeren har vist i Giroen, Touren, Slovenien Rundt, RideLondon Classic og nu, er det svært ikke at give Bora-rytteren den status. Han har ganske enkelt gjort et fremragende job i snart sagt hver eneste spurt, og den træfsikkerhed er ganske svær at opnå i det kaos, der altid kendetagner massespurterne.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

I dag var han der igen. Ikke blot sikrede han, at Sagan var på den rigtige side af det styrt, der kostede blandt andre Kittel og Viviani muligheden for at spurte, han var også i stand til at føre Sagan perfekt frem. I de sidste sving var Bora-duoen ganske vist en anelse for langt tilbage, men den store tysker svigtede ikke og bragte Sagan i den perfekte position til, at han kunne gribe Phil Bauhaus’ hjul, da den unge Sunweb-rytter startede en alt for lang spurt. Herfra kunne Sagan time sin egen acceleration perfekt, og med sit vanlige kick slog han et hul, han kunne holde hele vejen til stregen.

I det hele taget synes det umuligt i dette løb at organisere et stort tog, og det er langt bedre blot at have en enkelt stærk rytter til at holde sig fremme. I dag var det Trek, der var tættest på at få organiseret et decideret lead-out, og det gav næsten fuldt udbytte. Jasper Stuyven og Boy Van Poppel udgør på papiret et af løbets bedste tog, og de fik afleveret Edward Theuns ganske flot. Efter et år, hvor han har lidt en del under sit slemme styrt i sidste års Tour, lykkedes det endelig for belgieren at blande sig helt fremme i en spurt på højeste niveau, og det må styrke selvtilliden forud for Vueltaen, hvor han jagter en første grand tour-etapesejr inden det ventede skifte til Sunweb, hvor han er udset til en beskyttet rolle på brostenene. Selvom der er flere ryttere, der er hurtigere end ham, kan der måske også ligge en sejr forude i dette løb, ikke mindst hvis Van Poppel kan fortsætte med at positionere sin sprinter, som han selv så fornemt positionerede sig i spurterne i Polen, hvor han en sjælden gang selv fik chancen i spurterne.

Løbet er til gengæld ved at udvikle sig til en stor skuffelse for både Greipel og Kittel. Begge er de ganske vist kommet til løbet for primært at forberede sig til EuroEyes Cyclassics, men som topsprintere på belgiske hold i det største belgiske etapeløb havde de helt sikkert regnet med også at hente resultater. Lotto-holdet har egentlig gjort et fornuftigt arbejde for Greipel, der imidlertid nu to gange har været ude af stand til at holde sig til sine holdkammerater, og det koster i disse finaler. Endnu værre er det for Quick-Step, der igen i dag var spredt for alle vinde og uden nogen organisering. I forvejen er Kittel ikke god til at positionere sig, men når holdet på den måde falder sammen, er det helt udelukket, at den store tysker har blot den mindste chance i finaler, hvor man ikke kan komme bagfra på samme måde som i Touren. Heller ikke Arnaud Demare har megen grund til glæde i et løb, hvor det ellers så stærke FDJ-tog slet ikke fungerer. Det har med ét sendt franskmanden tilbage til sin gamle vane med altid at slutte uden for top 10. Hans store succes skyldes i den grad holdet, og når det svigter går det galt for den franske mester.

Magnus Cort har grund til at ærgre sig. På papiret har danskeren et fabelagtigt tog, men Orica begik en brøler ved at lave et håbløst sidevindsangreb på et tidspunkt, hvor det var helt tydeligt, at det intet ville føre med sig. Her brugte man nøglerytterne Roger Kluge og Mitch Docker, og det er nærliggende at tro, at det kostede de sidste kræfter, de manglede for at føre Cort frem til samme gode position som for to dage siden.

En overraskelse i dag var Ag2r-mandskabet. Holdet har altid været totalt anonymt i dette løb, men med indkøbet af Oliver Naesen er det pludselig blevet et stort mål. I går fik han sig ganske vist en ordentlig lussing på enkeltstarten, men han har tydeligvis ikke givet op i et løb, han længe har satset på. Således dominerede hans mandskab fuldstændig finalen, og den flotte indsats blev endda belønnet med en tredjeplads til Rudy Barbier, der ellers har haft meget svært ved at genfinde de lovende takter fra 2016, hvor han var en fantastisk stabil sprinter for det lille Roubaix-hold.

Umiddelbart efter etapen blev der registreret et hul på 11 sekunder, der kostede tid for bl.a. Tom Dumoulin. Heldigvis tog kommissærerne den oplagte beslutning at neutralisere forskellene i en finale, hvor det var styrtet, der forårsagede forskellene. Derfor fik etapen ikke anden konsekvens end den ganske betydende, at Sagan hentede yderligere fem bonussekunder. Dumoulin befinder sig nu i den mareridtsagtige situation, at han er i samme tid som sin værste rival på et tidspunkt, hvor han havde håbet at have et ganske fint forspring. Med tanke på, at Sagans bedste etaper venter forude, synes der kun at være to ting, der for alvor kan forhindre verdensmesteren i at vinde et løb, han simpelthen må vinde mindst én gang i karrieren: at han bliver isoleret og taber i det taktiske spil, eller at han mod forventning ikke kan følge de bedste på de sværeste stigninger på lørdagens etape i Ardennerne.

Favoritterne

Inden han skal bekymre sig om det hårdere terræn og muligheden for at blive sat under pres, har Sagan dog endnu en chance for at spurte sig til flere bonussekunder på løbets sidste flade etape. Rundstrækningsløbet i Lanaken er helt nyt og derfor ikke kendt fra tidligere udgaver, men der bør ikke være den store tvivl om, hvad vi har i vente. Ganske vist er profilen en anelse mere kuperet end hidtil, men der er slet ikke tale om stigninger, der kan gøre blot den mindste forskel. Dette er endnu en stensikker sprinteretape, og da der foreløbig kun er én af feltets mange hurtige folk, der har en sejr, burde der være stor interesse i at sikre, at det hele skal afgøres i en massespurt.

Det ved alle naturligvis, og da der samtidig er udsigt til bedre mulighed for udbrud på løbets sidste etaper, burde der ikke være den store interesse i at gå i udbrud. Vi kan med andre ord vente en gentagelse af dagens scenarium, hvor en gruppe med deltagelse af de fire wildcard-hold straks etableres. Igen er der en vis sandsynlighed for flere gengangere, idet mange har blik på spurttrøjen, og det vil ikke være en stor overraskelse, hvis Piet Allegaert og Elmar Reinders er med igen.

Når gruppen er etableret, vil BMC tage kontrol, men de har ikke den store interesse i at give Sagan endnu en mulighed for at score bonussekunder. Derfor vil det være op til sprinterholdene at starte jagten, og denne gang må det i høj grad være op til Bora at tage ansvar. De kan dog regne med, at Quick-Step, Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo alle vil give en hånd med - det ligger simpelthen i specielt de to første holds DNA - og derfor burde der være tale om en ret kontrolleret sprinteretape med et helt klassisk forløb.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Modsat i dag vil der ikke være meget vind, og selvom der altid er nervøsitet i Belgien, bør det være betydeligt mindre stressende end i dag. Til gengæld er risikoen for våde veje igen overhængende, og det vil specielt i finalen give lidt ekstra nervøsitet. Modsat i dag vil vi dog næppe se forsøg på at splitte feltet.

Hidtil er den gyldne kilometer ikke kommet i spil, og det vil næppe heller ske denne gang. Den kommer relativt tidligt på etapen, og udbruddet vil fortsat være afsted på det tidspunkt, specielt fordi der ingen vind er. Det er svært at se, at nogen har stor interesse i at give Sagan mulighed for at score flere sekunder, og da holdene for brug for alle kræfter de sidste tre dage, er det svært at forestille sig, at nogen vil tage initiativ til at skabe samling forud for spurterne.

Derfor er der udsigt til endnu en massespurt, der vil være kendetegnet af to ting: først og fremmest endnu en meget teknisk finale og derudover risikoen for våde veje. Alt sammen vil det gøre tingene lige så kaotiske som i dag, og selvom opløbsstrækningen er relativt lang er den så smal, at det ikke er let at komme bagfra. Dermed vil det igen være en spurt, hvor det handler om positionering mere end topfart.

På den baggrund er det naturligt at pege på Peter Sagan som manden, der skal slås. Normalt er dette ikke en spurt for ham, men med tanke på at han nu har vundet tre af de fem spurter, han har kørt i sine to optrædener i løbet, er det indlysende, at han trives under de kaotiske omstændigheder. Denne tekniske finale er igen ganske god for ham, og regnen gør det kun endnu bedre for den stærke tekniker, der er kendt for at tage de nødvendige risici. Vi har allerede ovenfor rost Rudiger Selig til skyerne, og hans betydning kan heller ikke den gang undervurderes. Med en træfsikkerhed på næsten 100% i de spurter, han har kørt i år, synes det usandsynligt, at tyskeren ikke igen bringer Sagan frem til den perfekte position. Ganske vist er der hurtigere folk i feltet, men sandsynligheden for, at Sagan har den bedste position, er stor, og med de spurter, han har kørt i år, vil han være stærk nok til at gøre det færdigt.

Vi vil igen pege på Dylan Groenewegen som hans værste rival. Det er kun blevet til to fjerdepladser, men hollænderen har vist, at han er en af de bedste sprintere i positionskampen. LottoNL-toget gør det fortsat fremragende, og selvom de ikke kan dominere, som de gjorde i Paris, har Groenewegen været i en fornuftig position de første to gange. Med lidt mere held vil de være i stand til at anbringe ham på Sagans hjul og lade ham starte spurten tættere på verdensmesteren. Sker det, tilsiger al logik, at Groenewegen vil være den hurtigste.

André Greipel har ikke haft meget held, men der er stadig gode muligheder for, at tyskeren kan vinde en etape. Lotto har på begge etaper været et af de bedst organiserede hold, og når det ikke er blevet til mere, skyldes det Greipels manglende evne til at holde sig fremme ved holdkammeraterne. Regnvejret er dårligt nyt for tyskeren, men til gengæld betyder den lange opløbsstrækning, at han vil have lettere ved at holde sig til. Lykkes det, og kan Lotto igen præstere flot, har Greipel en god chance for at vinde etapen.

Vi er også igen nødt til at fremhæve Arnaud Demare. Ganske vist har det slet ikke fungeret for FDJ-toget hidtil, og det har gjort det umuligt for Demare, der ikke er meget for disse kaotiske finaler. På papiret er holdet imidlertid så fremragende, at de har potentialet til at kunne tage kontrol. Lykkes det, har Demare talrige gange vist, at han kan slå selv de hurtigste, men det kræver at specielt Guarnieri finder sit vanlige niveau.

Vi har hidtil flere gange fremhævet Trek-toget, og de viste i dag deres klasse. Jasper Stuyven og Boy Van Poppel gjorde det fremragende, og det gav en andenplads til Edward Theuns. Specielt Van Poppel er nærmest en sikkerhedsgaranti, fordi han positionerer sig så fremragende, og det gør det meget sandsynligt, at Theuns vil starte sin spurt i en god position. Ganske vist er der folk, der er hurtigere, men Theuns viste i dag, at farten ikke mangler meget.

Som sagt dummede Orica-Scott sig i dag ved at bruge deres lead-out til et tåbeligt sidevindsangreb. Holdet viste dog alligevel, at de er et af de klart stærkeste, og det gav endnu et topresultat til Magnus Cort. Danskeren er på mange måder i samme situation som Theuns: han har et stærkt hold, men er ikke feltets allerhurtigste. I dette løb er det dog lead-outs og ikke topfart, der er afgørende, og Cort er helt sikkert hurtig nok til gøre det færdigt.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Sky så længe ud til at være velorganiserede, men desværre tabte de lidt positioner forud for styrtet. Det kostede Elia Viviani chancen, men holdet viste dog, at de har muskelkraften til at blande sig helt i front. Viviani har flere gange vist, at hans form er fremragende, og holdet har helt sikkert styrken til at bringe ham frem. De mangler blot det sidste held for at få det til at fungere. Det er også muligt, at Danny Van Poppel får chancen, men det er mest sandsynligt, at man kører for Viviani torsdag og Van Poppel fredag.

Vi skal naturligvis også pege på Marcel Kittel, men det er mere af pligt end af reel overbevisning. Kittel er feltets hurtigste mand, men disse kaosspurter kunne ikke passe ham dårligere. Når han samtidig ikke er i topform, er det klart, at det bliver problematisk, og han har hidtil ikke været i nærheden af noget som helst. Heldet skal i den grad være på hans side, men det er samtidig klart, at Kittel vil være den hurtigste, hvis åbningen kommer, og derfor er han en af de ryttere, der faktisk kan vinde.

Det samme kan Phil Bauhaus, der i dag fik startet en lidt for lang spurt. Tyskeren har imidlertid vist, at han og Sunweb kan holde sig fremme, og mandagens spurt var vidnesbyrd om, at han har farten til at slå de fleste. Også han har dog brug for lidt held, da Sunweb ikke har det tog, der kan give ham en helt ideel position, som er forudsætningen for, at han faktisk kan tage sejren.

Jempy Drucker forsøgte sig i dag med et angreb i stedet for at køre en traditionel spurt, men det lykkedes ikke. Det viste til gengæld igen, at han som meget få kan positionere sig. Det er ikke uden grund, at han altid er meget stabil i spurterne i dette løb, og det gør ham til en kandidat i en spurt, hvor det netop handler om positionering. At han samtidig har farten til at blande sig med de bedste, giver ham en reel mulighed.

Igen i dag var Dimension Data uheldige, da Ryan Gibbons både punkterede og styrtede i finalen. Derfor er holdet stadig tomhændede, men det kan ikke ændre på, at deres tog på papiret er stærkt. Hvis de bliver forskånet for uheld, har de styrken til at tage kontrol i finalen, som de talrige gange gjorde under Touren, og Gibbons bør være hurtig nok til at gøre det færdig.

Endelig vil vi pege på Rudy Barbier. Ovenfor har vi allerede rost Ag2r meget, og der er ingen tvivl om, at de har fået yderligere selvtillid af dagens resultat. I forvejen er Barbier god til at positionere sig, men hvis han samtidig får holdstøtte som i dag, er det lovende. Han vinder næppe etapen, men et topresultat er inden for rækkevidde.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, André Greipel

Outsidere: Arnaud Demare, Edward Theuns, Magnus Cort, Elia Viviani, Marcel Kittel

Jokers: Phil Bauhaus, Jempy Drucker, Ryan Gibbons, Rudy Barbier, Danny Van Poppel