Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Quick-Step Flors leverede en lektion i at køre brostensklassikere, da det belgiske hold efter et tidligt massestyrt satte sig totalt på dagens E3 Harelbeke. Vinderen blev helt fortjent Niki Terpstra, der kørte alene til mål efter en stor hold-offensiv.
Annonce
Årets indtil videre største brostensløb endte med en suveræn sejr til Quick-Step Floors, da brostensspecialisterne satte konkurrenterne til vægs i dagens E3 Harelbeke. Niki Terpstra og Phillippe Gilbert blev nummer et og to i det 207 kilometer lange hårdt kørte løb, som belgierne dominerede totalt de sidste 100 kilometer.
Etapereferat
Efter otte kilometer med mange angrebsforsøg kom Truls Korsæth (Astana), Nelson Oliveira (Movistar), Simone Consonni (UAE), Lukas Spengler (Veranclassic), Damien Gaudin (Direct Energie), Pim Ligthart (Roompot), Jeremy Lecroq (Vital Concept) og Kevin Van Melsen (Wanty) fri af feltet, og de fik dannet dagens store udbrud.
Efter 26 kilometer var Peter Sagan (Bora) sammen med blandt andre Roy Curvers (Sunweb) og Ben King (Dimension Data) involveret i et styrt. De kunne dog heldigvis alle fortsætte. Samtidig sendte Tiesj Benoot Lotto-holdet frem for at tage kontrol, og efter en time med en gennemsnitsfart på 43,2 km/t havde de holdt afstanden på seks minutter og 20 sekunder. Lidt overraskende forcerede belgierne hårdt på Padddestraat-pavéen, hvor de splittede feltet i to grupper, der kortvarigt var adskilt af et hul på 15 sekunder. Der var dog atter skabt samling, da rytterne tog hul på de sidste 150 km.
Kæmpestyrt
Med godt 100 kilometer til mål blev feltet ramt et stort styrt, der splittede det hele i atomer. Ikke overraskende var brostenseksperterne fra Quick-Step Floors blandt ”vinderne” af styrtet, da de sad med alle mand i det forreste felt. Også Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) og Greg van Avermaet (BMC) sad fremme sammen med flere af deres holdkammerater.
Samtidig blev de forskellige andre hold revet fra hinanden og skulle bruge tid og kræfter på at få samlet sig for bagefter at jagte. Blandt andre de to danskere Magnus Cort og Michael Valgren (Astana) blev fanget i grupper bagved og lå i lang tid og kæmpede for at komme tilbage. Specielt Cort brugte utrolig mange kræfter, da Astana i noget tid var næsten alene om at jagte.
I Quick-Stepgruppen holdt Iljo Keisse og Jasper de Buyst kæden stram, da belgierne øjnede muligheden for at fange flere af deres største konkurrenter ude at position. Dette betød, at de seks udbryderes forspring lynhurtigt forsvandt, hvilket fik de bedste af dem til at reagere. Damien Gaudin og Pim Ligthart kørte alene væk.
Klassisk Quick-Stepoffensiv
Da feltet ramte Taaienberg med godt 70 kilometer til mål satte årtusindets bedste klassiker-hold angrebet ind. En forcering fra Florian Senechal førte til et direkte angreb fra holdkammeraterne Niki Terpstra og Yves Lampaert, der kørte væk.
De nåede hurtigt op til de to forreste, mens Peter Sagan og Tiesj Benoot (Lotto-Soudal), der helt missede momentet, indså faren og angreb. De fik dog endnu en Quick-stepmand med i Phillippe Gilbert, der bare hægtede sig på de to stjerner. Senere kom en gruppe af favoritter som Greg van Avermaet, Sep Vanmarcke (EF) og Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) op til de tre.
Forrest kørte de to Quick-Stepryttere hurtigt fra de to oprindelige udbrydere, mens flere forskellige konstellationer af Sagan, Benoot og van Avermaet prøvede at køre væk. Hele tiden var enten Gilbert eller holdkammeraten Zdenek Stybar lige på deres hjul, hvilket dæmpede angrebene.
Til sidst kom Benoot og Avermaet afsted med Gilbert, mens en træt Sagan måtte blive i gruppen. Bag dem var der samlet et større felt med blandt andre Astana-danskerne.
Samling i feltet
Med 45 kilometer til mål blev Sagan-gruppen hentet af den store gruppe, så de nu i alt sad 35-40 mand sammen og jagtede Benoot og Avermaet, der igen jagtede Terpstra og Lampaert. Gilbert sad stadig på hjul i mellemgruppen.
20 kilometer senere var Lampaert ved at være mør, og mens ”feltet” hentede de tre på mellemhånd kørte Terpsra solo. Bag ham angreb alle ryttere på skift, mens hollænderen holdt dem 30-40 sekunder væk.
De kom dog langsomt tættere på, og med 15 kilometer hjem indså den store gruppe, at det måske var bedst at samarbejde. Det betød, at de kom utrolig tæt på Terpstra, selvom hans holdkammerater gjorde, hvad de kunne for at bakke af.
Solosejr
Til sidst kunne de store navne ikke holde sig skindet, og de begyndte at angribe igen, hvilket betød at gennemsnitsfarten faldt, og en helt udkørt Niki Terpstra kunne køre alene i mål efter en pragtpræstation af ham selv og en holdopvisning af Quick-Step Floors, der også tog andenpladsen med Gilbert.
Greg van Avermaet rundede podiet af i meget hårdt kørt løb, hvor bedste dansker blev Michael Valgren, der fik stærk støtte af Magnus Cort, der i lang tid førte an i Astanas jagt efter styrtet.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce