Tirreno-Adriatico-analyse: Supertalentet er tilbage!

Det er sjovt, som cykelryttere ofte udvikler sig i ryk. Efter en fremragende start på sin karriere med en fjerdeplads og en ungdomstrøje i Touren samt en meget tidlig klassikersejr i Clasica San Sebastian, gik Adam Yates næsten helt i stå i 2017. Et uheldigt styrt kunne ikke forklare hans temmelig skuffende præstation i Giroen, og hans efterfølgende planer om at få revanche i Vueltaen endte næsten som en regulær katastrofe.

Da han gik på vinterferie, må der derfor have været en temmelig trist stemning hos den unge brite, der på baggrund af resultaterne i det forgangne år havde svært ved at forsvare, at Mitchelton-Scott i fremtiden skulle ofre alle øvrige grand tour-ambitioner for ham og holdets to øvrige klassementsryttere, Esteban Chaves og Simon Yates, der ligeledes begge havde et lidt skuffende år (også selvom Simon vandt ungdomstrøjen i Touren). Om det er den skuffelse, der har givet ham ekstra motivation, skal vi lade være usagt, men i hvert fald har alt været totalt forandret siden starten af sæsonen. Efter bare en god måned i konkurrence synes Yates at være skarpere end nogensinde tidligere.

De første indikationer kom allerede i Valencia, hvor han med en klassisk Yates-acceleration var meget tæt på at vinde kongeetapen, og havde det ikke været for en ekstraordinær Valverde, havde han fået en helt usædvanligt tidlig sejr. Det er specielt bemærkelsesværdigt i lyset, at britens tradition for at være temmelig skidt kørende i sæsonens første løb og derfor et varsel om, at noget stort var i vente.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

De lovende takter har han i den grad bekræftet i denne uge, hvor han i Tirreno-Adriatico har været flyvende. Et forrygende holdløb satte ham i spil til et topresultat i klassementet, der dog blev ødelagt af et dumt styrt på 2. etape. Heldigvis lod Yates sig ikke mærke med nedturen, og på både 3. og 5. etape har han vist, at han nu skal regnes som en af verdens bedste på korte stejle mure. På begge etaper har han været i stand til at sætte alle favoritterne fra hjul, og havde det ikke været for en snu Primoz Roglic, havde han formentlig allerede efter fem dage stået med to etapesejre.

Specielt dagens præstation var imponerende. I fredags kunne man måske med nogen ret argumentere for, at han tog rivalerne på sengen, men i dag var der ingen tvivl om klassen. At sætte en meget formstærk Geraint Thomas fra hjul på denne type stigning, vidner om et punch, der hører til blandt de bedste i verden. Og at han trods knaldhårdt arbejde fra en meget formstærk Rafal Majka på så kort en stigning kunne opbygge et forspring på 20 sekunder, er næsten skræmmende.

Sejren er velkommen for Yates, der efter denne uges præstationer for alvor har cementeret sin position og genvundet holdets tillid. I det hele taget er der meget der tyder på, at Mitchelton går et fremragende år i møde. De tre klassementskaptajner har nemlig alle været flyvende i årets første store løb i Europa. Bror Simon vandt kongeetapen i Paris-Nice, som han kun akkurat tabte, da alle ”rottede sig sammen” imod ham på sidste etape. Og Esteban Chaves har virket skræmmende stærk i både Paris-Nice og Herald Sun Tour, indtil sygdom satte ham ud af spillet i denne weekend.

Yates kan naturligvis ærgre sig over, at han formentlig ville have været i førertrøjen, hvis uheldet ikke havde ramt for et par dage siden, men den afsluttende enkeltstart havde formentlig kostet ham muligheden for at vinde samlet. Gårsdagens etape viste nemlig også, at han fortsat mangler en del på længere stigninger, og han indrømmede da også efterfølgende at have været på grænsen i bjergfinalen. Foreløbig kan han forsvare sig i de høje bjerge, men ikke for alvor gøre forskellen. Det kan komme med tiden, men i første omgang er det hans punch, der får ham til at skille sig ud. Da han i år vender tilbage til Touren, har han masser af plads til for første gang at satse på Ardennerne. Lad os håbe, at Mitchelton-Scott vælger at sende ham nordpå.

Dagens øvrige vindere var Sky, der reelt sikrede sig den samlede sejr, men desværre skyldtes det ugeld for rivalerne og ikke holdets egen styrke. Ganske vist har briterne været ekstremt uheldige med Thomas’ defekt, men det uheld er for intet at regne mod Sunwebs nedtur. Kaptajn Tom Dumoulin blev sug inden løbet, Søren Kragh måtte hurtigt forlade løbet med samme symptomer, Simon Geschke og Dumoulin er siden begge styrtet ud af løbet, og i dag var det så holdets nye kaptajn, Wilco Kelderman, der havde sit livs chance for at vinde et stort etapeløb og var eneste reelle trussel mod Skys dominans, som blev ramt af styrt og tabte alle muligheder.

Dermed skal Sky blot internt finde ud af, om det skal være Kwiatkowski og eller Thomas, der skal stå øverst på skamlen. Polakken viste i dag igen sin fabelagtige form med en fornem spurt, der sikrede ham fire bonussekunder og en samlet førsteplads. Han har dermed nu hele 29 sekunder ned til sin holdkammerat, og det burde være nok til at sikre sig den samlede sejr. Ganske vist har han ofte før skuffet på netop enkeltstarten i San Benedetto del Tronto, ligesom Thomas i det seneste års tid har været bedre end nogensinde i tidskørslerne og derfor fremstår som den helt store udfordrer til Rohan Dennis på tirsdag, men det kræver en feberdag for waliseren og en regulær offday for polakken, hvis ikke Kwiatkowski atter skal snyde sin holdkammerat, som han senest gjorde det i Algarve.

Mere interessant er det, om holdet også kan sikre sig en dobbeltsejr. Thomas burde kunne hente den fornødne tid på Damiano Caruso, men skal passe på med at undervurdere italieneren. For to år siden kørte han nemlig en nærmest chokerende flot enkeltstart netop i dette løb, da han på den helt flade rute i San Benedetto del Tronto blev nr. 9. Også i sidste års Tour de Suisse viste han - dog på en langt mere kuperet rute - sine evner på tempocyklen, og en andenplads er derfor inden for rækkevidde for den loyale hjælper.

I det hele taget må man glæde sig over Carusos præstation. Siden skiftet til BMC har han primært ageret hjælperytter, og hans vigtigste opgave i år er da også at assistere Richie Porte i Touren. Sidste år viste han imidlertid med sin andenplads i Tour de Suisse, at han har fortjent langt flere personlige chancer. I dette løb skulle han atter have ageret hjælper, men efter afbuddet fra en syg Porte åbnede sig en mulighed, som han har været i stand til at gribe på overraskende flot maner. Mon ikke Porte glæder sig ved udsigten til at have både ham og en tilsyneladende genfødt Tejay van Garderen ved sin side i Frankrig til sommer?

For Peter Sagan var det naturligvis skuffende, at han atter missede en sejr i Tirreno. Faktisk er det lidt et mønster i netop dette løb, hvor hans relativt svage hold ofte har haft svært ved at kontrollere disse finaler, der ellers passer ham som fod i hose. For et par år siden var det et sent angreb fra Zdenek Stybar, der snød ham, Stephen Cummings frarøvede ham en sejr året efter, og sidste år var det Geraint Thomas.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Alligevel må der være grund til glæde i Bora-lejren. Sagan har nemlig alt for ofte været helt alene i disse afslutninger, men i dag imponerede det tyske hold stort. Den meget formstærke Majka ofrede sig fuldt ud for kaptajnen, og det samme gjorde Davide Formolo, der ellers har sit klassement at tage hensyn til. Da også en uhyre imponerende Daniel Oss endda kom tilbage efter den stejle stigning, sad Bora med hele fire mand i den meget lille favoritgruppe. Det vidner om, at Sagan for første gang har et klassehold, der virkelig kan støtte ham, og specielt Oss’ gode form er ekstremt vigtig med bare en uge til årets første vigtige klassiker.  Den kollektive præstation må være en trøst på en ellers lidt trist dag i Bora-lejren.

Der må til gengæld være blandede følelser hos BMC, der efterhånden må være lidt bekymrede for Greg Van Avermaet. Det så ellers så lovende ud i Tour of Oman, hvor han syntes stærkere end nogensinde tidligere på den tid af året. En skuffende åbningsweekend, hvor han ikke var på niveau med specielt Sep Vanmarcke, blev fulgt op af en total nedtur i Strade Bianche, og i dag kom han så til kort på en rigtig ”Van Avermaet-etape” - endda efter at hans hold havde arbejdet stenhårdt for ham det meste af dagen. Noget kunne tyde på, at Van Avermaet ikke er på sit vanlige niveau, og det er naturligvis ekstremt ildevarslende bare seks dage inden Milano-Sanremo.

Man kan i det hele taget stille spørgsmålstegn ved BMCs taktik. Naturligvis havde de en chance for at vinde med deres belgiske stjerne, men det havde måske klædt dem at vise lidt større loyalitet over for den altid selvopofrende Caruso. Ved at jagte så hårdt og bidrage til at gøre løbet svært for de tungere folk nærmest forærede de trøjen til Kwiatkowski, for hvem etapen ikke kunne blive hård nok. Det var nærmest indlysende, at det måtte være i deres interesse, at finalen blev knap så udmarvende, ligesom en udbrudssejr havde været nok til, at Caruso kunne have fastholdt trøjen. Det er ikke sikkert, at stemningen er helt i top ved middagsbordet i aften.

Det må den til gengæld være i Astana-lejren. Det kan godt være, at det ikke kan aflæses af resultatlisten, men Alexey Lutsenko var forrygende stærk i dagens finale. Med utallige angreb bekræftede han det forrygende indtryk, han har gjort i flere forskellige terræner siden sæsonstart. Han klatrede med de bedste i Oman og kørte finale i Omloops fladland. Lutsenko kunne meget vel stå på tærsklen til et gennembrud i år, hvor han bliver særligt interessant at følge i både de flamske klassikere og i Ardennerne. Og så kan Jakob Fuglsang se frem til, at han får betydeligt stærkere støtte fra Lutsenko i Frankrigs bjerge til sommer.