Optakt: Drome Classic

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 21. udgave af Faun-Ardeche Classic - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche og i 2018 og 2019 som Classic de l’Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Faun-Ardeche Classic et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de samme hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Desværre betalte løbene betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. I 2018 lykkedes det at genrejse løbet med hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i 2019 var det igen kun Ag2r og FDJ, der var at finde i feltet.

Den triste tendens ser vi imidlertid ikke længere. Af en eller anden grund fandt en stjerneparade af Paris-Nice-ryttere løbet ekstra velegnet i 2020, og det gav sig udtryk i en stjernespækket startliste. Antallet af WorldTour-hold var nu oppe på syv, og man kunne dertil lægge, at de stillede med navne som Julian Alaphilippe, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Alberto Bettiol, Guillaume Martin, Pierre Latour og Benoit Cosnefroy, der fik selskab af Warren Barguil og Lilian Calmejane fra det næstøverste niveau på en ganske stjernebesat startlist. I år har de mange aflysninger kun styrket feltet yderligere, og hele 11 mandskaber fra højeste niveau vil være til start, igen med deltagelse af en hel serie af stjerner, man slet ikke så i årene frem til 2019.

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Faun-Ardeche Classic ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, men samlet set lettere, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer toppet med endnu en styrkelse af sværhedsgraden i 2020, fremstår det nu som weekendens klart hårdeste løb.

Drome Classic er et nyt løb, der kun har været afviklet seks gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et flot angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Også i 2017 var det den stejle mur, der blev afgørende, da Sebastien Delfosse her satte alle favoritterne af og tog en overraskende solosejr, mens Lilian Calmejane ydmygede Quick-Step i 2018, hvor han kørte væk fra Jhonatan Narvaez og Bob Jungels på Livron, selvom de to havde fanget franskmanden i en sandwich.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender. I år flyttes målet dog fra Livron til Eurre, men man har forsøgt at finde en ny mur, der fastholder løbets identitet.

Sidste år var muren der dog stadig, og den blev igen afgørende. Efter et hårdt løb i dårligt vejr var kun 15 mand tilbage, og med 15 km igen kørte Simon Clarke, Warren Barguil og Vincenzo Nibali væk. De blev aldrig hentet igen, og på den sidste mur viste Clarke sit punch og sikrede sig sejren foran Barguil og Nibali. Clarke vender tilbage for at forsvare titlen og er igen oppe mod Barguil, men der bliver ingen Nibali, da italieneren er travlt beskæftiget i UAE Tour.

Ruten

Ved det nye løbs start var arrangørerne ikke forpligtet af nogen form for historisk arv, og de kunne frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De er dog tilsyneladende tilfredse med den fundne variant, idet de siden da har benyttet samme rute uforandret. I 2019 blev der foretaget mindre ændringer på den indledende rundstrækning, der har udgjort hovedparten af løbet, men grundlæggende har alt været ved det gamle.

Sådan bliver det dog ikke i år. Ruten er ganske vist næsten uforandret, men start og mål er flyttet fra Livron til nabobyen Eurre. Det betyder for store del af dagen intet, men det betyder, at den stejle mur, Cote de Haut Livron, der har gjort det til en fest for puncheurs i den herlige finale, nu er væk. Man har forsøgt at opfinde en ny, der er 200 m længere, men ikke helt så stejle, og den kommer nu en et stykke længere fra mål. Til gengæld er der indlagt en anden blød bakke lidt tidligere.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, og efter seks år i Livron er det altså nu Eurre, der er løbets centrum. Samtidig er ruten forkortet med 23,8 km til nu blot 179,2 km, der har både start og mål i Eurre. Ruten kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 55,6 km lang rundstrækning i området nord for byen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Den er ikke svær og består af hovedsageligt fladt terræn, når man kører først mod nordvest, siden snor sig mod vest og siden kører mod syd og sydvest. Slutteligt venter udfordringerne, når man kører mod øst op over Mur d’Allex (0,5 km, 9,6%), der kun er svær over de første 200 m med 9,0% og passeres efter hhv. 46,7 og 92,3 km, og den nye stigning Cote de la Callandre (1,3 km, 5,7%), der har 500 m med 7,8%, men ellers er meget let og passeres efter hhv. 49,7 og 98,3 km. Herfra går det ind til Eurres centrum, hvor man skal over den lille Mur d’Eurre (700 m, 8,5%), der er en helt jævn stigning, efter hhv. 55,4 km og 104,0 km, inden man passerer tæt på stregen, der dog aldrig krydses.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter afslutningen på anden omgang kører man en afsluttende 71,3 km lang rundstrækning, der for store deles vedkommende er den samme som i tidligere år, men med Cote de la Callandre og Mur d’Eurre som den nye sidste stigning i stedet for muren i Livron. Fra start går det mod syd ned til Divajeu (3,2 km, 4,4%), der har top efter 115,5 km, og senere Col du Deves (4,1 km, 4,5%), der passeres efter 126,2 km. I det sydligste punkt kører man kortvarigt mod vest for derefter at køre mod nord op over Col de la Grande Limite (3,9 km, 6,7%), der har top efter 139,2 km, inden det gælder Cote de Roberts (1,5 km, 8,4%), der passeres efter 150,1 km. Næste udfordring er Cote de Grane (1,3 km, 6,1%) med top efter 157,2 km, og der er tale om stigninger, der alle er ganske regulære.

Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Mur d’Allex- (0,5 km, 9,6%), Cote de la Callandre (1,3 km, 5,7%) og slutteligt Mur d’Eurre med hhv. 16,2 km, 10,2 km og 4,5 km igen. Efter toppen af den sidste bakke, drejer man til højre og følger en snoet vej, inden man atter drejer mod højre ind på en lille kontrabakke, der har top med 2,5 km igen. Nu falder det ned til en rundkørsel, der passeres med 1500 m igen, hvorefter det er helt fladt ad en lige vej afbrudt af et skarpt sving bare 300 m fra stregen.

Løbet byder på i alt 2422 højdemeter, hvilket er ca. 200 færre end sidste år, hvor løbet dog var noget længere.

I forhold til sidste år er modifikationerne af begge rundstrækninger minimale, men flytningen af start- og målbyen betyder, at de to sidste stigninger, Callandre og Eurre, erstatter den gamle mur i Livron.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vejret

Efter lørdagens lidt kedelige vejr kommer foråret tilbage til Frankrig. Søndag bliver forrygende med fuld knald på solen, en temperatur på 15 grader og kun en svag og aftagende vind (5-10 km/t) fra nord. Det giver mest af alt med- og modvind på de to rundstrækninger, men også nogen sidevind undervejs. På den sidste rundstrækning er der hovedsageligt medvind ned til bunden af Grande Limite og derefter modvind frem til toppen af Allex. Nu er der hovedsageligt sidevind, men dog modvind på Mur d’Eurre og nedkørslen. Slutteligt er der sidemedvind, indtil man får sidemodvind på de sidste 300 m.

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der har varieret ruten over de senere år, har Drome Classic benyttet et uændret format nu seks gange, og derfor har vi lært det at kende. Samlet set er Drome Classic ikke så hårdt som Faun-Ardeche Classic. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld har der ikke været en flad finale, men den stejle mur til allersidst, og derfor er det ikke endt i en spurt i en mindre gruppe.

Tværtimod har vi set, at en også af og til relativt stor gruppe har afgjort det på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016, 2017 og 2019. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, i 2017 kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen, og i 2019 var det Alexis Vuillermoz, der kørte fra alt og tale. Der er tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det har derfor været en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere har kunnet gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, David Menut og Anthony Maldonado i 2017 er sluttet i top 10, og Andrea Pasqualon og Kevin Le Cunff gjorde det samme i hhv. 2018 og 2019.

I 2018 så vi dog også, at det ikke nødvendigvis skal afgøres af en lille gruppe på den sidste stigning. Her kørte Lilian Calmejane, Jhonatan Narvaez og Bob Jungels nemlig væk fra distancen, og det viser, at man godt kan tage initiativ tidligere. Historien har dog vist, at det oftest har været en lille gruppe, der gradvist er blevet reduceret, indtil det skulle afgøres på den sidste mur efter en sidste udskilning på Mur d’Allex.

