UCI strammer og strammer op på anti-dopingkurs

Tirsdag aften offentliggjorde UCI, den internationale cykelunion, sine nye anti-doping regler, det nye 2015 anti-doping kodeks, hvormed der sker en harmonisering med andre kodekser, såsom det fra WADA.

På overfladen synes der primært at være tale om en strammerkurs - ’tough on crime’, som man siger.

Mulighed for at undersøge og straffe ti år tilbage (mod tidligere otte år), mulighed for at blive straffet ved forbudt relation til person dømt for dopingforseelser, strengere straffe på op til fire år (mod tidligere to år), tvungen suspension ved dopingovertrædelser og klarere suspensionsregler i forhold til hele hold, for at nævne flere væsentlige punkter i UCI’s nye regelsæt.

Men i centrum er ikke blot skræmmeeffekten, at sende klare advarselssignaler, men også at ensrette, hvad cykelryttere på internationalt plan udsættes for, når de tages for noget ulovligt i dopingsammenhæng. Berettiget eller uforvarende. Der åbnes op for en større fleksibilitet i systemet, og det skal sikre, at rytterne for en hurtigere og mere ensartet behandling.

Det gøres blandt andet ved at fritage de nationale forbund for at sagsbehandle atleter, som nok hører under dem, men dyster på internationalt plan. Denne centralisering må unægtelig stå sin prøve i praksis, men skal ifølge UCI føre til, at flere sager, som ikke i første omgang behøver at se dagens lys, kan behandles hurtigt og uden offentlighedens vidende. Samt at færre sager ender hos sportens øverste retsinstans, CAS.

Det skal blandt andet ske gennem det uafhængige anti-doping retsorgan, Anti-Doping Tribunal, som UCI-præsident Brian Cookson har varslet, og som UCI Management Committee vedtog i september sidste år. Dette, som vil bestå af specialister, skal garantere, at sager behandles hurtigere og mere ensartet. Og altså arbejde på en måde, hvorpå CAS i mindre omfang inddrages.

Samlet set handler det nye UCI-kodeks altså også, i hvert fald ifølge UCI, om at beskytte rytterne. Eksempelvis skal rytterne i visse tilfælde have mulighed for at bevise deres uskyld, uden at offentligheden bliver inddraget. 

Dette sidste omhandler dog umiddelbart ikke sager, hvori ryttere er taget for eller sat i forbindelse med forbudte substanser eller metoder. Men der - og her kommer fleksibiliteten ind - hvor en prøve viser spor af et forbudt stof, som kan være kommet i rytterens system på anden vis. I det tilfælde kan sagen altså behandles uden midlertidig suspension - og uden offentlighedens vidende.

Med andre ord, havde denne regel været indført tidligere og vist sig velfungerende, var sager som den, der ramte og holdt Michael Rogers væk fra sporten, ikke opstået.

I Alberto Contadors tilfælde var han sandsynligvis stadig blevet dømt, men havde kunnet drage nytte at mildere straf, helt ned til blot en advarsel, som er et andet nyt og mere fleksibelt tiltag, når der vel at mærke er tale om tilfælde, hvor forbudte stoffer er kommet ind i atletens system udenfor sportens sfære.

Dog må det stå ganske klart, at Roman Kreuzigers sag ikke omfattes af den omtalte fleksibilitet, da også blodpas-relaterede sager fører til suspension og i sidste ende muligvis til fuld straf.

UCI’s nye regler indeholder flere nye tiltag og revideringer, hvoraf det kan nævnes, at ryttere fremover, i forbindelse med deres whereabouts, selv kan vælge en time dagligt, hvor de står til rådighed for test. Til gengæld har de nu ikke længere 18 måneder, men kun 12 måneder, til at modtage tre advarsler, før hammeren falder.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat