Tour de France: Bjergtrøjen

Udgave nummer 101 af Tour de France står for døren. Foruden kampen om klassement og etapesejre, køres der også om Tourens tre traditionelle trøjer: Bjergtrøjen, pointtrøjen og ungdomstrøjen. Den ikoniske polkadotprikkede bjergtrøje er uden tvivl den af Tourens interne konkurrencer, der er sværest at spå om.

Når vinderen skal findes i år, vil meget afhænge af, hvordan løbet udarter sig overordnet, ligesom konkurrencen også er lettere styret af rutens beskaffenhed.  Hvad angår det første, så afhænger meget af, hvordan løbets store favoritter udkæmper deres klassementskamp. Har løbets førende hold lyst til at give udbrydere så lang snor, at de ryttere lidt længere nede i klassementet kan afgøre bjergetaperne imellem sig, eller vil holdene med vinderambitioner også gerne kæmpe om al hæderen indbyrdes? Meget afhænger altså af, om ryttere som fx Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Chris Froome (Sky), Vicenzo Nibali (Cannondale) og Alejandro Valverde (Movistar) sikrer sig hæder relativt tidligt i løbet og derfor er mindre ’tørstige’.

Bjergtrøjen havde sidste år sin 80 års fødselsdag i Tour de France. Der vandt Nairo Quintana trøjen efter mest af alt at have kørt klassementskørsel. Nogen mere værdig vinder i jubelæumsåret var svær at forestille sig forinden. Således skrev Quintana sig ind i rækken af colombianske bjergkonger som  Luis Herrara og Santiago Botero (og Mauricio Soler). Det kunne især lade gøre for Quintana på grund af måden, som løbet blev kørt på blandt favoritterne.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Foruden taktik er en anden faktor selve ruten. Ikke alle udgaver passer udbrudskonger i lige så høj grad. I år må man medgive, at udbrudskongerne har rimelig gode vilkår, da der simpelthen er en del etaper, der ligger op til længere udbrud, hvor der kan scores mange point, selvom favoritterne måske tager sig af de sidste. Første nøgleetape er på 2. etape. Den heldige udbryder, som iklæder sig trøjen her, vil formentlig have trøjen indtil Vogeserne. Faktisk er det sandsynligt, at Vogeserne vil være særdeles afgørende for trøjen, hvis den ikke skal ende hos en klassementsrytter, for der er afsindigt mange point på spil på både 9. og 10. etape. I Alperne vil det være vigtigt at samle point på 14. etape mens det i Pyrenæerne er 17. etape, der bærer guld.

Den sidste afgørende faktor er forholdet mellem forhåbninger, held, og reel formåen. Således vil man ofte se, at enkelte ryttere med klassementsaspiranter vil sætte sig nye mål undervejs, enten på grund af et styrt på en af de første etaper - eller fx på brostensetapen - eller fordi de simpelthen ikke har benene. Outsidere kan således påtænkes at genjustere ambitionerne og måske gå efter etapesejre, bjergtrøjen eller begge dele.

Som det har været tilfældet i nogle år, så vil konkurrencen særligt blive afgjort på de sværeste stigninger. Pointsystemet er struktureret på den måde, at der gives 25 point til den første på toppen af bjerge uden for kategori (de 10 første ryttere over toppen får point i denne kategori), mens der gives henholdsvis 10, 5, 2 og 1 point til den forreste på stigninger fra kategori 1 og nedefter. Derudover gives der dobbeltpoint på den afsluttende stigning på de etaper, som slutter på et bjerg, så længe bjerget er i kategori HC, 1 eller 2. Det drejer sig i år om etape 10, 13, 14, 17 og 18. Det er på grund af denne regel derfor nødvendigt ikke blot at kunne begå sig i udbrud, men vil ofte også være nødvendigt at sikre sig point på de store bjergafslutninger.

Sidste år var det klassementsrytterne, der afgjorde det imellem sig. Quintana sejrede foran Chris Froome. Pierre Rolland fuldendte podiet efter at have gjort sig i en del udbrud. Selvom ryttere som Christophe Riblon (Ag2r La Mondiale) og Rui Costa (Lampre-Merida) således snød favoritterne på flere af bjergafslutningerne, så var der ingen, der rigtigt kunne true klassementsfavoritterne.

Favoritterne

Har vi en rytter, der rigtigt kan true favoritterne, eller vil vi atter se podiekandidaterne tage lidt ekstra hæder? Det er svært at sige, særligt da det simpelthen er svært at forudsige, hvem der har en præstation i sig, som fx den Thomas Voeckler præsterede i 2012 - evigt angribende, evigt kæmpende og evig stærk og alsidig.

Det er der taler for en ’udbryder’, er årets favoritfelt: Der er ingen Nairo Quintana. Hverken Chris Froome, Alberto Contador, Alejandro Valverde eller Vicenzo Nibali vil på nogen måde aktivt køre efter trøjen, før alle andre muligheder er udtømte. Alligevel skal mange af trøjens største favoritter findes blandt denne eksklusive gruppe, der formentlig vil fordele en hel del etaper imellem sig.

Skal man være mere opfindsom, så er der et navn, der stikker ud, nemlig Pierro Rolland. Franskmanden kørte et formidabelt Giro d’Italia, hvor han sluttede på en samlet fjerdeplads og viste flot og stabil kørsel i bjergene. Efter sidste års erfaringer ved Rolland, hvad der skal til for at køre med om bjergtrøjen, og hvis han er nogenlunde lige så godt kørende som i Giroen, er han et ualmindeligt godt bud på en samlet vinder af bjergtrøjen.

Generelt har man lidt fornemmelsen, at det godt kunne være endnu et ’fransk’ år. Der er adskillige gode franske bud på trøjen, ikke mindst fordi der er en interessant gruppe af fremadstormende franske klatrere, der tidligere har vist sig som gode udbrydere. Her tænkes især på Romain Bardet (Ag2r La Mondiale) og Thibaut Pinot (Fdj.fr). For begge vil det nok i første omgang handle om klassementet, men evnerne er der i hvert fald. Ellers er der jo altid Thomas Voeckler (Team Europcar), som trods lidt middelmådig kørsel de seneste par år aldrig kan afvises.

Skal man se på klassementsryttere, der kan tænkes at gå efter trøjen, så virker Joaquin Rodriguez (Katusha) som et oplagt bud. Spanieren har haft en skadesplaget sæson, og det virker ikke sandsynligt, at han vil troppe op til Tourens start i noget nær topform, hvorfor han godt hurtigt kan være ude af klassementet, hvis uheldet fortsætter. Rodriguez er dog som skabt til at sikre sig en sådan trøje og har i Giroen ofte været en ivrig, stædig angriber dag efter dag. Ellers kunne man håbe, at Bauke Mollema (Belkin) som noget nyt faktisk prøvede at vinde noget, fremfor at sikre sig yderligere sekundære placeringer.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Blandt de seriøse longshots er det altid en god idé at kigge lidt efter colombianerne, og her skiller John Darwin Atapuma (BMC) og Janier Alexis Acevedo (Garmin-Sharp) sig særligt ud. Til sidst vil vi fremhæve Mathias Fränk (IAM) og Leopold König (Team NetApp-Endura), der næppe har styrken til at køre med i den pæne ende af top-10, men som sagtens kunne markere sig i flere lovende udbrud.

*****: Pierre Rolland

****: Alberto Contador, Chris Froome

***: Joaquin Rodriguez, Thomas Voeckler, Romain Bardet, Thibaut Pinot

**: Alejandro Valverde, Vicenzo Nibali, Rui Costa, Bauke Mollema

*: Janier Alexis Acevedo, Mathias Frank, Leopold König, Cyril Gautier, John Darwin Atapuma