Optakt: 4. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Tirreno-Adriatico blev engang betragtet som et af de få etapeløb, som klassikerryttere kunne vinde, men den tid er for længst ovre. Siden 2012 har løbet bevæget sig ind i de høje bjerge på fjerde eller femte etape, der er endt på med en hård bjergafslutning. Det har altid været en risikabel affære - bare tænk på de ikoniske billeder af Nairo Quintana, der kæmpede sig gennem faldende sne til toppen af Monte Terminillo i 2015, eller på 2016-etapen, der desværre måtte aflyses på grund af sne - men trods to år med begrænset succes har arrangørerne ikke ladet sig skræmme. I 2018 vil løbet atter byde på en regulær bjergafslutning på løbets kongeetape, der også i år er rykket til lørdag. Denne gang har man endda fundet en helt ny stigning, der umiddelbart synes betydeligt sværere end tidligere målbjerge, og da den kommer som afslutning en lang etape igennem klassisk Tirreno-terræn med et hav af korte, stejle mure, er der udsigt til den måske sværeste etape i løbet i mange år.

Etapen er med sine 219 km længere end de fleste øvrige kongeetaper i løbet og fører feltet fra Folingo til toppen af Sarnano Sassotetto-stigningen i 1335 m højde. Allerede starten er hård, når man kører mod nordøst på ad en næsten 20 km lang ikke-kategoriseret stigning. Herefter følge etapens letteste del, når man fortsætter mod nordøst via et kort fladt stykke og en længere gradvis nedkørsel samt en ganske lille bakke, når man kører en omgang på en lille rundstrækning, inden man atter fortsætter mod nordvest op mod forplejningszonen.

Efter 80 km ændrer etapen karakter, når man rammer det ubønhørlige savtakkede terræn, der om noget kendetegner Tirreno-Adriatico. De følgende 100 km byder stort set ikke på én eneste flad kilometer, men i stedet på et hav af korte, stejle stigninger samt tekniske nedkørsler, mens man kører mod øst og siden hovedsageligt syd og snor sig rundt i terrænet på de smalle, krøllede veje. Den første indlagte spurt kommer på toppen af en af de mange stigninger efter 114,3 km, og derudover er tre af murene kategoriserede. Det gælder San Ginesio (6,3 km, 4,7%, max. 8%) efter 137,6 km, der er en meget regulær stigning uden stejle procenter, Gualdo (2,5 km, 9,2%, max. 13%) efter 151,3 km, der er kort og stejl, men yderst regulær, og Penna San Giovanni (5,4 km, 5,9%, max. 15%) efter 170,9 km, der byder på en meget stejl første del med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,2 over 2500 m, inden den flader ud med procenter på 2-4.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter den sidste af disse stigninger venter yderligere én lille mur, inden den kortvarigt flader ud, mens man kører mod sydvest og siden nordvest. Det stiger ganske vist let, men terrænet er betydeligt nemmere end tidligere på etapen. En kort nedkørsel leder derefter frem til den sidste spurt, der kommer med 13,2 km igen i byen Sarnano. Kort efter rammer man den 11,8 km lange målstigning, der stiger med 7,2% i gennemsnit og byder på en maksimal stigningsprocent på 13. Den bestiges fra nordøst og start relativt let med et stykke med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,1%. Med ca. 8 km igen indledes en 4 km lang strækning, der stiger med 8,8% i snit og byder på flere passager med mere end 10%, herunder det stejleste 13%-stykke med ca. 4 km igen. De næste 2 km er ligeledes hårde med 8,3% i snit, men de sidste 2 km er betydeligt nemmere med et gennemsnit på bare 5,5%. Der er ikke mange sving på den nedre del, mens de sidste 7 km byder på utallige hårnålesving. Det sidste kommer med ca. 800 m igen, og derefter er der yderligere et sving, inden man rammer den 100 m lange, 7 m brede opløbsstrækning.

Sarnano Sasstotetto-stigningen har ikke tidligere været målbjerg for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Vejret

Kongeetaperne i Tirreno har tit været plaget af dårligt vejr, men i år er der ingen risiko for aflysning. Selvom der vil komme flere skyer ved middagstid, vil lørdag være en relativt solrig dag, hvor temperaturen i bunden af sidste stigning vil nå 15 grader. Der vil næsten være helt vindstille med bare en ganske svag vind fra sydvest, hvilket primært giver medvind på etapens første halvdel og derefter sidemodvind efter første spurt. Et kort sidevindsstykke leder frem til stigningen, hvor der vil være modvind hele vejen op.

Analyse af 3. etape

Nogle gange er livet så vidunderligt tilfældigt. Havde det ikke været for en dum skade for efterhånden mange år siden, havde Primoz Roglic formentlig levet en - sandsynligvis relativt anonym - tilværelse som en af Sloveniens bedste skihoppere. Et tilfældigt møde med cyklen betød imidlertid, at han opdagede et helt uventet talent, og et pludseligt karriereskifte har ført ham direkte mod stjernerne i en langt større og sikkert også mere indbringende sportsgren.

Personligt kan jeg huske, hvordan man måtte spærre øjnene op en ekstra gang, da den dengang helt ukendte slovener pludselig satte verdenseliten på plads i Tour de Slovenie, som han ganske overraskende vandt. Dengang var han kendt som ren klatrer uden de mindste evner på tempocyklen, og hans evne til at manøvrere i feltet og de tekniske egenskaber lod mildt sagt meget tilbage at ønske. Alligevel kan det undre, at det chokerende resultat ikke tiltrak større interesse fra sportens superhold. Når en rytter med så begrænset en baggrund kan vinde et stort etapeløb, skriger det til himlen, at der er tale om et talent ud over det sædvanlige.

Faktisk var det da også som hjælperytter, at han fik chancen på højeste niveau. LottoNL-Jumbo var nemlig på jagt efter ryttere, der kunne støtte kaptajnerne i bjergene i grand tours og havde fået øje på den talentfulde slovener. De havde dog næppe dengang forventet, at de med kontraktunderskrivelsen havde sikret sig en sand guldklump, der nu bare to år senere har kurs mod at blive en af verdens bedste i hvert fald i ugelange etapeløb.

Sjovt nok var det med den chokerende 2. plads på første enkeltstart i Giroen for to år siden, at han slog igennem på højeste niveau, og i sin første tid var det primært på enkeltstartscyklen, at han gjorde stormskridt. Sidste år etablerede han sig med en sølvmedalje ved VM og sejre i Romandiet og Baskerlandet sig som en af verdens allerbedste i disciplinen, men det haltede stadig lidt i bjergene. Ganske vist vandt han en flot etapesejr på en af de helt store etaper i Touren, men i de ugelange etapeløb kom han til kort på stigningerne.

Nu kunne noget tyde på, at han er på vej til at blive den komplette rytter. I hvert fald er der indikationer på, at han har forbedret sig kraftigt i det terræn, der oprindeligt var hans force. Han klatrede solidt ved sæsondebuten i Valencia, og i dag kom så hans første store sejr på en svær linjeløbsetape i direkte kamp med løbets favoritter.

Løbet var ellers kommet skidt i gang for Roglic, hvis hold kørte et rædselsfuldt holdløb, og som i går røg ud af klassementet, da han blev fanget bag det store styrt. Det tidstab betød imidlertid, at han intet havde at miste ved at angribe fra distancen på dagens etape, og det mod blev belønnet, som det var tilfældet, da han sidste år tog en sejr med et stærkt angreb i Baskerlandet Rundt. At holde en ekstremt formstærk Adam Yates bag sig, vidner om klasse og indikerer, at Roglic nærmer sig den komplette ryttertype, der kan blive næsten umulig at slå i ugelange etapeløb med en vigtig enkeltstart.

Naturligvis var dagens afslutning meget eksplosiv, og der er stor forskel på dagens finale og det, der venter på morgendagens kongeetape. Derfor har vi stadig til gode at se, hvor langt han er kommet i de høje bjerge, men dagens præstation giver i hvert fald løfterige perspektiver. Kan han tage det sidste skridt uden at slække på tempoevnerne, kan han blive næsten umulig at slå i løb som Baskerlandet Rundt og Tour de Romandie, der er er forårets store mål inden hans ventede Tour-debut til sommer.

Læs også

Spansk mester står foran stor beslutning

Dagens anden store vinder var Geraint Thomas, der til fulde levede op til de høje forventninger og cementerede sin position som løbets klare favorit. Lidt gearproblemer betød, at han ikke umiddelbart fik svaret på Adam Yates’ forcering, men derefter kørte waliseren fremragende i en finale, der ikke umiddelbart passede ham. Morgendagens knap så stejle og eksplove afslutning passer ham langt bedre, og med tanke på, at han er støttet af løbets i særklasse stærkeste hold - Sky havde syv mand endnu i bunden af sidste stigning - tyder meget på, at Thomas kan hjemføre briternes første sejr i det italienske løb, som gled Chris Froome af hænde på en regnfuld dag for fem år siden.

Netop Froome viste et ganske fint niveau og solid fremgang i forhold til den lidt sløje præstation i Ruta del Sol. Nuvel, der er fortsat meget lang vej til topformen, og han ligner ikke umiddelbart en vinder af dette løb. Modsat Vincenzo Nibali, der ligeledes har meldt ud, at hans form fortsat er et stykke fra toppen, kunne han imidlertid sidde med de bedste i dag. Den nuværende form rækker formentlig ikke til mere, end at vi i morgen vil se ham køre på klassisk ”Froome-ude-af-form-maner”, dvs. køre den sidste stigning som en enkeltstart i sit eget tempo, men han synes helt klart at være på sporet frem mod de store og ambitiøse mål, som han måske får lov at jagt senere på sæsonen.

En anden stor vinder var Adam Yates, der nøjagtig som Roglic faldt ud af klassementet som følge af styrtet i går. Som vi i de tidligere optakter har fremhævet, er briten imidlertid i år bedre end tidligere, hvilket specielt den stærke præstation på kongeetapen i Valencia vidner om. I dag viste han det fremragende punch, der også tidligere har givet ham en stor sejr i Clasica San Sebastian, og som gør, at Mitchelton-Scot må tage ham med til ardennerklassikerne i en kaptajnrolle i år. Under alle omstændigheder er det løfterigt efter en 2017-sæson, hvor han ikke blot gik i stå¨, men faktisk var betydeligt svagere end i den store 2016-sæson.

Yates er imidlertid ikke den eneste, der har imponeret i første del af sæsonen. Tiesj Benoot kunne i perioder ligne et tabt talent, der aldrig rigtig ville indfri sit store potentiale. Man har imidlertid let kunnet glemme, hvor ung han er i virkeligheden er, og han har derfor hele tiden haft tiden foran sig. Nu synes han endelig at være klar til at træde ind på den helt store scene, efter at han fulgte sin suveræne præstation i Strade Bianche op med en 3. plads i en finale, der egentlig burde have været for stejl for en relativt stor fyr som ham. Hvis han kan undgå sit vanlige uheld, bliver han flyvende i alle klassikere - både på brosten og i Ardennerne - og den store udfordring bliver at prioritere sine mål for en mand, der kan alt andet end at køre enkeltstart. Allerede i morgen kan vi måske være vidne til endnu en overraskelse, hvis han formår at hænge med de bedste i de høje bjerge.

Mange af forhåndsfavoritterne levede op til forventningerne og sad fint med hjem. Rigoberto Uran, Romain Bardet og Wilco Kelderman var præcis lige så stærke som ventet, og da en sygdomsramt Tom Dumoulin helt klart endnu ikke er på toppen, er sidstnævnte nu ubetinget Sunwebs kaptajn. Måske kunne man have forventet sig mere af Landa, men man skal bestemt ikke afskrive baskeren, der traditionelt bliver bedre, som etapeløbene skrider frem. I lyset af Nibalis erklærede dårlige form gjorde også han det udmærket, ligesom der er grund til at være imponeret over at store Bob Jungels kunne sidde med på en stigning som denne, de bestemt ikke passede ham. Og endelig fortsætter Jaime Roson med at vise, at Spanien har en ny stjerneklatrer på vej.

Mest skræmmende var dog Skys styrke. Michal Kwiatkowski førte stort set uafbrudt i finalen og endte alligevel blandt de allerbedste. Gianni Moscon svarede igen efter den skuffende præstation i Strade Bianche ved at blive nr. 7 foran en af sine kaptajner, Froome. Selvom Greg Van Avermaet og Peter Sagan gjorde det fint i en finale, der som ventet var for svær for dem begge, er det ildevarslende, at duoen af hjælperyttere er så stærke forud for klassikerne.

Etapen bød også på store tabere. Mest markant var det naturligvis, at evigt uheldige Rafal Majka, der styrtede i Touren sidste år og blev syg under Vueltaen, atter kan se sin gode form gå til spilde, efter at et styrt har sat ham ud af klassementet. Det er en skam for løbet, da polakken har kørt fremragende hidtil i år. Heldigvis tyder meget på, at Davide Formolo vitterligt er på vej tilbage efter et par skuffende sæsoner, da han sad med langt fremme i en finale, der ikke passede ham.

Mest overraskende var det, at Miguel Angel Lopez faldt fra. Med tanke på, at colombianeren har været helt suveræn på stigningerne hidtil i år, kom det som et lyn fra en klar himmel, at han ikke kunne følge de bedste i dag. Desværre er det en lidt kedelig tendens for Lopez, at hans niveau er temmelig svingende. Alle ved, hvor flyvende han kan være, men hans bundniveau er desværre også temmelig lavt. Det blev desværre bekræftet igen i dag.

Endelig må også Fabio Aru være frustreret. Den italienske mester har trænet hårdt frem mod dette løb, som han havde store forventninger til. Dette var ganske vist ikke ”hans” finale, men han havde helt sikkert håbet på mere. Heldigvis ved vi, at Arus form kan komme ud af det blå, og der er endnu lang tid til Giroen, men der er ingen tvivl om, at han er skuffet, når han lægger sig i sin seng i aften. Heldigvis har han en chance for at få revanche lørdag, hvor terrænet passer ham langt bedre.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Med Thomas i førertrøjen og en suveræn opvisning af hele holdet har Sky umiddelbart lagt løbet i et jerngreb, og skal waliseren knækkes, skal det ske på lørdagens kongeetape. Kommer han helskindet gennem morgendagens strabadser, er der med tanke på den afsluttende enkeltstart, hvor han endda hører til blandt favoritterne til etapesejren, helt urørlig. Derfor er det i morgen, at Sky skal angribes.

Heldigvis er terrænet også til det. Faktisk er det meget svært at huske, at rytterne har været udsat for så svær en etape i de seneste mange, mange udgaver af løbet. Som regel har kongeetapen ikke budt på alt for mange stigninger inden målbjerget, men denne gang tilbringer man mere end 100 km i klassisk Tirreno-terræn uden én eneste meter med flad vej og med et hav af højdemeter. Samtidig er målbjerget stejlere end tidligere, og der burde være masser af plads til, at bedste klatrere kan gøre en forskel inden de sidste 2 ret lette kilometer. Dermed er scenen sat til et brag af et bjergslag, hvor nogle allerede meget trætte klassementsryttere skal slås om sejren på målbjerget, der formentlig vil skabe større tidsforskelle end tidligere.

Spørgsmålet er, hvad Sky vil på etapen. I princippet vil det være det bedste for dem, hvis et ufarligt udbrud løber med bonussekunderne. Det er der helt sikkert mange, der har luret, og derfor vil vi nok se lidt mere aggression på første del af etapen end hidtil. Når udbruddet er etableret, vil Sky tage kontrol, men er der ingen trussel mod trøjen, kan de sagtens lade dem køre.

Alligevel burde det blive samlet. Movistar, Astana, Ag2r, EF Education og Mitchelton-Scott har alle potentielle etapevindere, og specielt spanierne må tænkes at tage ansvar. Derfor bliver det svært for det tidlige udbrud at holde hjem. Til gengæld kan vi sagtens se aggressiv kørsel, når vi rammer det vanskelige terræn i etapens anden halvdel. En måde at sætte Sky under pres er nemlig at gå i offensiven, og vi vil blive overraskede, hvis ikke der bliver forsøgt på de mange stejle mure.

I sidste ende er Movistar og Sky dog nok så stærke, at ingen kan bryde feltets greb om sagerne, men det hårde terræn vil skabe et udskilningsløb, der betyder, at det vil være et temmelig decimeret felt, der rammer stigningen. Her forventer vi, at Sky vil forsøge at kontrollere med deres superhold, mens Movistar og Astana - hvis Lopez er kommet sig - vil forsøge at lægge pres på.

Der vil være modvind på stigningen, men da det vil være af begrænset styrke, og da stigningen er ganske stejl, kan vi alligevel forvente, at der vil blive gjort forskelle. Alene etapens længde og svære terræn vil have været så udmarvende, at feltet meget vel kan eksplodere til atomer inden de to lette kilometer nær toppen.

Efter dagens præstation vil vi pege på Geraint Thomas som vores favorit. Mens flere af klatrerne skuffede en anelse, viste Thomas ikke antydningen af svaghedstegn i en finale, der var for stejl for ham. Morgendagens mere regulære, knap så stejle bjerg passer ham langt bedre, og han virker endnu stærkere end sidste år, hvor det kun var en suveræn Nairo Quintana, der forhindrede ham i at vinde kongeetapen. Han har et superhold til at pace ham op ad stigningen, og han virker stærk nok til selv at gøre forskellen i finalen. Vi så sidste år, hvor suveræn han var i Tour of the Alps, og er han på samme niveau her, bliver han svær at bide skeer med. Derfor tror vi på sejr til manden i førertrøjen.

Hans værste rival må være Mikel Landa . Vi havde forventet lidt mere af baskeren i dag, men Movistar-kaptajnen sad trods alt med de bedste hjem. Med tanke på, at den sidste stigning var lidt mere eksplov og knap så selektiv, som vi havde ventet, er det ikke nødvendigvis meget ildevarslende, at Landa ikke kunne køre med de bedste i dag. Som nævnt ovenfor bliver han ofte bedre og bedre, som løbene skrider frem, og morgendagens ”rigtige” bjergetape passer ham langt bedre. Stigningen er svær nok til, at en ren klatrer kan gøre en forskel, og det gør Landa til en oplagt vinderkandidat.

Den helt store joker er Miguel Angel Lopez. Colombianeren forklarede dagens skuffende præstation med, at han ”følte sig lidt træt”, og der er derfor ikke nogen naturlig forklaring op, at han ikke kunne kapitalisere på den superform, han har vist hidtil i år. Den burde imidlertid ikke være helt væk, og var der blot tale om en dårlig dag, er dette en drømmeetape for en ren klatrer som Lopez. I Oman skulle han vente på Lutsenko, og i Abu Dhabi var stigningen ikke hård nok til, at han kunne ryste en eksplosiv fyr som Valverde. I morgen passer bjerget ham langt bedre, og er Lopez lige så skarp, som han har været i årets første løb, er han sammen med Landa og Thomas formentlig stærkeste mand.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Adam Yates har som sagt været flyvende siden starten på året og har vel næppe nogensinde været stærkere. Allerede sidste år blev han nr. 3 på kongeetapen i dette løb, og han står umiddelbart med bedre kort på hånden denne gang. Desværre er han en ret eksplosiv type, der ikke er specielt begejstret for længere stigninger, og det samlede antal højdemeter her kan blive en udfordring. Er han imidlertid stadig med, når de rammer de sidste 2 km, har han punchet til at køre fra de fleste af sine rivaler.

