Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Dubai Tour

Optakt: 5. etape af Dubai Tour

09. februar 2018 19:09Foto: Sirotti

En fornem klatrepræstation af en stadigt stærkere Elia Vivani betød desværre, at en ellers imponerende Magnus Cort akkurat gik glip af førertrøjen efter en dramatisk kongeetape. Den italienske sprinterstjerne er nu i pole position i forhold til at sikre sig den samlede sejr efter den flade sidste etape i Dubais centrum, men med vigtige bonussekunder på spil er alt fortsat muligt i det, der vil blive en højdramatisk afslutning.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Som i de foregående år afsluttes løbet med en flad etape i Dubais gader, og faktisk er der tale om en næsten tro kopi af de etaper, der blev benyttet i både 2016 og 2017. Det er således en typisk afslutning på et etapeløb, og terrænet, omgivelserne og distancen gør det på alle måder til en helt perfekt dag for sprinterne, der er ivrige efter at slås om sejren i noget, der med meget stor sandsynlighed vil være den fjerde massespurt i løbet. I forhold til sidste år er der kun ændret marginalt på ruten i første halvdel, inden de følger helt samme tur til den spektakulære finale foran City Walk i hjertet af storbyen

 

Etapen går under navnet The Meraas Stage og er 132 km lang. Den starter naturligvis ved havnen foran Skydive Dubai, hvorfra den bevæger sig igennem både den gamle og den nye bydel. Først kører feltet mod nordøst på en rundtur, der passerer Maydan Racecourse og Mushrif Park, inden de umiddelbart inden ørkenen vender rundt og kører mod nordvest tilbage til kysten, hvor den første indlagte spurt kommer efter 73,5 km. Herefter følger rytterne kystvejen, inden de tager en lille afstikker ind i byen, hvor der venter en meget teknisk fase.

 

Når feltet er tilbage ved kysten, fortsætter de ad den lige vej forbi den anden indlagte spurt foran det store Union Flag ved 104,8 km-mærket og videre til Port Rashid, hvor de vender rundt foran Burj Al Arab-skyskraberen. Herefter går det tilbage ad kystvejen, som de forlader med 7,9 km til mål. Herefter følger de en lige, helt parallel vej, indtil de når den tekniske finale, hvor to skarpe sving venter med henholdsvis 1400 og 500 m til mål. Den korte opløbsstrækning er med sine 8,5 m meget bred og som den øvrige del af etapen helt flad.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Marcel Kittel bekræftede sin dominans i 2014, hvor han vandt den tilsvarende etape, der dengang havde en anden afslutning. I 2015 var Mark Cavendish hurtigt og rev derved trøjen af John Degenkolbs skuldre. I 2016 var Kittel igen hurtigt, og denne gang var sejren nok til at tage den samlede sejr for næsen af Giacomo Nizzolo, der var gået ind til etapen som løbets førende rytter. Sidste år havde Kittel allerede inden etapen et stort forspring, men det forhindrede ham ikke i at tage sin tredje etapesejr i løbet foran Elia Viviani og Riccardo Minali.

 

 

 

 

Vejret

Det gode vejr fortsætter helt frem til slutningen. Lørdag byder kun på enkelte skyer og en temperatur på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra vest. Det giver med- og sidemedvind på første del af etapen og derefter primært sidemodvind. Efter den sidste spurt drejer man ind i sidemedvind, hvilket vil være vilkårene hele vejen til mål.

 

Favoritterne

Hatta Dam-etapen lever alltid op til forventningerne. Et sandt syrebad på den stejle rampe op til målet giver altid den første klare indikation på, hvem der er i form. Ikke overraskende viste Sonny Colbrelli atter, at han er en af verdens allerstærkeste i disse puncheurfinaler, og hans knusende sejr blev ikke mere imponerende af, at han allerede med 20 km igen havde gearproblemer, men ikke turde bruge kræfter på at skifte cykel. Alligevel var han urørlig i finalen, hvilket vidner om, at han har ramt storformen forud for den belgiske åbningsweekend.

 

Etapen bød til gengæld på en stor skuffelse for John Degenkolb, der allerede i finalen fornemmede, at han ikke havde benene. Derfor overlod han kaptajnansvaret til Giacomo Nizzolo, som han fornemt støttede mod slutningen. Italieneren, der tidligere er blevet nr. 2 på etapen, fik et ordentligt selvtillidsboost af en god 5. plads i en svær finale, og efter sejren i San Juan er dette næste skridt på vejen mod en tilbagevenden til sit tidligere niveau efter det skadesmareridt, han var igennem i 2017.

 

Set med danske øjne kan man ærgre sig over, at Magnus Cort atter betalte prisen for et svagt hold. Danskeren kørte en fremragende spurt i en finale, der passede ham, men hans udgangsposition var for svag til, at han havde den mindste chance for at udfordre Colbrelli. Det kostede ham ikke blot etapesejren, men måske også en førertrøje inden sidste etape. Man kan undre sig meget over Astanas taktik midtvejs, hvor de angreb i et væk. Måske havde det været klogere at gemme de ressourcer til at positionere deres danske kaptajn til slut, da det er velkendt, at positionen er vigtigere end benene i denne ekstremt eksplosive finale.

 

Den blå trøje sidder i stedet fortsat på Elia Viviani, der nu er den klare favorit til at vinde samlet. Helt afgørende for italieneren var det nemlig, at han definitivt gik elimineret både Mark Cavendish og Marcel Kittel fra kampen om den samlede sejr. På papiret er han nemlig den hurtigste af de ryttere, der i kraft af bonussekunder kan vinde samlet, og det er derfor ikke uden grund, at han selv pegede på tidsgevinsten i forhold til de to supersprintere som dagens vigtigste resultat. Cavendish kan så stadig ærgre sig over, at han stoppede med at træde mod slutningen af 2. etape og dermed fik glip af en 2. plads. Seks bonussekunder ville nemlig betyde, at han stadig kunne vinde samlet med en etapesejr lørdag.

 

Læs også
Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

 

Sikker er han dog ikke. I en massespurt kan meget ske, og Viviani har i år ikke været helt stabil. Både her og i Australien er han sluttet uden for top 3, og sker det, kan det stadig gå galt. Cort, der jo slog Viviani på 1. etape, Colbrelli og Nacer Bouhanni har stadig en sejr inden for rækkevidde, hvis de scorer bonussekunder i lørdagens ventede massespurt,  og det betyder, at Viviani ikke bare kan koncentrere sig om én rytter. Det gør det hele meget mere komplekst og betyder, at alt fortsat er muligt. Helt som i 2015 og 2016 har vi derfor udsigt til en meget spændende afslutning på løbet.

 

Sidste etape er en af de helt nemme. Distancen er kort og terrænet fladt, og det er derfor en helt klassisk sprinteretape. Vinden vil ikke spille nogen væsentlig rolle, da det bliver mindre blæsende end de foregående dage, og da etapen foregår godt beskyttet i centrum af Dubai. Etapen bør derfor også udfolde sig efter det klassiske mønster. Formentlig vil der være en del angreb i starten, da sidste etape altid er mere aggressiv end de foregående. Nathan Van Hooydonck har sagt, at han vil i udbrud for at forsvare spurtrøjen, men det får han under ingen omstændigheder lov til, da bonussekunder kan sende ham på podiet i den samlede stilling. Derfor skal BMC i stedet forsøge at undgå, at hans værste rivaler kommer afsted, og det vil gøre det taktiske spil i den indledende fase ganske interessant.

 

Når udbruddet er etableret, kan Viviani håbe, at gruppen består af ryttere, der allerede har tabt megen tid. Dermed kan Quick-Step lade udbruddet køre og dermed tage bonussekunderne ud af spillet. Det betyder, at belgierne kan overlade det til andre at stå for jagten, og det vil formentlig være op til Dimension Data, Katusha og måske Bahrain og Astana at sørge for, at udbruddet køres ind i tide. Der vil imidlertid være så stor interesse i en massespurt, at det næppe vil blive et problem.

 

De to indlagte spurter kommer begge så langt fra både start og mål, at de næppe kommer i spil. Selv hvis udbruddet er hentet inden sidste spurt, vil man næppe se sprinterne gå efter sekunderne. Spurten kommer simpelthen for tæt på mål til, at de tør bruge for megen energi, og i stedet vil de formentlig sende deres løjtnanter frem, hvis der fortsat skulle være lidt sekunder at slås om.

 

Derfor skal det hele formentlig afgøres i endnu en massespurt, men denne gang er det betydeligt mere kompliceret end på de foregående etaper. Her var der ikke mange tekniske udfordringer, men lørdag venter der to sene sving. Det sidste kommer så sent, at man ikke når frem, hvis man er ude af position, og derfor er det en spurt, hvor lead-outs og positionering er vigtigere end topfart.

 

Det får os til at pege på Elia Viviani som vores favorit. Den italienske sprinter har allerede én gang vundet en etape, hvor han viste, at han fortsat er at regne som en af de allerhurtigste i flade spurter. Det er imidlertid ikke hans personlige styrke, der gør ham til vores favorit, men derimod hans stærke hold. Quick-Step har måske ikke domineret alle spurter fuldstændigt, men de har indtil nu været de klart stærkest. Senest blev Viviani afleveret helt perfekt på 3. etape, og selvom der i disse hektiske finaler ingen garanti er, er det mest sandsynligt at antage, at Fabio Sabatini og Viviani vil være de to første ryttere igennem sidste sving. De hidtidige spurter har vist, at der er flere ryttere, der kan overspurte Viviani, men det kræver god positionering og perfekt timing. Et godt lead-out vil give Viviani de bedste kort på hånden, og derfor gør den tekniske finale ham til vores favorit.

 

Skal man pege på hans værste rival, er det i vores øjne Dylan Groenewegen. Både på 1. og 2. etape var hollænderen hurtigste mand, og specielt hans præstation på 2. etape, hvor han efter en defekt kom flyvende forbi de fleste fra en håbløs position, var imponerende. Det har endnu engang understreget, at Groenewegen er en af verdens allerhurtigste i de helt rene spurter. Denne gang komplicerer den tekniske finale dog tingene for hollænderen, da hans tog ikke er det stærkeste. Det fungerede bestemt ikke på 3. etape, hvor de har helt væk, men man skal ikke glemme, at Timo Roosen faktisk afleverede sin kaptajn helt perfekt på 1. etape. Groenewegen er også selv god til at positionere sig, og hans muligheder for at være langt fremme i sidste sving er derfor ikke dårlige. Er han det, har han helt sikkert farten til at vinde.

 

Den tekniske finale kan vise sig at være god for Mark Cavendish. Briten er helt klart ikke så hurtig som tidligere, og han blev regulært overspurtet på 2. etape. På 3. etape viste han imidlertid atter sin fantastiske evne til at læse en spurt rigtigt, og han viste samtidig, at han fortsat har farten til at slå de bedste i verden. Cavendish har måske ikke verdens bedste tog, men han er en af de bedste til at positionere sig. I disse kaotiske finaler, hvor det har været meget svært for holdene at holde sig samlet, er denne individuelle styrke afgørende. Samtidig elsker Cavendish sene sving, fordi hans berømte kick giver ham en fordel i sådanne afslutninger. Den snu brite kan derfor sagtens tage sin anden sejr.

 

Marcel Kittel har endnu ikke vundet en etape, og selvom han to gange tidligere har vundet i netop denne finale, er det denne afslutning, der passer ham dårligst. De sene sving betyder nemlig, at positionering er altafgørende, og det har som bekendt altid været Kittels helt store svaghed. Alligevel skal man ikke afskrive den store tysker. Han viste nemlig på 3. etape, at han fortsat er feltets hurtigste, og var han ikke blevet bremset af Groenewegen, da han skulle starte sin spurt, havde han helt sikkert vundet etapen. Katusha har gjort et fornuftigt job på to ud af tre etaper, og det største problem har mere været Kittels evne til at holde sig til sine holdkammerater. Kan han magte det lørdag og derfor undgå at være for langt tilbage i svinget, vil han med sin enorme topfart formentlig vinde.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Et sent sving er helt perfekt for Nacer Bouhanni, der er en af verdens allerbedste i tekniske finaler. Der findes ikke mange, der positionerer sig som franskmanden, og han er samtidig enormt accelerationsstærk i tekniske finaler. Efter en lidt tung start har han vist god form de seneste to dage, og specielt hans afslutning i dag må have givet ham selvtillid. Bouhanni viste sin gode placeringsevne i går og viste samtidig, at han stadig er en af feltets hurtigste. Kan han atter positionere sig godt, er denne etape hans bedste mulighed for at få en sejr.

 

En anden rytter, der elsker tekniske finaler, er Giacomo Nizzolo. Hidtil har Trek kørt for John Degenkolb, men efter at tyskeren ikke længere kan vinde samlet, vil det være naturligt, at også Nizzolo skal have sin chance, ikke mindst fordi han kørte så flot på dagens etape og kommer med en frisk sejr fra San Juan i bagagen. Nizzolo er måske stadig ikke lige så god som før sin skade, men han nærmer sig stille og roligt. Sejren i San Juan viser i hvert fald, at farten er der, og han er som bekendt en af de allerbedste i positionskampen. Samtidig har Trek et af de bedste tog, og derfor kan han måske fortsætte Treks gode sæsonstart ved at tage en sejr her.

 

Alexander Kristoff fik en meget opløftende 4. plads på dagens etape og fik dermed vist, at formen ikke er dårlig. Han er også en af de eneste, der har været i top 10 på samtlige etaper, hvilket er endnu en understregning af, at han positionerer sig bedre end de fleste. Det er ikke mindst imponerende i lyset af, at UAE mildt sagt har et svagt hold til at støtte ham. Spurterne har desværre vist, at han som vanligt ikke helt er hurtig nok i de klassiske massespurter, men med en god position og lidt held kan man ikke udelukke, at det vil lykkes denne gang.

 

Magnus Cort har overgået alle forventninger så kort tid efter, at han er kommet tilbage fra sit brækkede kraveben og er helt oplagt i storform. Normalt er han ikke helt så hurtig som de bedste i de klassiske massespurter, men det er svært at komme udenom, at han var dybt imponerende på 1. etape. Desværre er Astana ikke specielt veludrustede til at køre lead-out, og det udgår et stort problem. Nemmere er det ikke blevet af, at holdet hidtil har kært for både Riccardo Minali og Cort på én gang. I morgen må alt handle om Cort, der har mulighed for at vinde samlet, men det kan alligevel blive svært for ham i en så teknisk finale Lykkes det ham alligevel at få en god position, kan intet udelukkes, hvis han kan køre en spurt som på 1. etape.

 

Endelig vil vi pege på Sonny Colbrelli. Normalt kan italieneren ikke begå sig i rene massespurter, og på 3. etape blev det da også tydeligt, at der er mange ryttere, som er hurtigere end ham. Hvis han skal vinde en spurt, er det imidlertid på denne etape. Bahrain-Merida har nemlig imponeret stort med deres tog både i dag og i går, hvor Colbrelli begge gange er blevet afleveret helt i front. Kan de gøre det igen lørdag, er det i en sådan finale, at Colbrelli måske kan tage en sjælden sejr i en klassisk massespurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Mark Cavendish

Outsidere: Marcel Kittel, Nacer Bouhanni, Giacomo Nizzolo

Jokers: Alexander Kristoff, Magnus Cort, Sonny Colbrelli, John Degenkolb

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Marcel Kittels sejre fra 2017 og 2016 i samme finale.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?