Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Viviani var bekymret over udbruddet
16. June 2017 af Mathias Mundbjerg Foto: ANSA - PERI / DAL ZENNARO

Storfavoritten Elia Viviani endte som forventet med at tage sejren på anden etape af Route du Sud. Det holdt dog hårdt, da BMC’s Miles Scotson længe så ud til at holde hjem.

Efter sejren var Sky-sprinteren Elia Viviani ikke bleg for at indrømme, at han ikke var sikker på, at han overhovedet ville få mulighed for at spurte om sejren.


”Vi var bekymrede, for Direct Energie ville ikke jagte. Da forspringet var cirka seks minutter, gik vi frem, og vi fik hjælp af Armée-holdet. Michal Golas var fantastisk. Vi gemte resten af holdet til lead-outet,” siger Viviani om sine bekymringer undervejs på etapen.


De sidste par kilometer formede sig som en dyst mellem Sky og Movistar, som begge ville placere sin hurtige mand i den bedste position forud for spurten.


”Geraint Thomas tog fronten med to kilometer til mål, og derefter kom Ian Stannard. Gianni Moscon timede lead-outet perfekt, men det kom lidt tidligt, så jeg lod et par Movistar-ryttere komme foran mig. Derefter timede jeg det perfekt i modvinden,” lyder det fra Viviani, der ikke havde nogle problemer med at overspurte Movistars Carlos Barbero.


Morgendagens etape er helt sikkert for hård til Viviani, men den italienske OL-guldvinder er ambitiøs på holdets vegne, selvom han ikke selv kan vinde.


”Vi var skuffede i går. Vi forsøge at kontrollere etapen. Vi har et stærkt hold med mange gode klatrere, der kan prøve at angribe i morgen, når de nu ikke længere er i klassementet,” siger den glade etapevinder, som alligevel gerne vil vente lidt med at forberede sig til det mere kuperede terræn:


”Nu fejrer vi dette, derefter tænker vi på i morgen.”

Vuelta a Espana: Outsiderne
Landevej
17.08 2017

Ladies Tour of Norway2WWT 17/08-20/08

Tour de l´Avenir2.NCUP 19/08-26/08

Cyclassics HamburgWT 20/08-20/08

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08