Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Fredagens etaper i Alperne og Kroatien
19. april 2018 18:34 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Den tredje uge af april er altid en todelt affære, hvor der på én gang er klassikere i Holland og Belgien samt vigtige forbedelsesløb til Giro d’Italia i det sydlige Europa. Det er således også tilfældet i år, hvor mange af de største favoritter varmer op til den italienske grand tour i Tour of the Alps (indtil 2016  kendt som Giro del Trentino), der afvikles fra mandag til fredag med blandt andre Chris Froome, Thibaut Pinot, Fabio Aru og Miguel Angel Lopez i feltet, samt Tour of Croatia, der køres fra tirsdag til søndag og har bl.a. Gianluca Brambilla, Giacomo Nizzolo og Andrea Guardini til start. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i begge løb.

Fredag gælder det 5. etape i Tour of the Alps og 4. etape af Tour of Croatia.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og senere også til Tour of Croatia.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live , hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Tour of the Alps - 5. etape

Ruten

Med en nyetableret østrigsk forbindelse stod arrangørerne forud for årets løb med en stor mulighed, der var alt for god til at lade gå fra sig. Årets VM afvikles på en bjergrig rute i Innsbruck, og derfor måtte man naturligvis have en etape, der inkorporerede dele af VM-ruten og dermed kunne agere trækplaster for de mange stjerner, der har gjort regnbuetrøjen til et af årets helt store mål. At sværhedsgraden af terrænet betød, at man kunne realisere ideen uden at gå på kompromis med løbets vanskelige natur, gjorde det blot endnu mere oplagt, og det varede da heller ikke længe, inden planerne blev offentliggjort. Samtidig har man placeret etapen til allersidst i løbet, hvor VM-stigningerne altså vil udgøre den allersidste mulighed for at ændre på tingenes tilstand. Dermed er der lagt op til en stor fredag, hvor vi både vil få et nærmere indblik i de vanskeligheder, der venter til september, og samtidig kåre vinderen af et af verdens mest bjergrige etapeløb efter det, der vil have været den sidste test for mange af Giro-favoritterne.

 

Med sine 164,2 er etapen den klart længste i løbet og den eneste, der afvikles udelukkende på østrigsk jord. Starten går i Rattenberg og målet er placeret i Innsbruck. Fra start kører man mod nordøst gennem kuperet terræn uden store stigninger, inden man efter ca. 30 km vender rundt for at køre tilbage mod sydvest gennem tilsvarende terræn. Undervejs passerer man den indlagte spurt efter 33,6 km, inden man efter 56 km passerer lige forbi startområdet.

 

Inden man fortsætter den sydvestlige rejse mod Innsbruck, slår man en lille sløjfe mod syd for kortvarigt at køre ind i bjergene via kategori 1-stigningen Alpbach (7,4 km, 7,1%), hvis data snyder voldsomt. Således byder den på hele to kilometer med gennemsnitlige stigningsprocenter på mere end 12, men og flere næsten helt flade stykker. Toppen rundes efter 64,1 km, hvorefter man vender rundt og kører mod nordvest tilbage mod dalen. Herfra fortsætter man mod sydvest, hvor 15 flade kilometer leder frem til den ikke-kategoriserede Gnadewald-stigning, der også er på programmet ved VM.

 

Efter stigningen fører en lille nedkørsel til Hall in Tirol, hvor man drejer væk fra hovedvejen for at klatre op til byen Aldrans, der rammes efter ca. 130 km. Den ligger halvvejs oppe ad Olympia-stigningen (7,8 km, 5,5%), der er hovedudfordringen på VM-rundstrækningen, som man rammer netop i Aldrans. Man fortsætter hele vejen til toppen, inden man kører mod nord via en hurtig nedkørsel ned til udkanten af Innsbruck, der nås efter 130,3 km.

 

Den følgende del af etapen består nu af to omgange på den 13,8 km lange VM-rundstrækning, der altså byder på yderligere to passager af Olympia-stigningen. Det er dog kun på første omgang, at der er løbets sidste bjergpoint på spil efter i alt 138,1 km. Stigningen er ikke voldsomt svær og byder på stigningsprocenter over de enkelte kilometer på mellem 3,8 og 7,3 med den sjette og syvende kilometer som de stejleste.

 

Når toppen rundes for sidste gang, resterer 12,3 km, hvoraf de seks består af nedkørslen til rundstrækningens indledning. Denne gang fortsætter man imidlertid gennem fladt terræn ind til centrum af Innsbruck. Til september vil man herefter køre en omgang på en ny rundstrækning, men denne gang slutter etapen her. Det sker efter en flad og ikke-teknisk finale, hvor et sving på næsen 180 grader med 1500 m igen fører ind på en stor, 10 m bred vej, der kun har et ganske let venstresving med 200 m igen.

 

Etapen byder på i alt 2770 højdemeter og har en sværhedsgrad på 3 ud af 5 mulige stjerner.

 

Innsbruck var senest målby sidste år, hvor man sluttede på den nærliggende Hungerburg-stigning. Her tog Michele Scarponi bare fem dagen sin død karrierens sidste sejr. Byen har tillige været besøgt af Østrig Rundt, senest i 2015, hvor Lukas Pöstlberger tog en solosejr, og i 2012, hvor Alessandro Bazzana vandt en reduceret massespurt. I 2001 blev Jurgen Pauritsch østrigsk mester i byen.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Vejret har været godt under årets Tour of the Alps, men nu bliver det rigtigt sommer. Fredag byder nemlig på en skyfri himmel og en temperatur på hele 28 grader. Det vil være næsten vindstille med kun en svag vind fra syd. Det giver sidemodvind på den lange tur mellem start- og målbyen. På rundstrækningen vil der være modvind på stigningen, medvind på nedkørslen og sidevind på det flade. Der vil være medvind på det sidste stykke ind mod centrum af Innsbruck, indtil man får modvind på de sidste 1500 m.

 

Favoritterne

Hvis Thibaut Pinot havde håbet, at manglen på bjergafslutninger ville give ham en let afslutning på løbet, må han tro om. Dagens etape viste med al mulig tydelighed, at intet er afgjort endnu i det italiensk-østrigske løb. Chris Froome giver som bekendt aldrig op, og han og Sky viste i dag en stor vilje til at sætte franskmanden under pres, først ved at sende folk ud foran og siden med utallige angreb fra kaptajnen selv. Også Fabio Aru er sit altid aggressive selv, ligesom Domenico Pozzovivo er i overdådigt kørehumør. Det stærke Astana-mandskab virker mere optagede af etapesejre, men sætter i den grad kolorit på løbet.

 

Dermed er der lagt op til et brag en afslutning på sidste etape, hvor vi ikke blot skal finde en vinder, men også skal have en god fornemmelse af, hvor svær årets VM-rute er. Det er klart, at den kortere distance, de færre højdemeter og fraværet af den meget stejle stigning til slut vil give et andet og betydeligt lettere løb, men vi får i hvert fald en ide om, hvor selektiv Olympia-stigningen er. På papiret er den ikke skræmmende, men med mange passager vil den i hvert fald til september skabe stor udskilning.

 

Hvor hård vil de kun tre passager i morgen gøre løbet? Det er svært at sige. Stigningen er relativt lang, men den er ikke voldsomt stejl. Samtidig vil der være modvind, og det er derfor ikke en opkørsel, hvor de bedste bare kører væk. Det vil være en overraskelse, hvis det er en finale, der for alvor kan bringe den meget overbevisende Pinot ud af fatning. Omvendt så vi i dag, at der faktisk kunne gøres ret store forskelle på den relativt lette sidste del af Bannberg-stigningen, og i teorien burde udskilningen fredag være større.

 

Froome viste i dag sine intentioner, så der er lagt i kakkelovnen til i morgen. Sky vil helt sikkert forsøge at få folk med i udbrud, og det samme vil formentlig både Astana og Bahrain-Merida også. Da et udbrud samtidig har en reel chance på en etape som denne, vil det derfor blive endnu en lynhurtig og meget aggressiv start, hvor det vil tage lang tid for udbruddet at blive etableret. Starten er imidlertid ikke voldsomt vanskelig, og derfor vil det være lettere for FDJ at sikre, at udbruddet ikke indeholder farlige ryttere. I dag slap gruppen væk på en stigning, hvor gode folk som Ben Hermans kunne køre væk, men det vil være sværere fredag, med mindre man når frem til Alpbach, inden gruppen kommer væk.

 

Under alle omstændigheder får udbruddet svært ved at holde hjem. Den intense klassementskamp vil betyde, at der formentlig vil blive kørt voldsomt stærk på rundstrækningen, hvor særligt Sky vil have en interesse i at lægge pres på. Astana har som i dag reelt kun mulighed for at sende Villella og Stalnov i udbrud, da alle andre er for langt fremme i klassementet. Chancerne for, at de vil jagte for at fortsætte det gode momentum med endnu en etapesejr er derfor stor. Det betyder, at vi forventer, at det tidlige udbrud køres ind, og at det skal afgøres i et stort slag mellem favoritterne på rundstrækningen, hvor det særligt vil være Sky, der har en interesse i først at lægge pres på og siden angribe med Froome, der satser på at have folk ude foran til at hjælpe sig. Angrebene kan måske endda komme allerede på næstsidste omgang i et forsøg på at isolere Pinot, og det kan gøre det til en ret ukontrollerbar afslutning, hvor franskmanden virkelig kan komme under pres.

 

Vores konklusion er dog, at vi tror på endnu en sejr til Luis Leon Sanchez. Spanieren har i dette løb til fulde bekræftet den storform, han har vist gennem hele sæsonen, og han har klart været blandt de stærkeste på stigningerne. Kun på den voldsomt stejle Alpe di Pampeago har han for alvor været i problemer, og selvom han har været et niveau under Pinot, Froome, Pozzovivo og Bennett, har han ikke manglet meget. Da det synes usandsynligt, at Pinot kan sættes på en modvindsstigning som denne, er der en vis sandsynlighed for, at en gruppe på 5-10 mand vil runde toppen samlet, og her vil Sanchez være med. Samtidig vil Astana formentlig atter sidde i overtal, og igen bliver det umuligt for Pinot at kontrollere. Sanchez er brølstærk på flad vej og samtidig en af de hurtigste i en spurt. Dermed kan han både sejre, hvis det holdes samlet, eller gøre som i dag. Derfor tror vi på spanieren.

 

Netop Astanas formodede overtalssituation betyder, at der er stor chance for endnu en sejr til de lyseblå. Også Pello Bilbao har fine chancer på denne etape. Han har ikke klatrer helt så godt som Sanchez, og der er en risiko for, at finalen bliver for svær. Men lykkes det ham at komme med op - og her vil modvinden hjælpe ham - vil han være farlig. Også han er nemlig en glimrende nedkører, hurtig på stregen og vil have mere frihed til at angribe end topkandidaterne i klassementet. Han viste sin fine næse for at angribe på 1. etape, og det vil han kunne gøre igen.

 

Holdets tredje bud er Jan Hirt. I dag havde tjekken lidt problemer, men han vil som ren klatrer være bedre stillet på den hårdere etape fredag. Hidtil har han været blandt de 10 bedste, og det vil han utvivlsomt være igen i morgen. Modsat Bilbao og Sanchez kan han ikke spurte, ligesom han ikke er en ørn på en nedkørsel. Derfor skal han alene til stregen. Det kan dog også sagtens komme, hvis Astana som forventet kan bringe sig i en situation, hvor de angriber på skift.

 

Thibaut Pinot kommer til at skulle lukke mange huller til slut, men intet tyder på, at han vil kunne presses på stigningerne. Det er klart, at de mange angreb vil koste en del kræfter, og det vil gøre det vanskeligere for ham også at vinde etapen. Umuligt er det imidlertid ikke. Franskmanden er blandt klassementsrytterne en af den hurtigste, og blandt de, der kan tænkes at sidde med hjem, er det kun Sanchez, Bilbao, Koen Bouwman og Alexandre Geniez, der vil kunne slå ham. Særligt hvis det bliver meget selektivt, vil Pinot derfor have gode chancer for at slå til i en spurt.

 

George Bennett havde desværre en offday på kongeetapen, men derudover har han klart været en af de stærkeste. Hans tidstab kan imidlertid vise sig at komme ham til gode nu. I dag så vi, at han ikke blev mandsopdækket i finalen, og det vil han heller ikke gøre i morgen. Ligesom i dag vil han kunne snige sig væk på det flade, men da han ikke kan spurte, skal han gerne afsted alene, og det kan blive svært mod Astana. Hirt vil dog være en perfekt ledsager, som sagtens kan slås i en spurt.

 

Hans holdkammerat Koen Bouwman har været præcis lige så stærk, som vi havde håbet. Den unge hollænder har imponeret stort, særligt i dag med et flot soloangreb på sidste stigning. Han har hidtil manglet det sidste for at kunne sidde med de bedste, men samles der 10 mand til slut, har han gode chancer for at være der. I så fald vil han have chancer både i en spurt og ved at angribe.

 

Andrey Zeits er den fjerde af de fem Astana-folk, der har siddet med i de fleste finaler. Den loyale hjælper har efter et svært 2017 fundet formen, og når han har det, er han brølstærk. Han befinder sig på mange måder i samme situation som Hirt - med den forskel, at han ikke er helt så stærk på stigningerne. Kan han komme med over bakken i finalen, vil han ligesom de øvrige kunne lukrere på Astanas overtal.

 

Chris Froome vil helt sikkert forsøge at angribe Pinot, men det bliver ikke let at sætte franskmanden opad. Til gengæld kan han måske gøre det nedad. Både i dag og i går har han vist sine gode evner nedad, og i dag manglede der ikke meget for, at briten kunne køre væk. Det er klart, at man ikke frivilligt giver ham en mm, men Froome er så stærk, at han måske alligevel kan gøre forskellen.

 

I dag havde Alexandre Geniez en af sine klassiske offdays. Dermed kender vi igen den ustabile franskmand, men det betyder ikke, at han ikke vil kunne være tilbage i morgen. Er han det, vil han have en chance for at overleve stigningen og herefter gøre det færdigt i en spurt. Bedst chance har han dog i et udbrud, hvor han er specialist på en rute som denne.

 

Endelig vil vi pege på Fabio Aru. Det er tydeligt, at den italienske mester bare bliver bedre og bedre, og han nærmer sig stille og roligt sin bedste form. Også han bør derfor kunne sidde med til sidst, og da han har tabt lidt tid, vil han måske kunne snige sig væk til sidst og køre sig til en solosejr.

 

Skulle et udbrud holde hjem, vil vi særligt pege på Alexandre Geniez, Mark Padun, Giovanni Visconti, Mikel Bizkarra, Davide Villella, Manuel Senni, Matteo Montaguti, Vegard Stake Lanegen, Hubert Dipont og Felix Grossschartner.

 

Feltet.dks vinderbud: Luis Leon Sanchez

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Jan Hirt

Outsidere: Thibaut Pinot, George Bennett, Koen Bouwman, Andrey Zeits, Chris Froome, Alexandre Geniez, Fabio Aru

Jokers til et udbrud: Alexandre Geniez, Mark Padun, Giovanni Visconti, Mikel Bizkarra, Davide Villella, Manuel Senni, Matteo Montaguti, Vegard Stake Lanegen, Hubert Dupont, Felix Grossschartner

 

Tour of Croatia - 4. etape

Ruten

Efter deres første slag i bjergene kan klassementsrytterne igen træde i baggrunden på fredagens etape, men det er ikke helt klart, hvem der vil overtage rampelyset. Arrangørerne har nemlig designet en ny finale, der byder på en kategori 3-stigning med bare ca. 20 km til mål. Det åbner døren for flere forskellige udfald, hvor både et udbrud og de mere hårdføre sprintere kan lugte muligheden for en etapesejr.

 

I alt skal der tilbagelægges 171,0 km mellem Starigrad og Crikvenica, som i alt væsentligt består af endnu en tur langs den kroatiske adriaterhavskyst, denne gang dog mod nordvest og nord. Den første lange del af etapen følger således kystvejen, først mod nordvest og siden nord. De første ca. 50 km er stort set helt flade, inden en mindre bakke fører op på et lille plateau, hvor et let stigende stykke leder frem til forplejningszonen efter ca. 90 km. Herefter fører en nedkørsel tilbage til havniveau, hvorefter man atter følger den nu igen helt flade kystvej mod nord og nordvest forbi den første spurt, der er placeret efter 111,5 km.

 

Efter 133,0 km når man frem til byen Novi Vinodolski, der er det sydligste punkt på den afsluttende rundstrækning. Her dyster man om point i den sidste indlagte spurt, inden man følger den flade kystvej mod nordvest frem til målstregen, der krydses for første gang efter 142,5 km. Etapen afslutter nu med omgang på den 28,5 km lange runde, der først leder feltet mod nord væk fra vandet og op ad kategori 3-stigningen Grizane (3,9 km, 5,7%), hvis top rundes, når der resterer bare 21,5 km.

 

Herefter leder en nedkørsel tilbage mod sydøst ned til Novi Vinodolski, hvor man dyster om point i den sidste spurt efter 160,0 km. De sidste 11 km fører herefter atter mod nordøst langs kystvejen, der blot har en ganske lille stigning undervejs. I de sidste 3 km falder det hovedsageligt ganske let, mens man følger kystvejen, der dog forlades med 1500 m igen i en meget teknisk finale. Herefter er det nemlig yderligere hele fem skarpe sving med hhv. 1200, 900, 500, 300 og 200 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1991 højdemeter.

 

Crikvenica har ikke tidligere været målby for løbet i dette årtusinde.

 

 

Vejret

Det dårlige vejr, der prægede starten på løbet er definitivt borte. Fredag bliver skyfri og varm med en temperatur i mål på 26 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidemodvind stort set hele dagen. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på stigningen og derefter sidevind stort set hele vejen rundt, også i finalen og på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Kanstantsin Siutsou vandt veteranernes duel på en dag, hvor Trek må ærgre sig over, at man satsede på den forkerte mand, og dermed står hviderusseren med gode kort i jagten på den samlede sejr. Alt tuder på, at det er kogt ned til en kamp mellem ham og Weening, der nu skal afgøre det hele på lørdagens kongeetape. Mest imponerende var det dog, at den unge sprinter Yevgeniy Gidich skabte en mindre sensation ved at klatre med de bedste og tage en nærmest sensationel 3. plads på så voldsomt et bjerg. Tidstabet blev dog i sidste ende for stort til, at han kan drømme om også at tage den samlede sejr.

 

Klassementskampen tager sig dog en lille pause, inden det går løs igen. Fredag byder på en ny finale og løbets mest uforudsigelige etape. Den sidste stigning vil nemlig gøre sprinterne meget usikre på, om de kan overleve, og derfor er det ikke givet, at de vil tage ansvar for jagten.

 

På papiret er stigningen ganske svær, og gives der for alvor gas, vil den formentlig være for hård for alle de hurtigste. Det er dog svært at se, at der er et hold med en klar interesse i for alvor at skabe den helt store udskilning. Der er nemlig ikke blandt sprinterne en decideret superklatrer, der med sikkerhed vil kunne komme med over. Derfor er der en god chance for, at der vil blive kørt relativt konservativt.

