Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Når banelandsholdet i morgen indleder sæsonens World Cup bliver det med to juniorryttere på 4000 meter-holdet.
Annonce
Seks danske ryttere er klar i colombianske Cali, når denne sæsons bane World Cup indledes i morgen. Mens Lasse Norman og Rasmus Quaade har fået pause, er der blevet plads til to juniorryttere i truppen i forhold til EM tidligere på måneden.
Både Frederik Rodenberg Madsen og Niklas Larsen er med til at køre 4000 meter holdforfølgelsesløb. Med dem på holdet er Casper Pedersen og Casper Folsach, mens Daniel Hartvig er reserve. Pedersen kommer også til at køre omnium, mens Hartvig deltager i individuelt forfølgelsesløb. Sidste rytter i truppen er Amalie Dideriksen, der kører damernes omnium.
4000 meter hold med potentiale
Med det unge hold skal man ikke forvente en ny medalje i holdforfølgelsesløb, men håbet er stadig at skrabe mange OL-point sammen.
”Det er vores målsætning at køre i blandt de 8 bedste i kvalifikationen i morgen og derved være med i kampen om de mange OL kvalifikationspoint, der er at køre om i toppen af resultatlisten. Vi er her med et ungt hold, der ikke har kørt ret meget sammen. Derfor skal vi virkelig have respekt for den opgave, vi skal ud og løfte i morgen,” forklarer assisterende landstræner, Martin Lollesgaard, i en mail til Feltet.dk.
”Til EM for kort tid siden så vi, hvor lidt der skiller succes fra fiasko. Jeg synes dog, at rytterne har vist at de har potentialet til at levere et godt resultat i morgen, hvis alt flasker sig. Kan vi ende i top 8 i samlet og blandt de 6 bedste europæiske hold, ville det være helt kanon,” tilføjer han.
Forvent ikke Amalie på podiet
Amalie Dideriksen vandt en sølvmedalje og var meget stærkt kørende til EM. Helt så godt forventer Lollesgaard dog ikke, at hun kan køre i weekenden. Trætheden er ved at melde sig hos den stærke rytter.
”Amalie har haft en lang sæson og skal lige have denne World Cup med, inden hun kan tage en uge lidt roligt, før vi kigger videre mod de næste opgaver. Amalie kørte et super flot EM, hvor hun udnyttede det sidste af sin VM-form fra landevejen,” fortæller Lollesgaard.
”Jeg tror ikke, vi skal forvente at se Amalie på podiet i denne World Cup afdeling, men hun skal nok levere et godt resultat og det er heller ikke umuligt for hende at lave et top resultat, fordi hun er en rigtig dygtig cykelrytter. Vigtigste mål for Amalie er at få skrabet OL-kvalpoint sammen og ende i top 8 blandt de europæiske nationer og helst foran Spanien og Frankrig,” fortsætter han.
Pedersen i stærkt selskab
Ved EM var det Lasse Norman, der forsvarede de danske farver i herrernes omnium, og det blev med en sølvmedalje som resultat. Mens han holder pause, får Casper Pedersen chancen. Ved EM viste han både i holdforfølgelsesløb og pointløb, at han var rigtig stærkt kørende. Nu skulle han blandt andre op imod europamesteren, Elia Viviani.
”Casper vandt sidste års World cup samlet, og han er blevet en del stærkere i år. Jeg tror godt, at Casper kan gå ud og lave et flot resultat, hvis alt flasker sig for ham. Det er dog et rigtig stærkt felt, der stiller til start, så vi kan ikke forvente, at han løber med en medalje - selvom det ikke er helt umuligt,” lyder det fra Lollesgaard.
Daniel Hartvigs deltagelse i individuelt forfølgelsesløb handler om at få ekstra erfaring. Modsat de øvrige starter er forfølgelsesløbet ikke en del af den samlede World Cup, men køres som et enkeltstående UCI-løb. Kun de ti OL-discipliner er med i årets World Cup.
Det er værd at bemærke, at banen i Cali ikke er indendørs, men blot er overdækket. Således kan det ikke regne ned på banen, men det kan godt blæse ind fra siden, hvilket giver nogle lidt langsommere tider end på indendørsbaner.
World Cuppen køres fredag til søndag colombiansk tid. Holdforfølgelsesløb er fredag, hvor de otte bedste hold får hele tre starter. Omnium køres lørdag og søndag for begge køn, mens individuelt forfølgelsesløb køres om lørdagen.
Det danske banelandshold til World Cup i Cali, Colombia:
4000 meter holdforfølgelsesløb - herrer
Casper Pedersen, Frederik Rodenberg Madsen, Niklas Larsen og Casper Folsach. Reserve: Daniel Hartvig.
Kvalifikation fredag 19.50-22.35
Semifinaler lørdag 01.25-01.50
Finaler lørdag 03.38-04.03
Omnium - damer
Amalie Dideriksen
Scratch lørdag 16.00-16.20
Individuelt forfølgelsesløb lørdag 17.40-18.50
Udskilningsløb søndag 00.39-00.54
500 meter på tid søndag 16.05-16.35
Flyvende omgang søndag 19.45-20.15
Pointløb søndag 22.07-22.47
Omnium - herrer
Casper Pedersen
Scratch lørdag 17.00-17.20
Individuelt forfølgelsesløb lørdag 18.55-20.15
Udskilningsløb søndag 01.56-02.11
1000 meter på tid søndag 17.15-17.50
Flyvende omgang søndag 20.30-21.00
Pointløb søndag 23.24-mandag 00.14
4000 meter individuelt forfølgelsesløb - herrer
Daniel Hartvig.
Kvalifikation lørdag 21.45-22.50
Finaler lørdag 01.19-01.34
Alle tider er i dansk tid og cirkatider, som oplyst i det foreløbige program for stævnet.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce