Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Post Danmark Rundt på historisk hård 2015-rute

Post Danmark Rundt på historisk hård 2015-rute

03. marts 2015 16:27Foto: Feltet.dk

I dag kunne DCU og Post Danmark præsentere årets rute for Danmarks største cykelløb. Det bliver med en af de længste etaper i mange år, en anderledes og særligt hård Vejle-etape og et felt med mindst fem danske hold til start.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Årets Post Danmark Rundt-rute byder på i alt 880 kilometer, 20 kilometer fra det lovlige maksimum, og med tre indledende etaper, som kan vise sig at blive historisk hårde. Sådan lyder et par overskrifter på jubilæumsudgaven af landets største cykelløb. Det er nemlig 25. gang, løbet køres.

Vanen tro var det løbsdirektør Jesper Worre, som kunne afsløre ruten, og han lagde ikke skjul på, at det var en rute helt efter hans smag, som i år er blevet sammensat. Krævende, dramatisk og med spændende finaler - en slags ”best of” kaldte han den, da Feltet.dk bad ham sætte et par ord på.


”Der kommer jo tv på i år, så vi har gerne villet vise det bedste frem, vi har at byde på, alt det lækre - vestkysten på 1. etape, en formidabel og ukendt tur ind til Aarhus og en helt vild etape i Vejle,” forklarede Jesper Worre til Feltet.dk med reference til, at DR i år viser den sidste time fra alle etaper.

Kort forinden havde løbsdirektøren gennemgået ruten, som modsat tidligere år er blevet rykket en ugedag, så løbet køres fra tirsdag til lørdag. Starten går, som det allerede er afsløret, i Struer, og målet er traditionen tro på Frederiksberg Allé.
 

Tirsdag den 4. august går det således løs i Struer med 1. etape, som er 180 kilometer lang og slutter i Holstebro. ”Vi håber på storm,” nærmest bad Jesper Worre, da han forklarede, at ruten byder på hele 60 kilometer lang vestkysten. Storm fra den rigtige retning kunne man tilføje hans bøn.

Kongeetape med start og mål i Vejle
2. etape er en af nyere tids længste etape i Post Danmark Rundt-sammenhæng. Hele 235 kilometer skal der køres fra Ringkøbing til Aarhus. Den jyske hovedstad får dermed Post Danmark Rundt på besøg for 27. gang (både start og mål tæller med her) og fastholder sin position som mest besøgte by i løbets historie. Med Yding Skovhøj, Pinds Mølle, Stilling Sø og Moesgaard-bakken og i alt 2.000 højdemeter på ruten bliver det en opslidende etape.

Årets ubestridte kongeetape bliver dog nok engang Vejle-etapen. Men den bliver markant anderledes i år. Både start og mål er i Vejle, og årets 3. etape går på kryds og tværs af den østjyske by og har på sine 185 kilometer lige så mange højdemeter som dagen før - 2.000 af slagsen og med en finale, ”der går op og ned,” lovede løbsdirektøren. At Kiddesvej indgår og lægger asfalt til opløbsstrækningen er næppe en overraskelse.

”En benhård etape med start og mål i Vejle, ja det måtte jo komme,” kom det smilende efterfølgende fra Riwal-profilen, Jonas Aaen, da Feltet.dk talte med ham om ruten.

4. etape er som sædvanlig løbets korteste, da der om aftenen køres en enkeltstart. Men først køres altså 115 kilometer fra Slagelse til Frederiksværk, inden det bliver det historiske slot i Helsingør, Kronborg, som bliver kulisse, når 5. etapes 13,6 kilometer lange enkeltstart skal medvirke til at sætte klassementet på plads.

Løbets 6. og sidste etape starter i Hillerød og slutter 155 kilometer senere på Frederiksberg Allé, for 21. gang (kun i 2011 er løbet i nyere tid sluttet andetsteds, da det skete på VM-ruten). Undervejs slås et kort smut ind på VM-ruten fra 2011, men desværre ikke hele VM-ruten, da en motorvejsbro er under ombygning. Selv ikke et Post Danmark Rundt-felt kan krydse en motorvej flyvende …

Fem danske hold - og mindst to WorldTour
I hvert fald fem danske hold vil være til start i årets løb. Det professionelle kontinentalhold, CULT Energy Pro Cycling, er forhåndskvalificerede for første gang, og derudover vil der som vanligt være et Team Post Danmark-landshold (hvor Magnus Cort allerede er sikret en plads) samt tre danske kontinentalhold. Dermed skal tre ud af fire danske kontinentalhold - Riwal Platform Cycling team, Team Almenborg-Bornholm, Team TreFor-Blue Water og Team Coloquick - køre om tre pladser.

Disse danske hold kommer til at dyste med mindst to WorldTour-hold, idet Tinkoff-Saxo og Lotto-Soudal som de eneste hold fra cykelsportens 1. division på nuværende tidspunkt har meldt deres ankomst.

To yderligere hold, Etixx-QuickStep og Team Sky, forhandles der endnu med, bekendte Jesper Worre - og bad sikkert nok en stille bøn, mens sportsdirektør på Etixx-QuickStep, danske Brain Holm, ikke turde love noget, men han ville heller ikke afvise, at det nok ”ville styrke hans kandidatur som borgmester på Frederiksberg,” hvis han sikrer verdens mest vindende cykelhold nok en start i Post Danmark Rundt. Og en ny flot finale på bydelens berømte allé.

Syv professionelle kontinentalhold udover CULT er på deltagerlisten: MTN-Qhubeka, Bora-Argon, Team Europcar, Team Novo Nordisk, Team Roompot, Topsport Vlaanderen-Baloise og Bardiani-CSF.

Med MTN-Qhubeka, Bora-Argon og Europcar på startlisten, udover 2-4 WorldTour-hold, vil der dermed være mindst fem Tour de France-hold med i Post Danmark Rundt 2015, hvilket Jesper Worre understregede som et vigtigt element for populariteten af det danske etapeløb. Således har Worre erklæret det et mål, at der skal stå syv Tour de France-hold på startstregen, når Post Danmark Rundt skyder i gang den 4. august.

Post Danmark Rundt 2015:
4. august, 1. etape: Struer - Holstebro, 180 km
5. august, 2. etape: Ringkøbing - Aarhus, 235 km
6. august, 3. etape: Vejle - Vejle, 185 km
7. august, 4. etape: Slagelse - Frederiksværk, 115 km
7. august, 5. etape: Helsingør (Enkeltstart), 13,6 km
8. august, 6. etape: Hillerød - Frederiksberg, 155 km
Samlet distance 880 km.


Årets Post Danmark Rundt-rute bevæger sig på tværs af Danmark, men springer alligevel Fyn over.

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat
DEL
INFO
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?