Optakt: Eschborn-Frankfurt City Loop

Det tyske cykellandskab, selve det tyske cykelsystem, synes at gå hurtigere, mere ekstremt end resten af Europa og verden. Alt er sat lidt mere på spidsen; konsekvenserne er større og derfor er armbevægelserne også mere voldsomme, hvilket fra den anden side af hækken kan synes drastisk. Doping er synderen, og for de involverede i tysk cykelsport er det slet ikke for sjov. Milram er nu det eneste tyske ProTour-mandskab, mens mindre løb rundt omkring i de tyske delstater må lukke. Farcen ved Rund um Köln illustrerer dele af den yderst komplicerede situation.

I denne artikel vil der ikke blive dvælet så meget mere ved Tysklands særegne forhold til cykelsporten. Således går vi let henover bl.a. løbets specielle antidoping forarbejde, at den skandaløse vinder anno 2007, Partrick Sinkewitz er tilbage på startlisten, mens Liquigas efter sidste års bøvl nok en gang ikke er at finde på startlisten – denne gang nok mere efter eget ønske. I stedet vil vi se på de positive aspekter: mod alle forventninger fortsætter Rund um den Henninger Turm faktisk. Vi vil derfor kigge tæt på løbets historie og umiddelbare fremtid. Hvori består kontinuiteten fra sidste års udgaver, hvad er blevet tabt og hvad er eventuelt vundet? Hvad er dette nye Eschborn-Frankfurt City Loop, og hvordan adskiller det sig fra det elskede Rund um den Henninger Turm?

I fjor var vi her på siden yderst nervøse for løbets fremtid. Men heldigvis, som vi også tidligere har kunnet berette her på siden, så er det lykkedes for den ihærdige løbsdirektør Bernd Moos-Achenbach at finde et nyt økonomisk grundlag der gør, at løbet kan fortsætte i en vis modificeret version. Da det er pengene, der bestemmer, er ruten blevet ændret. Hvor hovedsponsoren tidligere var bryggeriet Henninger, er det primære økonomiske fundament nu byerne Frankfurt am Mein samt forstaden Eschborn. Frem for at starte og slutte ved Darmstädter Landstraße, gaden beliggende ved Henninger Turm - den store kornsilo der netop tilhører bryggeriet Henninger – går starten nu i stedet ved netop Eschborn. Dermed forsvinder også selve løbets symbol, kornsiloen, som ikke mere er et selvfølgeligt omdrejningspunkt. På det symbolske plan sker der altså noget, og lig Het Volk skal man tage et nyt navn i brug, og dermed sløres forbindelsen til fortiden. Men kun overfladisk, for som vi skal se, er løbet i sin grundlæggende struktur uændret.

Og hvilken historie bærer løbet så? Løbet blev kørt første gang i 1962, og er dermed yngre end Rund um Köln. Løbet køres traditionen tro på den 1. maj, altså Arbejdernes Kampdag. Denne dato er elementær for løbet. Rund um den Henninger Turm var faktisk med i World-Cup’en i 1995. Det hændte dog, at UCI ønskede at alle løbene på World-Cup’en blev afholdt i weekenden, mens arrangørerne af Rund um den Henninger Turm var modvillige overfor at flytte løbet fra sin traditionelle løbsdag. Løbet røg af kalenderen året efter, og fra 1998 blev nykonstruktionen HEW Cyclassics det tyske islæt af Wold-Cup’en, og senere ProTouren. Med UCI-kategoriceringen HC er Eschborn-Frankfurt City Loop da også dermed rangeret lige under Tysklands ’unge’ klassiker Vattenfall Cyclassics, HEW’s efterfølger, selvom de fleste ikke er i tvivl om, at Frankfurt-løbert har mere iboende prestige.

Ruten
Som vi bekendtgjorde i fjor, kunne konsekvensen af løbets sponsorproblemer i sidste ende blive fuldstændig nytænkning af ruten. Selvfølgelig er den nyere primære sponsor, forstaden Eschborn, stærkt repræsenteret på ruten, men vi kan stadig bemærke os, at sponsorerne tilsyneladende har ønsket at løbet skulle fortsætte grundlæggende uændret.

Lig tidligere udgaver består løbet af tre rundstrækninger, der fører feltet godt rundt i Frankfurt og omegn med en sammenlagt længde på 191 kilometer, hvilket er tolv kilometer længere end i fjor. Som altid starter rytterne med ’Frankfurt-runden’. Modsat tidligere starter man altså ikke i det centrale Frankfurt. Starten går i forstaden Eschborn, hvorfra feltet føres ind til Frankfurt centrum. Derfra går det nordpå op mod Riedberg, en mindre, meget naturvenlig og kuperet forstad, hvorfra man ganske scenisk kan beskue Frankfurt. Her føres feltet for første gang ind på mål-rundstrækningen, hvor tilskuerne således får mulighed for at se rytterne én gang før den reelle finale 3-4 timer senere. Som altid er tyskerne meget tilskuerbevidste og alle nøglestederne (Eschborn, Riedberg, Mammolshain-stigningen) besøges mere end én gang.

Dernæst går vejen nordvest mod Taunus-bjergene og dagens første og klassiske udfordring i form stigningen Großer Feldberg. Der er tale om en 21 kilometer lang stigning, men med en kun gennemsnitlig stigningsprocent på 3,4%. De første 10 kilometer stiger det næsten ikke, men derefter tager stigningen til, og den sidste 3 kilometer stiger det med mellem 5 og 7%, og stejlest til sidst. Selvom finalen ikke ligger her, er den med til at trætte benene. Fra den nordligt beliggende Feldberg og over nogle mindre bjergpoint-givende knolde, går det sydpå og ned til den reelle rundstrækning ved Taunus-området, der skal passeres to gang. Her udgør stigningen Mammolshain det absolutte nøglepunkt. Stigningen stiger steder med over 20% og skal passeres to gange.

Fra Mammolshain går det først atter over Eschborn og dernæst ind på den afsluttende 4,4 kilometer lange rundstrækning i Riedberg. Feltet føres ind på strækningen, op mod mål, hvorefter der følger tre omgange. Afslutningen er ny, men så sandelig i tråd med traditionen, da det stiger godt op mod mål. Det kan således konkluderes, at løbet overfladisk tager sig ganske anderledes ud med nyt navn og nye start- og målbyer. Den grundlæggende struktur er dog intakt: det starter stille ud og rytterne kan blive set i Frankfurt, hvorefter det går videre til løbets korpus - Taunus-bjergene - hvor udskilningen laves, og hvor udfordringerne minder meget om tidligere udgaver. Og med en let stigende afslutning er løbets profil intakt, selvom noget af den historisk-symbolske værdi tabes.

Favoritterne
Til gengæld er løbet længere end f.eks. sidste års udgave, og ifølge profilen ligger Mammolshain-stigningen også placeret tættere på mål. Med denne rute samt kalendertidspunktet in mente bliver det derfor snart klart, at favoritterne skal findes blandt de ryttere, der forsøger at udnytte det sidste af formen efter den netop overståede Ardenner-uge. Historien viser da også præcedens, hvor adskillige ryttere har suppleret deres Ardenner-sejre med en sejr i Frankfurts store klassiker. Fokuserer man på Liège-Bastogne-Liège finder vi f.eks. to nyere tilfælde. Det lykkedes således både Rolf Sørensen (1993) samt Michele Bartoli (1997) at tage sejren i begge løb, og med til historien hører, at Bartoli slog selveste Bjarne Riis på stregen.

Der er således god grund til at tro, at Andy Schleck (Team Saxo Bank) kan tage sin anden store sejr inden for ganske kort tid. Formen er med tydelighed helt i top, og allerede sidste år viste Schleck, at han kan sidde med i et løb som dette. Schleck var således en essentiel grund til, at det i fjor lykkedes Karsten Kroon at køre sin anden sejr hjem i løbet. Kroon og Schleck sad begge med i en eksklusiv frontgruppe, der skulle afgøre det på løbets afsluttende rundstrækning. Her angreb Schleck, han lukkede huller og i sidste ende kørte han en perfekt spurt for Kroon, der siden tog en lidt overraskende sikker spurtsejr foran Davide Rebellin.

Om Andy Schleck i år bliver trumfkortet eller om opskriften lyder på tilbagebetaling for det flotte arbejde Kroon lavede i Liège-Bastogne-Liège er uvist, men taktikken vil i begge tilfælde være den samme. Det handler om at gøre løbet hårdt for derved slippe af med de værste sprintere. Derfor vil holdets talenter, heriblandt Dominic Klemme, André Steensen og Lasse Bøchman, alle blive sat på hårdt arbejde i starten af løbet. Derefter vil man på stigningerne forsøge at fremtvinge en overtalssituation, hvor Kroon, Schleck og danske Jakob Fuglsang skal afgøre løbet i finalen.

Det danske holds største konkurrent bliver umiddelbart Milram. Det eneste tilbageværende tyske ProTour-hold har haft en dårlig sæson, også i Ardennerne, hvor specielt Fabian Wegmann var uheldig i flere situationer. For holdet vil det derfor være en meget velkommen sejr i hjemlandet, og det er da også en A-trup, de stiller med. Foruden Wegmann, som vil være holdets bud i en spurt mod Kroon, stiller holdet med andre ryttere i topform. Linus Gerdemann kørte således et fint Liège-Bastogne-Liège, ligesom Christian Knees har kørt glimrende på det sidste; generelt må Knees’ talent hele tiden opjusteres. Vælger holdet en mere defensiv strategi, vil holdet satse på Gerald Ciolek, der dog har haft problemer i denne sæson, men som på papiret er feltets hurtigste sprinter.
Selvom Milram og Team Saxo Bank vil styre løbet, er der dog også andre profiler til start. Blandt de mest oplagte bud finder vi Paul Martens, Pieter Weening ( begge Rabobank), Metteo Carrara (Vacanoleil), samt Cervelo TestTeams farlige duo bestående af Xavier Florencio og Simon Gerrans. Som så mange andre har Gerrans virkelig fundet sig selv på Cervelo TestTeam, hvor han således kørte sig i top-10 i alle tre Ardenner-løb. Han kørte klogt og brugte ikke unødige kræfter, men australieren skal køre mere vovet, hvis han reelt vil køre med om de store sejre, også i Frankfurt.

Blandt de unge og- eller mere uforudsigelig bud bør man holde høje med Ben Hermans (Topsport Vlaanderen–Mercator), Jelle Venendert (Silence-Lotto) samt Sergey Lagutin og Clement Lhotellerie (begge Vacanoleil). Skulle løbet mod forventning ende i en større spurt, trænger ryttere som Baden Cooke (Vacanoleil), Metthew Goss (Team Saxo Bank) og Jeremy Hunt (Cervelo) sig mest på, samt selvfølgelig førnævnte Ciolek.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation