Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Test: Garmin Vector - del 1

23. oktober 2013 10:00Foto: A.S.O.

Bedre sent end aldrig - og især med sådan en entre. Garmin Vector er nem at montere, parre og bruge. Den indledende test, der omhandler udseende, montering og parring, har efterladt et positivt aftryk, og forhåbentlig vil anden og sidste del af testen være ligeså opmuntrende.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Stillet til rådighed af:

Garmin Danmark

Særlige features ved produktet:

- Nemt at montere og parre

- Selvudskifteligt batteri

 

Vægt målt:

Pedal: 153 gram

Pedalsensor: 23 gram

Samlet vægt pr. pedal: 176 gram

Afstandsskive pr. stk. (hvis nødvendigt): 1 gram


Vejl. pris:

Kr. 12.499
 

Introduktion:

Så kom de endelig. Der har været meget snak om dem de sidste 2-3 år, og man havde næsten afskrevet dem. Nu er wattpedalerne, som alle har store forventninger til, landet, og spørgsmålene er mange om brugen af dem.

 

Hvad er det smarte ved wattmåling i pedalerne? Svaret er ganske enkelt. Den helt store fordel ligger i, at man nemt kan skifte pedalerne til hvilken som helst cykel. Vupti, så har man også wattmåler på vinterraceren. Man er ikke afhængig af et specielt hjulsæt, som man for eksempel er med Powertab, og man skal heller ikke bekymre sig om, hvilken type krankboks man har, som ved stort set alle andre wattmålere på markedet. Det er det smarte.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Garmin Vector pedalerne er parret fra fabrikken, og derfor kan man for eksempel ikke bytte en enkelt pedal med en kammerat - de hører sammen som et par. Højre pedal er hovedenheden. Venstre pedal sender data til højre pedal, som via ANT+ teknologi sender det videre til enhver cykelcomputer, der understøtter ANT+.

 

Det let udskiftelige CR2032 batteri vil derfor løbe tør først i den højre pedal, men Garmin anbefaler, at begge batterier skiftes samtidigt. Batterierne holder til minimum 175 timers aktiv brug. Vector giver besked, når der er 20 timers brug tilbage, inden det er tid til batteriskift.

 

Pedalerne er udviklet, så de ikke er temperaturfølsomme, hvilket flere andre wattmålere på markedet er. Svingninger i temperaturen påvirker derfor ikke målingerne af watt.

 

Look Keo er i øjeblikket det eneste pedalsystem, der er kompatibel med Vector pedalerne, men med den øgede tilgang og interesse for wattpedalerne, er det forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se Vector til andre pedalsystemer, ligesom man også nemt kunne forestille sig, at det kommer til mtb.

 

Inden man køber Garmin Vector, skal man lige tjekke op på, om systemet er kompatibelt med ens kranksæt. Pedalarmen må maksimalt være 38mm bred og 15mm tyk, så de smarte watt-pedaler passer for eksempel ikke på Rotor Flow og nogle af de andre aero-kranksæt. Vi spurgte Garmin, om der kom nye pedalsensoren, så Vector kan bruges på alle kranksæt:

 

”Vi er allerede i fuld gang med at undersøge sagen. Der er ingen tekniske forhindringer for at udvikle det, så vi arbejder frem mod den mest optimale løsning”.

 

Ligeledes skal man sikre, at der er minimum 5mm fra indersiden af pedalarmen til kæden, ellers kan man risikere, at pedalsensoren går på kæden. Se mere på video nr. 2, som vi linker til længere nede i testen.

 

Læs Test: Garmin Vector - del 2

 

Første indtryk:

Garmin Vector kommer i en flot æske, hvori man finder Vector-pedaler, pedalsensorer, afstandsskiver, klamper og monteringsdele, USB ANT stick og brugervejledninger.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Pedalerne har et fint design, men pedalsensorer i sølv? De kunne nu godt have været i samme sorte farve som pedalerne, det havde gjort dem mindre synlige.

 

Er det bare os, eller havde sort været at foretrække til pedalsensorerne?


Test:

Garmin har lavet ni videoklip (på engelsk), der guider brugeren igennem de forskellige trin, så man får installeret og parret udstyret korrekt. De er meget brugervenlige, og vi vil derfor tage udgangspunkt i de videoklip, vi mener, der er noget at kommentere/supplere på. Vi refererer til de enkelte videoklips numre. Her kan de ni instruktionsvideoer ses.

 

Inden pedalerne monteres skal man registrere produktet, hvilket også kan gøres via ovenstående link. Registrering af produktet betyder samtidig en bekræftelse af garantien, og derudover sikrer det, at man får besked, når der kommer nye softwareopdateringer. Man bliver fint guidet igennem, så det er der ingen ben i.

 

Installation af Vector (video nr. 4)

Det er akkurat ligesom at montere de racerpedaler, man i forvejen har siddende på cyklen - dog tilføjet en pedalsensor. Man skal blot være opmærksom på, at der muligvis skal nogle afstandsskiver (medfølger) mellem pedalsensoren og pedalarmen. Der skal være en smule luft. Det er blot at prøve sig frem, og når man først ved, hvor mange afstandsskiver, der skal være på det pågældende kranksæt, så er det ’piece of cake’.

 

Pedalsensoren kan pege i hvilken som helst retning, det påvirker ikke målingerne. Det anbefales dog, at pedalsensoren vender nedad, når pedalen har positionen ’klokken 3’, da man derved har nemt ved at klikke ind og ud af pedalen, og samtidig undgår man, at pedalsensoren kan ramme underlaget i sving.

 

Det er vigtigt, at der er frigang mellem pedalsensoren og kæden. Det er muligt at bringe pedalsensoren en smule ind med hjælp af afstandsskiverne, hvis det skulle være et problem. Det skal naturligvis kun tjekkes første gang, man monterer pedalerne på en ny cykel eller nyt kranksæt. 

 

Pedalerne spændes med en 15mm pedalnøgle/gaffelnøgle. Som ved alle andre pedaltyper er det vigtigt, at man spænder dem godt - men aldrig overspænde. Garmin Danmark gør opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at bruge en momentnøgle, men ønsker man at spænde med det helt rigtige moment, så skal momentnøglen vise 34nm.

 

Forberedelse af din første tur med Vector (video nr. 6)

Det første man skal gøre, er at indtaste den korrekte pedalarmslænge. Nogle cykelcomputere kræver tilkobling til pc’en, hvis man vil ændre denne indstilling. Installationsvinklerne skal nu findes, så man får en så præcis måling som muligt.

 

På en Garmin Edge 510 eller 810 bliver man guidet igennem, men det er egentlig ganske simpelt. Man skal køre med en kadence på 80-90 omdrejninger i minuttet over cirka 10 sekunder, hvorefter man får af vide, at vinklerne er indstillet. Dette trin skal kun udføres, når man skifter pedaler eller har haft frakoblet pedalsensorerne.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Før hver cykeltur med Vector (video nr. 7)

Nedenstående to punkter skal udføres før hver eneste tur, hvilket ikke er anderledes end så mange andre wattmålere:

 

1: Manuel, statisk kalibrering. Det gøres med fødder ude af pedalerne. Tryk på ’Calibrate’ og efter kort tid får man meddelelsen ’Calibration Succesfull’. Done.

 

2: Dynamisk kalibrering. Begynd at cykle. Kør pedalerne baglæns 6-8 gange og meddelelsen ’Power Sensor Calibrated’ kommer frem på skærmen. Det gør målingen endnu mere præcis. Garmin Vectors præcision er +/- 2 %, og det er acceptabelt - også for de meget ambitiøse.

 

Ovenstående to punkter lyder måske lidt (på jysk) træls, men det bliver en fast rutine, og inden pulsen overhovedet har bevæget sig over ’dovne Robert niveau’, så har man klaret begge kalibreringer.

 

Konklusion:

I konklusionen har vi kun medtaget de punkter, der omhandler udseende, montering og parring med computer. Resten vil komme anden og sidste del af testen.

 

Noget af det der stod højest på vores ønskeliste var, at pedalerne var nemme at flytte fra den en cykel til den anden - og det var heldigvis også tilfældet. Generelt har montering, parring og klargørelse inden hver cykeltur været meget enkelt, hvilket det naturligvis også burde være.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Nem at montere, enkel at parre med Garmin-enhed, man kan selv udskifte batteri
- Kun kompatibel med Look Keo, sølvfarvet pedalsensor

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Andet udstyr
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?