Optakt: 5. etape af Tour of California
18. maj 2017 18:49 af Emil AxelgaardFoto: BORA-hansgrohe / VeloImages

Som det efterhånden er blevet en tradition i Tour of California, missede sprinterne på grund af medvind en stor chance for at gå efter en etapesejr, og nu er mulighederne udtømte, i hvert fald for de tungeste af dem. I de næste to dage skal det afgøres, hvem der skal have den samlede sejr, og det hele starter med et brag af et klatreslag på løbets måske mest ikoniske stigning, Mount Baldy.

Ruten

Efter to dages overlevelse er det tid for klassementsrytterne til for alvor at træde i karakter, når det torsdag gælder årets kongeetape. Efter bare et års fravær er løbets måske mest ikoniske stigning, Mount Baldy, tilbage, og som så ofte før vil den være klatrernes bedste chance for at gøre en forskel. Med kun én bjergafslutning i årets løb er det dagen, hvor enkeltstartsrytterne skal sættes tilbage for de lette ryttere, og det er vanskeligt at finde et bjerg i Californien, der giver dem bedre muligheder

 

Med bare 125,5 km er der tale om en meget kort etape, der bringer feltet fra Ontario til toppen af Mount Baldy, og med tre svære bjerge over den korte distance er det klart, at der ikke er megen flad vej. Ontario ligger lige syd for bjergene og straks fra start bevæger man sig mod nord ind i det vanskelige terræn. Det stiger svagt frem til dagens første spurt, der kommer allerede efter 11,5 km, og kort efter rammer man bunden af kategori 1-stigningen Glendora Ridge Road (9,2 km, 6,8%), hvos top er placeret efter 26 km. I stedet for at fortsætte hele vejen til toppen af Mount Baldy, drejer man imidlertid mod vest for at køre ad en lang nedkørsel tilbage mod lavlandet. Her flader det langsomt ud, efterhånden som man sætter kursen mod sydvest for at køre tilbage mod Ontario, hvor man drejer mod øst for at køre i fladt terræn frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 82 km.

 

Spurten markerer starten på finalen, idet rytterne nu sætter kursen mod nordøst og kører tilbage ind i bjergterrænet op ad kategori 1-stigningen Glendora Mountain Road (12,6 km, 5,1%). Toppen kommer, når der resterer 28,5 km og leder til et fladt stykke, der fører feltet ind på samme vej, som man tidligere kørte ned ad. Den følger man nu i den modsatte retning, og derfor stiger det let hele vejen op forbi den første bjergspurt. Denne gang kører man imidlertid ikke ned ad den vej, man tidligere kørte op ad. I stedet fortsætter man videre mod nordøst hele vejen til toppen af kategori HC-stigningen Mount Baldy. Officielt stiger den med 8,4% over 8,2 km, men det går i virkeligheden opad meget længere. I de sidste 6 km stiger det stort set med mere end 9 hele vejen, men det flader dog ud med 5,2% på den sidste kilometer.

 

Mount Baldy har tre gange tidligere været benyttet som mål. Det skete senest i 2015, hvor Julian Alaphilippe med en etapesejr kørte sig i førertrøjen, selvom Peter Sagan chokerede verden og forsvarede sig heroisk på en stigning, der burde være alt for svær, ved at køre ind på sjettepladsen. Sergio Henao og Ian Boswell var 23 sekunder efter på hhv. anden- og tredjepladsen. I 2012 slog Robert Gesink Darwin Atapuma i en spurt, mens Fabio Duarte blev nummer 3 14 sekunder senere. I 2011 slog Levi Leipheimer Chris Horner i en spurt, mens Laurens Ten Dam var hele 43 sekunder efter på tredjepladsen.

 

 

 

Vejret

Rytterne kan se frem til endnu en dag med perfekt vejr. Således byder torsdagen på en skyfri himmel og en temperatur i Ontario på hele 27 grader. Der vil være en jævn til frisk vind fra vest, hvilket giver sidevind i den indledende fase, derefter modvind på den lange nedkørsel og siden medvind og sidemedvind fra forplejningszonen frem til mål.

 

Favoritterne

Forud for løbet var det ventet, at alle favoritterne ville være i stort set samme tid inden løbets to nøgleetaper torsdag og fredag. Med deres storslåede offensiv fik LottoNL-Jumbo gjort den forudsigelse godt og grundigt til skamme på 2. etape, hvor det blev tydeligt, hvem der var løbets bedste klatrere. Den store overraskelse var vel, at Andrew Talansky, Robert Gesink og Samuel Sanchez ikke kunne være med, men det kommer ikke som et chok, at de fire helt rene klatrere Rafal Majka, George Bennett, Lachlan Morton og Ian Boswell viste sig at være et niveau bedre end rivalerne.

