Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d’Italia 2015: Rutebeskrivelsen

Giro d’Italia 2015: Rutebeskrivelsen

Giro d’Italia bliver af mange betragtet som den smukkeste og rutemæssigt mest interessante Grand Tour, og årets udgave skuffer på ingen måde. Med løbets nøgleetaper spredt ud over løbets tre uger bliver det nødvendigt for ryttere med klassementsambitioner at være i topform fra start til slut.

Artiklen fortsætter efter videoen.

De seneste par år har arrangørerne af Grand Tours været flittige til at krydse hjemlandets grænser, ikke mindst Giro d’Italia, der som bekendt rejste hele vejen til Danmark i 2012. I fjor startede løbet i Nordirland, men årets udgave holder sig helt inden for støvlelandets grænser, hvilket egentlig er meget forfriskende.

 

Der er tale om en klassisk Giro-rute, hvor sprinterne ikke kan siges at være særligt forfordelte. Det mest interessante ved rutens design er, at den samlede løbslængde fortsat er faldende. I alt skal rytterne køre 3.486 kilometer, hvilket svarer til 166 kilometer per etape, modsat et gennemsnit på 183 km i 2014. Samtidig må arrangørerne roses for den overordnede planlægning, da der venter rytterne meget lidt transport mellem etaperne: Kun på hviledagen mellem 9. og 10. etape skal rytterne transporteres nogen nævneværdig distance.

 

Analyserer man disse tendenser i en bredere kontekst, så kunne man ledes til at tro, at årets rute er designet med et særligt formål, nemlig at opfordre flere topryttere til at forsøge sig i Giroen; at tilrettelæge ruten på en måde, hvor et forsøg på at vinde Giroen kan gå hånd i hånd med at vinde Tour de France. Og det er der nok også noget om.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Alligevel kan denne analyse kun trækkes så langt, for mere lefler arrangørerne ikke for Alberto Contador og kompagni. Selvom løbet overodnet synes inviterende, så er der ingen revolution at spore.  Dette er stadig Giro d’Italia. Hvis man virkelig ville gøre det lettere for rytterne med ’doubleambitioner’, så ville man nok have forsøgt at lægge så mange af løbets nøgleetaper i slutningen af løbet som muligt. Det har man ikke; der er placeret essentielle nøgleetaper i alle løbets tre uger.

 

Løbet tiltaler klatrerne. Der er kun én individuel tidskørsel, som dog er virkelig lang, samt en kort holdtidskørsel. Til gengæld er der fire etaper med mål i de høje bjerge, samt tre etaper med afslutninger på mindre bjerge. Samtidig er der masser af etaper i klassikerterræn, hvor ryttere med hidsige antrit kan forsøge at samle sig hæder - og muligvis vigtige sekunder i klassementet. Alt i alt er ruten alsidig og spændingen burde kunne bevares helt til sidst, med næstsidste etape afsluttende på Colle delle Finistre, årets højeste punkt og dermed ’Cima Coppi’. Det bliver vildt.

   

OBS: Artiklen opdateres løbende gennem løbet, således at etapebud tager højde for løbets udvikling.

 

1. etape (9. maj): San Lorenzo al Mare - Sanremo, 17,6 km (TTT)

Sort. Dette er det nye sort GT’erne, nemlig en åbnende holdtidskørsel. Årets holddyst køres i det cykelhistoriske område kendt fra Milano-Sanremo, men ellers er der ikke meget at notere sig. Ruten er flad og relativ ligefrem, hvorfor den burde tiltale de tunge specialisthold, specielt de, som også er sat op til at køre for en sprinter.  

 

Bud på vinder: Team Sky, Orica-GreenEDGE, Etixx-QuickStep, Tinkoff-Saxo

 

 

2. etape (10. maj): Albenga - Genova, 177 km

Anden etape af årets Giro byder på en lang kysttur ned langs den italienske middelhavskyst. Det bliver skønt og smukt, men næppe specielt spændende sportsligt. Forvent en festlig massspurt i billedskønne Genova.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto-Soudal), Sacha Modolo (Lampre-Merida), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Michael Matthews (Orica-GreenEDGE)

 

 

3. etape (11. maj): Rapallo - Sestri Levante, 136 km

Allerede på tredje etape er der hårde stigninger på programmet, fordi selvfølgelig er der det. Selvom terrænet fortjener bedre, så er der 40 kilometer fra toppen af Barbagelata, og derfor må man forvente endnu en massespurt.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Bud på vinder: Michael Matthews (Orica-GreenEDGE), Juan José Lobato (Movistar), Luka Mezgec (Team Giant-Alpecin)

 

 

4. etape (12. maj): Chiavari - La Spezia, 150 km

En etape, der kan gå flere veje. Etapen er kort, men kuperet hele dagen lang og med en stigning kort før mål. Biassa (4,2 km, 7,6 %) er en giftig lille sag, som nok skal gøre, at det kun bliver de letteste, der kommer med hjem.

 

Bud på vinder: Michael Matthews (Orica-GreenEDGE), Fabio Felline (Trek), Phillipe Gilbert (BMC), Heinrich Haussler (IAM Cycling), Ion Izagierre (Movistar), Diego Ulissi (Lampre-Merida)

 

 

5. etape (13. maj): La Spezia - Abetone, 152 km

Det er onsdag, og derfor en oplagt dag at byde rytterne på årets første bjergetape. Det er tale om en simpel etape med to store stigninger, men hvor det hele vil være relativt samlet inden den lange, seje opkørsel til Abetone (17,3 km, 5,4 %). Abetone er klart stejlest i første halvdel, så hvis et afgørende hul skal slås, så bliver det her. 

 

Bud på vinder: Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Richie Porte (Sky), Rigoberto Uran (Etixx-QuickStep), Giampaolo Caruso (Katusha)

 

 

6. etape (14. maj): Montecatini Terme - Castiglione Della Pesca, 183 km

Oven på gårsdagens strabadser byder 6. etape på en let, rolig sprinteretape på den italienske kyst. Castiglione Della Pesca har ikke været værtsby siden 2003, og dette bliver næppe en etape, der gør noget stort indhug i hukommelsen.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto-Soudal), Elia Viviani (Team Sky), Sacha Modolo (Lampre-Merida), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing)

 

 

7. etape (15. maj): Grosetto - Fiuggi, 256 km

Årets længste etape bevæger sig frygtelig tæt på Rom, uden dog at turde bevæge sig helt ind i Europas velsagtens mest sceniske metropol. Etapen er gennemgående flad, men stiger let de sidste 14 kilometer til mål, og peger derfor i retningen af en lang, opslidende spurt, som da Francisco Ventoso vandt i Fiuggi i 2011. 

 

Bud på vinder: Michael Matthews (Orica-GreenEDGE), Fabio Felline (Trek Factory Racing), Maciej Paterski (CCC Sprandi Polkowice), Juan José Lobato (Movistar)

 

 

8. etape (16. maj): Fiuggi - Campitello Matese, 188 km

Efter et par stille dage er det igen blevet alvor for klassementsrytterne. Etapen går op og ned hele dagen og er derfor skabt til, at et udbrud med bjergstærke ryttere vil køre afsted på dagens lange stigning, Forca d’Acero. Denne udbrudsgruppe skal forsøge at holde feltet stangen på målstigningen til Campitello Matese (13,6 km, 6,5 %). Dagens målstigning kan potentielt godt skabe tidsafstande mellem favoritterne, men er næppe stejl nok til at få altafgørende betydning for Giroens endelige resultat.

 

Bud på vinder: Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Richie Porte (Team Sky), Stefano Pirazzi (Bardiani-CSF Pro Team), Alexandre Geniez (FDJ)

 

 

9. etape (17. maj): Benevento - San Giorgio del Sannio, 212 km

Dagen inden hviledagen byder Giroen på årets sydligste etape. 9. etape indbefatter kuperet og bjergrigt terræn hele dagen og ligger godt til de klatrestærke klassikerspecialister, mens klassementsrytterne næppe vil bruge dagen til andet end at vogte på hinanden.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Bud på vinder: Philippe Gilbert (BMC), Giovanni Visconti (Movistar), Adam Hansen (Lotto Soudal), Diego Ulissi (Lampre-Merida), Rinaldo Nocentini (Ag2r La Mondiale)

 

 

10. etape (19. maj): Civitanova Marche - Forli, 195 km

Første etape efter hviledagen er nærmest pandekageflad, og den giver sprinterne en mulighed for at skinne igennem, mens de resterende ryttere stille og roligt skal køre sig varme igen ovenpå en dag uden konkurrencecykling.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Maximiliano Richeze (Lampre-Merida), Luka Mezgec (Team Giant-Alpecin), Moreno Hofland (Team Lotto NL-Jumbo), Elia Viviani (Team Sky)

 

11. etape (20. maj): Forli - Imola, 147 km

Vi er halvvejs gennem Giroen, og 11. etape afsluttes på den berømte Imola-bane, der kendes fra Formel 1. Rytterne kører sidste del af etapen på en rundstrækning, der skal gennemkøres tre gange. De afsluttende kilometer på bred vej er perfekte for sprinterne, men inden da har såvel rundstrækningen som hele etapen budt på kuperet terræn og længere bakker, så det skal ikke udelukkes, at vinderen skal findes i et udbrud eller et decimeret hovedfelt.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Michael Matthews (Orica-GreenEDGE), Sylvain Chavanel (IAM Cycling), Diego Ulissi (Lampre-Merida)

 

 

12. etape (21. maj): Imola - Vicenza (Monte Berico), 190 km

Endnu en mellemetape venter i denne anden uge af Giroen. 12. etape appellerer til de ryttere, der gør sig i løb som ardennerklassikerne. Efter en lang og flad indledning på etapen følger en kuperet afslutning, og den afsluttende stigning er omtrent én kilometer lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på ni.

 

Bud på vinder: Philippe Gilbert (BMC), Michael Matthews (Orica-GreenEDGE), Tom-Jelte Slagter (Cannondale-Garmin), Damiano Cunego (Nippo-Vini Fantini), Fabio Aru (Astana)

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

 

13. etape (22. maj): Montecchio Maggiore - Lido di Jesolo, 153 km

Sprinterne er tilbage i rampelyset denne fredag, hvor en af Giroens letteste etaper er på menuen. Der er minimum 95 procents sandsynlighed for, at 13. etape ender ud i en massespurt, efter at rytterne har været i sadlen gennem 153 fuldstændig flade kilometer til Lido di Jesolo.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Elia Viviani (Team Sky), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Juan José Lobato (Movistar)

 

 

14. etape (23. maj): Treviso - Valdobbiadene, 59,2 km (ITT)

Giroens 14. etape er en af årets mest afgørende. Der venter kun rytterne en enkelt individuel tidskørsel i Giroen anno 2015, men den er til gengæld lang - næsten 60 kilometer. Selvom der er to bakker undervejs på enkeltstarten, bør den ligge godt til specialisterne, og de små klatrere kan i værste fald tabe adskillige minutter på dagens rute.

 

Bud på vinder: Richie Porte (Team Sky), Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Rigoberto Uran (Etixx-QuickStep), Vasil Kiryienka (Team Sky), Andrey Amador (Movistar)

 

 

15. etape (24. maj): Marostica - Madonna di Campiglio, 165 km

Nu bliver det alvor! Efter den lange enkeltstart dagen før, som har sendt de rene bjergryttere langt bagud i den samlede stilling, kommer den første af de helt afgørende bjergafslutninger, som skal sætte klassementet på plads frem mod Milano. Tre hårde stigninger skal overvindes, kategori 2-stigningen La Fricca godt 100 kilometer fra mål og så to hårde kategori 1-stigninger, der udgør finalen - Passo Daone (8,4 km, 9,2 %, max 14 %) og Madonna di Campiglio (15,5 km, 5,9 %, max 12 %). Målstregen ligger på toppen af sidste stigning, og der er blot otte (nogenlunde) flade kilometer mellem slutstigningerne, så et tidligt angreb kan ikke udelukkes. Bjerget er så Pantani-legendarisk, at favoritterne ønske at vinde, men sidder trætheden efter enkeltstarten stadig i benene, så udbryderne får lov?

 

Bud på vinder: Fabio Aru (Astana), Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Richie Porte (Team Sky), Mikel Landa (Astana)

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

 

 

16. etape (26. maj): Pinzolo - Aprica, 174 km

Efter en hviledag er der flere bjerge på menuen, heriblandt løbets måske hårdeste stigning Passo del Mortirolo (11,8 km, 10,9 %, max 18 %), men slutbjerget, Aprica (14 km, 3,5 %, max 15 %), er slet ikke så hårdt. Da etapen, som er løbets mest bjergrige, starter direkte op ad det 13 kilometer lange Campo Carlo Magno, har rigtig stærke bjergryttere muligheder for at blive en del af dagens udbrud, hvorfor det ligner en dag for de angrebslystne. Det er dagen, som sprintere og andre ryttere omkring de 80 kilo går ind til med bævrende læbe.

 

Bud på vinder: Janier Alexis Acevedo (Cannondale-Garmin), Mikel Nieve (Team Sky), Sylwester Szmyd (CCC Sprandi Polkowice), Ilnur Zakarin (Katusha), Carlos Betancur (Ag2r La Mondiale)

 

 

17. etape (27. maj): Tirano - Lugano, 134 km

Giroens næstsidste sprinteretape ser oplagt ud, men sprinterne har allerede haft fem chancer, og holdene er ved at være trætte. Det bliver en svær opgave, hvis der kommer mere end syv ryttere af sted, og meget afhænger af sprinterholdenes sammensætning. Meeen ... sprinterne plejer ikke at ville lade massespurter i Giroen gå deres næse forbi. Slet ikke på så kort en etape.

 

Bud på vinder: Sacha Modolo (Lampre-Merida), Juan José Lobato (Movistar), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Elia Viviani (Team Sky)

 

 

18. etape (28. maj): Melida - Verbania, 170 km

Én stigning, Monte Ologno (10,4 km, 9 %, max 13 %), med top placeret 35 kilometer fra mål udgør dagens strabadser. Det ligner på forhånd en etape for de holdbare og alsidige udbrydere. I feltet skal de også være opmærksomme, for ryttere, der har tabt tid på enkeltstarten, kan komme med et overraskelsesangreb på stigningen eller nedkørslen, og det har faktisk potentialet til at blive en rigtig spændende etape.

 

Bud på vinder: Pieter Weening (Orica-GreenEDGE), Giovanni Visconti (Movistar), Rinaldo Nocentini (Ag2r La Mondiale), Enrico Battaglin (Bardiani-CSF Pro Team), Simon Geschke (Giant-Alpecin)

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

 

19. etape (29. maj): Gravellona Toce - Cervinia, 236 km

236 kilometer. Shit! Det er årets næstlængste Grand Tour-etape, men der går 150 kilometer, før det bliver alvor. Tre kategori 1-stigninger udgør finalen, og Saint-Barthélemy (16,5 km, 6,7 %, max 13 %), Col de Saint-Pantaléon (16,5 km, 7,2 %, max 12 %) og Cervinia (19,2 km, 5 %, max 12 %) er ikke adskilt af andet end nedkørslerne mellem dem. Der er 52,5 kilometers opkørsel og 23,3 kilometers nedkørsel på de sidste 85 kilometer, så det kan ikke blive karakteriseret som andet end løbets kongeetape. Det bliver næsten umuligt at holde favoritterne bag sig, når først de lukker op, og med en afslutning beliggende i 2000 meters højde er der oven i købet chance for sne - det bliver episk.

 

Bud på vinder: Mikel Landa (Astana), Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Fabio Aru (Astana), Steven Kruijswijk (Lotto NL-Jumbo)

 

 

20. etape (30. maj): Saint-Vincent - Sestriere, 196 km

Årets klassementskamp slutter helt legendarisk på toppen af Sestriere (9,2 km, 5,4 %, max 9 %), men det er faktisk i endnu højere grad næstsidste stigning, Colle Delle Finistre (18,5 km, 9,2 %, max 14 %), der får indflydelse på slutresultatet. Med sin top i 2178 meters højde udgør bjerget årets Cima Coppi i Giroen, og ud over Mortirolo er det løbets hårdeste stigning. De klassementsryttere, som mangler tid, skal angribe her, for Sestriere er for "nem" en stigning til for alvor at gøre en forskel. Favoritter og udbrydere har skiftedes til at vinde på sidste bjergafslutning i Giroen, og i år ligner det en triumf for de angrebslystne.

 

Bud på vinder: Stefano Pirazzi (Bardiani-CSF Pro Team), Johan Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE), Franco Pellizotti (Androni Giocattoli), Damiano Caruso (BMC), Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida), Kenny Elissonde (FDJ)

 

 

21. etape (31. maj): Torino - Milano, 185 km

Igen i år slutter Giroen med en paradeetape. Denne gang afsluttes den italienske rundtur med en turistvenlig rute fra Torino til syv omgange på finalerundstrækningen i Milano. Det ligner intet andet end en massespurt.

 

Bud på vinder: Luka Mezgec (Giant-Alpecin), Sacha Modolo (Lampre-Merida), Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Alessandro Petacchi (Southeast)

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?