Optakt: GP Kanton Aargau

Løbets rolle og historie

De høje bjerge indgår kun sjældent i endagsløb, og derfor er det kun passende, at Schweiz, et af de mest bjergrige lande i Europa, altid har fokuseret mere på etapeløb end endagsløb. Trods dets relativt beskedne størrelse har landet ikke mindre end to ugelange etapeløb på WorldTour-kalenderen, Tour de Suisse og Tour de Romandie, og det siger alt om landets rolle som et af sportens traditionelle nøglelande.

Schweiz er imidlertid ikke kun høje bjerge. Den nordlige del af landet tilbyder et fantastisk terræn, selvom det ikke har store stigninger. Der er ikke mange flade veje i området, og derfor er det ikke overraskende, at det er meget populært blandt cykelturister. Det er også det perfekte terræn for svære endagsløb, og de få af disse, landet har haft, har som regel været afviklet i dette område.

Meisterschaft von Zürich var engang en af de største efterårsklassikere og var et fremragende eksempel på den type løb, området kan byde på. Uheldigvis er det løb nu forsvundet, og det efterlader nu bare ét stort endagsløb på UCI-kalenderen. Udover det lidt mindre GP Lugano, der hidtil har været afviklet i februar og nu finder sted i maj, er GP Kantan Aargau det eneste UCI-løb i Schweiz, der har tilladelse til at invitere WorldTour-hold.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbet er imidlertid ikke bare en national stolthed, men en prestigiøs begivenhed med en perfekt placering på kalenderen. Dets status afspejles i dets placering som et 1.HC-løb i det internationale hierarki, og det finder sted bare to dage før starten på Tour de Suisse, hvilket gør det mere og mere populært. For mange ryttere er det schweiziske etapeløb det første løb efter en lang løbspause, og GP Kanton Aargau tilbyder således en chance for at få et enkelt løb i benene inden den nationale rundtur. Derudover er det perfekt forberedelse til det ni dage løb, der ofte tilbringer ca. halvdelen af tiden i det kuperede terræn i den nordlige del af landet. Det har gjort det til et perfekt løb for stærke sprintere og klassikerryttere, der altid har masser af muligheder i løbet af de ni dage, og GP Kanton Aargau kan derfor betragtes som den bedste opvarmning til de kuperede etaper i det største schweiziske løb.

GP Kanton Aargau blev første gange afviklet i 1964, a Jan Lauwers vandt den første udgave. Siden da er det blevet holdt hvert år, og det har altid været en stor international begivenhed. Faktisk kom den første schweiziske vinder først i 1981, da Daniel Gisiger var første over stregen, og faktisk er kun 10 udgaver blevet vundet af en lokal rytter. Michael Albasinis udvikling til en af de bedste klassikerryttere i verden har i høj grad bidraget til hjemlandets succes, idet den stærke schweizer er skabt til den kuperede rute og har vundet to af de seneste seks udgaver.

Løbet er højdepunktet i Gippinger Radsporttage, der er en cykelfestival først i juni. Det er et rundstrækningsløb, der afvikles på en kuperet omgang, som er skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Det afspejles i listen over nylige vindere, der tæller navne som Albasini, Simon Geschke, Sergey Lagutin og Alexander Kristoff, der alle har en god spurt efter en hård dag i svært terræn. Sidste år slog Giacomo Nizzolo Andrea Pasqualon og David Tanner i en reduceret massespurt. Italieneren vender tilbage for at forsvare titlen, men Pasqualon, der styrtede i Luxembourg og Tanner, der nu er uden hold, er ikke til start.

Ruten

Mange endagsløb varierer ruten fra år til år, men der har aldrig været meget plads til eksperimenter i Schweiz’ største endagsløb. I adskillige år blev løbet afviklet på den samme 12,1 km lange rundstrækning, men i 2016 tvang vejarbejde arrangørerne til at opfinde en nu 18,87 km lang runde, som man vil genbruge i 2017. Som altid er løbet et rundstrækningsløb, men for andet år i træk vil man altså bruge en fuldstændig nydesignet rute.

Den nye rundstrækning er som sagt 18,87 km lang og skal køres i alt 10 gange i det 188,7 km lange løb. Den både starter og slutter i Leuggern tæt på Gippingen og minder meget om den gamle rundstrækning, idet den har en tidlig stigning og en hovedsageligt flad anden halvdel. Efter en kilometer på flad vej rammer rytterne den lille bakke, der stiger med 3,9% i gennemsnit over 2,4 km. Toppen kommer med 16,5 km igen, og efter et kort, fladt stykke fører det frem til en lang, gradvis nedkørsel, efter at rytterne er vendt rundt for at køre nordpå.

Med ca. 5 km igen når man det nordligste punkt på ruten, hvorfra man igen vender rundt og kører tilbage sydpå igennem flad terræn langs den nærliggende flod. Der er ingen væsentlige tekniske udfordringer, idet rytterne følger en bugtende vej, der har et blødt sving ved den røde flamme. Der er imidlertid gemt en lille overraskelse til sidst, idet de sidste 500 m stiger med ca. 5%.

Vejret

Der er ingen garanti for sommervejr i det nordlige Schweiz, men rytterne kunne i år ikke have ønsket sig bedre forhold. Torsdag byder på en skyfri himmel og temperaturer på 25 grader. Der vil kun være en svag vind fra sydvest, hvilket giver modvind på stigningen, medvind og sidemedvind på det næste stykke og til sidst sidemodvind i de sidste ca. 5 km.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

For nogle år siden lykkedes det altid en mindre gruppe at holde hjem i GP Kanton Aargau, og det blev aldrig afgjort i en reduceret massespurt. Tiderne har imidlertid forandret sig i de seneste tre år. Alle de seneste udgaver er blevet afgjort i spurter, og nu om dage synes de fleste hold at gå ind til løbet med en sprinter i spidsen. Det har gjort løbet mere kontrolleret og har betydet, at de hurtige folk har haft det afgørende ord.

For andet år i træk benytter man nu en ny rute, og den gør det endda endnu mere sandsynligt, at løbet skal afgøres i en spurt. Afstanden fra toppen af sidste stigning til mål er nu meget længere, og med en længere rundstrækning og dermed færre omgange er antallet af højdemeter også mindre. Dermed er løbet blevet meget nemmere, og det er blevet meget sværere for angriberne at gøre en forskel.

Derudover fortsætter tendensen til, at de fleste hold møder op med en sprinter, der kan overleve stigningerne, og derfor vil der altid være mange hold til at jagte, hvis et udbrud skulle slippe fri på en af stigningerne mod slutningen. Denne gang vil ikke mindst det meget stærke Trek-mandskab samt Bora, Bahrain, UAE og Dimension Data alle gå efter en spurtafgørelse, og da de er blandt de bedste hold, har de styrken til at kontrollere løbet. Hvis man dertil lægger, at vejret er nærmest perfekt, tror vi på, at løbet skal afgøres i en spurt.

Selvom det skal afgøres i en duel mellem de hurtige folk, er det værd at huske på, at løbet har en del højdemeter, og man skal derfor være en habil klatrer for at spille en rolle. De fleste af de hurtige folk i løbet er dog alle kendt for deres holdbarhed og bør være der til slut. Derudover er det værd at huske på, at opløbet stiger, og det spiller en stor rolle i kampen om sejren.

Der er ingen tvivl om, at Trek stiller til start med det stærkeste mandskab, og de har to gode kort i den forsvarende vinder Giacomo Nizzolo og John Degenkolb. I princippet kan de satse på dem begge, men da Nizzolo fortsat kæmper med formen, vil det logiske valg være at køre for Degenkolb, der har brug for en sejr til at styrke selvtilliden inden Touren. Dette løb er som skræddersyet til ham, idet han er blandt de hurtigste efter en lang og hård dag. Samtidig har han med Nizzolo, Jasper Stuyven, Koen De Kort og Mads Pedersen løbets i særklasse bedste tog, og der er en god chance for, at Trek vil dominere finalen. Degenkolb viste god form i Californien og må formodes at være endnu bedre her. Endelig er han en af verdens bedste til at spurte op ad bakke, og derfor passer finalen ham perfekt. Vi tror således, at Degenkolb viser sig som løbets stærkeste og tager sejren.

Hans værste rival betragter vi som Sam Bennett. Det lykkedes ganske vist ikke ireren at vinde en etape i Giroen, men han var fantastisk tæt på ved flere lejligheder. Ikke mindst var det en fornøjelse at se, hvordan Bora totalt dominerede finalerne med deres tog. Til dette løb mangler han ganske vist Rudiger Selig, men han har stadig Lukas Pöstlberger, der spillede en nøglerolle i Italien. Dertil kommer, at han var relativ frisk mod slutningen af Giroen og må formodes at have bevaret en del af den gode form. Det stigende opløb burde ikke være en ulempe for Bennett, der tog sin første store sejr i en meget hårdere finale i Tour of Britain som helt ung. Hans store problem er som altid positioneringen, specielt fordi han mangler Selig, men kan Bora igen bringe ham helt frem, er han klart hurtig nok til at slå alle i dette felt.

Det samme er Niccolo Bonifazio. Den unge italiener er klart undervurderet som sprinter, men sidste år viste han klassen ved at slå folk som Gaviria og Ewan i Polen Rundt. I år har han ikke helt ramt formen, men han er nu på vej mod toppen forud for Touren. Han meldes at være i god form og så stærk ud i Hammer Series. En spurt efter en hård dag, specielt på et stigende opløb, kan ikke være bedre for Bonifazio, der til gengæld ikke har det bedste hold til at støtte sig. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et problem, da han er fremragende til at positionere sig.

Som udgangspunkt bør Trek køre for Degenkolb, men det kan ikke udelukkes, at man giver Giacomo Nizzolo chancen for at forsvare titlen. Et hårdt løb med et stigende opløb er også perfekt for italieneren, og det er bestemt ikke noget tilfælde, at han vandt sidste år. 2017 har imidlertid været et rædselsår, hvor en knæskade kostede ham hele foråret, inden han måtte udgå af Giroen med sygdom. Han så imidlertid ikke dårlig ud i Hammer Sprint, og han synes at være kommet sig fint. Degenkolb skal være kaptajn i Schweiz Rundt, og man kan derfor give Nizzolo chancen for i dette løb at tanke lidt selvtillid. Er det ham, der sidder sidst i det bedste tog, er han helt sikkert hurtig nok til at vinde.

Sacha Modolo havde ikke den bedste Giro, men han kom trods alt igennem og var konkurrencedygtig i spurterne. I det hele taget følte han sig bedre mod slutningen, og det kan have sat ham fint op til dette løb. Han er en meget holdbar sprinter, som ikke er ked af, at opløbet stiger, og som udgangspunkt er han hurtig nok til at slå de fleste i dette felt. Samtidig har han i Simone Consonni en ideel lead-out man, og bliver han afleveret perfekt kan det sagtens blive til sejr. Det kan heller ikke udelukkes, at man kører for Consonni, der også er specialist i at spurte op ad bakke, som han viste med sin flotte tredjeplads i en tilsvarende finale i Californien.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

En spurt op ad bakke er også ideel for Sondre Holst Enger. Nordmanden har haft et forfærdeligt forår, men nu er han endelig tilbage på sporet. Han har vist stigende form for nylig, senest i sidste uges Boucles de la Mayenne. Normalt er han ikke hurtig nok til at slå de rene sprintere, men tredjepladsen på en etape i sidste års Tour viser potentialet i en hård finale som denne. Det eneste spørgsmål er, om formen allerede nu er god nok til at vinde.

Kristian Sbaragli har to gange været i top 5 i dette løb, og det viser, at det passer ham storartet. Han viste stor stabilitet i spurterne i Giroen og kom ud af løbet i god form. Han er netop specialist i at spurte efter en hård dag og har i Reinardt van Rensburg en perfekt lead-out man. Der er ganske vist hurtigere folk i feltet, men timer Dimension Data det rigtigt, kan Sbaragli vinde. Heller ikke van Rensburg er uden chance, hvis han mod forventning får en mulighed.

Orica-Scott stiller med den dobbelte vinder Michael Albasini. Desværre er den nemmere rute ikke til schweizerens fordel, og han kom bl.a. til kort sidste år. Det kan ikke udelukkes, at han kan vinde en spurt i et stigende opløb, men det bliver svært mod de rene sprintere, og hans bedste mulighed er nok at køre aggressivt. Holdet har heller ikke udelukket, at man vil give chancen til de hurtigere folk Luka Mezgec og Alexander Edmondson, hvoraf specielt førstnævnte er ganske god til at spurte op ad bakke.

Katusha stiller til start med Baptiste Planckaert, der i år ikke har haft samme styrke i spurterne som sidste år. Hans speciale er imidlertid netop at spurte på en stigning efter en hård dag, og derfor kunne dette løb ikke passe ham bedre. Han viste god form i Belgium Tour og er ikke uden chance for at vinde.

Det er heller ikke Roman Maikin. Russeren er slet ikke hurtig nok i en flad spurt, men han er specialist i stigende opløb som dette. Det var sådan, han vandt en etape i sidste års Tour du Limousin, men han er ikek god til at positionere. Derfor kræver det lidt held, hvis han skal vinde. Også Oscar Gatto og Matti Breschel er gode til at spurte op ad bakke, men det vil være en overraskelse, hvis de slår de hurtigste.

Endelig vil vi pege på, at et udbrud måske har en chance. Sidste år kørte en stor gruppe tidligt, og da mange af de gode hold har flere spurtstærke folk, kan det ikke udelukkes, at der kommer et udbrud afsted med repræsentation fra alle topholdene. Sker det kan de holde hjem, og så vil det være klogt at holde øje med folk som Jasper Stuyven, Silvan Dillier, Albasini, Marco Canola, Andrea Vendrame, van Rensburg, Gatto, Breschel og Jhonatan Restrepo, der alle er hurtige på stregen og stærke i dette terræn.

OPDATERING: Giacomo Nizzolo er i sidste øjeblik blevet erstattet af Boy Van Poppel.

***** John Degenkolb

**** Sam Bennett, Niccolo Bonifazio

*** Sacha Modolo, Sondre Holst Enger, Kristian Sbaragli

** Michael Albasini, Simone Consonni, Luka Mezgec, Baptiste Planckaert, Reinardt van Rensburg, Alexander Edmondson, Roman Maikin, Oscar Gatto

* Marco Canola, Jasper Stuyven, Silvan Dillier, Andrea Vendrame, Marko Kump, Jhonatan Restrepo, Francesco Gavazzi, Jarlinson Pantano, Rui Costa, Stefan Küng, Iuri Filosi, Nicola Bagioli

Danskerne

Matti Breschel blev sidste år nummer 5 i løbet og stiller igen til start. Han skal dog dele kaptajnrollen på Astana med Oscar Gatto. Magnus Cort gør comeback efter sit brækkede kraveben, men Orica-Scott har gjort det klart, at han alene skal agere hjælper. Det skal Mads Pedersen også på det meget stærke Trek-mandskab, der har både den forsvarende vinder Giacomo Nizzolo og John Degenkolb som mulige vindere.