 

Afstandene er store, men afstandene til Andrew Talansky og Brent Bookwalter er stadig ikke store nok til, at de fire kan vide sig sikre forud for en enkeltstart, der ikke giver dem mange fordele. Alle fire er kendt som relativt svage enkeltstartsryttere, og de vil få det svært på 6. etape. Derfor skal de drage maksimalt nytte af kongeetapen til at sikre sig yderligere en buffer.

 

Heldigvis kunne de ikke ønske sig en bedre mulighed. Mount Baldy er et brutalt bjerg, der er så svært, at det kan gøre kolossal skade. Det viser alle de tidligere besøg, hvor forskellen har været store. Samtidig er det en voldsomt stejl stigning i højderne, og den er derfor skabt til den helt rene klatrere - præcis samme type som de fire bedste fra 2. etape.

 

Bonussekunderne er vigtige, og derfor er det usandsynligt, at udbruddet vil have en chance. Ganske vist kan vi som på enhver anden bjergetape vente os en aggressiv start, specielt fordi etapen er kort, men specielt LottoNL-Jumbo, der gerne vil isolere Majka og udnytte overtallet med Bennett og Gesink, vil bruge deres mange klatrere til at gøre løbet hårdt og holde snor i udbruddet. Også Sky og Dimension Data vil være motiverede efter at gå efter en etapesejr, og det samme vil Majka naturligvis. Derfor vil der være masser af hold med en interesse i at sikre, at favoritterne skal slås om sejren.

 

På den sidste stigning forventer vi, at LottoNL-Jumbo og måske Sky, der begge har stærke folk til en etape som denne, vil tage kontrol og skabe udskilning, inden de bedste klatrere kaster sig ud i den afgørende dyst på den sidste stejle del. På så svært et bjerg er der sjældent meget hokus pokus. Her er det benene, der gør forskellen, og det er som regel stærkeste mand, der ender med sejren - ikke mindst fordi medvinden vil gøre det mindre taktisk, end det kunne være blevet.

 

Det får os til at pege på Rafal Majka som den store favorit. Allerede på papiret er polakken løbets bedste klatrer, og efter præstationen på 2. etape er det klart, at han også er løbets stærkeste rytter. Ganske vist fik han en lidt vaklende start på sæsonen, men nu har han for alvor ramt formen. Det startede med 10. pladsen i Liege, der indikerede, at han nærmer sig sit topniveau, og det bekræftede han i mandags. Med lethed lukkede han hullet til Bennett, Boswell og Morton på Mount Hamilton, og i finalen kontrollerede han rivalerne med en nærmest uhørt autoritet. Spurten blev en anelse lang, men der var ingen tvivl om, hvem der var bedste mand. Da Mount Baldy passer ham nærmest perfekt, tror vi, at han sikrer sig årets anden sejr i suveræn til polakken.

 

Hans værste rival må være George Bennett. Efter mange år som en solid klatrer kom der virkelig hul igennem i 2016. Efter en tredjeplads på kongeetapen i dette løb kørte han et flot Tour de France med offensiv kørsel, inden han sikrede sig en overraskende top 10 i Vueltaen. Trods kyssesyge i vinterpausen har han nærmest været endnu bedre i år, hvor han har klatret fremragende siden Abu Dhabi. Det var ham, der startede løjerne på 2. etape, og han viste stor styrke ved at udfordre Majka i finalen, selvom han er alt andet end eksplosiv. En stejl stigning som Mount Baldy passer ham perfekt, og derfor kan han måske udfordre Majka.

 

Det samme kan Lachlan Morton. Efter en sløv start på året har han i dette løb vist de takter, der sidste år gav ham sejren i Tour of Utah, hvor han satte folk som Talansky og Darwin Atapuma til vægs. Han har i mange år været et stort klatretalent, men har været helt enormt ustabil. De problemer hører nu fortiden til, og han viste på 2. etape, at han har samme niveau i år. Han kom lidt til kort i finalen på 2. etape, men det var næppe en overraskelse for en mand uden eksplosivitet. Han har langt bedre chancer for at matche rivalerne på Mount Baldy, der passer ham storartet.

 

Sky har givet Ian Boswell hans første chance for at være kaptajn for det britiske mandskab, og han har forberedt sig specifikt på at være klar til dette løb, som han håber kan være springbræt til en Tour de France-udtagelse. Amerikaneren har flere gange i de store løb som hjælperytter vist, at han er blevet en fantastisk stærk klatrer, og da man sidst besøgte Mount Baldy, blev han faktisk nummer 3. Trods sit styrt i Tour of the Alps vist han på 2. etape, at han har timet formen perfekt. Umiddelbart er han nok et niveau under sine tre værste rivaler, men en sejr er ikke uden for amerikanerens rækkevidde.

 

Det var lidt en skuffelse, at Robert Gesink ikke kunne følge de bedste på Mount Hamilton. Desværre kommer det efter et skuffende forår, hvor han ikke har ramt sit højeste niveau. Han viste imidlertid i sidste års Vuelta, at han stadig er en af verdens bedste klatrere, og ved at vinde spurten om 5. pladsen i mandags, viste han, at formen ikke er helt dårlig. Han og Bennett kan spille et taktisk spil, og det kan han måske udnytte til sin fordel og sikre sig sin anden sejr på Mount Baldy, der passer ham godt.

 

Andrew Talansky gik ind til løbet som den store favorit, men det var først og fremmest i kraft af sine enkeltstartsevner. Det var hele tiden forventningen, at han ville få lidt problemer på stigningerne, men alligevel skuffede han i mandags. Amerikaneren er imidlertid en dieselmotor, der bliver bedre og bedre, som løbet skrider frem, og han må forventes at være bedre denne gang. Sidste år kørte han en helt fantastisk kongeetape i tjeneste for Lawson Craddock, og på sine bedste dage er han en fremragende klatrer - bare husk på, hvordan han næsten slog Chris Froome på en etape i Dauphiné i 2013. I 2016 var han tilbage på sit topniveau, og da han er en mester i at disponere kræfterne, kan han måske udnytte rivalernes iver til at sikre sig en klog etapesejr.

 

BMC valgte på 2. etape at ofre Samuel Sanchez for Brent Bookwalter, der nu er holdets ubestridte kaptajn. Amerikaneren har været i fremragende form siden Tour of the Alps og er topmotiveret til et af årets allerstørste mål. Han mente selv, at han havde benene til at gå med de bedste i mandags, hvor han fortrød sin tøven. Han er imidlertid ikke ren klatrer, og en svær stigning som Mount Baldy bliver nok lidt for svær for den stærke amerikaner, der dog bør være med helt fremme.

 

Vi gælder os meget til at se Enric Mas på denne etape. Spanieren viste sidste år som U23-rytter, at han er et kolossalt klatretalent, men det var alligevel iøjnefaldende, hvor stærk han var i Baskerlandet. Her arbejdede han utrætteligt for David de la Cruz, der med sygdom er ude af dette løb. Det har givet Mas en uventet chance for at køre for sig selv. Hvis han har benene fra Baskerlandet, kan han gøre det fremragende på denne etape.

 

Unge Sam Oomen vandt sidste år bjergløbet Tour de l’Ain, og i år har han i WorldTour-løbene vist, at han har taget endnu et skridt. Han mangler stadig det sidste for for alvor at blande sig med de bedste, men niveauet i Californien er en anelse lavere end i løb som Paris-Nice og Pais Vasco. Derfor bliver det meget interessant at se, hvad han kan præstere her.

 

Endelig vil vi pege på Samuel Sanchez. Spanieren ofrede sig for Bookwalter i mandags og er dermed ude af klassementet. Han så imidlertid ganske stærk ud i finalen og meldes også at have forberedt sig godt efter sit grimme styrt i Baskerlandet. For BMC må en etapesejr være vigtigere end klassementet, idet sejren synes at være uden for rækkevidde. Derfor kan Sanchez måske få frihed til at tage sin chance og overraske de store favoritter med et angreb.

 

Feltet.dks vinderbud: Rafal Majka

Øvrige vinderkandidater: George Bennett, Lachlan Morton

Outsidere: Ian Boswell, Robert Gesink, Andrew Talansky

Jokers: Brent Bookwalter, Enric Mas, Sam Oomen, Samuel Sanchez

VM(CM) 17/09-24/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 20/09-20/09

Tour of China II(2.1) 19/09-25/09

Duo Normand(1.1) 24/09-24/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 26/09-27/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 28/09-28/09

Giro dell'Emilia(1.HC ) 30/09-30/09

Giro dell'Emilia Internaz...(1.1) 30/09-30/09

Omloop Eurometropool(1.1) 30/09-30/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »