Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ifølge en tysk dokumentar fra sidste uge har 99 % af hele Ruslands OL-hold benyttet sig af doping, men det blev holdt hemmeligt af de nationale antidopingmyndigheder. Journalisten bag udsendelsen, Hajo Seppelt, vil nu gerne dele med CIRC, at UCI forsøgte at dække over Alberto Contadors positive test i 2010.
Annonce
Historierne har været mange de seneste dage, efter en tysk dokumentar sendt på ARD afslørede, at 99 % af det russiske olympiske hold benyttede sig af doping i et "østtysk-lignende" dopingsystem, hvor der blev dækket over atleterne af de nationale forbund.
Journalisten bag programmet hedder Hans Joachim Seppelt, og det vil måske ringe en klokke hos nogen, da han var manden, der fremtvang offentliggørelsen af Alberto Contadors positive prøve for clenbuterol i 2010. Seppelt havde hørt rygter om en mørklægning af Contadors positive test og ringede til daværende UCI-præsident Pat McQuaid, som afviste, at der var noget om snakken. Få timer efter telefonsamtalen offentliggjorde Contadors talsmand i en pressemeddelelse, at spanieren var testet positiv for clenbuterol, fortalte tyskeren allerede i 2010.
Ifølge Seppelt havde UCI og Contador mødtes i al hemmelighed for at håndtere situationen, og UCI gav Contador råd om, hvordan han kunne forsvare sig og forklare sig ud af det. I sidste ende blev Contador dog idømt dopingkarantæne og frataget sejren i både Tour de France 2010 og Giro d'Italia 2011.
Stiller sig til rådighed for CIRC
Seppelt er særdeles utilfreds med UCIs håndtering af sagen.
"I flere uger kendte de til den positive test og også B-prøven. De håndterede det ikke på den rigtige måde, for der var kontakt mellem Contador og UCI-staben på det tidspunkt. For mig at se - med uafhængige dopingkontrolprocedurer - fungerer det ikke, at du er i kontakt med en atlet," forklarer Seppelt til cyclingtips.com.au.
"Det skete, før vi publicerede vores historie, og før vi kontaktede dem. Det var også en af grundene til, at vi besluttede at undersøge yderligere, fordi vi syntes, det var fuldkommen uacceptabelt, at en ledende instans som UCI og en atlet var i kontakt med hinanden for at finde en måde at forklare disse mærkelig værdier, disse mærkelige ingredienser i urinen. For mig at se var det et klart brud på reglerne," lyder det fra Seppelt.
Seppelt fortæller nu, at hvis den uafhængige reformkommission CIRC ønsker at tale med ham om sagen, stiller han sig gerne til rådighed. David Howman, direktør for WADA, fortalte i går, at WADA har været en stor del af CIRCs undersøgelser, og at de desuden vil se nærmere på beskyldningerne om det russiske forbund i dokumentaren fra ARD.
I dokumentaren afslørede whistlebloweren fra det russiske antidopingagentur (RUSADA), Vitaliy Stepanov, at cykelryttere var blandt de olympiske atleter, der ikke blev testet for at undgå positive dopingprøver. Hvorvidt Denis Menchov, der tidligere i år fik frataget flere resultater i sin karriere på grund af uregelmæssige blodværdier og deltog som en del af det olympiske hold i 2012, også blev dækket over af RUSADA, melder historien ikke noget om.
Annonce
Annonce
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce