Optakt: 5. etape af Vuelta a Burgos

Ruten

Som omtalt tidligere er løbets traditionelle højdepunkt altid den ikoniske kongeetape, der slutter på toppen af den frygtede stigning til Lagunas De Neila. Som det har været tilfældet hvert år siden 2009 vil den også i år runde løbet af, men da der ligesom sidste år denne gang har været en svær bjergfinale allerede tidligere i løbet, vil den næppe blive altafgørende, som den har været tidligere. Det ændrer dog ikke på, at førertrøjen sagtens kan skifte ejermand på en af Spaniens mest ikoniske stigninger, også selvom man ligesom i 2017 har designet en kortere og samlet set betydeligt nemmere etape end vanligt.

Den lettere og kortere kongeetape fører i år over 141 km fra Salas de los Infantes til toppen af Lagunas De Neila. I de tidligere år har man som regel haft adskillige stigninger inden finalebjerget, herunder en første passage i finalen, hvor man dog er drejet fra kort inden den stejleste del øverst på stigningen, men denne del er ligesom sidste år droppet til fordel for en relativt flad indledning, der kun byder på tre mindre kategori 3-stigninger.

Startbyen ligger ganske tæt på målbjerget, og derfor består første del af etapen af en stor sløjfe mod sydvest. Fra start kører man mod nordøst gennem let kuperet terræn, inden man vender rundt og fortsætter mod sydvest gennem hovedsageligt fladt terræn, inden en lille bakke og en nedkørsel leder frem til dagens første stigning. Man drejer mod syd ind på kategori 3-stigningen Alto de San Cuerno (3,6 km, 4,1%), der har top efter 58 km. Kort efter sætter man kursen mod øst for igennem fladt terræn at køre frem til den anden spurt ved 74 km-mærket. Den efterfølges af kategori 3-stigningen Alto del Cerro (5,4 km, 3,5%), der har top 12 km senere, hvorfra man fortsætter via flade veje mod sydøst frem til den anden spurt, der er placeret efter 102 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter spurten drejer man mod nordøst og siden nord for at køre frem til kategori 3-stigningen Alto de Collado de Vilviestre (3 km, 4,4%), der har top, når der resterer bare 23 km. Derfra gør det via en nedkørsel mod nord og nordøst ned til den sidste spurt, der er placeret bare 14 km fra stregen. Godt 2 km senere kører man direkte ind på Lagunas De Neila-stigningen, der er uden for kategori. Den er i alt 11,8 km lang og stiger med 6,1% i gennemsnit, men man skal ikke lade sig snyde af tallene. De først 9 km er således meget nemme med stigningsprocenter på under 6 det meste af vejen, og det er først herefter, at den tager fat. De sidste 3 km stiger med hhv. 9,6%, 8,2% og 11% i gennemsnit. Den sidste kilometer byder på flere bløde sving og to hårnålesving, det sidste bare 100 m fra stregen.

Bortset fra en ændring af den første flade del er der tale om en tro kopi af sidste års etape.

Etapen byder på i alt 2410 højdemeter.

Som sagt er stigningen på programmet hvert eneste år, og listen over vindere er stjernespækket. Sidste år lykkedes det Miguel Angel Lopez at rejse sig efter en skidt start og sejre med 5 og 11 sekunder ned til hhv. Enric Mas og Mikel Landa. I 2016 havde Sergio Pardilla held til med et smart angreb at udnytte favoritternes taktiske spil til at tage en solosejr. I 2015 var det Daniel Moreno, der var stærkest, og forud for det var vinderne Nairo Quintana (2014 og 2013), Esteban Chaves (2012), Mikel Landa (2011), Samuel Sanchez (2010), Ezequiel Mosquera (2009), Juan Jose Cobo (2008), Mauricio Soler (2007), Iban Mayo (2006), Juan Carlos Dominguez (2005), Alejandro Valverde (2004), Dave Bruylandts (2003), Michael Rasmussen (2002), Juan Miguel Mercado (2001) og Leonardo Piepoli (2000 og 1999), hvilket siger alt om stigningens sværhedsgrad.

Vejret

Den første bjergetape blev lidt skæmmet af kraftig vind, men det burde ikke ske for kongeetapen. Lørdag vil kun byde på ganske få skyer samt en temperatur i vunden af stigningen på 28 grader. Der vil bare være en let vind fra sydvest, hvilket givet modvind først på etapen og derefter side- og sidemedvind resten af vejen. På målbjerget vil der være sidemedvind, indtil man drejer ind i sidemodvind med 2 km igen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Med Carlos Barberos ventede favoritsejr i en afslutning, han med tre sejre i træk ejer suverænt, sikrede de lokale helte fra Movistar, at de ikke kommer tomhændede hjem fra et løb, der indtil nu ellers ikke har budt på megen succes. Desværre betød det, der ellers skulle have været en relativt stille dag - og for en stor dels vedkommende også var det - at et sent styrt kostede tid til i første række Ivan Ramiro Sosa og i anden række Igor Anton.

