Produktfokus: Banecyklen – udstyr og formål

En banecykel er ikke ligesom en landevejscykel - der er faktisk en tydelig forskel. Banecyklen er en skrabet cykel, hvor alt det overflødige er væk.

Udover de helt synlige forskellge mellem en traditionel banecykel og en landevejsracer - eksempelvis det ene gear og hverken bremser, kabler eller quick releases - er det også kendetegnende for en banecykel, at krankboksen er løftet en smule i forhold til landevejscyklen. Det er, så man ikke rammer banen med pedalen i svingene.

Desuden er alt på banecyklen mere robust, og rammen er typisk af aluminium. På banen er det vigtigere, at rammen er stiv, end af den vejer et kilo mindre end en anden ramme. Hjulene skrues fast, så når man er på cykelbanen er 15'er-nøglen et uundværligt stykke værktøj.

Komfort

At en cykel til banen er anderledes fra en cykel til landevejen har sin naturlige forklaring: Den har et helt andet formål.

Landevejscykler er beregnet til lange ture på flere timer, hvor blandt andet den overordnede komfort spiller en væsentlig rolle. Ellers ville det være svært at udholde. Banecykler, derimod, skal ikke leve op til nogle komfortkrav.

Her behøves der ikke være nogle drikkedunkholdere, da man alligevel kun er forholdsvis kort tid ad gangen oppe på de skrå brædder, og banecyklen behøves ikke være lige så komfortabel rent positionsmæssigt for rytteren.

Derfor er det heller ikke ligefrem en nydelse at køre på en banecykel.

Ingen bremser, ingen gear

Desuden er alle kabler væk på en banecykel. Ingen bremser, ingen gear. De fleste ’nye’ på banen bliver skræmt mentalt ved ikke at have bremser, og at der er fast nav (ikke noget friløb).

Men fordi ingen af de andre har bremser, behøver man heller ikke selv være bange for, at en foran pludselig bremser op. Man ved, at alle ryttere på banen kører en minimumsfart - og bliver ved med at køre den, så der ikke kommer nogle uforudsigeligheder rent fartmæssigt.


 

Grunden til, at man kun har et gear på en banecykel, er ganske enkelt, at det er unødvendigt at have flere. Der er i sagens natur ingen bakker eller andre udfordringer, der gør, at man bliver nødt til at skifte gear på en cykelbane. Man skifter gear alt efter hvilken disciplin, man skal køre.

Når man for eksempel kører parløb bruger man et gear, og når man kører sprint bruger man et andet gear. Man bruger også et lettere gear, når man træner for at skåne knæene.
 

Aerodynamik

På cykelbanen handler det i høj grad om aerodynamik. Der er som bekendt ingen vind eller udfordrende bakker, som man kan møde på landevejen.

Som udgangspunkt er der et lighedsprincip - alle er lige - dog med en undtagelse: Aerodynamikken. Derfor er det vigtigt, at rammen er aerodynamisk bygget ligesom enkeltstartsrammer. De har typisk vingeformede og dråbeformede linjer, så rammen skærer så let igennem vinden som muligt.
 

Positionen for rytteren skal også være aerodynamisk. Derfor er det også meget normalt at se baneryttere med en fantomdragt limet til kroppen, så selv tøjet er så aerodynamisk som muligt. Men det er lige så normalt at se ryttere med almindeligt cykeltøj på banen.
 

Der er desuden også bygget specielle banefrempinde, der har en anden fremspringsvinkel end landevejscykler, så man sidder længere nede og dermed mere aerodynamisk.
 

Ligesom til enkeltstarter bruges der tit pladehjul på banen. Der findes også tre eller fire spiket hjul, som man oftest bruger på forhjulet, mens der tit bruges pladehjul på baghjulet.



Dæk

På banecyklen er der en tendens til at bruge lukkede ringe, hvor slangen er syet ind i dækket, som er limet til fælgen. Der en meget lille risiko for at punktere på banen (det sker dog), og derfor kan man ligeså godt bruge lukkede ringe. Disse er nemlig lettere, har lavere rullemodstand og kan tåle et langt højere dæktryk (typisk over 200 psi) end almindelige dæk/slange, også kaldet åbne ringe.

Netop dæktrykket spiller også en rolle - ikke kun for rullemodstanden, men også sikkerhedsmæssigt. For har man for lidt tryk i dækket, er der også større sandsynlighed for, at man skrider ned ad banen, hvis man kører lidt langsomt i svingene.

Og ligesom på landevejen er det trods alt sjovest at blive på cyklen. Selvom mødet med det glatte trægulv måske er mere blidt end med asfalten, kan det nu stadig gøre 'nas' at lægge sig ned.

I forbindelse med temaugen har Feltet.dk testet banecykler fra Canyon, Giant, Specialized og Spectre. Disse test kan du læse fra i morgen og i løbet af ugen - og altid finde i vores test-arkiv.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation