Optakt: Trofeo Porreres-Campos

Løbets rolle og historie

For tredje år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagesløb, der har lidt for enhver smag.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hård for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men foreløbig er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. Traditionelt har de første to løb været tilpasset sprinterne, inden rytterne har ramt bjergene i de sidste to løb, men for tredje år i træk er sprinterløbene placeret i hver sin ende af serien.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbsserien startede tidligere med et hurtigt gadeløb i hovedbyen Palma, mens det andet løb var Trofeo Campos, der er en anelse mere kuperet, men stadig en sag for de hurtige afsluttere. Arrangørerne foretrækker imidlertid at afholde løbet i Palma om søndagen, og derfor er det igen i år løbet i Campos, der indleder begivenheden. Ruten varierer en anelse fra år til år og har haft forskellige navne bestemt af de byer, der passeres. I år er det fulde navn Trofeo Poerreres-Felanitx-Ses Salines-Campos, og det småkuperede løb bør igen passe sprinterne.

Ruten

Sidste år startede løbet i Felanitx og sluttede i Porreres, hvor en stigning gjorde det anelse vanskeligere for sprinterne. I år er starten imidlertid flyttet til sidste års målby, mens det hele slutter i Campos. Det giver anledning til en fladere finale, men hvis der ses bort fra justeringen af start og mål, er det stort set den samme rundstrækning, der benyttes.

I alt skal rytterne tilbagelægge 161,8 km og foregår på en 104,8 km lang rundstrækning. Fra starten i Porreres bevæger rytterne sig i småkuperet terræn til den ene af de tre stigninger på ruten, hvis top nås efter knap 20 km. Herefter går det hovedsageligt nedad mod kysten, hvor feltet tilbringer ca. 20 km, der er stort set flade. Herfra bevæger de sig igen ind i landet, hvor de udfordres af den anden af de to stigninger, hvis top kommer efter 72,5 km, som stiger med et gennemsnit på 1,4% over 4 km. Herefter går det nedad mål målet i Campos, hvor stregen krydses for første gang efter 92,4 km. Herefter begiver feltet sig ud på rundstrækningen igen og lægger hårdt ud med den tredje stigning, der over 1,1 km stiger med et gennemsnit på 5%. Toppen nås med 70,4 km til mål, og herefter passerer feltet igen gennem startbyen Porreres. Derfra begiver rytterne sig ud på endnu en omgang, men denne gang skærer de et lille hjørne af og dermed undgår den anden af de tre stigninger. Da den tredje stigning er placeret efter passagen af målstregen, er de sidste 50 km således relativt flade. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det sidste sving kommer med 900 m, men opløbsstrækningen stiger med et gennemsnit på 2,8%.

Vejret

Mallorca har været ramt af rædselsfuldt vejr på det seneste, hvorfor mange hold har afkortet deres træningslejre. Heldigvis er det blevet meget bedre, og selvom torsdag hovedsageligt vil være overskyet, er der plads til, at solen kan kigge frem. Samtidig vil der være en behagelig temperatur på 14 grader, og der er kun en 20% risiko for regn. Der vil være en let til jævn vind fra syd, hvilket betyder, at der hovedsageligt vil være modvind på første del af rundstrækningen, sidevind i kystregionen og medvind i finalen. På opløbsstrækningen vil der være sidemedvind.

Favoritterne

De ofte barske vejrbetingelser på Mallorca har af og til gjort åbningsløbet i Challenge Mallorca mere selektivt, end man ville forvente. Regn har således spillet en stor rolle, idet rytterne har villet undgå store risici, og det har splittet feltet. Det samme har vinden, selvom det sjældent blæser voldsomt i regionen.

I år synes feltet imidlertid at have ganske ideelle forhold. Der vil ikke være meget vind, og der er ikke stor risiko for regn. Samtidig er det det første løb for hele feltet, og det betyder, at de fleste er indstillede på blot at få løbsfart tilbage i benene. Endelig er finalen ændret i forhold til sidste år, hvor der var en lille stigning i finalen. I år kommer den sidste udfordring ca. 50 km fra mål, og derfor bliver det vanskeligt at undgå en massespurt.

Derfor forudser vi, at løbet udvikler sig på helt traditionel vis. Et tidligt udbrud vil blive etableret, men ret hurtigt vil Lotto Soudal tage kontrol. Tim Wellens, Frederik Frison, Bart De Clercq, Remy Mertz og Tomasz Marczynski vil udføre det tidlige arbejde for belgierne og sikre, at forspringet ikke bliver stort. De kan ente at få hjælp fra Bora-hansgrohe og muligvis også fra Cofidis og Fortuneo-Vital Concept. Sidevinden langs kysten vil muligvis skabe lidt nervøsitet, men den synes ikke at være stærk nok til at splitte feltet.

Dermed er der udsigt til en massespurt. Det er værd at notere sig, at opløbsstrækningen stiger ganske pænt, og dermed passer finalen bedre til de stærke end til de rene sprintere. Der er imidlertid ingen væsentlige tekniske udfordringer, så det vil i høj grad blive afgjort på styrke blandt de hurtige afsluttere, specielt fordi der endda er medvind, hvilket gør det mindre taktisk.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Det er vanskeligt at komme uden om, at den forsvarende vinder André Greipel er den store favorit. Da Cofidis overraskede har valgt at spare Nacer Bouhanni til åbningsløbet, er tyskeren på papiret den klart hurtigste mand i feltet. Det har ikke altid været en garanti for succes, idet tyskeren har det vanskeligt i positionskampen, men i dette løb kan han oven i løbet regne md støtte fra det bedste tog. Således har ha Jürgen Roelandts - en af feltets bedste lead-out men - samt nyerhvervelsen Moreno Hofland til at støtte sig. De skal ganske vist have tid til at finpudse samarbejdet, men i dette løb bør de stadig have den stærkeste kombination.

Dertil skal lægges, at Greipel elsker spurter, hvor det stiger med 2-3%. Her kan han gøre brug af sin store styrke, og han er ikke så afhængig af position og taktik. Medvinden og den lange opløbsstrækning er også til hans fordel. Endelig er han vanligvis i fremragende form fra sæsonstart, og derfor er han vores klare vinderbud.

Hans værste konkurrent må formodes at være Daniel McLay. Den unge englænder havde en flot gennembrudssæson i 2016, hvor hans helt suveræne spurt i GP Denain gjorde ham til lidt af et hit på de sociale medier. Han bakkede det op med en solid Tour de France-debut, hvor han med en podieplads viste, at han har farten til at blande sig med de bedste. Hans store problem er positioneringen, men Fortuneo-Vital Concept har samlet et ganske fint tog med Maxime Daniel, Erwann Corbel, Laurent Pichon og Boris Vallee. Det burde kunne gøre ham mere stabil i 2017. Den stigende opløbsstrækning er ikke ideel, men på papiret er han en af de få, der har farten til at udfordre Greipel.

I Bouhannis fravær er det Jonas Van Genechten, der skal føre Cofidis an i sit første løb for det franske hold. Belgieren havde ikke sin bedste sæson i 2016, men det lykkedes ham stadig at tage en gennembrudssejr i Vueltaen. Her slog han netop til i en hård spurt op ad bakke, og det har altid været hans specialitet. Derfor passer dette løb ham ganske perfekt, og da han samtidig er støttet af et stærkt tog med Michael Van Staeyen, Cyril Lemoine, Loic Chetout og Rayane Bouhanni, er det bestemt ikke umuligt, at han kan sikre sig en drømmedebut.

Det var en overraskelse, at Katusha lod Alexander Porsev gå efter 2016-sæsonen. Russeren var endelig kommet tilbage på det lovende spor, han viste tidligt i sin karriere. Han var således en af de mest stabile sprintere i Giroen og vandt tillige en etape i Slovenien Rundt. Nu skal han føre Gazprom-Rusvelo an i spurterne, og han vil være motiveret til at starte stærkt. En spurt op ad bakke er ikke at foretrække, men på papiret er han en af de hurtigste i feltet og har i Roman Maikin en stærk lead-out man.

Bora-hansgrohe har et af de allerstærkeste tog i løbet, men det er uklart, hvem de kører for. Umiddelbart er Matteo Pelucchi den hurtigste mand, men italieneren er en ren sprinter, der ikke kan overkomme mange terrænmæssige udfordringer. Denne finale kan være en anelse for hård for ham. Det ændrer imidlertid ikke på, at han har vundet flere løb på WorldTouren og har en helt fantastisk topfart. Det gør ham til en naturlig vinderkandidat, hvis han er kommet sig over de mange helbredsproblemer, der ødelagde 2016-sæsonen for ham.

Hvis ikke Pelucchi kan magte en så hård spurt, kan Michael Schwarzmann få chancen. Tyskeren havde lidt af en gennembrudssæson i 2016, hvor han blandt andet blev nummer to på en etape i Vueltaen. Han er ikke ren sprinter og foretrækker hårde spurter som denne. På papiret er der klart hurtigere ryttere end ham, men hvis man anbringer ham bag et af de stærkeste tog, kan han måske gøre det ud for manglen på topfart i en finale som denne.

Roompot er til start med to sprintere, Raymond Kreder og Andre Looij. Sidstnævnte er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde, men førstnævnte kan sagtens overraske. Faktisk lagde Kreder ud som lyn og torden i 2016, hvor han var meget tæt på en stor sejr. Det kunne han meget vel gøre igen, selvom han tabte momentum senere på sæsonen sidste år. Med Coen Vermeltfoort og Looij ved sin side har han samtidig et forbedret lead-out.

Bora-hansgrohes tredje kort er Erik Baska, der med sejren i Handzame Classic har vist, at han har en ganske forrygende topfart. Desværre er denne finale sandsynligvis en smule for hård for ham, og derfor er det mindre sandsynligt, at han får chancen.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Sky er til start uden deres bedste sprintere, og det kan åbne døren for nyprofessionelle Jonathan Dibben, der således kan få chancen som kaptajn i sit første løb for et af verdens stærkeste hold. Han var meget tæt på en etapesejr i Tour de l’Avenir og har i U23-udgaven af Flandern Rundt vist, at han foretrækker et hårdt løb. Derfor er den hårde finale klart til hans fordel, og med folk som Lukasz Wisniowski og Salvatore Puccio til at støtte sig, har han et ganske stærkt tog ved side.

Afslutningsvis vil vi pege på Dylan Page. Den unge schweizer startede forrygende i 2016 med en podieplads på Mallorca, men siden var han langt fra samme niveau. Nu er han skiftet til Caja Rural, og det kan måske have givet ham nyt liv. I hvert fald har han vist, at han kan være stærk fra sæsonstart, så måske kan han igen skabe en overraskelse.

***** André Greipel

**** Daniel McLay, Jonas Van Genechten

*** Alexander Porsev, Matteo Pelucchi, Michael Schwarzmann

** Raymond Kreder, Erik Baska, Jonathan Dibben, Dylan Page

*  Michael van Staeyen, Christopher Latham, Albert Torres, Andre Looij, Coen Vermeltfoort, Roman Maikin, Vicente Garcia de Mateos, Jonas Koch, Enrique Sanz, Ryan Macanally, Konrad Gessner, Marco Zamparella