Spørgsmålet er, hvad den nye finale betyder. Løbet er jo i alt væsentligt det samme, som vi kender, men målet er flyttet nogle kilometer. Det er åbenlyst, at arrangørerne har forsøgt at fastholde løbets identitet, og de eksplosive murspecialister vil da også elske Mur d’Eurre. Den er dog ikke helt så stejl som den gamle mur i Livron, der steg med 10,9% over 500 m, og selvom den nye mur er 200 m længere, må den regnes som lettere.

Vigtigere er det dog, at den kommer længere fra mål. 4,5 km er ikke meget, men i den gamle finale gik det direkte ned til mål, hvorfor stillingen på toppen næsten altid var den samme som slutresultatet. Her er der tid nok til, at der kan gå taktik i den gruppe, der måtte være kørt væk, og det betyder pludselig, at en stærk sprinter kan vinde. Som sagt har vi set, at de holdbare afsluttere godt kan overleve stigningerne undervejs, og selvom de måske ikke kører med murspecialisterne til sidst, skal der ikke meget regruppering til, før de er med i spillet til en spurt. Stigningerne undervejs og de mange højdemeter er dog også så hård kost, at man skal klatre godt for at være i spil.

Spørgsmålet er, hvem der skal tage initiativet til at gøre det hårdt. Her burde der være hold med en klar interesse. Det gælder det brølstærke Astana, der ikke har en oplagt favorit til denne finale og skal skabe et blodbad. Det gælder også for FDJ, der meget gerne vil have sat David Gaudu i scene, men det kræver udskilning. Og det gælder vel også for Cofidis, der i dag ikke fik det store ud af deres megen arbejde, men som ikke vinder, hvis det bliver for let.

Derfor tror jeg også, at vi får et relativt selektivt løb. Særligt Astana og FDJ vil have en klar interesse i at lægge presset undervejs, men jeg tror, at det bliver svært at gøre forskelle på de længere stigninger, der kommer for langt fra mål, særligt med modvind frem mod Mur d’Allex. Jeg regner derfor med et felt, der skal slås om det på Allex, men med den nye rute kommer også den noget tidligere end vanligt. Calendre er lidt for let, og meget kunne derfor tale for, at en gruppe skal afgøre det på den nye mur. Spørgsmålet er, hvor mange der er faldet af undervejs, og om der kan ske en regruppering efter muren, eller om en rytter kan snige sig væk i en taktisk finale.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det er efterhånden ved at blive en bemærkelsesværdig vane, men jeg vælger igen at pege på dansk favorit. Mikkel Honoré imponerede stort på dagens rute, der havde lidt for mange højdemeter til at passe ham ideelt. Kun tre rene klatrere slog ham, og det vidner om, at han bør komme meget langt på en rute, der ligger bedre til en puncheur som ham. Det er klart, at han er en stor fyr til procenterne på Mur d’Allex og Mur d’Eurre, men de er så korte, at han ikke taber mere, end en kraftfuld fyr som Honoré kan indhente det igen. I en spurt er han formentlig den hurtigste af de folk, der kan være med de bedste, og han er samtidig del af et relativt stærkt hold, hvor dagens præstation bør sikre kaptajnstatus. Allerede forud for i dag gav jeg ham gode chancer, men nu er han min favorit.

Der er dog flere farlige folk. Én af dem er Alberto Bettiol. Italieneren endte i dag langt efter, men det er meget tænkeligt, at han sparede sig frem mod dette løb, der ikke har for mange højdemeter. Normalt er Bettiol flyvende i Strade Bianche og dermed på denne tid af året, og stigningerne er måske nok stejle, men også korte nok til en Flandern-mand som Bettiol, særligt nu hvor der er mere fladt og en knap så stejl slutstigning. Bettiol er også ganske hurtig, selvom han nu om dage sjældent viser det, og blandt favoritterne her er han i hvert fald blandt de hurtigere. Har han vanlig Strade-form, bør han være blandt de bedste i dette løb.

I dag viste Quinn Simmons igen sit enorme potentiale på en rute, der bestemt ikke lå til hans højreben. Det gør ham livsfarlig på denne rute, der burde passe ham endnu bedre. Han burde have eksplosiviteten til bakkerne, der måske nok er stejle, men som han bør kunne mose sig op over. Vi skal stadig helt fornemme, hvor hurtig han er, men dagens spurt var i hvert fald lovende efter en dag, hvor han havde kørt sig ud. Han tankede efter eget udsagn megen selvtillid af sin kørsel på dagens svære rute, og i det lys skal han blive meget interessant at følge på en rute, der virkelig burde passe ham. Trek har også Alexander Kamp, som i 2019-form ville være blandt de tungeste favoritter til netop dette løb, men selvom han i dag kan have sparet sig, har jeg ikke fornemmelsen af, at han er på sit gamle niveau. Det er slet heller ikke en dårlig finale for Jacopo Mosca og i mindre grad Nicola Conci, men med en velkørende Simmons vil jeg tro, at der satses på amerikaneren.

Jeg har også megen fidus til Alexis Vuillermoz. Franskmanden vil igen være murspecialist og har droppet lange stigninger for at genfinde sit punch. Det har været tydeligt i år, hvor han har klatret skidt, men var flyvende på Mur de Fayence. Derfor har han også droppet lørdagens løb for at satse fuldt på dette, hvor han tidligere er kørt fra alt og alle i den gamle finale. Han bør være en af de bedste på Mur d’Eurre, og han er heller ikke helt langsom i en flad spurt, men for at vinde skal han have et mere selektivt løb, hvor de hurtigste er væk. Total har også Julien Simon, der er hurtigere i en flad spurt, men knap så klatrestærk. Det er dog også en glimrende finale for ham, selvom han måske falder lidt mellem to stole over for bedre klatrere og skarpere, men tungere afsluttere. Endelig har de lottokuponen Alexandre Geniez, der også er lynhurtig, men selvom man aldrig ved med ham, har han været så langt væk, at det er svært at tro på

Jeg er meget spændt på at se Magnus Cort på denne rute. Danskeren kunne ikke vinde i den gamle finale, men nu er det netop Cort-typerne, der har en chance. Min fornemmelse af Var, hvor ruterne generelt var for hårde, er, at han er i fremragende form, og ligesom Bettiol sparede han sig formentlig i dag. Han vil nok tabe lidt, når murspecialisterne åbner op, og jeg frygter, at det samlede løb måske er lidt for hårdt så tidligt på året. Til gengæld er der tid til at komme tilbage, og i en spurt er det meget svært at se, hvem der skal slå ham. EF har også de i dag så velkørende Hugh Carthy og Simon Carr, men det er svært at se, hvordan deres ryttertyper skulle kunne vinde her.

Igen i dag viste David Gaudu, at han er i helt fremragende form, og han bekræftede derfor det gode indtryk fra Var. Han er glad for stejle mure, og derfor er finalen heller ikke helt ringe for ham, men det kan blive svært på denne nye rute. I en flad spurt er han ikke langsom, men der er hurtigere folk end ham, og Muren er næppe svær nok til, at han kan køre alene væk. Som vi så i dag, kan han dog godt vinde en spurt, hvis bare selskabet er det rette, og derfor er han bestemt ikke uden chance.

Det er svært ikke at blive imponeret af gigantiske Dorian Godon , der har været forrygende både i Var og i dag, hvor han minsandten blandede sig med klatrerne på en uhyre svær rute. Nu kommer vi til terræn, der burde passe ham fremragende, selvom procenterne er lidt stejle for en stor fyr som ham. Den nye finale gør det dog lettere, og han er samtidig hurtig på stregen. Jeg frygter, at han skal spurte mod lidt for hurtige folk, men han er bestemt en sejrskandidat. Det samme er Clement Venturini, som det nok kun er Cort, der kan slå i en spurt. Han er ganske god på korte bakker, men jeg frygter, at det samlede løb kan blive for svært, selvom vi ved, at han altid er i form efter crosssæsonen. Ag2r har også den så formstærke Clement Champoussin, men løbet bør være lidt for let for en fyr som ham, og selvom Aurelien Paret-Peintre jo choksejrede i en spurt i Marseille, tror jeg ikke, at han har eksplosiviteten og farten til denne rute.

