Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tirsdagens etaper i Alperne og Kroatien

Optakt: Tirsdagens etaper i Alperne og Kroatien

16. april 2018 17:32Foto: Sirotti

Den tredje uge af april er altid en todelt affære, hvor der på én gang er klassikere i Holland og Belgien samt vigtige forbedelsesløb til Giro d’Italia i det sydlige Europa. Det er således også tilfældet i år, hvor mange af de største favoritter varmer op til den italienske grand tour i Tour of the Alps (indtil 2016  kendt som Giro del Trentino), der afvikles fra mandag til fredag med blandt andre Chris Froome, Thibaut Pinot, Fabio Aru og Miguel Angel Lopez i feltet, samt Tour of Croatia, der køres fra tirsdag til søndag og har bl.a. Gianluca Brambilla, Giacomo Nizzolo og Andrea Guardini til start. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i begge løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tirsdag gælder det 2. etape i Tour of the Alps og 2. Etape af Tour of Croatia.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og senere også til Tour of Croatia.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live , hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Tour of the Alps - 2. etape

Ruten

Sidste års første udgave af det nye Tour of the Alps bød på en spektakulær rute, men der manglede én ting: en knaldhård bjergfinale, hvor løbets bedste klatrere for alvor kunne teste benene. Det rådes der heldigvis bod på i år, hvor der lægges op til et forrygende lag mellem flere af Giroens største favoritter, når de kaster sig ud i et drabeligt opgør på den berømte og frygtede opkørsel til Alpe di Pampeago på løbets 2. etape. Selvom der venter svære etaper og masser af bjerge også senere i løbet, er der ingen tvivl om, at tirsdag er den suverænt vigtigste dag i kampen om den samlede sejr i det bjergrige etapeløb.

 

Med bare 145,5 km er der igen tale om en meget kort etape, der fører feltet fra Lavarone til toppen af Alpe di Pampeago-stigningen i 1750 m højde. Starten går på et lille plateau, hvorfra man bevæger sig mod nord igennem småkuperet terræn, inden en længer nedkørsel fører ned Calceranica al Lago, der nås efter 20,5 km. Herfra går det videre mod nord igennem hovedsageligt fladt terræn frem til Pergine Valsugana, der kommer efter 35 km.

 

Etapen skiftet her karakter, når man tager hul på kategori 1-stigningen Passo Redebus, der stiger med 6,2% i snit over 15,7 km. De første 8 km er ikke specielt vanskelige, men herefter tager stigningen fat med flere kilometer, der stiger med mere end 8% i snit, og særligt de sidste 1700 m, der stiger med 9-11% er svære. Toppen rundes efter 51,1 km, og derefter venter en stejl og hurtig nedkørsel med mange hårnålesving, der fører mod nordvest og siden sydvest. Herefter flader det ud, mens man kører mod nordøst, inden det langsomt begynder at stige ganske svagt. Efter 91 km kommer den indlagte spurt, hvorefter fladt terræn leder videre mod nordøst.

 

I byen Molina di Fiemme tager man hul på en omgang på en lille rundstrækning, der indledes med kategori 3-stigningen Cavalese (5,9 km, 3,4%), der dog er ganske let og har top efter 108 km. Herefter flader det un, inden et let faldende stykke langs Avisio-floden leder tilbage til starten på rundstrækningen. Her indleder man endnu en omgang ved atter at forcere Cavalese-stigningen, der dog denne gang ikke byder på bjergpoint. Herefter venter yderligere 6400 m i fladt terræn, inden man når frem til Tesero, hvor rundstrækningen forlades.

 

Det sker ved, at man drejer ind på dagens målstigning, det frygtede kategori 1-bjerg Alpe di Pampeago, der stiger med hele 9,8% i snit over 7,7 km. De første 4 km er ikke lette, men dog lettere end den afsluttende del. I de sidste 4 km falder stigningsprocenten nemlig aldrig under 10, og de gennemsnitlige stigningsprocenter på de enkelte kilometer er hhv. 11,4%, 11,8%, 14,0% og 10,4%. På de sidste 3 km er der ingen sving overhovedet, og vejen er med sine 8 m ganske bred.

 

Etapen byder i alt på 2900 højdemeter og er givet en sværhedsgrad på 4 af 5 mulige stjerner.

 

Alpe di Pampeago blev senest besøgt i 2010, hvor Domenico Pozzovivo vandt med 3 sekunder ned til Riccardo Ricco. I 2009 var Przemyslaw Niemiec 22 sekunder bedre end Ivan Basso. Derudover er den hyppigt besøgt at Giroen, senest i 2012, hvor Roman Kreuziger tog en solosejr 19 sekunder foran den senere vinder Ryder Hesjedal. I 2008 knuste en fuldstændig suveræn Emanuele Sella rivalerne ved at vinde med næsten fem minutter ned til Vasil Kiryienka - en præstation, der desværre ikke blev leveret alene på vand og brød - mens Gilberto Simoni i 2003 vandt 35 vigtige sekunder i sin knivskarpe duel med Stefano Garzelli. I 1999 fortsatte Marco Pantani sin totale dominans ved at vinde med 1.07 ned til Simoni, inden han under to døgn senere blev sendt hjem i vanære.

 

 

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

 

Vejret

Årets Tour of the Alps vil blive præget af fint vejr. Tirsdag ventes der således kun få skyer og en temperatur på 18 grader i bunden af sidste stigning. Der vil bare være en let vind fra nord, hvilket giver mod- og sidemodvind på hovedparten af turen op til den lille rundstrækning, hvor der vil være sidevind. På den sidste stigning vil der være mod- og siden sidemodvind hele vejen.

 

Favoritterne

Helt som ventet gjorde 1. etape ikke den helt store forskel, men den gav dog visse ganske klare svar alligevel. Selvom Astana-mandskabet udnyttede en imponerende kollektiv styrke til at køre sig til sejr med Pello Bilbao, kan det kasakhstanske mandskab ingenlunde være tilfredse. Både på den lange stigning og på den sidste rampe blev det nemlig tydeligt, at Miguel Angel Lopez ikke er i sin bedste form, og selvom man sad med fem mand i finalen, var der ingen af dem, der kunne følge Chris Froome, da briten testede benene mod toppen af sidste stigning. Heller ikke Fabio Aru var på det ventede niveau, mens Louis Meintjes blandt Giro-kaptajnerne endte som den allerstørste taber.

 

Selvom de store navne derfor er næsten lige i den samlede stilling, har vi derfor fået klar tegn på, hvad vi kan forvente på kongeetapen. Tirsdag er D-dag i kampen om den samlede sejr. Alpe di Pampeago er decideret modbydelig og vil skabe ganske store forskelle. De voldsomme procenter vil få feltet til at eksplodere, og der er meget stor sandsynlighed for, at vinderen af denne etape også vil ende som samlet triumfator i det bjergrige løb. Samtidig er det for Giro-favoritterne den allervigtigste test inden den store grand tour. Med andre ord er scenen sat til en forrygende tirsdag, hvor alle vil drømme om at vinde på en af Italiens kendte stigninger.

 

Det betyder også, at det tidlige udbrud ingen chance har. I dag så vi, at Sky og FDJ er kommet for at vinde med hhv. Froome og Pinot, og de to hold vil sammen med Astana, der skal forsvare trøjen, også kontrollere 2. etape stenhårdt. På den første stigning vil de lægge et første pres og trætte folk inden finalen og samtidig sikre, at det tidlige udbrud bliver kørt ind i tide. Dermed tyder alt på, at det skal afgøres af favoritterne på Alpe di Pampeago-stigningen.

 

På stigningen vil der være modvind, men den er så svær, at vi alligevel burde se store forskelle, og det kan meget vel tænkes, at rytterne vil nå i mål én og én. Igen vil det formentlig være FDJ og Sky, der påtager sig ansvaret, og særligt briterne synes at have holdet til at skabe udskilning med en tilsyneladende meget formstærk Kenny Elissonde. Til slut vil det være kaptajnerne, der skal kæmpe mod hinanden i en direkte dyst ansigt til ansigt.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Forud for løbet havde vi Lopez som favorit til denne etape, men nu tror vi på Chris Froome. Briten dokumenterede i dag til fulde, at han er kommet til Alperne for at vinde, og det var hans angreb mod toppen af sidste stigning, der gjorde den største skade. Det rakte ikke til at komme af med Pinot, Domenico Pozzovivo og George Bennett, men det kunne næsten heller ikke forventes på en let stigning med modvind. Selvfølgelig er Froome ikke på toppen, ligesom han heller ikke var det i Dauphiné forud for sidste års Tour, men han synes at være ganske godt forberedt. Han har da også udstrålet stor selvtillid inden løbet, og han virker topmotiveret. Han er selvfølgelig verdens bedste klatrer og elsker meget stejle stigninger som denne, hvor han som ingen anden kan disponere kræfterne. Derfor tror vi, at Froome tager årets første sejr tirsdag.

 

Hans værste rival er umiddelbart Thibaut Pinot . Hvis man troede, at franskmanden kun er kommet her for at forberede sig til Giroen, blev man overbevist om det modsatte i dag. FDJ kontrollerede løbet, og Pinot angreb på sidste stigning. Den var for let til at gøre en forskel, men han viste efterfølgende gode ben ved at sidde limet til Froomes hjul, da briten angreb, og slutteligt vinde feltets spurt om 4. pladsen. Der er således ingen tvivl om, at Pinot er i fremragende form, og han ligner umiddelbart den største trussel mod Froome. Stigningen passer ham nemlig, og han har samtidig en fremragende spurt.

 

I dag bekræftede Domenico Pozzovivo, at han som altid er knivskarp i sit favoritløb. Efter en lidt skuffende sæsonstart er italieneren dermed klar til at følge op på den flotte 2017-sæson, hvor han særligt i den sidste uge af Giroen var skræmmende stærk. Den gode nyhed for Pozzovivo er, at han elsker de stejleste af de stejle stigninger, og det er netop, hvad han finder på kongeetapen. I dag sad han let med, da Froome angreb, og hans chancer burde være endnu bedre på tirsdagens etape.

 

George Bennett kørte ind i en bil i søndags, men det hæmmede ham tilsyneladende ikke i dag. Newzealænderen bekræftede med en overbevisende indsats, at han står foran sit helt store gennembrud efter den samlede 10. plads i Vueltaen, sejren i Californien og sidste års lovende Tour. I år har han kørt som en motorcykel hele foråret, og nu burde han endda nærme sig topformen. Den stejle stigning passer perfekt til en ren klatrer som Bennett, der i dag heller ikke havde problemer med at følge Froomes angreb.

 

Dagens store positive oplevelse var Giulio Ciccone . Efter skadeshelvedet i 2017 viste italieneren endelig igen, at han er et af sportens absolut største talenter. Med et fremragende angreb var han lige ved at snyde favoritterne på en stigning, der ellers var alt for let, og hvor han endda lå alene i modvinden i lang tid. Det vidner om storform og er en bekræftelse på det potentiale, han viste med sin store Giro-etapesejr som nyprofessionel i 2016. Denne etape passer endda perfekt til en ren klatrer som Ciccone, der burde være i stand til at slås med de helt store navne.

 

Dagens store skuffelse var Miguel Angel Lopez, der var en skygge af sig selv både på sidste stigning og den afsluttende rampe. Det kan godt være, at han sammen med Froome på papiret er den bedste klatrer, men formen synes ikke at være optimal endnu. Man skal dog ikke helt afskrive colombianeren. Sidste år brugte han Burgos som forberedelse til Vueltaen, og her vandt han den afsluttende kongeetape efter en yderst skuffende start på løbet. Der er derfor mulighed for, at han kan nå at finde benene endnu, og gør han det, er han livsfarlig på en stejl stigning som denne.

 

I dag blev det tydeligt, at Fabio Aru ikke er i topform endnu. Det er ikke alarmerende, men det betyder, at det er svært at se, hvordan den italienske mester skal køre med om sejren i dette løb. Morgendagens etape passer dog langt bedre til en ren klatrer som ham, og skulle han blot bruge en enkelt dag på at finde benene, kan han måske overraske alligevel. Meget af det samme kan siges om Louis Meintjes, der skuffede stort i dag, men som burde være skabt til en svær stigning som denne.

 

Lopez er ikke på toppen, men det kan måske give plads til Jan Hirt. Tjekken er en yderst lovende helt ren klatrer, der gang på gang i både Schweiz og Østrig Rundt har vist, at hans speciale netop er denne type stigninger. I dag kunne han ikke gå med i Froomes ryk, men i morgen burde han være langt mere komfortabel på en stigning, der virkelig passer ham som fod i hose.

 

Det var også lovende at se Ben Hermans i dag. Belgieren synes endelig at have fundet formen efter den megen sygdom først på året. Egentlig er han for stor til et stejlt bjerg som dette, men faktisk har han tidligere overrasket i netop denne type finaler.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Endelig skal det blive meget interessant at følge de unge Androni-talenter Ivan Sosa og Fausto Masnada, der i dag gjorde det fremragende og burde være endnu bedre på et regulært bjerg som dette.

 

Feltet.dks vinderbud: Chris Froome

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Domenico Pozzovivo

Outsidere: George Bennett, Giulio Ciccone, Miguel Angel Lopez

Jokers:  Fabio Aru, Louis Meintjes, Jan Hirt, Ben Hermans, Ivan Sosa, Fausto Masnada

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Domenico Pozzovivos sejr fra 2010 samt Roman Kreuzigers Giro-etapesejr fra 2012.

 

Tour of Croatia - 1. etape

Ruten

Tour of Croatia har først og fremmest haft sin berettigelse som et Giro-forberedelsesløb for sprintere, og det afspejles til fulde af den rute, der bydes på på løbets første etape. Kun en enkelt stigning midtvejs kan teste klatrebenene lidt, inden det hele ventes at blive afsluttet i en spurt efter en sand maratondistance.

 

I alt skal der tilbagelægges ikke færre end 227 km mellem Osijek og Koprivnicka, men de kunne ikke have været meget fladere. Fra start kører man igennem fladt terræn mod vest, inden man slår et lille slag mod syd for at ramme dagens eneste stigninger. Først fælder det den indlagte spurt efter 45,0 km, inden en ikke-kategoriseret stigning samt en nedkørsel leder frem til den anden af disse, der kommer efter 72,5 km. Herfra kører mod nord op ad kategori 2-stigningen Papuk (7,6 km, 4,5%), der har top efter 82,5 km, inden en nedkørsel leder tilbage til fladlandet.

 

Den resterende del af etapen er helt enkel. Den består nemlig af en lang, flad tur mod nordvest langs grænsen til Ungarn, og eneste højdepunkt er den indlagte spurt efter 151,5 km. Herfra fortsætter man hele vejen op til målbyen, hvor man efter 212 km rammer den afsluttende rundstrækning. 4,5 km senere passerer man målstregen for første gang, hvorefter etapen afsluttes med en omgang på den 9,5 km lange runde. Den er helt flad og uden væsentlige tekniske udfordringer. Efter et sving med 3 km er der kun yderligere ét sving præcis ved den røde flamme.

 

Etapen har i alt 1140 højdemeter trods den lange distance.

 

Koprivnicka var senest målby på 1. etape sidste år, der paradoksalt nok havde samme distance og samme start og mål, selvom ruteføringen var forskellig. Her sejrede Sacha Modolo foran Eduard Grosu og Nicolas Marini.

 

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Vejret

Tour of Croatia ventes generelt at få godt vejr, men starten bliver temmelig trist. Tirsdag vil nemlig byde på byger hele dagen, og først mod slutningen kan det måske ventes at holde tørt. Temperaturen vil være 20 grader, og der vil være en jævn vind fra nord. Det giver sidevind og sidemedvind frem til bunden af dagens stigning, hvor der vil være modvind. Herefter vil der være sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningen, hvor de først vil være medvind, så sidemodvind og derefter modvind frem til sidste sving. Til slut vil der være sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Det kan godt være, at det begrænsede antal WorldTour-hold betyder, at der i år ikke er så mange Giro-sprintere til start som ønsket, men løbets ry som værende et godt sted efor hurtige folk fornægter sig ikke. Langt de fleste hold møder på med mindst én hurtig afslutter. Samtidig er der relativt mange, der kan have realistiske forhåbninger om at vinde en etape, og det betyder, at der vil være stor interesse i at gå efter en massespurt.

 

Det er ellers klart, at det kræver lidt af et arbejde at kontrollere hele 227 km, men der burde være tilstrækkeligt med hold med interesse i at jagte. Efter en aggressiv start, hvor mange af de mindre hold vil forsøge at komme væk, regner vi med, at Trek, Bahrain, Astana og Bardiani vil påtage sig ansvaret for at jagte. Sammen burde de fire mandskaber være stærke nok til at skabe samling til en massespurt, ikke mindst fordi modvinden vil gøre det svært for et udbrud at holde hjem på så lang en etape. Selve spurten er ikke specielt kompliceret med blot ét sving på den sidste kilometer, og det burde derfor være en god afslutning for folk med en høj topfart, hvis ikke de er for mærkede efter så lang en etape.

 

Det får os til at pege på Giacomo Nizzolo som vores favorit. Ligesom sidste år skal italieneren forsøge at finde tilbage på sporet i dette løb, efter at en knæskade ligesom sidste år har sat ham tilbage i foråret. Denne gang er han dog langt bedre stille end i 2017. Efter mareridtssæsonen sidste år kom han nemlig ganske lovende fra start med en sejr i San Juan og gode spurter i skrapt selskab i både Oman og Tirreno, inden skade satte ham i stå. Nu har han dog haft mulighed for at genfinde benene i Sarthe, hvor han arbejdede for Alex Frame, og han vil derfor være klar til endelig at spurte selv i Kroatien. På papiret er han løbets hurtigste rytter, og han har i Frame en god lead-out man. Den lange distance taler til fordel for en holdbar fyr som Nizzolo, der samtidig er blandt de bedste i positionskampen. Derfor tror vi på italiensk sejr.

 

Hans værste rival må være Niccolo Bonifazio. Desværre er der ikke meget, der har fungeret for italieneren siden 2016, men i den sæson viste han til gengæld sit potentiale ved blandt andet at besejre Caleb Ewan og Fernando Gaviria i Polen Rundt. I år kom han faktisk fint fra start i San Juan og Abu Dhabi, men skuffede til gengæld i Catalonien. Et par ugers træning har forhåbentlig forbedret formen, og han burde være en af de hurtigste i dette løb, hvor han i Matej Mohoric har en fremragende lead-out man. Samtidig burde distancen tiltale ham, ligesom han er god til at positionere sig.

 

Sidste år viste Riccardo Minali, at han er en yderst lovende helt ren sprinter med en høj topfart, men svage positioneringsevner. Det tog lidt tid endelig at tage den første sejr, men den kom endelig for et par uger siden i Tour de Langkawi, hvor de meget lette etaper passede ham perfekt. Nu skal han forsøge at gentage succesen på et højere niveau i Europa, og her er han godt stillet med Ruslan Tleubayev og Yevgeniy Gidich til at køre lead-out. Den lange distance kan været et problem, men modvinden vil formentlig gøre det så let, at også Minali burde være relativt frisk til slut. Den teknisk lette finale burde tiltale ham, og han har helt sikkert farten til at vinde.

 

Andrea Guardini kom ikke fremragende fra start hos Bardiani med et par halvsvage spurter i Colombia, men nu har han fundet rytmen. Det blev til en imponerende podieplads i meget skrapt selskab i Abu Dhabi, og senest fortsatte han sin sejrsstime med yderligere to etapesejre i favoritløbet i Langkawi. Det er klart, at han fortsat ikke er så stærk som i gamle dage, men han synes at være bedre, end han har været længe. En relativt let sprinteretape uden store krav til positionering passer en ren sprinter som ham, og samtidig fungerer det nye samarbejde med lead-out man Paolo Simion ganske glimrende. Guardini kan med en sejr her får det perfekt afsæt til Giroen.

 

Sidste år kæmpede Adam Blythe en del med sin positionering, og det blev derfor ikke til de bedste resultater. I år synes han imidlertid at være endnu stærkere, efter at han i både Oman og Dubai spurtede bedre end tidligere. Specielt gjorde han det meget bedre end tidligere i positionskampen. Desværre blev han efterfølgende syg, og selvom han ikke gjorde det dårligt i de seneste løb i Belgien, indrømmede han, at han ikke havde været på toppen. En 5. plads i Handzame gav lidt selvtillid, og nu har han haft yderligere tid til at forbedre formen. Med Andrew Fenn og særligt Shane Archbold har han et af de bedste tog, og har han samme fart som i Arabien tidligere i år, vil han være en af de bedste her.

 

Marko Kump har tidligere haft succes i dette løb og drømmer om atter at vinde på hjemmebanen. Sidste år viste han trods begrænsede muligheder hos UAE, at han er en fremragende sprinter, blandt andet med en flot podieplads i Brussels Cycling Classic. Desværre er han kommet halvskidt fra start hos CCC, hvor han ikke just har imponeret. Han har farten og toget til at vinde, men han skal fortsat bevise, at han er tilbage ved fordums styrke. Er han ikke det, kan polakkerne køre for Pawel Franczak, der også har vist, at han har farten til at blande sig på dette niveau.

 

Læs også
Evenepoel tilbage på landevejen

 

Nippo stiller til start med Eduard Grosu, der i år synes at have forbedret sin spurt. I hvert fald har han kørt fode spurte i år i Provence og Tirreno-Adriatico, hvor han også viste tegn på forbedring i positionskampen. Hans udbrud i Brabantse Pijl vidner om god form, og han har i Simone Ponzi og Juan Jose Lbato et glimrende tog.

 

Kenny Dehaes er helt sikkert hurtig nok til at vinde, også selvom han ikke er så hurtig som tidligere. Desværre har det knebet med positioneringen på Veranclassic, hvor han ikke har meget større i finalerne. Heldigvis er finalen her ikke teknisk kompliceret, og med den stigende form, som sejren i det hårde løb i Denain vidner om, burde han være med fremme.

 

Er det endelig tid for Wouter Wippert at vise sig frem i Roompot-trøjen? Sæsonstarten har været skuffende for hollænderen, der som altid har kæmpet voldsomt med sin positionering. Heller ikke her har han noget stort tog, men heldigvis er finalen ikke så teknisk kompliceret. Kan han endelig komme til at spurte reelt, burde han i hvert fald i teorien være en af de hurtigste.

 

Holowesko har et fremragende sprinterhold med John Murphy, Miguel Bryon og Nicolai Brøchner, der alle kan køre spurten. Murphy vandt en etape i Circuit des Ardennes for nylig, og derfor er han formentlig manden, der satses på. Sejre i amerikanske løb og Herald Sun Tour har vist, at han har potentialet til at blande sig på dette niveau, ikke mindst med det tog, han har til rådighed.

 

Yannis Yssaad viste sidste år på den franske scene meget lovende takter, men desværre har han ikke fået den start hos Caja Rural, han kunne ønske sig. En andenplads i Alentejo var dog tegn på fremgang, men siden har han ikke kørt meget. Han har potentialet til noget stort her, men hvor han står formmæssigt er en anelse usikkert.

 

Også Nicolas Marini, Kristian Sbaragli, Sondre Holst Enger, Roman Maikin, Sergey Shilov og Andrea Peron kan tænkes at blande sig i spurten, men de vil næppe være i stand til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Giacomo Nizzolo

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Riccardo Minali

Outsidere: Andrea Guardini, Adam Blythe, Marko Kump, Eduard Grosu

Jokers: Kenny Dehaes, Wouter Wippert, John Murphy, Yannis Yssaad, Ziga Jerman, Pawel Franczak

 

Tidligere udgave af etapen

Du kan gense Sacha Modolos sejr fra 2017.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Croatia
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?