Dermed fik Miguel Angel Lopez foræret sig 21 gratis sekunder til sin lige så talentfulde landsmand, og den neglebidende colombianske talentgyser, vi havde udsigt til, er blevet punkteret en anelse. Selvfølgelig vil Sosa fortsat gøre sit bedste for at tage den samlede sejr, men da det virker svært at tage i alt 23 sekunder på landsmanden er det meget tænkeligt, at fokus snarere retter sig mod etapesejren på løbets ikoniske kongeetape, hvor der er tradition for, at de unge talenter viser sig frem. Således har navne som Mikel Landa, Esteban Chaves og Nairo Quintana i de senere år netop på Lagnuas De Neila-stigningen taget en af deres første helt store sejre, og Sosa vil helt sikkert elske at kunne føje sit navn til den liste på et bjerg, der altid har været god ved colombianere.

Derfor burde det hele også ende i endnu et favoritslag, for etapens historie gør, at det er en, alle drømmer om at vinde. Klassementet har sat sig så meget, at vi kan vente ret mange angreb fra start - især fordi kampen om de sekundære klassementer er benhård - og det kan tage lidt tid at få udbruddet etableret.

Da der ikke er bonussekunder, løber Lopez ingen risiko ved at køre udbruddet ind, og da han vil elske at vinde to gange i træk på den berømte stigning, forventer vi, at også han vil gå efter etapesejren. Derfor regner vi med, at Astana og Androni begge vil jagte, og sandsynligvis vil Sky, der også drømmer om en etapesejr, give en hånd med.

Da der ikke er vind af betydning, burde det hele blive samlet til et opgør på den sidste stigning, og her regner vi med, at Astana og Sky igen vil sætte et kontrollerende tempo. Vi kan måske se angreb på den første del af stigningen, men de vil næppe føre nogen vegne, da de to supermandskaber sagtens kan kontrollere dem. De store navne vil vente til de sidste 3 km, der udgør den eneste svære del af stigningen.

Sammenlignet med den foregående Picon Blanco-stigning er den reelle del af Lagunas De Neila betydeligt kortere, men endda endnu stejlere. Det er derfor en mere eksplosiv sag for ryttere, der elsker stejle procenter, og i mindre grad noget for de rene dieselklatrere. Heldigvis vil der denne gang ikke være samme kraftige vind som i går, og derfor burde det være muligt at gøre solide forskelle, også selvom der faktisk vil være en let modvind på de sidste 2 km.

Det er svært at komme uden om, at Miguel Angel Lopez er storfavorit. Måske så hans sejr på Picon Blanco ikke specielt overbevisende ud, men efter at have hørt rytterne fortælle om vinden, er det klart, at det var lidt af en kraftpræstation, at han så længe lå alene i front. Trods det hårde arbejde havde han stadig kræfter til at gå med Sosa, der indtil da havde siddet på hjul det meste af stigningen, og endda slå ham i spurten. Samtidig er Lopez kendt for at blive bedre og bedre gennem etapeløbene, så han vil næppe være ringere end i går. Lægger man dertil, at han denne gang kan tillade sig bare at følge med for at forsvare sin position og ikke skal ud i vilde angreb, og at han har et ret godt punch på stejle stigninger og så sent som på kongeetapen i Tour of the Alps viste sin gode spurt, kunne det meget vel ligne en gentagelse af sidste års sejr til Lopez.

Lige så klart er det, at supertalentet Ivan Ramiro Sosa er hans største rival. Det var imponerende at se den unge colombianers voldsomme acceleration mod slutningen af Picon Blanco-stigningen, for hidtil har han mest været kendt som en dieselklatrer uden meget punch. Det viser, at han har et vist antrit, men på en kort, mere eksplosiv stigning bør Lopez være bedre. Samtidig har Sosa den ulempe, at det er ham, der skal i offensiven, mens Lopez blot kan sidde på hjul. I en spurt er Astana-stjernen den hurtigste, så det bliver ikke let for Sosa at vinde. Er der nogen, der kan sætte Lopez, må det imidlertid være Andronis fænomenale ungersvend.

Lad os håbe, at Sky denne gang lader Tao Geoghegan Hart kører sin egen chance. På Picon Blanco sled han sig nemlig halvt ihjel for David De La Cruz, men alligevel endte han på sjettepladsen. Med tanke på den hårde modvind viser det, at briten er i superform, hvilket han også understregede med sine flotte spurter i dag og i tirsdags. Nu er De La Cruz ikke længere på samme måde i spil til den samlede sejr, og det kan forhåbentlig give Geoghegan Hart en mulighed. Han har også mere punch end spanieren og burde derfor være god på den ret eksplosive stigning.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det betyder dog ikke, at David De La Cruz ikke kan gøre det godt. Ganske vist passer Picon Blanco ham langt bedre, hvilket også var helt tydeligt sidste år, hvor han klarede sig mærkbart bedre på 3. etape, men De La Cruz er uanset hvad en af feltets bedste klatrere. Det viste han i går, hvor han gjorde hovedparten af det afsluttende arbejde i gruppen på 3 mand, og i sin formopbygning frem mod Vueltaen bør han kun blive stærkere. Det bliver nok svært at vinde en ret eksplosiv etape som denne, men helt fremme bør han være og måske kan han så udnytte den interne colombianske rivalisering.