En af årets oplevelser har været at se genfødslen af Jonathan Hivert. Bevares, han er ikke så god som i gamle dage, men han nærmer sig. Dagens 9. plads var i hvert fald fremragende på så svær en rute, og nu kommer vi til rigtigt terræn for en puncheur som Hivert. På sine gode dage er han en af de bedste på korte bakker, og i dag viste han, at han stadig har lidt af sin hurtighed. Spørgsmålet er bare, om niveauet stadig rækker helt. B&B har også en fremragende kandidat i Nicola Bagioli, der også vil elske denne afslutning og har hurtigheden, men han har lidt at bevise efter lang tid uden resultater. Det så dog fornuftigt ud med angrebet på Ventoux.

Astanas superhold skuffede i dag, og nu kommer vi til et løb, der ikke rigtigt passer dem. De har dog et ret interessant våben i Omar Fraile, der burde være ganske fremragende i denne type finale. Hans punch har vi set, da han vandt Tour-etapen til Mende, og hurtigheden så vi, da han slog Sonny Colbrelli i Romandiet. Med andre ord har han hele pakken, men han er bare sjældent flyvende på denne tid, og han har ikke overbevist mig om formen endnu. Som alternativ har de Jakob Fuglsang , men han skal alene hjem fra muren, og han synes ikke at have formen til at komme det. Finalen passer ikke rigtigt til Aleksandr Vlasov og Ion Izagirre , selvom de begge kørte fornuftigt i dag.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

En joker er Daryl Impey. Er han i topform, burde han ligesom Cort stå med gode muligheder på denne rute, da det formentlig kun er Cort og Venturini, der kan slå ham i en spurt. Til gengæld ser det ud til, at aflysningen af Down Under betyder, at han ikke er så flyvende som vanligt, og min fornemmelse er, at han lige nu ikke er god nok. Er han bedre end ventet, er han dog et meget godt vinderbud. Jeg tror, at ruten er for hård for holdkammeraten Davide Cimolai, selvom han er en type, der før er kommet langt her. Israelernes klatrere James Piccoli og Carl Fredrik Hagen har egentlig punch, men selvom de gjorde det pænt i dag, har de næppe formen til at vinde.

Deceuninck har i tillæg til Honoré naturligvis også Andrea Bagioli, men han lignede ikke en mand i topform i dag. Det betyder dog ikke, at han ikke kan køre denne finale, som burde være håndterbar, selvom han ikke er på toppen. Faktisk passer den fremragende til en puncheur, der i Ain viste sin hurtighed på flad vej. Problemet er bare, at han nok skal hjælpe den lige nu stærkere Honoré. Faktisk er det heller ikke en dum finale for Pieter Serry og Dries Devenyns, men ligesom James Knox må de regnes som hjælpere.

En spændende kandidat er Alessandro Covi. Han skuffede mig i Provence, men i dag viste han fornuftig form på en rute, der var for svær. Dette burde være terræn for en eksplosiv fyr som ham, og nærmer han sig formen fra Brabantse Pijl, kommer han langt. Hurtigheden på flad vej så vi i Italien i september. Nu skal han bare vise, at han har fundet de procent, han hidtil har manglet. UAE har også Rui Costa , der i dag viste markant fremgang efter det svage løb i Var. Han bør med de ben køre finale på en rute, der passer ham, men er han hurtig nok til en flad spurt? Det er ikke umuligt, men det bliver svært. Jeg tror til gengæld, at hverken Valerio Conti eller Alexandr Riabushenko har formen, selvom ruten passer dem.

Det var ikke helt uventet, at dagens rute var for hård for Odd Christian Eiking, men nordmanden klarede sig pænt. Han var flyvende i Marseille og Besseges, og på denne rute burde en puncheur som ham være i sit es. Han er altid svingende, men han bør køre finale, hvis de gode ben er intakte. Han er heller ikke langsom, men han risikerer at være oppe mod hurtigere folk. Hurtigere er nok holdkammeraten Maurits Lammertink, der i dag viste overraskende god form. Han burde elske denne finale, men han har lidt at bevise efter nogle svære år. Den velkørende Lorenzo Rota mangler hurtigheden, og Jan Bakelants er næppe længere god nok til at vinde.

Alpecin har en joker i den tidligere vinder Petr Vakoc. Efter styrtet i Sydafrika er han aldrig blevet sig selv, men i efteråret begyndte han at ligne sig selv. Ruten her burde passe perfekt til en puncheur, der kan spurte, og hans 13. plads på 1. etape i Var vidner om god form. Spørgsmålet er bare, om han stadig kan vinde. Med det klatreniveau, han havde i Montreal i 2019, burde Kristian Sbaragli være en af topfavoritterne, men efter i dag tvivler jeg lidt på den meget svingende italiener, der dog har potentiale til at overraske. Den stadig mere spændende Ben Tulett mangler umiddelbart punchet til denne rute, og det samme gør ellers velkørende Jimmy Janssens.