 

Trods usikkerhed tror vi, at interessen i at jagte vil være til stede. For Giacomo Nizzolo og Andrea Guardini er det eneste chance for at køre en spurt inden Giroen, og det vil være dumt ikke at gå efter den. Eduard Grosu er nu fuld af selvtillid, og derfor vil Nippo meget vel kunne give en hånd med. Bahrain har også gode muligheder med Niccolo Bonifazio, men det er dog sandsynligt, at de vælger at spare på kræfterne forud for lørdagens kongeetape, hvor Siutsous trøje skal forsvares.

 

Derfor tror vi, at det tidlige udbrud vil blive holdt i snor og derfor være uden chance. Som sagt vil der næppe blive lagt voldsomt pres på på stigningen, men for de tunge folk som Guardini, Riccardo Minali og Wouter Wippert må det ventes at være for hårdt. Der vil formentlig komme visse angreb på bakken, men der vil være god tid til efterfølgende at skabe samling. Derfor tror vi på endnu en spurt, dog ikke i et fuldt felt.

 

Finalen er endnu engang hel urimeligt teknisk, og derfor handler det ligesom i går stort set udelukkende om positionering - samt naturligvis at kunne overleve stigningen. Derfor vil vi atter pege på Niccolo Bonifazio som vores favorit. Den lille italiener genfandt formen med sin sejr på 1. etape, hvor han kørte en imponerende lang spurt. I går styrtede han, men han slap uden men og kunne i dag arbejde for sit hold på den sidste stigning. Normalt er han en ganske holdbar type, der kan overleve en stigning som denne, og han elsker tekniske finaler. Vigtigst er det, at han i Matej Mohoric har en fremragende lead-out man til så kringlet en finale, og derfor tror vi på endnu mere succes til Bahrain.

 

Hans værste rival må være Giacomo Nizzolo, der fik voldsom oprejsning på 2. etape efter den skuffende præstation i mandags. Også han er normalt holdbar og burde kunne overleve en stigning som denne. Det er klart, at formen fortsat ikke er i top, men så tæt på Giroen skal han kunne komme med hjem her. Også han elsker tekniske finaler, men vil formentlig skulle klare sig uden en decideret lead-out, da Alex Frame sikkert falder fra forinden. Han er dog så god til at positionere sig, at han sagtens kan vinde alligevel.

 

I går så vi, hvor teknisk stærk Eduard Grosu er. Han har ellers tidligere været temmelig svag i positionskampen, men det har han virkelig fået lært i år. Normalt vil vi egentlig sige, at denne finale er for hård for ham, men efter hans lovende præstation i udbrud i Brabantse Pijl tyder noget på, at han er i god form. Derfor har han en reel chance for at komme med hjem, og i en sådan teknisk finale har vi nu god erfaring for, at han er farlig.

 

Vi vil blive meget overraskede, hvis Riccardo Minali overlever stigningen, men det betyder ikke, at Astana er uden chance. De har nemlig i Yevgeniy Gidich en glimrende plan B. Det unge stortalent chokerede i dag, og han har derfor vist, at han er i storform. Han har tidligere vundet spurter i asiatiske løb og er lynhurtig på stregen. I går gjorde han det godt i en teknisk finale, og derfor har han umiddelbart alle de nødvendige egenskaber til at gøre det godt.

 

Falder Grosu fra, kan Nippo satse på Juan Jose Lobato. Spaniern er en ganske holdbar fyr, der blandt sprinterne er en af de bedste klatrere. Samtidig har han vist fornuftig form på det seneste, og han burde ikke have de store problemer med at sidde med hjem. Han er normalt håbløs til at positionere sig, og derfor er den tekniske finale skidt for ham. I et mindre felt vil han dog have en større chance, og han gjorde det faktisk godt i går i den lige så vanskelige afslutning.

 

Er Sondre Holst Enger endelig på vej tilbage? Efter nu snart to år med store problemer viste han lidt livstegn i går. Normalt er han en holdbar fyr, der vil elske en finale som denne, hvor han både kan positionere sig og klatre. Man kan håbe, at han nu har formen til at sidde med hjem og bruge sin hurtighed. Israel Cycling Academy har som plan B den yderst holdbare Kristian Sbaragli, der endelig synes at have fundet formen, men som næppe er hurtig nok til at vinde.

 

Marko Kump er en af de hurtigste i feltet, men han er formmæssigt ikke let at blive klog på. På sine gode dage burde han kunne overleve en stigning som denne, men på sine dårlige dage bliver han sat tidligt. Der er ingen garanti for, at han kommer med hjem, men overlever han, er han farlig.

 

Også det franske sprintertalent Yannis Yssaad har i de franske løb sidste år vist, at han kan klatre. Han har ikke fået den bedste start for Caja Rural, og hans form har ikke virket alt for overbevisende. På den anden side har han stort set ikke kørt den sidste måneds tid, og nærmer han sig formen, burde en halvhård finale som denne være en god mulighed for ham.

 

Sergey Shilov har vundet flere løb ved at vinde spurter i små grupper efter hårde stigninger. Derfor burde dette være en god etape for ham. Desværre er stigningen næppe hård nok til, at han kan komme af med de allerhurtigste. Dertil kommer, at han trods stigende form endnu ikke synes at have fundet de allerbedste ben.

 

Kan John Murphy overleve? Normalt vil vi sige nej, men efter at han vandt en etape i Circuit des Ardennes, vil vi ikke helt afskrive ham. Logikken siger, at han falder fra undervejs, men sidder den formstærke amerikaner der alligevel, har han vist, at han kan gøre det godt på dette niveau.

 

Endelig vil vi pege på Ziga Jerman. Det unge klassikertalent har i år vundet U23-udgaven af Gent-Wevelgem og er derfor ganske holdbare. Samtidig har han været i top 10 på begge de foregående sprinteretaper. Det bliver ikke let at slå alle topnavnene, men dette er formentlig hans bedste chance.

 

OPDATERING: Giacomo Nizzolo og John Murphy udgik på dagens bjergetape.

 

Feltet.dks vinderbud: Niccolo Bonifazio

Øvrige vinderkandidater: Eduard Grosu, Yevgeniy Gidich, 

Outsidere: Juan Jose Lobato, Sondre Holst Enger, Marko Kump, Yannis Yssaad

Jokers: Kristian Sbaragli, Sergey Shilov, Ziga Jerman, Andrea Guardini, Riccardo Minali

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Grand Prix de Plumelec-Mo...(1.1) 26/05

Hammer Stavanger(2.1) 25/05-27/05

Tour of Estonia(2.1) 25/05-26/05

Tour of Japan(2.1) 20/05-27/05

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 24/05-27/05

Hammer Stavanger(2.1) 25/05-27/05

Tour of Estonia(2.1) 25/05-26/05

Grand Prix de Plumelec-Mo...(1.1) 26/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 27/05

Tf GD Dorigo MO Biemmeret...(1.1) 27/05

Winston Salem Cycling Cla...(1.1) 28/05

Peace race(2.1) 29/05-03/06

Skoda-Tour de Luxembourg(2.HC) 30/05-03/06

Tour de Korea(2.1) 30/05-03/06

Boucles de la Mayenne(2.1) 31/05-03/06

Szlakiem Walk Majora Hubala(2.1) 31/05-03/06

Grand Prix Priessnitz spa(2.NCUP) 31/05-03/06

Hammer Sportzone Limburg(2.1) 01/06-03/06

Carrefour Market Heistse ...(1.1) 02/06

La Classique des Alpes Ju...(1.1) 02/06

Critérium du Dauphiné(2.UWT) 03/06-10/06

Gran Premio Città di Lugano(1.HC ) 03/06

Independence Cycling Classic(1.1) 03/06

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »