Vinterbeklædning – lad ikke kulden bremse dig

Helt overordnet kan man sige, at vinterbeklædning er en meget individuel sag, da vi alle reagerer forskelligt på kulde.

Generelt skal man passe på ikke at tage for meget tøj på, selvom det er meget koldt. Husk på, at vi har ret meget gang i blodomløbet, og dermed producerer vi selv en hel del varme under træning. Har man for meget tøj på, vil man pludselig føle sig overophedet, hvilket slet ikke har en gavnlig effekt på cykeltræningen - nærmere modsat.

En god tommelfingerregel er, at man gerne må fryse en lille smule, når man kommer ud af døren. Det skal kroppen - og cykelaktiviteten - nok få gjort kål på efter ganske kort tid.

Herunder vil du læse vores anbefalinger til beklædning, opdelt i:
- Overkrop
- Ben
- Fødder

- Hænder
- Hals/hoved
 

Overkrop

3-lagsprincippet. De fleste har nok enten hørt dette princip omtalt eller har lært om det - og bruger det måske allerede flittigt.  Ganske kort kan det (til cykling) beskrives således:

1. Inderste lag:
Har til hensigt at transportere sveden væk fra kroppen og dermed holde undgå nedkøling. En langærmet svedundertrøje i en god kvalitet (gerne med lidt uld i) vil være et godt bud på dette lag.
 

2. Mellemste lag:

Har til hensigt at isolere. Og for cykelryttere kan det også være et fint lag til at holde på den sved, der er transporteret væk fra kroppen. Dette lag kan enten være en almindelig cykeltrøje (og dermed de lommer der er i sådan en), en t-shirt i bomuld eller lignende.

3. Yderste lag:

Dette lag er det yderste værn imod vejrliget. Det skal beskytte imod vand, sne, vind, og hvad der ellers kan bliver kastet på os, når Moder Natur er i ondt lune. Med andre ord: Find en god jakke - her må der gerne ofres lidt penge.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Ben

Ovennævnte princip er ikke nødvendigt på benene, af i hvert fald to årsager: For det første er der mere gang i benene, og det er ikke rart at have så meget tøj på benene under træning. For det andet er bukserne i dag (som oftest) forsynet med paneler, der er ekstra forede og/eller med vindtæt indlæg.

Vores anbefaling til et par gode vinterbukser er, at de meget gerne skal have ovennævnte paneler. Derudover er de fleste vinterbukser meget høje i snittet foran, så man får lidt mere isolering på maven, hvilket er meget rart, da vinden rammer meget kraftigt ind her. Det kan føles ubehagelig, i det tilfælde man ikke er isoleret ordentligt.

Man kan enten vælge mellem bukser med indlæg eller uden. Vælger man bukser med indlæg, kan man nøjes med at tage det ene par bukser på. Hvis man ikke har de samme sommer- og vinterbukser, er der dog her en fare for, at man ikke er vant til netop det indlæg, og det kan genere en smule. Vælger man derimod bukser uden indlæg, har man sine ’normale’ cykelbukser på indenunder og dermed også det indlæg, man er vant til. Ydermere får man lidt ekstra isolering ved, at man har et par ekstra bukser på.

Om der er strop under foden eller ej, er meget op til den enkeltes smag. For mange betyder det ikke det store, og i dag er de fleste af den slags stropper lavet helt uden syninger, så de mærkes stort set ikke. De er imidlertid gode til at holde bukserne på plads, men de fabrikanter, der ikke bruger denne strop, er som oftest rigtigt gode til at montere noget gummi på den inderste kant af buksebenet, så det ikke glider op.

Tips: Husk at tage svedundertrøjen på før bukserne, så generer selerne ikke på skuldrene, og trøjen dækker også kroppen bedre.

På de meget kolde dage, kan man tage et par ekstra (løbe)tights udover sine cykelbukser. Nogle bruger også lange underbukser under cykelbukserne, men her skal man lige være lidt varsom da det ikke er rart at have ’noget’ imellem indlæg og bagdel.

Fødder

Hvis man har et par fornuftige cykelsko, som ikke sidder alt for tæt til foden, skal man ikke nødvendigvis fare ud og købe specifikke vintersko. Hvis man investerer i et par lækre strømper - eventuelt i uld - og har et godt skoovertræk, er man ofte dækket rigtigt godt ind her. Der findes også vind- og vandtætte strømper, der kan være en rigtigt god idé til den ekstra varme.

Hermed dog ikke sagt, at pengene til vintersko ikke kan være godt givet ud - det kan de så afgjort. Der er flere fordele ved et par ordentlige vintersko, eksempelvis at man ikke behøver skoovertræk og dermed får større bevægelsesfrihed i ankelleddet, samt at selve skoen typisk er så godt foret, at man kan klare sig med sine almindelige cykelstrømper.

Vælger du løsningen med almindelige cykelsko og skoovertræk, skal du være opmærksom på, om dine sko er forsynet med ventilationshuller i bunden (og de ikke er dækket af overtrækket du bruger). I det tilfælde skal hullerne dækkes af med gaffatape. Det er ofte ganske små huller, men de kan ødelægge hele din cykeltur.

Hænder

Handsker er helt uundværlige på cykelture om vinteren. Kolde fingre er noget af det mest ubehagelige, så her er det vores anbefaling at ofre, hvad det koster at anskaffe sig et par gode handsker.

Helt overordnet kan handsker deles op i to kategorier: Lobstermodellen og fingermodellen.

Lobstermodellen er den slags handsker, der får ens hænder til at ligne Ninja Turtles ’hænder’. Der er et hulrum til tommelfingeren, et hulrum til pege- og langefinger, og et hulrum til ringe- og lillefinger. Disse handsker holder bedre på varmen om hænderne end fingermoddellerne gør, men man giver til gengæld afkald på en del af sin bevægelighed, da fingrene er ’låst’ sammen i større eller mindre grad.

Lobstermodellerne er - efter vores overbevisning - bedst egnet til landevejskørsel, hvor fingerhandsker kan bruges både i skoven og på landevejen.

Hals/hoved

Det er vigtigt at få beskyttet sin hals. Tit vil en jakke ikke dække højt nok op, så enten skal man have fat i et mellemlag med en høj krave eller anskaffe sig en såkaldt ’halsedisse’ (en løs krave, der trækkes over hovedet). Nogle af disse har også den egenskab, at de kan trækkes op foran underansigtet og dermed tage vinden derfra. Det er meget forskelligt, om man kan lide det. For mange er det ikke rart at skulle ånde igennem diverse åndehuller og andre finurlige løsninger.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Pas på ikke at montere store, tunge halstørklæder, da de hurtigt kommer til at genere. Samtidig vil også hjelmens spænde meget gerne sidde fast i det.

På hovedet har man - selvfølgelig - sin hjelm. Den begrænser lidt, da der ikke er vanvittigt meget plads under den. Dog er mange fabrikanter ude med forskellige tynde (men varme) hjelmhuer, der nemt kan sidde under hjelmen med blot en lille justering af denne. Hjelmhuen kan også dække ørene, som jo er ganske udsatte. På de kolde dage er en hjelmhue noget nær uundværlig.

Afrunding

Man kan købe sig fattig i grej til cykelturene, og vinterbeklædning kan også komme til at koste mange penge. Det kan dog også gøres (relativt) billigt, så hvis man gør sit forarbejde grundigt, kan man for en lille pris gøre sin sæson meget længere. Den behøver faktisk slet ikke stoppe, om end den måske skal sættes i bero på de mest isglatte dage.
 

Det ovenstående er vores anbefalinger. Hvis du bruger dem, vil vi næsten gerne love, at du kan holde dig varm på vinterens cykelture.

Denne artikel er baseret på erfaringer hos Feltet.dk’s udstyrsskribenter - hvordan vi selv gør og ved, at vore klubkammerater gør. Artiklen har ikke til hensigt at gøre reklame for specifikke produkttyper, hvorfor der heller ikke er blevet nævnt mærker i artiklen.