Cofidis kom til kort i dag, og de får det sværere i dette løb. Guillaume Martin viste trods skaden faktisk hæderlig form i dag, men han er nok ikke hurtig nok til at vinde dette løb. Bedst chance har Jesus Herrada, der dog ikke længere er så hurtig på flad vej og i de seneste løb har skuffet lidt efter den meget overbevisende start. Måske skal man i virkeligheden satse mere på Simon Geschke, der efter en svær start i dag viste ret lovende takter. Har han formen, der gav en 10. plads i Fleche Wallonne - og det har han nok trods alt ikke - er det en rute, der passer ham, da han også kan spurte.

Qhubeka stiller med den forsvarende vinder, Simon Clarke. Det er da også en rute, der ligger til højrebenet for en mand med punch og en god spurt. Problemet er bare, at han efter nedlukningen har været en skygge af sig selv, og han var bestemt ikke overbevisende i Var heller. Jeg tror ikke, at formen rækker, men det er en rute, der passer ham, og han er topmotiveret. Efter skuffelsen i Var rejste Robert Power sig i dag, hvorfor han kan agere alternativ.

Endelig er jeg nødt til at nævne Biniam Ghirmay. Med sin bedste form står hans navn skrevet med flammeskrift ud over en rute, hvor han kan bruge sit punch og sin hurtighed. Desværre var han formmæssigt meget svag i Besseges og Provence, og det gør det svært at have skyggen af håb. Omvendt er han så svingende, at han har potentiale til at overraske. Det er heller ikke en ringe finale for holdkammeraten Alessandro Fedeli, men han mangler hurtigheden til at vinde, og finalen passer ikke Delkos klatrer, Jose Manuel Diaz, der ellers er i form.

Jeg tror, at det bliver lidt for svært for Arkea. Ganske vist er Nacer Bouhanni i form, men ruten her bør trods alt være for hård, som den også var det sidste år. Warren Barguil klarede sig godt i dag, men han er endnu ikke på toppen og vil formentlig skulle spurte mod hurtigere folk. Bingoals Laurens Huys imponerede stort i dag, men ruten passer ikke umiddelbart til en ren klatrer som ham. Hos Caja Rural har Jonathan Lastra både hurtighed og punch, men han vinder ikke. Hos kontinentalholdene er kun Anthony Maldonado interessant, men han har længe ikke været i nærheden af det niveau, der tidligere har sendt ham i top 10 i løbet.

***** Mikkel Honoré

**** Alberto Bettiol, Quinn Simmons

*** Alexis Vuillermoz, Magnus Cort, David Gaudu, Dorian Godon, Jonathan Hivert

** Clement Venturini, Omar Fraile, Daryl Impey, Julien Simon, Andrea Bagioli, Alessandro Covi, Rui Costa, Odd Christian Eiking, Mauits Lammertink, Petr Vakoc, Nicola Bagioli, Jesus Herrada, Simon Geschke, Simon Clarke, Biniam Ghirmay

* Jakob Fuglsang, Warren Barguil Kristian Sbaragli, Jacopo Mosca, Aurelien Paret-Peintre, Alexander Kamp, Robert Power, Guillaume Martin, Pieter Serry, Dries Devenyns, Laurens Huys, Aleksandr Vlasov, Ion Izagirre, Clement Champoussin, Hugh Carthy, Simon Carr, James Piccoli, Alexandre Geniez, Davide Cimolai

Danskerne

Alle fire danskere, Mikkel Honoré, Magnus Cort, Alexander Kamp og Jakob Fuglsang, har en chance for at lave et resultat, hvorfor de alle er omtalt ovenfor.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Simon Clarkes sejr fra 2020, Alexis Vuillermoz’ sejr fra 2019, Lilian Calmejanes sejr fra 2018, Sebastien Delfosses sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr 2016, Samuel Dumoulins sejr fra 2015 og Romain Bardets sejr fra 2014.