Det har været en fornøjelse at se, hvordan Igor Anton har været genfødt i dette løb. Egentlig er det ikke uventet, for det sker altid på denne tid af året. I går virkede han klart som en af de stærkeste, og han burde være endnu bedre på denne etape. Hans speciale har nemlig altid været meget stejle, eksplosive mure, hvilket han har vist i både Fleche Wallonne og Vueltaen. Derfor er dette en ret god finale for baskeren, der blev nr. 6 i 2017 og nr. 6 i 2016. Sammen med Merhawi Kudus udgør han en stærk duo, der kan angribe på skift.

Netop Merhawi Kudus har været den måske mest positive overraskelse. Den lille eritreer var ellers gået helt i stå og har gennem hele sæsonen været en nærmest kronisk skuffelse. I dette løb har han imidlertid rejst sig, og han var klart en af de stærkeste i går. Sammen med Anton udgør han en farlig duo af underdogs, og også han har hidtil klaret sig bedst på korte, stejle stigninger. Samtidig har han et ganske godt punch til en spurt.

Pello Bilbao kørte som altid vanvittigt klogt på Picon Blanco, hvor ha langsomt pacede sig selv til toppen og endte med til slut at overhale en hel stribe ryttere. Den lange stigning passede ham ikke ideelt og alligevel klarede han det fremragende, selvom han kørte det meste af stigningen alene i den hårde modvind. Det vidner om superform, og det gør ham farligt på en kort, meget stejl og eksplosiv stigning, der burde passe ham perfekt. Naturligvis skal han først og fremmest tage sig af Lopez, men måske kan der alligevel opstå en mulighed.

Hvor var det en skam, at Rein Taaramae mistede tid på 1. etape. Vi kender ikke forklaringen, men dårlig form kan det ikke skyldes. Esteren var nemlig genfødt på Picon Blanco, hvor han leverede sin bedste præstation længe. Allerede i Touren var der tegn på en lille renæssance, og det positive indtryk bekræftede han i går. Den korte, stejle stigning passer ham ikke ideelt, men han kørte som en motorcykel på samme stigning, da han tog den samlede sejr i 2015. Det bliver svært at vinde, men med lidt snilde kan den evigt ustabile ester måske overraske.

For to år siden vandt Sergio Pardilla denne etape ved at foregribe alle favoritterne med et tidligt angreb, og det drømmer han helt sikkert om at gøre igen. Der har ellers ikke været meget at råbe hurra for på det seneste for den spanske veteran, der ikke har været i nærheden af fordums styrke på det seneste. Han var imidlertid blandt de stærkeste i går, og han synes måske at være på vej mod en opblomstring. Han vinder ikke på ren styrke, men måske kan han være lige så snu som i 2016.

Det kunne være frisk, hvis Sky spillede Kenny Elissonde tidligt ud. Den lille franskmand var blandt de stærkeste i går, men faldt en del pladser tilbage til slut. Han har imidlertid været ganske flyvende gennem hele året og har aldrig været bedre. Kommer han først afsted, er det kun Astana, der kan lukke, og spørgsmålet er, om de er i stand til det.

Endelig vil vi pege på de to Caja Rural-talenter Nick Schultz og Alex Aranburu. Begge gjorde de det fremragende på kongeetapen, og da de begge er relativt eksplosive, burde de gøre det endnu bedre her. De vinder sandsynligvis ikke, men det skal blive interessant at se, hvor langt de kan komme.

OPDATERING: Efter udarbejdelsen af denne analyse er det besluttet, at Sosa og Anton trods den stigende afslutning får noteret samme tid som Lopez, da styrtet skete inden for de sidste 3 km. Det ændrer dog ikke den samlede favoritvurdering, da Lopez fortsat kan tillade sig blot at følge med. Det betyder dog, at chancen for en etapesejr til en anden end de to colombianere er større, da Sosas hovedmål nu må være den direkte duel med Lopez om den samlede sejr. Deres interne kamp kan øge chance for, at en anden kan snige sig væk.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Ivan Ramiro Sosa, Tao Geoghegan Hart

Outsidere: David De La Cruz, Igor Anton, Merhawi Kudus, Pello Bilbao

Jokers: Rein Taaramae, Sergio Pardilla, Kenny Elissonde, Nick Schultz, Alex Aranburu

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2017, Sergio Pardillas sejr fra 2016, Daniel Morenos sejr fra 2015, Nairo Quintanas sejre fra 2014 og 2013, Esteban Chaves’ sejr fra 2012 og Mikel Landas sejr fra 2011.