Romain Bardet bekræftede i dag den gode form, han har vist siden sæsonstart. Franskmanden virkede aldrig til at være i vanskeligheder, og nu kommer vi til det terræn, der passer ham bedst. Han elsker en lang, udmarvende dag som denne, hvor det samlede antal højdemeter vil slide rivalerne ned. Han har nu mange gange i Touren vist, at han skal regnes som en af verdens bedste klatrere, og med tanke på hans tidstab fra holdløbet vil han formentlig have mere frihed end mange af rivalerne.

Også Rigoberto Uran kørte ganske lovende på dagens etape, hvor han fik bekræftet, at han altid er blandt de bedste i bjergene i de ugelange etapeløb. Alle ved, hvor meget han har forbedret sig på det seneste, og han er med statsgaranti med fremme i morgen også. Det er tvivlsomt, om han er stærk nok til at sætte alle rivalerne, men med sin gode spurt har han fine chancer, hvis ikke der er gjort afgørende forskelle inden den lettere finale.

Rafal Majka var uheldig at styrte i dag, men polakken har heldigvis ikke slået sig. I jagten på en etapesejr kan tidstabet vise sig at være en fordel, da han nu er ganske ufarlig for rivalerne. Sky vil eksempelvis være fint tilfredse med at lade ham stjæle bonussekunderne, og med den overbevisende kørsel, han viste i Abu Dhabi, virker han stærk nok til at kunne angribe i finalen.

Chris Froome skal formentlig primært arbejde for Thomas, men Sky har før benyttet at have flere kort til at køre aggressivt. Det vil ikke være helt uventet, hvis Froome som led i sin træning forsøger sig med et relativt tidligt angreb. I dag var det tydeligt, at formen ikke er i top, men som nævnt ovenfor er han langt bedre end i Ruta del Sol. Hvis Froome kommer fri, er det ikke helt oplagt, hvem der skal køre verdens bedste etapeløbsrytter ind.

De tre helt rene klatrere George Bennett, Davide Formolo, Domenico Pozzovivo og Jaime Roson gjorde det alle ganske godt i en finale, der var alt for eksplosiv for dem. Det lover godt forud for en etape, der passer dem langt, langt bedre. Bennett har i det seneste år gjort helt utrolige fremskridt, og Formolo viste i Abu Dhabi, at skiftet væk fra Cannondale ser ud til at lade ham indfri sit kolossale potentiale. Pozzovivo var sidste år måske bedre end nogensinde tidligere og synes at have fundet formen efter en lidt skuffende præstation i Abu Dhabi, og Roson er som nævnt ovenfor i gang med at få sit helt store gennembrud efter en lovende sæsonstart. Også altid stabile Wilco Kelderman vil helt sikkert være at finde i top 10, men han vil formentlig køre relativt konservativt og ikke vinde etapen.

Endelig bliver det meget spændende at følge Primoz Roglic og Tiesj Benoot. Ingen af dem har tidligere kørt med om sejren i de høje bjerge på dette niveau, men begge viste som omtalt ovenfor i dag ekstremt løfterige tendenser. Formen kan ikke diskuteres, og de har begge i sidste års Tour med stærke udbrud vist, at de sagtens kan begå sig i de høje bjerge. Morgendagens etape bliver formentlig for svær til, at de kan vinde, men det skal blive spændende at se, hvor langt de kan komme.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Mikel Landa, Miguel Angel Lopez

Outsidere: Adam Yates, Romain Bardet, Rigoberto Uran, Rafal Majka, Chris Froome

Jokers: George Bennett, Davide Formolo, Domenico Pozzovivo, Jaime Roson, Primoz Roglic, Tiesj Benoot