Optakt: Omloop Eurometropole

Løbets rolle og historie

Cykelkalenderen har en smuk anatomi, der betyder, at forskellige dele af sæsonen er fokuseret på forskelle typer af løb. Mens sæsonens første måneder typisk handler om etapeløb, stjæler klassikerne og endagsløbene midt på foråret. Efter Liege-Bastogne-Liege er det igen etapeløbene, der dominerer den sidste del af foråret og det meste af sommeren, indtil klassikerne igen tager over i september og oktober.

Der har længe været en del etapeløb i Asien og Oceanien i sidste del af sæsonen, hvoraf specielt Herald Sun Tour, Abu Dhabi Tour og Tour of Beijing har været i stand til at tiltrække stærke startfelter. I de seneste år har der desuden været en voldsom tilvækst af kinesiske etapeløb, og begivenheder som Tour of Hainan og Tour of Taihu Lake håber at udvikle sig til noget betydeligt større i fremtiden.

I Europe er etapeløbssæsonen imidlertid traditionelt blevet afsluttet efter Vuelta a Espana og Tour of Britain, men ét løb har dog givet rytterne en mulighed for at komme i aktion over flere dage mod slutningen af året. Tour de l’Eurometropole, der tidligere var kendt som Circuit Franco-Belge, har i mange år været det eneste etapeløb sidst på sæsonen og har typisk været afviklet i ugen efter VM.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Som det gamle navn viser, afvikles løbet tæt på den fransk-belgiske grænse og har altid besøgt begge lande. Det blev første gang afviklet helt tilbage i 1924 og har altid fundet sted sidst i september eller først i oktober. Det blev aflyst fra 1940 til 1954, men siden tilbagekomsten er det kun 1968- og 1970-udgaverne, der ikke har fundet sted. Det har ganske vist aldrig været kalenderens største løb, og vinderlisten mangler det stjernestøv, man finder i mange andre belgiske løb, men det har altid været en perfekt chance for rytterne at gøre brug af den gode form, de har bygget op forud for VM. I 2012 fik det sit nuværende navn.

Tour de l’Eurometropole finder sted i en relativt flad del af Europa, og derfor har det altid været en begivenhed for stærke sprintere, der kan overleve de små stigninger i området, der er kendt fra Gent-Wevelgem. Det har gjort det til perfekt forberedelse til Paris-Tours og dermed som regel en god formindikator forud for sæsonens sidste store klassikere. Blandt de seneste vindere finder man navne som Robbie McEwen, Jimmy Casper, Gert Steegmans, Tyler Farrar, Adam Blythe, Jurgen Roelandts, Jens Debusschere og Arnaud Demare, og det afspejler tydeligt hvilken ryttertype, der typisk er fremme i dette terræn.

Uheldigvis er løbet kommet i økonomiske problemer, og sidste år blev det derfor reduceret til et endagsløb, der blev afviklet på den rundstrækning, der i de seneste år er blevet brugt til sidste etape. Det har naturligvis fjernet dets rolle som det sidste etapeløb i den europæiske sæson, en status, der nu i stedet er overtaget af Giro della Toscana, der er gået den modsatte vej og er blevet udvidet fra endags- til etapeløb. Det betyder imidlertid ikke, at løbet har tabt blot den mindste prestige, og sidste år havde man måske endda et stærkere felt end tidligere. Da VM fandt sted på en flad rute i Qatar, var mange sprintere i storform, og mange brugte det belgiske løb som et af de sidste forberedelsesløb forud for det store slag i ørkenen. På startlisten fandt man navne som Tom Boonen, Fernando Gaviria, Arnaud Demare, Jens Debusschere, Alexander Porsev og Dylan Groenewegen, der alle ventedes at spille prominente roller i Mellemøsten.

I årer VM tilbage på sin vante plads, og derfor er rollen som VM-forberedelse ikke længere aktuel. Rollen som opvarmning til Paris-Tours er imidlertid intakt, og det er dermed tilbage i sin vanlige position. Samtidig synes de økonomiske problemer delvist at være blevet overvundet, idet man i år har været i stand til at udvide med endnu et endagsløb, Omloop Eurometropole, der afvikles fredagen inden lørdagens hovedbegivenhed. Dermed er der nu mulighed for to solide løbsdage en uge inden den franske klassiker, og der burde derfor ikke være tvivl om positionen som den ideelle vej frem mod et af de største endagsløb for sprinterne. Hierarkiet mellem de to belgiske løb er imidlertid helt tydeligt, idet det nye løb blot er et 1.1-løb, mens den 77. udgave af søndagens løb har den finere 1.HC-status.

Som et helt nyt løb har Omloop Eurometropole naturligvis ingen forudgående tradition, og man har derfor haft frie hænder til at designe ruten. Det har åbnet mulighed for at vende tilbage til byen Poperinge, der meget ofte har været målby i etapeløbet, men som sidste år måtte nøjes med rollen som startby. I år lægger man imidlertid nu asfalt til afslutningen på det nye løb, der ender med omgange på en helt flad rundstrækning, og dermed kan det ventes, at det også denne gang er sprinterne, der vil stjæle rampelyset, som man næsten altid har set det i den belgiske by. Dermed passer løbet perfekt ind i kalenderen som endnu en chance for sprinterne til at teste benene forud for Paris-Tours.

Ruten

Som sagt har det været planen at lade det nye endagsløb Tour de l’Eurometropole bruge den rundstrækning, der i mange år har været anvendt til finalen på sidste etape af det nye hedengangne etapeløb. Som omtalt ovenfor vil den nye tilføjelse Omloop Eurometropole i stedet slutte i Poperinge, der også var et regelmæssigt stor i etapeløbet.

Til den første udgave har man designet en 177,0 km lang rute, der starter i Nieuwpoort og slutter i Poperinge. Startbyen ligger på den belgiske nordsøkyst, hvor terrænet er helt fladt. Herefter bevæger man sig først mod sydvest og siden syd gennem helt fladt terræn. Tæt på Poperinge slår man en lille sløjfe, inden man kører frem mod målbyen, hvor man rammer rundstrækningen efter 55 km. Bare 2 km senere krydses målstregen for første gang.

Løbet afsluttes herefter med tre omgange på den 40 km lange runde, der som den øvrige del af løbet er næsten helt flad. Der er nogle enkelte meget små bakker, men den eneste reel eudfodring er De Klijte-stigningen, der kommer efter 11,5 km. 2,7 km senere følger et 500 m langt brostensstykke, men herefter er der ingen nævneværdige udfordringer på turen rundt i området syd for Poperinge. Til slut venter en flad finale uden nævneværdige tekniske udfordringer, idet eneste sving på de sidste tre kilometer kommer med 700 m til mål, hvor man kører til højre i en rundkørsel. De sidste 600 m stiger ganske let.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Skal der skabes udskilning i et fladt belgisk endagsløb som dette, vil det normalt kræve regn og blæst, som vi så det i Tour de l’Eurometropole sidste år. I år ser det igen ud til, at søndagens løb kan få dårligt vejr, men til lørdagens opvarmning vil det være bedret. Det vil hovedsageligt være skyet med en temperatur på op til 17 grader og kun enkelte kig til solen, men risikoen for nedbør er forsvindende lille. De vil være en let til jævn vind fra vest og sydvest, hvilket giver sidevind på hovedparten af første del af løbet. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemedvind på første del, sidemodvind på anden del og til sidst medvind på stykket ind mod målet. Her vil der være med- og sidemedvind frem til sidste sving, hvor man drejer ind i modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Nye løb kan altid være vanskelige at læse. Ikke blot byder ruten for den udenforstående iagttager ofte på flere spørgsmål og uklarheder - bare tænk på, hvor stor diskussion der var om årets VM-rute i Bergen - dels kan også holdene have forskellige fortolkninger og dermed forskellige strategier. For det nye Omloop Eurometropole er der imidlertid ikke meget at være i tvivl om: der er tale om et klassisk belgisk sprinterløb. Løbet er måske i teorien nyt, men i realiteten er der blot tale om en klassisk etape i det hedengangne etapeløb, der totalt blev domineret af sprinterne, og den eneste forandring er, at der nu er tale om et endagsløb, hvilket altid ændrer taktikken en smule.

Belgien er fyldt med løb af denne type, og langt de fleste ender i en massespurt. Det eneste, der reelt kan forhindre et sådant scenarium er risikoen for sidevind og regn. Specielt når feltet er relativt svagt, og når vi befinder os sidst på sæsonen, skal der knap så meget til for at splitte feltet, og vi ser derfor, at flere af disse sprinterløb vindes af udbrud på denne tid af året. Al konventionel logik tilsiger dog, at Omloop Eurometropole vil være et sprinterløb.

Nøglen til at spå om løbet er således vejrudsigten, og den byder ikke på megen dramatik. Som det var tilfældet sidste år, ser det ud til, at vi kan få svære betingelser til søndagens Tour del’Eurometropole, hvor ruten både er hårdere og feltet stærkere. I lørdagens løb vil der ganske vist være en del sidevind først på dagen, men på den afsluttende rundstrækning vil der hovedsageligt være med- og modvind. Derfor ligner det ikke en dag, hvor betingelserne er til for alvor at splitte feltet.

Meget afhænger samtidig af, hvad de store hold vil. Der er fem WorldTour-hold til start, hvoraf både Lotto Soudal og Quick-Step med hhv. André Greipel og Marcel Kittel kommer med en topsprinter. LottoNL, Katusha og Ag2r vil formentlig køre offensivt, men hvis de to superhold er indstillede på at spurte, burde det ende i en massespurt. Der er en vis sandsynlighed for, at formstærke Kenny Dehaes også vil bede sig Wanty-hold hjælpe med at kontrollere løbet, og vi forventer derfor, at de hurtige folk skal afgøre den første udgave af det nye løb.

Selve spurten er relativt ukompliceret og byder kun på én forhindring i form af det sidste sving. Her vil det være vigtigt at være i en god position, men da der er modvind og relativt langt til stregen, må man heller ikke ramme fronten for tidligt. Et stærkt tog er derfor en stor fordel, men det hele kan være skønne spildte kræfter, hvis ikke man timer det rigtigt. En lead-out man efter sidste sving kan i modvinden vise sig at være for lidt, og giver det anledning til tøven i forreste geled, er det faktisk muligt at vinde placeringer bagfra, hvis den går i stå i front.

På papiret André Greipel og Marcel Kittel de to topnavne i feltet, men der er en verden til forskel på deres situation. Hvor Greipel trods fraværet af sejre har været aktiv og i god form på det seneste, har Kittel været helt væk, siden han forlod Touren. Samtidig er Lotto til start med et veritabelt superhold bestående af det meste af deres fremragende tog, mens Quick-Step kommer med et yderst amputeret lead-out, der efter Fabio Sabatinis dumme fingerbrud nu nærmest er ikke-eksisterende.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Derfor er det vanskeligt ikke at pege på André Greipel som manden, der skal slås. Nej, han har ikke vundet et cykelløb siden Giroen, men det skyldes ikke manglende form - tværtimod. Specielt på de hårde etaper i BinckBank Tour var han brølstærk, og det er primært tøven i spurterne, der har kostet ham sejrene. Det skyldes i høj grad mentale problemer som følge af morens alvorlige sygdom - ifølge holdet frygter Greipel simpelthen konsekvenserne for familien, hvis også han kommer alvorligt til skade - og han har som følge heraf mistet sit vanlige instinkt. Han synes imidlertid at være i fremgang. Havde det ikke været for overraskende udbrudssejre, havde han vundet sine to seneste løb, Primus Classic og Omloop van het Houtland, hvor han i begge tilfælde var hurtigste mand i feltet. Formen og farten fejler med andre ord intet.

Endnu vigtigere er det, at Lotto kommer med det tunge kavaleri. Udover Greipel selv drejer det sig om Jasper De Buyst, Marcel Sieberg og Jens Debusschere, der i særklasse udgør feltets stærkeste tog. Det er en stor fordel i en finale med et sent sving, hvor manglen på øvrige tekniske udfordringer ligeledes er til gunst for Greipel. Lotto Soudal bør være første mandskab igennem sidste sving, og er det tilfældet, er det kun Kittel, der har farten til at besejre Greipel. Derfor er Lotto-kaptajnen vores favorit.

Hans værste rival må være Marcel Kittel - alene fordi han er den eneste, der har farten til reelt at true Greipel. Vi frygter imidlertid, at det slet ikke bliver til noget for feltets allerstørste sprinterstjerne. Den klassiske historie har nemlig gentaget sig i 2017, hvor Kittel atter har været helt uden motivation efter Tour de France. I alle løb siden den triste exit fra Frankrig har han været milevidt fra topniveauet, og i sine seneste løb i Bruxelles og Fourmies for flere uger siden udgik han tidligt på dage, hvor langt de fleste sprintere sad med hjem. Det er længe siden, og derfor er der en teoretisk mulighed for, at Kittel har genfundet noget form forud for sine sidste tre løb lørdag, søndag og tirsdag. Han har sagt, at han vil slutte godt af for Quick-Step, men det er svært at tro, at han er tæt på topformen. Samtidig er han efter Sabatinis exit reelt nede på et tog udelukkende bestående af Yves Lampaert, og det er ikke meget for en mand, der positionerer sig dårligt. Alligevel må man aldrig afskrive Kittel. Løbet ser ud til at være relativt let, og kommer han frisk frem til finalen, kan alene hans topfart sagtens give ham sejren.

Blandt de øvrige sprintere fremstår Kenny Dehaes måske som den mest formstærke. Belgieren havde et svært forår, men siden midten af august har han været tilbage på sit topniveau. På 14 dage i slutningen af august sluttede han fire gange i top 5 i for nogles vedkommende ret hårde belgiske endagsløb, og i søndags vandt han så endelig, da han krydsede stregen først i det lidt mindre Gooikse Pijl. Dehaes har ofte vist, at han er en af de allerhurtigste i feltet, men han har lidt under sin positionering. Det kan igen blive problematisk her, hvor der er et sent sving, men til gengæld drager han fordel af, at den øvrige del af finalen ikke er voldsomt kompliceret. Er han langt fremme i svinget, er han den måske værste rival til de to tyske giganter.

VM endte som en stor nedtur for den lokale helt og forsvarende mester Kristoffer Halvorsen , der blev sat på sidste omgang og forlod Bergen tomhændet. Nu håber han at slutte godt af for Joker i denne weekend, inden han næste år skifter til Sky, og det skal ske i dette løb. Modsat i Bergen er der ingen bakker til at true nordmanden, der med et hjemme-VM som stort mål må være yderst tæt på topformen - også selvom det kan have været svært at bevare formen i den sidste uges tid. Sidste år viste han, at han kan slå de professionelle, og på papiret må han været en af de hurtigste her. Da Joker samtidig har vist sig at have et fornemt tog, kan det blive en drømmeafsked med Joker for det norske supertalent.

Ag2r er ikke kendt som et sprinterhold, men man har med erhvervelsen af Rudy Barbier forsøgt at styrke sig på denne front. Det er ikke gået specielt godt for den ellers hurtige franskmand i den første del af sæsonen, men nu har han endelig fundet benene. Tredjepladsen i det ekstremt stærkt besatte BinckBank Tour var første varsel, og siden da har han igen været sit vanlige konsistente selv. For et par uger siden var han uheldig at være involveret i et par styrt, men nu er han kommet sig, hvilket han specielt viste forrige søndag i GP d’Isbergues, hvor han slog selveste Cavendish og Bouhanni i feltets spurt. Han er god til at positionerne sig, er i god form og har et godt hold, og derfor burde Barbier være med helt fremme.

Dette løb er bestemt ikke en oplagt sag for Juan Jose Lobato, hvis speciale er at spurte op ad bakke. Det ændrer dog ikke på, at han helt sikkert vil blande sig i spurten i den ellers lidt for lette finale, og hvis han har bevaret topformen fra august og september, hvor han endelig nåede 100%, burde han kunne være med fremme. Som bekendt er han måske feltets dårligste sprinter til at positionere sig, men her han det meste af Dylan Groenewegens tog til sin rådighed. I Ain viste han, at han kan slå de bedste, når han får et godt lead-out, og selvom han ikke er den allerhurtigste, kan toget derfor give ham et topresultat her.

Normalt burde Dan McLay være langt oppe på listen i et rent sprinterløb som dette, men det har mildt sagt været en trist sæson for briten, der ikke har været i nærheden af noget som helst længe. Han har delvist været hæmmet af styrt, men hovedproblemet har som altid været dårlig positionering. Hvis endelig han skal gå efter et topresultat, kunne det løb imidlertid være en god mulighed, da den relativt enkle finale giver ham bedre chancer for at udnytte sin i hvert fald på papiret høje topfart.

Efter sin mareridtssæson forlader Timothy Dupont Veranda’s Willems til fordel for Wanty, men han håber at slutte godt af for det hold, der gav ham gennembruddet. Der var i juli og august tegn på, at han endelig var tilbage i form, men desværre har han ikke kunnet følge op på de gode tendenser. Tværtimod har han i september igen kørt relativt dårlige spurter, hvor han slet ikke har kunnet positionere sig på samme fabelagtige måde som sidste år. Tidligere viste han dog, at farten stadig gemmer sig et sted, og derfor er han en af de ryttere, der har potentiale til et absolut topresultat.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Coen Vermeltfoort er endelig kommer sig over den rygskade, der ødelagde en stor del af anden halvdel af sæsonen, og viste med en god spurt i det hårde Primus Classic, at han er tilbage i form. Det gør hollænderen til en oplagt podiekandidat i dette løb, idet han har vist sig at være en af de allermest stabile sprintere i kraft af sine fremragende positioneringsevner. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men burde være at finde helt fremme.

Cofidis er til start uden Nacer Bouhanni, der kører i Vendee søndag, og det åbner døren for Jonas Van Genechten i et af sine sidste løb inden skiftet til Coquards nye hold Vital Concept. Han har imidlertid skuffet stort i spurterne i år, og hans form er tillige usikker efter et tidligt exit fra Vueltaen som følge af sygdom. Samtidig er han ikke ekspert i en flad finale som denne, men han har til gengæld fordel af et ganske stærkt tog. Han ligner derfor ikke en vinder, men podiet er bestemt en muligt. Alternativt kan holdet også køre for Hugo Hofsetter, der ikke er ren sprinter, men af og til har kørt fint spurter.

Endelig vil vi pege på to kontinentalryttere. Joeri Stallaert har i mange år været en relativt anonym sprinter på kontinentalniveau, men han har i år fået sit gennembrud. Således har han været med fremme i mange også ganske hårde endagsløb og sikrede sig bl.a. for nylig en podieplads i GP Stad Zottegem. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han kan med en god positionering sikre sig en top 5. Endnu mere spændende er måske Jordan Levasseur, der i den seneste måneds tid flere gange har vist sit spurtpotentiale på højeste niveau. For godt tre uger siden tog han endda en sejr i et mindre franske endagsløb, og han har vist både fart og positioneringsevne, der bør kunne bringe ham langt.

OPDATERING: Wanty stiller alligevel ikke med Kenny Dehaes. I stedet vil man satse på Tom Devriendt eller Pieter Vanspeybrouck i en spurt.

***** André Greipel

**** Marcel Kittel, Kristoffer Halvorsen

*** Rudy Barbier, Juan Jose Lobato, Dan McLay, Timothy Dupont

** Coen Vermeltfoort Jonas Van Genechten, Joeri Stallaert, Jordan Levasseaur

* Bert Van Lerberghe, Emiel Vermeulen, Baptiste Planckaert, Pieter Vanspeybrouck Tom Devriendt, Hugo Hofstetter, Lasse Norman, Aidis Kruopis, Aksel Nommela, Alexander Krieger, Jelle Mannaerts, Jonas Rickaert, Yves Lampaert, Jens Debusschere, Adrien Petit, Clement Orceau

Danskerne

Lasse Norman er til start for Aqua Blue Sport og kan måske få sin egen chance i en spurt. Han skal formentlig dele ansvaret med Aaron Gate.